Sosialurinarkiv
Sosialurin 1962-06-30, síða 3
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 30. juni 1962síða 3

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

30 juni 1962 SOSIALURIN Blaðstjóri: Útgevari: Villi Sørensen Okkurt er eftir Tá tað vidvikur trygdartiltøk | einstaklingin, sum skal við arbeiðs- fyri vinna sær fødina hondum, tá hevur ikki verið eiti á. sum tað hevur staðið á at fáa teir pdlitisku myndjugleik- arnar at skilja hesar spurningar sum so samniliga eru rætt- vísisspurningar. Tað gekk long tíð at fáa nak að av skafti á hesum øki; men við miðvísum arbeiði hevur tað so við og við eydnast javnaðar flokkunum um londini at vinna á trupulleikunum. Fara vit at kanna eftir hjá okkum. so er skjótt at skilja, at Foroya Javnaðarflokkur er tann. sum ferð eftir ler hevur strongt á at fáa tey ymsu sosialu málini fram á tingi. Tað kann ikki må'tøkan hevur verið góð, men so við sterkt fram, at tað var gjørligt at fáa tey ford út í lívið. sigast, at við komu málini so og Tey eru fleiri i tali, at nevna tey er ikki neydugt, bert skal sigast, at valla vóru tey komin í ljósmála, var tað ikki ein mál- vísur flokkur. sum setti tey fram. Okkurt er tó eftir at fullføra. Nógv orð eru søgd um van- lukkutryggingina. Frá javnaðar- flokkinum ikki minst. Henda føroyska vanlukkutryggingarlóg in hevur ikki verið eftir tykki okkara; tey øki, hon fevnir um, halda vit eiga at verða víðkað, og vit halda eisini, at tað er, m. a. gevur 40 oyru — skrivar: gingin ov long tíð at fáa hetta nem det økonomiske fællesskab med Danmark at kunne magte mere end hvis man stod alene er så en anden sag, men i kraft af de stærke forbindelser lem de to folk også naturligt. mel- Der er for det danske folk ikke tale om at bringe ofre. Der er her tale om et fælles. skab, der nu snart har bestået i 600 år. At Danmark gennem disse år til tider har båret slg forkert ad overfor det færøske folk tæller også med når vi skal bedømme den tion. nuværende situa- SOCIALE OG KULTURELLE FREMSKRIDT Når man som dansk ser på de færøske sociale og kulturelle anliggender er det værd at læg- ge mærke til, at den ændring, der gennem de seneste år er sket på den sociale lovgivnings område er sket med tilshufnin; fra de fleste danske partier folketinget. De: har her været magtpåliggende = a! imødekom- me landsstyret og laginget i opnå deres bestræbelser for at Føroya Javnaðarflokkur Prent: Preutsmidjan á Heygsbreyt ———— enn sera neyðuga oki í ti sosialu lóg gåvuni gjørt til tað, sum tíðin krevur. Í vár kom hetta mál aftur fyri tingid. Tá varð samtykt at fáa vanlukkutryggingina í lag. Umframt samtyktina við mærri greindum broytingum, varð eis- 1; X ini sett nevnd at viðgera málið og somuleiðis at kanna vid- skiftini viðvíkjand ss um og at kanna møgu kip- an fyri eini før 1 1 stendur so á teim myndug leikum og administrativu stovn m skulu handfara málið x ** Við arast VI um- fyriskipan greiðar sum gjørligt; kunna verða men tað kravt, ma nu at tær samtyktir, sum tingið í vår gjørdi, kunnu vera settar í verk, ti ikki er tað nøk- ur umbering í tí, at tað ikki hevur verið tíð at viðgera mál- ið. Bæði teir stovnar, ið tryggingarspurningin um hendi, hava og teir, ið hava teir lóggevandi myndugleikar, hava leingi verið vitandi um, at krøv hava verið frammi um at fáa skil á hesum. Tað er heldur ikki nakar logikk ur í tí, at vit gera góðar lógir um sosialmål, og so á somu økjum hava avoldaðar sam- tyktir at ganga eftir. Vit liva í 1962 — og enn hava vit í hesum Harran ári t. d. eina sjúkrakassalóggávu, sum ten ligestilling med det danske folk. Den er komme: når vi ser på forholdene omkring folke- pensionen, den er også på vej, når talen er om sygehusvæse- net. Vel ved vi, at der endnu er brist og mangler, at tempo: også med hensyn til sygehusud- bygningen bør sættes op. Den ligesilling, der er tale om socialt gælder også på de kulturelle felter. Skolelovgivnin gen er netop nu bragt a jour med den danske. Det er a håbe, at læreruddannelsen også ret hurtigt briges på højde med det man med ret og rimelighed kan forlange. DEN ØKONOMISKE UDVIKLING står imidlertid g Omega. Hvis ikke vi kan brin- som det færøske fiskeri og dets ge bivirksomheder frem til rationel! nef den udvikling, der har været í drif:, vil vi ikke ku rtsætte gang gennem de seneste 4-» ar. Danmark ne er dybt interesseret j denne De Savel som Færøer- sag. har f. eks. glædet mig SOSTALURIN | fjøruti oyru — í dagpeningi. Hetta er talandi dómi um likasælu í sosialu spurning- | unum, og eitt dómi um, at > "vóru ikki slik mål tíkin upp frá fyrstu tíð frá politiskari síðu, so var lítið komið burtur úr. Nidurstødan at illa hevdj verid statt, um ikki verður so tann, javnaðarhugsjónin og javnaðar- manna stríð fyri hesum tydn- ingarmiklu málum hevði verið 7 Í so dyggi iga hildið fram, sum hon hevur verið. Ta ) CT VIS! ion Trott a tala um frælsi, men vit m vera mentii f YO Í | okt l fra a á menniskjaliga hatt Ve rvón e | U ( nla h ex (0) al il | Í tindur hevu Ur in ipp i Sandavág } heim undan Grønlandi; hann leggur veiðina upp í Føroyum. — 2902 — SNAR-'askað centrifugerad og turkað SNAR-yask Bøgøta 14 LD 1 Kokkur Kokkur og nakrir manns sokj- ast til gott sildaskip. Prentsm. v. á. at kunne se med hvilken ildhu der arbejdes for at nyttiggøre fiskeriet. Selv om mangen fær- ing måske synes det går for langsomt, så hersker der ikke tvivl om, at det færøske real- kreditinstitut og hele udbygnin- gen og myodemiseringen af fiskeflåden, som er sket i disse år, har været til stor nytte Det betyder ikke, at vi er fær Virksomheder- dige, langt fra. ne i land må følge efter, lige- som trafikforholdene til lands, tilvands som i luften må brin- ges frem i forreste linie. Når vej- og transportforhold skal ud bygges, skyldes det først og fremmest, at den økonomiske ekspansion må komme gennem en større forarbejdnivg og Op“ arbejdning af fisken. Der her- sker ikke tvivl om, al vi gen- nem indretning af f filetfabrikker og gennem herme tikvirksomheder må kunne nå til et større udbytte af den argst, der gøres Markedet for salt- og klipfisk har jo vist sig vigende, og da man samtidig med indretning af 52:00 - SKÁI Eg 5 19 Viggo Dalsgaard 1 Nr. 37 Skipafelagið Foroyar TELEFON 1225 Tórshavn KE GS | hu? Ho, Bu eila rot ga at Ven | RVUR | Í L i iUuU i IGT H Í Í Í Heldur tú íkki SOSÍALIN? So bílegg hann hjá postverkinum! | FÆRØSK MARGARINE FÆRØSKT PRODUKT Vita No | VITAMINISERET fabriksanlæg i land kan skabe en mere stabil beskæftigelse er det klart, at fra et som man såvel dansk synspunkt færøsk må derne vej ud. Hertil skal føjes, at det sam- virke, der nu er í gang med det grønlandske fiskeri må fremmes Det har her på linie med det dan- yderfigere færøske follk t det ske en stor mission í at lære 1 grønlandske folk fiskeriets store kunst. FORHOLDS- DANMARK ØKONOMISKE REGLER 1 har | den sidste måneds tid þ hi ra > det færøske hjemmestyre pa en tålmodighedsprøve. Vi ig ingsætte! over, at é se afl arbejder og tunnelbyggeri høre! ØTSI er [fremmes ma € ind der nm C h erVs € på land virkelig skal kunn ve at komme igang med det beide kommer så d } ske p i Danmark. Do I bes { se det nx brt der har vær Danmark = A [ [É[[||—|———— nem de sidste år skulle stoppes hvorfor de økonomiske for- holdsregler nu bliver sat i kraft Det betyder naturligvis ikke, a man derfor har glemt de færø- ske ønsker. Det vil være ligt, at man straks efter som- merferien gør sig anstregelse for at komme igang med de nødvendigste arbejder. Det ga der tunnel- vejarbejder pí Suderø som på Norderøerne Når man samtidig fra dansk side ved, at der for disse a bejders vedkommende er tal om lån, ja' da vil sikkert e - lig og nøgtern vurðering, nå det først overopheded:c Ønsk + i ra [æt | g i d jan k OPBYGNINGEN MÁ I GANG MEN Má OGSÅ KOMME LANGSOMI