leygardagur 20. januar 1962síða 2

SOSLALURIN Nr. 3 US Ut A z . e = AO . á følkatingi 8. desember 1“ Det falder mig træls at røre tungen, | dre, Det samme ved jeg, at man or er et» frr L.ysær stemmer for anae- | Mener inden sór andre gruppe! jeg draget, med ordets tryllemagt har det | håber dem alle men det, som bedrø- sig trangt, når tankens hus i stormen | ver mig, er, at jeg ikke har set nogen hælder. Som de fleste af det høje | tage til genmæle. tings ærede medlemmer ved, stammer | Som det turde være det høje ting bc disse strofer fra en af verdenslitteratu- | kendt, og som min kollega det ærede rens perler. Det er indledningen til den | medlem hr. Johan Poulsen nævnte, har islandske høvding Eg ll Skallagrimssons | vi på Færøerne nogle pirtier, som mere drapa »Sonatorrek«, frit overset: sønnen, | eller mindre vil væk fra Danmark. En som er vanskelig at hævne. Egill skrev | anskuelse som den før omtalte turde drapaen, efter at hans søn Bødvar var | for dem være gefundenes Fressen. Her død, og den er udtryk for en stærk får man slået fast, at danskerne er et mands magteløshed i en given situaation ' herrefolk. som blot vil underkue min- Det er, om jeg så må sige, lignende | dretallene. Jeg vil advare meget mod at følelser. der besjæler mig i øjeblikket. | gå ind på denne tankeging overhovedet Det falder mig træls at røre tungen, og | Vi lever i en tid, hvor man prøver at jeg føler en afgrund af skuffelse og | samle stumperne af Europas natior ale afmagt i min sjæl. Grunden er den, at | stater, hvor man erkender, at nat onel- jeg er blevet afæsket en forklaring pá , romantikken h spillet fallit, hvor min gøren og lad í det høje ting, efter | Hamlets p e ord: »To be or not at afgiftslovene ir til tredje behand- | to be, that is the question«, gælder i ling. Der er faldet hug fra mange sider, | ganske særlig grad. Hvor ville jeg øn- men det. som gjorde særlig ondt, var | ske. at Nordens herlige stamme ikke var en artikel, skrevet af Tage Mortensen, ! spaltet i 6 eller 7 sygnende skud, men 1 en mand, som jeg personlig sætter gen pris og som jeg har regnet for en af Danmarks førende penne, selv om hans poltiske anskuelser ikke falder sammen med mine. Hertil kommer, at artiklen stod i Berlingske Tidende, som ” personlige grunde uden at dele me- på, bladets pol:kiske anskuelser føler mig knyttet til. Jeg har hidtil ment, at ved- kommende blad repræsenterede noget af det bedste i vort vestlige demokrati. Derfor blev jeg intet mindre end choke- ret ved at læse, at bladet mente, at min- dretallene inden for riget burde indtage en særstilling, når vigtige afstemninger fandt sted i folketinget. Jeg læste ar- tiklen flere gange igennem og sagde til mig selv: det kan ikke passe; det er ikke i Grundtvigs fædreland, man skri- ver sådanne ord; herrefolksmentaliteten findes ikke í Danmark; det er kun langt, borte fra os, man kan læse om herrefolk, som har særlige rettigheder, mens andre nationer og andre racer inden for sam- me politiske domæne bliver undertrykt og far en over nakken i ny og næ. Men det stod alligevel sort på hvidt, at grøn- lændere. færinger og det tyske mindre- tal burde, selv om man indrømmede, at de havde ret dertil, undlade at afgive stemme í afgørelser i folketinget. Man har mig en forklaring. og jeg vil hvorfor i alverden skulle jeg Í med at stemme? Hølge gældende lov er jeg valgt på sam- me som alle andre ærede med- lemmer. Mit valg er prøvet, og der lød intet »mene tekel ufarin«. Jeg er sovaldemoknat føler mig som sådan absolut solidarisk med social- demokraterne i alle lande, også med mi- ne danske kolleger, hvis gruppe jeg er tilsluttet. Hvorfor skal jeg så ikke støl- te dem, når det drej F' sig om noget Så betydn ngsiul som at en regering, der har min tillid, bliver sid- dende? Jeg skal ærligt vedgå, at jeg mangler for at udtrykke min skuifelse, og mente, at det var den alminde- i det høje ting, at nogle af vigtge afæsket svare: de være magte nene og allerstørste ora hvis bge mening medlemmerne skulle være sekundære med hensyn til andre, så rystede Jeg ikke blot støvet af mine fødder og for- lod det høje ting i dag, men jeg tog også min afsked som præst i den dan- ske folkekirk Konsekvensen af, at de nationale mndretil skulle indtage en særstilli ville í sin yderste form være, at de af os, som ligner de særlig privili- gerede, burde fa pasyet et mærke, så man ikke på nogen måde kunne komme tl at forveksle os med de andre. Jeg har f. eks. en kollega i det høje ting, som. når vi tier stille, måske godt kunne forveksles med mig. Vi er begge to sog- nepræster i 13. lønningsklasse, vi vejer begge to ca. 220 pund. Han er máske lidt pænere end jeg. men det kan vel altid være en smagssag. For at vi ikke skulle blive forvekslet, burde jeg máske for fremtiden få påsyet mit tøj et mær- ke, hvorpå der står: 2. sortering. Se, nu er jeg i den heldige situation, at jeg ved, at dette ikke er den alminde- lige mening i det høje ting, men jeg vil slå fast, at da jeg læste føromtalte ar- tikel. følte jeg mig som en bokser, der er groggy. fordi han var blevet slået i nyrerne. Jeg ved f. eks. at mine kamme- rater í den socialdemokratiske folke- tingsgruppe ganske og aldeles har taget afstand fra en sádan anskuelse. For os socialdemokrater er der ingen tvivl. Her y tinget er vi lige, selv om der er nogle, der er valgt med flere stemmer end an- tidli tidspunkt at stærkt er det vi havde at et langt fundet ud på 11, bånd, som er spundet af mange strenge. | Jeg er socialdemokrat og samherig- | hedsmand med Danmark. Det er jeg, | fordi jeg ikke kan se, at vi í vor tid | bliver undertrykt. Jeg skal villigt ind- | rømme, at det er sket for ikke så for- | færdelig mange ár tilbage, men jeg er | villig til at skrive fædrenes synder i | sand. Hvis man skal leve sit liv på at fremmane andres synder, så sker der in- gen fremskridt. Det, som det gælder om | for os på Færøerne i dag, er at bygge land. Vort land er forsømt i en sådan grad, at jeg undertiden har undret mig, når man har stået på denne talerstol og talt om de underudviklede lande. Jeg har ikke kunnet lade være med at spør- ge mig selv: hvofor i alverden skal folk altid feje for andres døre. før de be- gynder at feje for egne? Men lad det hvile? Det, som det drejer sig om for os på Færøerne i dag. er at udbygge vort land. Til søs er vi godt í gang, og der har vi den triumf, at aldrig i noget lar hi- lands storie har resultaterne været tydeligere. De færøske skibe fisker langt mere end | alle de andre. Der var en gammel fær- | øsk skipper, fortalte mig, at gamle tmwlerskippere, som vde op, plejede at valfarte ned I dokkerne i Grimsby med egne se de færøske af samme som de som nge dobbelt sá dlertid også vi har haft andre. son om de enge ren] for båd vade på lørste de samme samme mi m Det er i historien, at mulighed Til 1 ONSKE. sømt. gang som de lands lac det meget tilbage at Vort landbrug er sá at sige for- Det er «ikke mere end 50 ár siden, ut den færøske bonde var samfundets støtte. I dag fører han en hensygnende tilværelse. Grunden er den, at vi for det første trænger til en jordreform, en lovgivning, som hjælper landbruget — men det bliver vor hovedpine i lagtin- get og dernæst tl at få ordnet for- bindelseslinjerne mellem bygderne. Her | er Færøerne og særlig den nordligste dei af dem sørgeligt forsømt. Nogle steder | foregår færdslen n m bygderne på | simme måde, som den gjorde í vikinge- | tiden, og det vil sige, at må klatre over fjeldet. københavns eftermid- dagsblad bragte forleden dag en lille re- portige om min hjælpepræst i Klaksvig; | heraf fremmøk det, hvordan han også | om vinteren undertiden i is og sne må í klatre adskillige hundrede meter over i fjeldet udf( embedsfunk- tioner. Kan man være bekendt at byde man for at sine | en civiliseret befolkning i rigets cen- Í trum sådanne tilstinde i dag? Ja men, vil de måske sige, I har overtaget den | side af sagen. Rigtigt, men forholdene | lod meget tilbage at ønske, dengang vi | overtog det. Vi var et amt af Danmark | indtil 1946. Jeg tror, at mange danske | ville skamme sg, hvis jeg i dag tog dem i med f. eks. til Norderøerne og viste, hvor lidt man havde gjort for Færø j amt dengng. i Men lad det hvile, lad os skrive det i } sind. Lad os sige som den franske gene- ral i slaget ved søerne i Norditalien: | dette sl.g er tabt, men der er tid til at , vinde et nyt. Hvis I rækker os en bro- | derhånd, så har vi tid endnu til at ud- | bygge vort vejnet. Så får vi forbindelse | mellem by og bygd og får en sund ud- | vikling i gang. Sá får landbruget store | nye muligheder, Sá fár vi beskæftigelse Í til vore arbejdsløse og erhvervshæmmede og så kan vi fra bygderne til enhver tid fa arbejdskraft de fiskeforædlings- 1.1 ul fabrikker, som iiølge Sag:us natur mu blive merg eller mindre sæsonprægede. Hvis vi blot kunne løse det problem, sá var meget sket for os. Det er imidlertid ikke det eneste. Mennesket lever ikke af brød alene, star der skrevet. og dette skal nok passe. unærde vi jeg ikke vove at be- Grundlaget under det danske 1uvert det. samfunds dannelse er underskolevæsenet Alle børn skal gå i skole fra foreløbig det 7, til det 14. år, men alt dette er i støbeskeen; senere hen kan meget blive anderledes. På Færøerne deler vi skole- væsen med Danmark. Men der findes kun én statsskole, og det er seminariet í Torshavn. Når jeg tænker på det, kom- mer jeg til at tænke på Ungarns forfat- ni og regeringsoverhoved í mellem- sårene. Ungarn var kongerige, men eringsoverhovedet kaldtes præsident Han var admiral, men Ungarn havde hverken havne eller flåde. Færøernes seminarium er interimist:sk har væ- ret det í mange ár. Man har med hen- svn til lokaler været omtrent lige sá be- skeden som Vorherre, der ig føde í krybbe. Kan man fra dansk side være bekendt? Samtidig med at man for- og det arget taler om, hvor lidt visse andre har gjort for deres undersåtter i de under- udviklede Inde, er forholdet det. at der på Færøerne kun er en eneste skole, og den har man ikke haft lokaler til i ge herrens tider, Dog lad os også ive dette i sand; jeg har bragt i er- faning, at man nu vil løse dette problem Jeg ville ønske, jeg var færdig nu, for jeg føler mig som en helvedesprædikant, der har givet menigheden tørt på, men der var så meget, jeg havde på hjerte. Det kan ikke nytte noget, at vi får hav- ne. skibe, veje tunneler fabrikker og sko ler: hvis vi ikke har nogen steder, hvor vi kan fange fisken. Man kan godt sige: sk Innlånsrenta: Vanlig bankabók: 31/%/o 20. januar „62 navigare necesse est — det er nødven- digt at seile — det er ligegyldigt, hvis vi ikke har nogen banker, hvor vi kan tage fiskere. Vorherre lagde om- kringt Færøerne nogle af de bedste og fiskerigeste fskefelter í verden, men eng lænderne hugger fisken lige for næsen af na Os. F - vore ; såder meget til- buge at ønske. Jeg ved ikke, hvem der har skylden. Jeg er kun en lille mand, der selv har været fisker, og som derfor ønsker fiskerne de bedst mulige kår. Vi har i frisk erindring 3 trawleraffærer ved Færøerne. De to trawlere var af in- spektionsskibet grebet i at fiske inden for terriorialgrænsen og blev opbragt. Den tredje var blevet prisetaget, men stak af til England. De to første er fri- kendt ved landsretten, og den sidste svæ- ver endnu på en gylden sky. Hvad siger færingerne hertil? Ja, hvis man taler med en gammel færøsk fisker, så siger han: jeg har observeret så mange hun- drede engelske torsketyve, at jeg er ban- ge for. at Danmark ikke varetager vore nteresser. Jeg er bange for, at man ske- ler mere til flæsket end til torsken. Dette benægter jeg selvfølgelig på det kraftigste, men jeg vil ikke undlade at tilføje, at jeg ville ønske man vogtede vore hjemlige fiskebanker lidt bedre. Det har derfor glædet mig at erfare, at man agter at gøre noget ved spørgsmålet om inspektion ved Færøerne. Som mine ærede kolleger i det høje ting vil indse, har vi mange problemer på Færøerne, der trænger sig på, og som kræver en snarlig løsning. Jeg tror ikke pá. at vi kan løse disse ved at sætte hin anden i særlige kaster, ved at klandre eller mistænkeliggøre hinanden og blive uvenner. Den slags har vi så meget af í denne onde verden. Hvorfor skulle vi strides,vi er jo brødre? Lad os sammen løse opgaverne i fred og fællesskab, som det sømmer sig ægte nordboer. SJÓVINNUBANKIN Tað loysir seg altíð at hava konto í bankanum. Vit geva um financiering Gangið inn á gólvið og tosið við okkum. Skulu tygum brúka pening í ein handavending, so tosa við okkum um vexillán. Fái tygum eina konto hjá okkum so kennast vit. fegin allar upplýsingar á ollum økjum. p. a. Bankabók við 3 mánaða upp- søen: 4% p á. Tjekkkonto: 2 * Deildir: s p. á. | Aðalskrivstova: TORSHAVN - Tlf, 1150 NORDOYA BANKI, Klakksvik, SJÓVINNUBANKIN, Sorvágur, | SJÓVINNUBANKIN, Sandavági SJOVINNUBANKIN, Sandoyar deild TI. | Avgreiðsla: Runavík, Tif. 7017 | 296 19 101 | 42 Tlf. Tlf. Tlf, TNS RS: ONES TENOR ONE FOA, IEDSPLEN SENSE IO TELF. ÆG BST NNE AA TSG PRENTSMIDJAN Å HEYGSBREYT TORSHAVN AVRIKAR ALT PRENTINGARARBEIDI 1820 NORÐOYA SPARIKASSI tif. 5043 stovnadur 1919 tlf. 5043 Sparikassin er opin kl. 10—12 og 14—16, leygardag 10—124. Lán verða givin móti veð í jørd og bygningum. Renta av innskoti er 3% % p. a. og av innskoti uppá uppsøgn 4 % p. a. á JO