mikudagur 3. apríl 1963síða 2

Nr, 26 SKALDIÐ J. BECH NYGAARD: »Lunten er >EINAFERÐ verður sosiala og vinnuliga spreingjast í hondunum å okkum sígur skaldið J. Bech stóðan í Grønlandi at sum hevur skrívað hesa ritgerðina um grónlendsk viðurskifti til høv- uðsmálgagn danska javnaðarflokksins — AKTUELT: I år kan Grønland fejre 10 års jubilæum som ligeberettiget del af det øvrige Danmark. Gennem samt lige disse år har landsdelen, dens befolkning og dens »særlige« pro. blemer atter ag atter været under debat niddelbart tyder dette på, at interessen for Grønland og grøn- lænderne i vor tid er større end tidligere, Men det er ikke tilfæl- det. Ned zennem hele den dansk- grønlandske historie dukker denne »interesse« tid efter anden op. Ved Det Grønlandske Selskabs stiftelsø i 1906 lød det at: der er i det store publikum vågnet en interesse for Grønland og femogtyve år senere, at: Grønland er over det ganske Danmark blevet et populært land. Bag; ] runden "Bog i fleste tilfælde negativ, i det for »interessen« var nævnte en slags svage efterdønnin- ger af henholdsvis Mylius Erich- sens angreb på Grønlands Styrelse + 1905 og statsminister besøg í Grønland 1930 Vor tids erønlandskommissioner er heller e nogen positiv nydan- nelse. Allerede i 1840 foreslog en grønlandskommission, at det grøn- landske sundhedsvæsen skulle ud- bygges, at skoleforholdene skulle forbedres, at levefoden skulle for- højes, og at grønlænderne skulle t have støtte til bedre boliger alt- se og for sig samme konklusion som senere kommissioner er nået frem til. omend de sidste har måt- tet anvende finere ord og krumim:? 1 er GRØNLAND OPID LAND Í 10 ÁR Finere ord og krummelurer! Ja efter 1963 har sådanne omsvøb været nødvendige, Thi de drøftel- ser og opgør, der indtil 1953 mest fandt sted for lukkede døre, pres ser nu på udefra. Grønland har i 10 år været åbent for enhver. der | havde rad. lyst og tid til at rejse } derop. Flere og flere har ved selv- syn haft lejlighed til at studere | grønlandske forhold, og flere og flere .er blevet rystede over, hvad de har set. Kritik af forholdene er bl at, og den gamle argu mentat.on tor iminisirationens omtrentlige ufejlbarhed er ikke mere anvendelig. Det nyiter ikke dængere at feje kritikken bort med påstande om, ai de kun har set en enkelt grønlandsk lokalitet, at de er ensidige, at deres briller er farvede etc. Før de be-| brillede ensidige er blevet så stor en flok, at den ikke lader sig fejs!' bort. Og bag denne flok står store dele af den danske offentlighed og der bag udenomsnak og ener, al halve svar gemmer sig en dybt for. uroligende grønlandsk udvikling. 059} »SERSTØK VIÐURSKIFTI — LANGT SUNNANFYRI HVARV | Når kritik af landsdelens admím stration og udvikling anvendes nemlig konsiant det sam me røgtæppe. Man nævner investe. ringsbeløb Þá så og sá mange mil- lioner (Kære skatteyder, det er dyrt!) og præsenterer derefter Jo opnåede resultater i form af bolig. stóttebyggeri, erhvervslån hospi- taler. fabrikker, skoler etc (Kære skatteyder, kritikken er, som du ser, aldeleles uberettiget!) Men skatteydersnakken og vi-har -ikke-råd.mumleriet omkring — de grønlandske million nvesteringer beviser for, at disse investe. ringer har givet resultat, er ikke blot kadaveragtig, men forrygende uansvarlig Miliioninvester'nger giver altid et eller andet bevisligt | resultat. Også i Grønland. Det uansvarlige ligger i, at man overfor den foruroligede offentlig. hed enten helt fortier eller kun nødtvunget og yderst periferisk be- skæftiger sig med de iøjenfaldende og på visse områder både uhygge. lige og tragiske mangler, Grønland Nygaard, | | gældende t« let og luftigt udenom, Man benyt. ! tede ikke lejligheden til overfor | dansk offentlighed at slá fast, Grønland efter ti års »ligeberetti- gelse« ikke har en eneste af de so. ciali institutioner og afværgeforan- stalininger, vi herhjemme anser for selvfølgelige. I Grønland af 1963 er der ingen mødrehjælp, inter børneværn i dansk forstand, ingen udbygget og for hele landsdelen ociallovgiining, ngen resocialiseringsinstitutioner Bortset fra nogle få institutioner, der symptomatisk drives af Red Jarnet Os Dansk Røde Kors er £ Grønland ocial henseende kata. strofeområde Dengang burde man også have Í slået fast. at bolignøden i Grøn- lands trods boligstøttehusene (det største dækker et bebygget areal på ') er forrygen ca, 43 kvadratmeter de og voksende, at den ugifte grøn landske mors børnebdrag indtil 31.) marts 1962 var på ca. tredjedelen af den ugifte danske mors. og at hun i dag får godt og vel halde. FESKAN UPSA Tað er neyðugt, at upsin er væl blødgadur Pf. BACALAO | Keypa væl hagreiddan | i FÆRØSK MARGARINE Vita No I VITAMINISERET FÆRØSKT PRODUKT FINT PRODUKT GROT OG SKERVUR Øl, id vilja keypa skerv ella grót, eiga at venda sær til kommunukantórið. Grót og skervur megu vera goldin fyrst, áðrenn tey verða heimtað. Bilstjórar verða ámintir, at teir ikki kunnu heimta grót ella skerv uttan við einum lími av vegnevndini ella einum umboðsmanni fyri kommununa. FROÐBIAR SÓKNAR KOMMUNA grønlænderne må affinde sig Staunings | med. er disse mangler, der omtales som »særlige proble merk. lugtet eller snart disse res rad langt syd for Eksempelvis erindrer jeg om den diskussion, der for et års tid siden drama hørte 1 1 landske 1 UCres skabelige børn etc. DÝRARI VØRUR Í GRØNLANDI | tallet af ENN i DANMARK | flagrede man fra administrativ side|iion værd, hvis behovet for læger kritiserende | fremsættes, len af den danske mors. Man bur | |de have slåeåt fast, at beskæftigel. sesmulighederne er ringe, at alle varer udover fisk. tørmælk. gevæ- rer, ammunition og enkelte andre den. der blot et par dazt í Idet 2, | ting er dyrere end herhjemme, til en grønlandsk >} | . r in . lat . P På grønlandsk udsted, bliver Var detie sket, ville man fra an. over at hovedparten af|SVYarlig side muligvis også have fået »særlige problemer« har de | mod nok til at oplyse om, at den Kan Farvel! | grønlandske alders- og invalideren.| og Sygeseng te»nyder« må klare sig for måned. | større 1 Gr« lige beløb svingende mellem 60 og at vide. at lægedækningen og une eller sygesenge pr. 1000 ind. | | eller rettere byggere herhjemme. | vægtigste årsager hertil Men hvad er denne irgumenta- | mestendels | Er situati« ikke fastholdt nogen efterfølgende å goymslu G6dur høgguslokkur Pf. BACALAO | e er to eller ti gange/synligvis ikke! i hvert fald ikke »nland end her? den sosiale. Thi den fremgår klart af følgende: ; 1 115 kroner. Dog oftest det forste TÁ É V Når man har set, hvad der fin. opstod omkring Finn Methlings - ! VÁ EIN HEVUR SÆD Á ; Den læst beløb! SOSIALU NEYÐINA des af social nød i Grønland, bli- engang læste og øde ; i Á ; man sie frem med e ; , | ver man i første omgang choke- meget om specielt de grøn Vover man sig frem med en for. De tidligere opbygningsperioder ! , . LI ; ; h Lonc. Z ret. Man ville have forsvoret, at havnepigers usle liv, om modning om, at ikke engang sunG-|i Grønland 1788. 1835—40. 1856 1 1 1 { LÍ man i Danmark, son. Grønland kønssygdomme, deres uægte- | hedstjenester r effektiv. få an! > 863 1905 osv. - tørrede . - hedstjenesten er effektiv, tår man | ., ; | er en ligeberettiget del af kunne mindre ind, fordi man ) , ; Í finde så elendige forhold målsætning, | 1 P Criatet tammer fra en danst fortidens kritik med í NAM á 1 : ,… | socialinspektør der gennem de sid kommissioner endte S . ste år har været Landsrádets so- ingenting. ; . og | cialobservatør. Han udtalte sig sá nen bedre i dag? Sand | i sø £ | dan : eftersommeren 1962 skri- ver eftersommeren 1962! sl G ) , SPAREBEVISER udstedt af finansministeriet for skatteårene 1955/56 og 1956/57. Til indfrielse pr. 1. april 1963 har notarius publicus dags dato udtrukket tallet O (nul) således at alle sparebeviser, hvis bevisnumre (de røde numre i midten af sparebeviset) slutter med dette tal, vil kanne indfries fra og med mandag d. 1. april 1963. Indehavere af sparebeviser med endetallet 8 (otte), der blev udtrukket pr. 1/4 1962, har vedblivende ret til at indløse disse når som helst. Udtrukne sparebeviser kan indfries ved finanshoved- kassen, amtstuerne og de kommunale skattekontorer Gi København ved rodekontorerne og stadens hoved- kasse). v Udbetaling kan kun ske mod tilbagelevering af sparebeviset í kvitteret stand og mod forevisning af legitimation. Uanset stedfunden frigivelse kan sparebeviset hen- stå til fortsat forrentning. Ved at udsætte sparebevisets indløsning bevares retten til senere at indløse beviset med de på bagsiden anførte beløb. Sparebevisets pålydende samt rentetillægget med- regnes ikke i den skattepligtige indkomst og formue. Kravet i henhold til sparebeviset bortfalder dog, så- fremt det ikke er præsenteret til indløsning senest den 31, marts 1974. Finansministeriet, den 20. marts 1963. ST Nee FISKIMOGULEIKARNIR VERÐA IKKI TROYTTIR Erhvervsmæssigt udvikler forhol- dene sig efter alt at dømme med rivende hast j samme retning. De eksisterende = muligheder eller den eksisterendi, fiskeriet! ud… nyttes ikke. Men en dansk forfatter, der snak ker grønlandsk fiskeri, har næppe større chance for at blive hørt end en papegøje, des snakker udenrigs- politik, Redaktør Jørgen Fleicher, Godt. håb, har givet oplysninger om | hvad de udenlandske trawlere, der | fisker på Grønland hjembringer | Han omtaler en moderne østtysk jtrawler, hvis kapacitet er lige sá | stor som den spliticrnye (og indtil | videre filetfabrik 1 | Godthåb. Han tilføjer, at Østtysk- land i 1966 vil have 20 af den slags fiskeløse!) trawlere og slutter: Deite giver unægtelig noget at tænke over! Og det gør det unægtelig. Thi de danske grønlandslapper'er er vist aldrig understregei så skarpt! NE I realiteten siger Jørgen Fleis- (Framhald á 4. síðu)