leygardagur 25. august 1962síða 2

Nr. 53 SOSIALURIN —————————eøeidio2 Fællesmarkedet: FÆRØERNES OG GRØNLANDS STILLING Eftir JENS OTTO KRAG, uttanríkisráðharra Jens Otto Kragh For Danmark har målet markedspolitikken stedse været europæisk markeds- | omfattende alle | lande. af grundene hertil er, at Danmark for | en enkelt organisation vesteuropæiske En — og herunder også Færøerne og Grønlatd teresser i alle dele af Europa. Da forhandlingerne om dannel- sen al stort frihandelsom- råde i Europa i sammen, et klart, at var inde til og det stod tiden endnu ikki at samle alle europæiske lande enkelt markedsorgenisati- valgie Danmark at tilslutte ég det lille frihandelsområde, EFTA, Storbritanni- en i spidsen blev dannet med det bane vej for en senere samlet løsning af de eurppæiske markedsproble- g en on- í som med hovedformål ar mer. Jeg tror, at det í dag er- kendes “ra alle sider, a: EFTA í sá henseende har indfriet de forventninger. Vi | Danmark stillede til denne overenskomst, omend de: samtidig må erken- des, at EFTA ikke blev det forhandjlingsinstrument, som . Á 1 frihandelsområdets 'ædre haiv- de tænkt sig. EFTA fik for sine medlemmer den betydning, arbejdsmar- SYV at erhvervslivet og kedet gradvis tilvænnede sig en toldsat- med lavere { udvikling importrestrikti- ær. ophævede ener og friere vareudveksling over grænserne. Hermed skær- g der pedes konkurrenceevnen med de økonomiske der for at samarbejde med de Seks. Da Storbritannien for Det euro pæiske Fællesskab med henblik em Í: pá optagelse i Fællesskabet, var til at har mulighe- senere træde i nær knapt er år siden anmodede økonomiske yrhandlinger rede tage samme Siden enropæiske Finland Vi skrid:. samtlige vest- lande = undtagen og Island rettet hen- har eksportin- | 1958 brød; | vendelse til | | markederne i | disse vi vil få mulighed for at sikre | ins øget andel i de tekniske og Ritgerdina i dag hevur JENS OTTO KRAG, uttan- ríkisráðharri skrivað. Hann viðger Felagsmarknaðar- |erhvervets udøvere en rimelig málið; mannagongdina síðan Bretland og Danmark | bédu um samrådingar fyri at kanna likindini fyri lima- skapi. Serstakliga viðgerð hann stødu Føroya og Grøn- lands, tå hesi bæði lond í ríkisfelagsskapinum við Dan-| mark hava eina serstødu. EEC med forhandlinger blive tilsluttet som med- ning om med henblik på Fællesskabet lem eller ved en Lykkes disse forhandlinger, at enten associering. vil | vort oprindelige mål, en enkelt duropæisk markedsorganisationi være nået. |land som for det øvrige Dan- | mark ville dette være en lykke- |lig løsning. Vi vil få adgang til alle de europæ- iske lande på lige fod med landes egne borgere, og økonomiske fremskridt, som i dag præger Europa. For regeringen og Folketin- gets altovervejende flertal var der ikke tvilv om, at Danmark straks burde følge Storbritan- niens eksempel og anmode om forhandlinger om optagelse i Det europæiske øknomiske Fællesskab. Drøftelser i året 1961 i Lagtinget grønlandske Landsråd efter- og det 4 viste, al Færøerne og i overvejende der Også pá Grønland var en stemning for at søge tilslutning fil Lagtinget "remhævede fællesmarkediet.. dog samtidig, at med den der ved forhandlingerne Fællesskabet má lægges største væg: på de forhold, som gør, at Færøerne erhveryvsmæs- er så afgørende knyttet til fiskerierhvervet, og på læringer nes særstilling som folk, natio- nal, historisk og forfatnings- mæssigt. Det spørgsmål, der i Første ekke melder sig for Færøer- nes og Grønlands vedkommen- de, er: Hvilke vilkår vil fiskeri- inden for Fælles- Fællesmarkeds'rak- erhvervet få skabet? I taten fiskeriet ind unde: bestemmelser, falder de særlige som er fasisat for landbruget, idet traktaten at der ved skal jordbrugsprod ukter, Fiskeriproduk- landbr. udarbej- omfat- fastslár, tandbr.esprodukier for- stås hus- yo 5 dyrprodukter í ter. Ligesom for get fiskerie: politik fiskerierhver for ælles der des en tende alle sider af anmod- | vet. Medens fællesmarkeds- | landene er nået langt med ud- arbejdelsen al” en fælles land- brugspolitik, har de endnu ikke påbegyndt udarbejdelsen laf den fælles fiskeripolitik. | Hvornår det vil ske, er det) ikke muligt a; udtale sig men man har | | flydellse udforming. Havde vi derimod | |om vi | Fællesskabet, om med sikkerhed, Såvel for Færøerne og Grøn- fra Fællesskabets side tilkende- | givet, ar der ikke vil blive taget algørende fiskeripolitik, førend spørgsmå- le: om Storbritanniens, marks og ;Norges medlemskab er afklaret. Dette indebærer bl. a., at vi sammen med Norge vil få mulighed or som med-| lem af Fællesskabet at øve ind på Hiskeripolitikkens disse stillet som betingelse, at problemer skulle være afklaret, | førend vi kunne tage stilling til | øskede med af- at ville være vi have skåret os selv fra at være med til at udforme den ”ællesfiskeri politik. Der ligt, inden der skal træffes en- delig afgørelse medlemsskab at få regler 5 om af Fællesskabet fastslået, hvilke konkrete der vil komme til at gæl fiskerierhvervet. de for der er vor ag: i snævert samar- bejde med Norge at drøfte fi- skeriets problemer med de Seks således at vore fremiidige part- | nere allerede nu bliver klar over, at der ved al? den fremtidige fiskeripolitik må tages særligt hensyn til Fær øerne, Grønland og Nordnorge hvor befolkningen i så høj grad er afhængig af fiskeriet. Noget ved vi om Fællesska- bets Fremtidige fiskeripolitik. I selve traktaten er nedfælde: en række principper, som skal danne — grundlaget såvel for landbrugs- som for fiskeripoli- tikken. Medens vi í EFTA må nøjes med begrænsede særar- rangementer (or landbrugsva- rer og fiskeriprodukter, er det ' Fællesmarkedstrefs/aten ud- fast, omfajte slået skal landbigsprodukter trykkeligt markedet a såvel som l'iske- skridt til en fælles | Dan- | vil således ikke være mu | Danmarks | Men | udformningen | fælles- riprodukter. Detta indebærer Íbla., at told og andre restrik- tioner í medlemslandenes sam- | handel med landbrugs- vog fi- | skeriprodukter gradvist skal af vikles. Den fælles fiskeripoli- tik skal endvidere tage sigte på jat øge produktiviteten ved tek- | niske Fremskridt, ved rationali- | sering af produktionen og den > N un . august 1962 Hvat skal hann gera Sum áður prógvað var eitt tað fyrsta, sum fyrsta landsstyr ið | og landsstýriisflokkarnir gjørdu, at plánleggja eina fina ' sieringarskipan fil uppbygging av okkara land. | bedst mulige udnyttelse af pro-| Menn minnast, hvussu ið | duktiopsfaktorerne, især ar- |marshallpeningurin serliga Varð |bejdskraften. Den skal sikre |fråbyttur okkum til nytslu. forbrugerne fisk til rimelige | priser. Endelig skal den sikre | let s'abilt marked for fisk og |fiskeprodukter. Ved udform- ningen af den fælles politik |skal der bl.a. fiskerierhverveis særlige sociale struktur samt til erhvervets be- tydning for økonomien som helhed. Som det fremgår heraf for- udser = Fællesmarkedjstraktaten en udstrakt hensyntagen til fi- skerierhvervets særlige struk- tur og Forhold. Det må så blive vor og de øvrige fiskerination- | ers opgave at sørge for, at trak område omsættes i praktiske foranstaltninger til gavn for fi- | | skerierhvervets udøvere. (Framhald) | | Flúgvifelagið ið stovna er, lúti at fáa fljågving í lag. Løgmadur var í irstjóran í Flugfelag Islands um levestandard og samtidig sikre | tages hensyn til |tatens løfteparagraffer på dette hevur allar årar | } samráðing | við íslendska ministara og und! Hann var í fyrstu syfti millum annað nýttur til á tbøa um okk ara gamla skipaflota og fáa okkum skip aftrat. Plånurin var so í næstu syltu 'at nýta marshallpeningin í ein- um — serligum finansieringarin- stitutti — sum altso av- gjørt longu undir fyrsta lands- |styri at koma sum fólka- flokkurin hevur heiðurin av at |vera sloppin at vera við til og var |æruna fyri. | Hetta er beinleiðis stuttligt. ja so segði hann maðurin »py- | skulogisk« (psykologisk) interes | | sant. Einki, pårt einki at hava at gongutid og ti vera noyddir af snulta, tað má vera syrgilig at fara til val uppá! Neyðars fólkaflokksment: | Neyðar fólkaflokkur, hvat | skal hant gera! | Umboðsmenn fyri blød eru Í bodnir við fyri hálvan pris | Besti botnur fyri samvinnu | millum føroyingar og islend- | fljúgvisamarbeið. ingar | At landsstýrið vil taka und-| Íslendingar = og føroyinga ir við øllum kreftum, sum! leggja seg í seðlarnar fyri at! | fremja fljúgvisamband millum | | útheimin og Føroyar er eyðvit | a0. | Vónandi verður nú til lara vid fljúgvingini. Flúgvifélag Íslands hevur lov að at harda uppskot ella Mlúgvivgllin i sína Vágunum, hvat ið krevst at gera við hann fyri | at kunna nýta tær ymsu ma- skinurnar. ligt at fáa til vega teir ymisku ; møguleikarnar. Fiskimenn flognir til Grønlands ålv- | landsstýrinum | meining um | Tad er i hægsta stig athuga- | (eru grannar og næstir frændir. vísa á uttan eina svarta niður- 5 | Vit fagna samvinnuni vid teir hjartaliga. Bæði frændaliga /)) landaliga og vinnuliga skuldi | besti gróðrabotnur verið fyri tí- | líkum samarbeiði. em) eingir. Vit eru vist einastir í heimi- uttanfyri Ísland sjálvt. |hvar ið fólki lættliga kann lesa log skilja íslendskt mál. Stutt- |ligt hjá okkum, men ikki minni: Í stuttligt og forvitnisligt fyri ís- | lendingar. | Máltrupulleikar Í |num Í í kvitt- lamum at byrja flågvisamband | Norðmenn hava eisini | vid Føroyar kreftur | Íslendingar, ið eru vanir at Har eru ymiskar á Mlúgva til Grønlands við fólki | fótum. | mm. z . fyri t. d. KGH, halda tað vera | Teir eru lika so hjartaliga væl gjørligt at flúgva føroyskar fiskimenn til Grønlands til kappingaføran pris. | Tað føroysklu upp hevdi verið 6ført hjá fiskimonnunum at verðið flognir upp til Gron- lands. | Íslendsk llúgvimaskina hev- | ur í Fleyg íslendingar til ng tók ferðafólk aftur við sær | aftur verið Føroyum. Íslands. Í Føroyar vælkomnir. 'Og landpstyrid vil lóivað eisini yvir fyri teimum íð tað kann fyri at Føroyskt-norskt |gera tað, fremja eit flågvisamband. At føroyingar og danir megu finna eina skipan fyri flúgvi- millum Danmark og er eyðvitað. sambandi Foroyar Hesin spurningur má verða loystur. Annað er ikki møgu- | |