leygardagur 6. januar 1962síða 4

OSIALUR Nr. | 6 JANUAR 1961 35, ÁRG. »DEN DAG VI SPRÆNGTE TIRPITZ« HIN fyrsta frágreiðingin, ið nakrantíð er vorðin almannakunngjørd um ta ferð- ina, tå bretskir hermenn sprongdu týska risaskipid »Tirpitz«, hevur nýliga stað- ið blaðnum »Sunday Express< og danska blaðnum »Aktuelt«, haðani vit hava fingið loyvi at endurgeva hesa sera áhugaverdu frágreiðing frå einum av teim- um, ið luttóku í sjálvum álopinum. Í endurprenta frágreiðingina í donsku týð ingini. hesum og fylgjandi bloðum verða vit at Eftir RICHARD KENDAL kaptainloytnunti, »Tirpitz« må for enhver pris tilintetgøres«, meddelte admiralitetet i Whitehall — og her er beretningen om den måske mest fantastiske aktion under den 2. verdenskrig — for første gang fortalt af en af dem, der selv var med i de 6 dværg-ubåde, som den 11. september 1943 for sidste gang startede fra deres hemmelige base i nærheden af Glasgow. SÆNKNINGEN af nazi-slagskibet >Tirpit for mig råkold, blæ- sende dag på HMS »King Alfred«, Hove, Sussex. På linje: »FRIVILLIGE Det var i rosenrød ud for skibets SØGES 1 1943. Jeg var savnede januar mig. Jeg DER var antydning af skibet kunne være. Pá ingen rygte pa om, hvad denne sæ den tid var der alt for mange nyudnævnte søløjtnanter at 2. grad, der havde kedsomn arbejder, og | ønskede ikke at slutte mig til deres brigade, derf intet at tabe ved at melde Jeg blev forhørt af ka tain »Lille« Fell, lederen af marin menneske-tor- me eskadron. Fell | r havde arbejdet med planer or jersøiske sabotører. í på to-mands ped kulle sni- sig t »m be jorde. Det var en d og farlig plan, fi ISK en cl H - r JT bi 1d at at sl fy et med livet Han irgt« gne gange, om ( r og x d da jeg fortalte ham de været de sydlige 5 I € berømt løb, og it ÞÁ gså í e r Í re fladen mod hæren og RAF i 42. R purg- te ha ( y h noget od at gøre g 1 dervindsbåd, og om jeg trocd ville gøre mig noget at blive desnærret i dan ec Jeg troede dengang, at han mandsk:b til den 1 lære Ís nem. at han irkeligheden søgte mand- skab til krigens stør angreb til søs Jeg fik ordre til nelde mig på »Dolphin« i Porsmouth — skolen for undersøisk kr rigførelse. På »Dolph Austrengsnde og måtte jeg gennemgå en 6 ugers nervepirrende træning. eyndte med de sædvan- lige dykkerdrugter. dykning var Vores første forsøgs- himmelråbende. Vi var 30 i den specielle tjenestegrup- pe, og de tog os midt ud í Porthsmouth havn. der er lige ved 30 meter dyb. Vi gik til bunds og lukkede alle for megen luft ind i dragterne for at komme op. kønt jeg var temmelig lille, havde de givet mig en dykkerdragt af standard- størrelse. Den var alt for stor til mig, og di jeg fyldte den med luft for at komme op til op som en stor ballon. Alle latter. Den var sådan op, at jeg overfladen, svulmede den brølsde af blæst den opslagstivle 1 IL SÆRLIG TJE H 1 : neisesskole i enkelt pa en sig temmelig r Og K idet, og rigen var helt forsvunden i den. Den ledende dykkerinstruktør | d af front- rl min hjelm og råbto: >( judfader- be fyren ern Da n uges tid lært at kontrollere iførs] g dt efter over til ømandsg! r gummi med beholdere fastsr t ryggen. Vi startede ed | en 10 meter > tank på »Dol K rte, hvordan eå ned til bunden og spadsere rundt, og hvordan Vi fe arbeide i længere tid under nc Langsomt gik ) nen, som vi blev trænet ti for os. Admiralitetet komm ». der ; be I lige beskytted f yt 1 } MENNI E-T( DOT På daværende í t e vi } i n ' il le 1 H Cc n ne Ingen d ikke e tjene tegruppe h í ort om n s mest vend strengt hem 1 ) wennes rpedoen. Den var Englands svar på den ydmy- relse var føjet } »t ved histo- riens forste K yrpedo-angreb den 19. september 194 vor [re briti- ke skil t ændydal« og den 10.900 ton firag er »Durham« og det 2444 ton > Fiona Shell« blev s i luf Gibraltar. De var blevet sænket med magnet- miner, påsat af den italienske flådes frø- id ed på dværg- 1 I december samme ár 1 britiske fl endnu et svi- e Ila de italienske frømænd lam- mede slagskibene >Que Elizabeth« og Valiant« i Alexandrias vn i Ægypten memoran- 1942 fra Dette fremkaldte e karpt dum, dateret den IB. war premierminister Winston Churchill til generalstabens — øverstbefalende (Chiefs of Staff Committee): Er der nogen grund til, at vi ikke skulle være i stand til samme videnskabelise angrebshand- ling som italianerne. Men skulle have troet. at vi kunne have ligget i spidsen. sik vi flyvefær- meget pas- lsø på Halsey- an rå tank dige frømænd over til den Fra »Dolphin«s dvbe in sende 10 meter øen i Portsmouths havn, Den blev anvendt af adskillige flåde- afdelinger som > forsøgsområde. Dag efter dag gik vi ned til bunden og lærte, hvordan man skulle under van- hvor- hvor- arbeide træ; træ; demontere nor- det; hvordan man skulle save dan man skulle hamre søm i dan man skulle bygge og maskiner; hvordan man så let og malt som muligt skulle klare sig der- nede. Det var mere end noget andet en un- udholdenhed. dersøgelse af vor fysiske Da der var gået 4 uger, kunne vi op- holde os der 6 timer ad gangen. Når vi blev taget op af vandet var vi aldeles udmattede. . DET VAR NÆR GAAET GALT Søen var en af flådens allerhemmelig« ste og bedst bevogtede områder under arbejdede i den fjerneste krigen. De af os, der ende af den, havde ikke hvad en anden afdeling, der ene begreb om, arbejdede i den modsatte ende, foretog sig. Indtil em dag, hvor en halv snes stykker af os arbejdede nede på bunden, En eller anden kastede en ny type dyb- ende af vandsbombe ud i den anden den undersøiske — eksplosion nakken. rekord- søen, og ramte os som et hammerslag í Vi skød op til overfladen pá tid. Hvis drengene i den anden ende af søen havde haft lidt mere held med sig, da de kastede den dybvandsbombe, ville frømænd, der var på dræbt. halvdelen af de øvelse, sandsynligvis være blevet Herefter bad vi høfligt dybdebomber- ne om at holde inde med skydningen, når vi var i vandet. 20 GR Tet srøg e . 0 (Framhald frå 2. síðu) vórðu lønt av stati her uppi ella av stati og landskassa. Minstalønin hiå fiskinonnum var eisini vorðin hækkað fr ) til 909 kr. ye Þrísvið n L útr monnum frá 2 5 til 6 og 9 : ko fy sk, ið varð eiddur í | m atvika av Fær veldi UDD 1 vøkstur he vi I í meir ingi til lands 1 Meðan hin beinleiðis skatturin hevur tað 1 ve lækk dur hækkan in 1 um fyri la katt til 4000 o b kot I kr. unn bar ljá øllum við tta- ntøku undir | í Kr Hur I dur t Við 7 imset raveift Í 1 fen hin minnimenti barna um og hækkan av umarkinum fyri Ísskatt fingið meiri n viður t f Vó lia tey 101 Ýggju ar- sambodini, t u nýgsju fyri- tøk r og tær al mum nógvu stóru Ímennu og privat rbeiðunurm vaks- andi arbeidslønirnar gkia so nógv um landskassans inntøkur, at hesin vøkstur meiri enn so orkar at bera útreiðslurnar. Tað er eisini í hesum sambandi at leggja vid, at staturin tekur sín góða bróðurpart av meirútreiðslunum. Bara av te 15 milliónunum í sosialum útreiðslum. ið talan er um. tá ið hesar tann 1. anril eru komn Í ddina, verður hann at rinda stívar 8 milliónur. Mentunnarliga |! árið eisini borið á rætta borðið. Hópin av 1evur skúlabygningum eru vigdir > ; Studentaskålin er undir bygningi og leið. er viðkaður við komin væl á prydiligum leikfimishøll. fari undir at við 8 klassaðum Háskúlin skúlabygningi og Avgjørt er at byggja lærarnskålsbygning venjingarskúla. Sjómansskúlin stendur nú liðugur sum býnum. ein hin prýðiligasti bygningur í Avgjørt er at víðka undirvísingina, so menn eisini kunnu taka skipsferiraprógv her. Fyrireikað er urdirvising av deyvum og dumbum í Foro} um. at fáa plúss- Hin stórsti dentur er tekniskan skúla á lagdur á teimum stórstu | | Vi var gruppe nr. 2, der blev trænet som frómænd. Den første gruppe på 20 mand var næsten helt udslettet. 2 mand blev dræbt under uddannel- sen, andre 10 mistede livet, da under- vandsbåden »P. 311«, der havde taget dem med på et angrebstogt til Italien, løb på en mine under overfladen i fjendt ligt farvand. De overlevende fra det første skæbnesvangre togt sluttede sig til os for at blive genoptrænet. Frømændene var flådens nyeste og farligste form for krigsførelse. Vi var blandt de første, der arbejdede med un- dersøiske angrabsmetder for de alliere- de, og stadig i høj grad et spørgsmål om forsøg og fejl. I løbet af det var uger fandt admira- litetet ud af, klaustrofobi, mavekramper skræk efter langvarige ophold under vandet. Mange af de frivillige brød sammen De blev bort med med blodet boblende af disse om vi led af eller nsykisk i disse 4 uger. kørt ødelagte nerver, for meget kvælstof, = med iltfor- giftning eller sprængte trommehinder. Kun de bedst egnede og seieste, sável psykisk som fysisk, kom levende fra disse indledende uger. (Framhald í næsta blað) ——"Þ EII—————I— "xi unum, fyrst og íremst í Hayn. 1dningur til tey lesandi er marg- dur við at okja lesnaðarstudningin í ficejarlógini og við at fúa »ungdom- mens dannelsesfond« eisini at virka i ntar, sum ongan studn- jen máttu rinda pening lan. fáa nú frían skúla og upp í hålvtridja túsund í frá »Ungdommens ud- d ysannanin it menniskjan er sam- he í n sta arð $- Og S ral g at ið ræður um at hvørii einstøku menniskju hin haltusts undirvísning og andaliga ing, dubb- ing og venjing til arbeiðið, og at einki fe t at koma samfelaginum fleir- falt aftur til góðar sum skúla- og upp« lysit sidslurnar, hevur fest seg fast- ri 0 i í yvirbevíningina hjá fleirf og fl Hesa = mentunnar og framburðsleið megu vit aldri svíkja, halda fram á og undirbyggja dyggari og dyggari Í ein- hjá hverjum midiuni! heild eigur 2Åtid at stakum l liðið er okt sum tikið, er skelin, sum flyktist um útvarpið við seinasta áramótið. tyntur. Vit kenna saknið og sorgina. Men kortini kenst tað sum ársins milda hond ímóti okkum, at í farna árinum vórðu færri verðandi har úti t ti kalda havi enn vanligt plagar at vera. tøkk fyri sum vit i eftiri Vit bovegja hevur okks:ra í hesa miskunn, samstundis djúpastu samkenslu við tey, sum sita, minnast tær og teir, ið fóru, og vit tikka teimum fyri teirra gerning, meðan tey hvør á sín hátt vóru í land- sins stóra samstarvi seman við okkum! Tað dregur á loftinum úti í stóru verð. Vit eru smáir og muna einki. Men í ongum býr ein sterkari longsul og inni- ligari bøn um alheims frið og samstarv uttan mun til lit og ættir enn i okkum. Í hesum friði og samstarvi hongur lív og tilvera hjá hvørjum einstakum menn- iskja, hvar ið hon so býr. Vit taka hendur saman og fara inn f tað nýggja árið til arbeiðis í vónini og bønini um Guds forsjón og signing fyri land og fólk. Landsstýrisins og egna vegna sendi eg Føroya fólki ta hjart:ligastu nýttárs heilsu við øllum sóðum vynskium fyri tí nýggja árinum og við tøkk fyri 1961. Eitt framburðsríkt og lukkuligt 1962! gott, þ É i É | oe