mikudagur 29. august 1962síða 2

SOSIALURIN Fællesmarkedet: FÆRØERNES OG GRØNLANDS STILLING Eftir JENS OTTO KRAG, uttanrikisrådharra Jens Otto Kragh (Framhald) Ved bedømmelsen af fiskerier- hvervets fremtidsudsigter inden for fællesmarkedet skal man imidlertid ikki blot se på disse forhold. Vigtigere er det mås- ke at forsøge at bedømme, hvorledes udbud og efterspørg- sel efter fisk og fiskepro- dukter vil udvikle sig. | Medens fællesmarkedet, som vi kender det i dag, er nettoimpor | tør av fisk, vil et med Stor-| britannien, Danmark og Norge udvidet fællesmarked være nettoeksportor. Man bør dog holde sig for øje, at der efter alt at dømme vil komme en væsentlig stigningi forbruget af fisk i Europa. Den tidligere hollandske landbrugsminister, dr. Manshot. der er medlem af Fællesmarkedskommissionen og ansvarlig for dennes landbrugs- og fiskeria'deling, har fornylig påpeget, a: forbruget af fisk pr indbygger Holland kun an- drog 5 kg pr. år imod henholdsvis 15 og 10 kg Danmark Storbritanni- en, og at 40 % a“ Vesteur:pas befolkning í dag ikke har ad- adgang til at svise frisk fisk. Pá denne baggrund og í be- tragtning af, at Jisk er et for- holdsvis billigt og sundt nær- nesmiddel. fandt dr. Mansholt at der var store muligheder for øgelse af forbruget af sk í Vesteuro] Perspektiverne for fiskerier- at stå uden for Fællesskabe tegner kke ly Dels må man forudse, at toldpræferen- cen co den Jælles fiskeripolitik ) gøre det vanskeligere for tudenforstående lande at sælge fisk il fællesmarkedslandene. Dels má man regne med, at | Fæslesskabet, „fremtidbee nar det udvikler til at blive nettoeksportør af fisk og fiskeprodukter, más- vil gribe til eksportsubsidier lignende støttefgranstalt- ninger for fællesmarkedet for at slippe af med overskudsprod uktionen, hvilket vil indebære, at juden- | forstående fra fællesmarkeds- | landene på markederne uden Fællesskabet. Lad denne forbindelse nævne, at for mig í vi under forhandlingerne i Bryssel har fremdraget Færøernes inte- | resse i at kunne opretholde eks porten af klippfisk til Brasilien af saltsild til og Der er for mig ikke tvivl om, | at de færøske og grønlandske myndigheder har ret i, at Fær- øernes og Grønlands interesser bedst vil kunne varetages inden for et fællesskab, der de nuværende fællesmar- kedslande — tillige til at omfatte ihvertfald Danmark, Norge og Storbritannien. + seks kommer Det forhold, at jeg har ofret fællesmarkedets nuværgnde og regler vegrørende fiskeriet så megen omtale, bør naturligvis ikke nogen til at tro, at Fællesmarkedstrak bestemmelser vil forlede tatens øvrige > være uden betydning for Fær- øerne og Grønland, Sammen med de færøske og grønlandske myndigheder har vi gået traktaten í keltheder. De færøske myndig- heder er enige med regeringens gennem- alle dens en- om, at det større markhedseksperter ikke vil vanskeligheder at efterleve trak bestemmalser. medlemslande volde Færøerne tatens Fælles- markede's er som bekendt forpligtet til at af skaffe alle restriktioner i deres indbyrdes samhandel samtidig med at de over for ikke-med- lemslande indlører en fælles toldtarif. Importen ti, Færøer- ne pålægges í øjeblikket ikke told eller kvanfitative restrik- tioner, hvorfor traktajens be- stemmelser om afvikling af vold og — importrestrikttioner over for medlemslandene ikke vil få praktisk betydning for Færøerne. Derimod vil bestem- melserne om den fælles ydre told/arif då en vis betydning, det det ym nævnt vil blive nødvendig; at opkræve told af al import fra lande uden for Fællesskabet. Í pvraksis vi det dog kun blive en meget begræn se; del a“ den færøske import, m vil blive pålagt told, da langt den overvejende del af fiskerierhvervet í | østlandene. | (den færøske import hidrører | fra lande, som enten er med- lem af Fællesskabet, eller som | har ansøgt om tilslutning til dette. Det afgiftssymstem, som fin- des på Færøerne, og som spil- ler så vigtig en rolle i økonomi, med vil kunne opretholdes ved til det, idet der i realiteten er tale øernes | offentlige regner vi en tilslutning fællesmarke- om linterne omsætningsafgifter. Det er dog herved en forud- |sætning, at varer produceret | |på Færøerne pålægges samme afgiftssatser som varer, der ind | |føres til øerne. Det er ikke til- |fældet i øjeblikket, og det kan |derfor blive nødvendigt at æn- dre de nugældende alfgiftssatser |for enkelte varers vedkommen- |de. foruden | Også på andre områder kan idet ved en tilslutning til fælles | | markedet blive nødvendigt at foretage mindre tilpasniger og ændringer i den færøske lovgiv ning. Det kan således ikke ude | lukkes, at visse ændringer Ii eks. til skips- må foretages bestående der støtteordninger f. | bygningsindius'rien, idet stats- støtteordtinger, der øver ind- flydelse på samhandelen mell- | em medlemslandene, i prin- cnppe; er forbudt i henhold til Fællesmarkedstraktaten. Der er imidlertid i traktaten opregnet en række støtteformer, som er jorenelige med fællesmarkedkr, og alle fællesmalrkhedssfandene | anvender støtteordninger i ret udstrakt grad. sig, at Fællesskabets myndig- heder af enkelte er den opfattelse, at af de færøske støtte- ordninger er i strid med Fælles markedstraktay ens bestemmel- ser, vil den Sormenilig være mu ligt at ændre dem, således at le de bliver forenelige med trak- taten. Færøernes vallgte klar at de ønsker, at Færøerne skal repræsen- tanter har tilkendegivet, vinde med i den økonomiske udvikling i Europa. Jeg føler mig overbevis: om, at Fælles- bestemmel- markedstraktatens ser i det store og hele vil gøre dette ønske lettere at opfylde. Regeringen har ved indled- ingen af de danske forhand- inger í Bryssel gjort det klart over for de Sek . ål Færøerne og Grønland intager en ganske særlig stilling inden “or det danske samfund såvel í stats- retlig som i erhvervsmæssig Skulle det vise, | henseende. Det skete allerede i den tale hvormed jeg den 26. | oktober indledte Danmarks for handllinger med Fællesskabet. | Vi har siden i to memoranda, som blev overgivet til de Seks i forbindelse med et møde i Bryssel i juni redegjort nøje forfat- | ningsmæssige og erhvervsmæs- minister- for de |sige forhold på Færøerne og i! |Grønland. Vi har specielt un- derstreget disse to samfunds store afhængighed af fiskerier- hvervet og påpeget den betyd- | nine, som Fællesskabets frem- tidige fiskeripolitik vil få (for| Færøerne og Grønland, her- under især de fremtidige be- |; stemmålser vedrørende fiskeri på fiskeriterritoriet samt regler ne for landing af fisk og de vil kår, der vil komme til at gæl- de for fisk fiskeriprodjukter indenfor Endvidere med og Fæl- der i handelen er gjort lesskabet. memorandummet | mærksomt på, at Færøerne har op- len ikke uvæsentlig eksport af PA . . - fisk til lande udenfor Fælles- | skabet. og at det vil være af måned, | 28. august 1962 den største betydning, at der í (tilfælde af Danmagks tilslut 'ning til Fællesskabet tages hen- syn til den færøske tredielands |eksport ved tilrettelæggelsen a“ (den fælles handelspolitik over- |for tredielande. | Oplysningerne om og Grønland er udarbejdet i - samarbejde med de grønlandske myn- Færøerne snævert færøske og | dighader, og memorahndummet om Færøerne blev forinden det Bryssel, forefågt godkendt af [landsstyre og af lagtingets mar- | og alleveredes i det færøske kedsudvalg. Efter at Norge den 4. juli d. (á. har indledt forhandlinger om optagelse i Det europæiske økonomiske Fællesskab, vil det være naturligt, om vi i disse spørgsmål, hvor vi i så vidt omfane har fælles interesser, koordinerer vore bestræbelser i Bryssel med Norge for derved at sikre de bedst mulige resul- tater under forhandlingerne til gavn for fiskerierhvervets ud- øvere. Finaludystir ... (Framhald frå 1. sidu) um sum geva åskodarunum | eina spennandi lotu. | Aftaná dystirnar |koma í losjuni, har sandavágs- var sam- lingar høvdu borðreitt fyri lut- |takarunum. Her rødur | hildnar og ymist kom fram um vóru |londbóltviðurskiftini í Føroy- | um. Nógv man vera at hava í |huganum til næsta års kapp- ingin verdur løgd. Formadurin hjá = vestmenningum. mundi | hava rættin, tå hann segði, at | lítil áhugi var ásýnliga frá | ítróttarsambandinum fyri hond bólti motvegis t. d. fótbólti, har Í landsdystir bæði inn- og út- "lendis vóru fmrireikadir og ford ir i lívið, meðan 'bndbóltinum ongatíð at kalla verður sýnd nøkur sømd. Sandlavågsdagurin hevur vist at —føroyingar kunnu koma at gera seg galdandi í hond- bóltítróttini væl kunnu teir seta seg millum grannalondini í dygd og víst kann tann dagur vera skjótur, tå hond- bóltfólk kkara taka lut á hædd við grannatjóðirnar. Fyri Sandavág var tað stutt- ligt at fáa tvey meistaraskap fyrstu ferð teir hýsa finaluni = 2802 = SNAR-vaskad centrilugerað og turkað SNAÁR-vask Bøgøta 14 Le {teir hava eisini uppiborid hen- da heiður, tí fáar eru tær bygd ir, sum hava hildið ítróttini so uppi og so livandi, sum just henda bygd. Nakað av hondbóltinum varð útvarpað og burtursæð frá vanligu »teknisku óhappunum var Niels Juul avgjørt góður hann hevur lagið. ÍSF eigur at fáa rós fyri at teir hava fingið útvarpið til eis int at varpa hondbóltin ut dt