mikudagur 12. juni 1963síða 4

SOSIALURIN 12 Nr. 45 JUNI 1963 FAMILJUPOLITIKKUR Svenska kvinnan fær 900 kr. fyri hvørt barnið TAÐ er ójavnt hvussu samfelagið tryggjar kvinnurnar, meðan tær ganga við børnum, og tå børnini verða borin í heim. Donsk lóggáva iryggjar ollum kvinnum ókeypis læknakanningar, meðan tær ganga møguleikar fyri dagpeningi, tå heita gildur bara arbeiðarar. mánaðir. Nøkur dómi frå Tyskland Italiu Holland Í Svoríki fáa allar kvinnur v. s., at allar barnakonur við børnum, hiit sokallnda Fåa utgoldnar 900 kr. ókeypis burdahjålp og | haraftrat tær eru heima frá arbeiði, men Tænastukvinnur fáa hålva løn í 3 øårum londum: 50—75 pst av lønini í 26 vikur. 80 pst. av lønini í 22 vikur. 100 pst. av lønini í barnaburðartilskotið, t. fyri hvori barnið. Utgerdina so ódýra sum gjórligt ININGUR RUNDARLAG! STORINNFLI Á ANDEILSK er ein høvudsireyt fyri at fiski- vinnan kann bera seg; men hetta gerst ikki við smáinnkeypum og innflutningi ofta skilaleysum VIT høvdu landshandilin, ið liga kundi verið umskipaður til ein innfluttningsmið:teð av stor- útgerðarvorum, men —tjodveldis fólkaflokks-. samband og :1Iv Stýrismenn forkomu hesum stovnt teir tóku hann av og løgdu tað. id verið skuldi stórinnfluttningur 1 hendurnar á fleiri hundrað småinn- flytarum, sum aftur eru bundnir av 1nn- og útlendskum agentum, sum ofta eru bara agentar fyri agentar HETTA var mistak. ið svíður hjá fiskivinnuni, hjá reiðarum og fiskt | monnum, id fáa alt ov lítið Út- lummarnar hjá býti, sum nú fer í agentunum men stórmannavaidið kennir einki mark, tá tað ræður Im at verja og gæða nakrar ein-| stakar, samstundis sum Í 1 blødir fyri henda kapitalistiska verjupolitikk turhaldsins JAVNAÐARFLOKKI Í seinastu skot, fiskivinnuna RIN hevði tingsetu skilabótarupp- iðaði m m imoti at tryggja sum har uppi i Var euisini flutning av åtgerdarvørum, og verður best gjørt, um skipaeigarar er ILLLLLLOPS8: 08 VS BIS: 785 "TS TR As DJÓRAHALDIÐ í UNDIR urskiftum teimum núverandi við er sjálvandi av- markað, hvussu stórt sevdatgl Førovar kunnu beri, og hvat neytahaldinum viðv. hevur í mong ár eingin framgonsd ver ið heldur hin vegin. Førovskur landbúnaður hevur verið illa fyri, ti iløgurnar hava einki munað. Størri iløgupenineu, og brovtan av okkara landbúnaðar skipan ér treytin Iyrt sonnum fram burði í okkara landbrúki treytin I øklum í Oradaldi. bæði i 'noed og godsku Vit skulu her endurgeva, hvu Stødan var viðv. diorahaldinun , íá landbúnaðarteljing fór fram í de sember 1952 Seyðir 66.695 Skurdur í 1952 34,974 Nevi } 208 Av hesum mjóikineyt 2.46? Ross 345 I I“ sø. av útgerðarvorum. gera tað á andeilsgrundarlag sta beinleiðis við landshandli, ið ur einkarinnflutning av stórútee að“ arvørum., MEN | tað stýrið, vit hava í dag, CI afturhaldsstýri av versta slag. Aftur haldspolikikkur »sjåfvityrisland styrisins« svíður hart, og hann rakar ikki bert fiskimannin hitt einstaka fiskimannaheimið men hann rakar alla fiskivinnuna H ARÐRENDI toll og s] attapoi- tikkur »sjålvstyrislandssivrisins« verður at kennast aftur í hverjum liði í samfelagnum; hann er bæðt mergsúgvandi og áræðisminkandi og eydrænandi. HVOR lagna fiskivinnunar verður undir hesum stýri, vita vit ikki; men vissuliga verður tað fiskivinn an sum í fyrsta lagi skal bera ko:t- naðin av yvirtøkupolitikkinum: men enn er íkki ein tann einasta yvirtóka framd og ikki eitt tað einasíu oyra sett av | til yvirtøkurnar, og hóast (20 hava vit fingið toll, skatt og umsetingargjald sum á ongum sinni áður. Su rin =} |" LANDBUNADINUM Grisar > Geitir 3 Høsn 29,837 Gæs 2.069 SÍN ÁR merkingar. Vólkaflokkspolitikkur LANDSPOLITIKKUR EINGIN flokkur í Forovum hevur roynt at spennu bein iyri førovsku áítróstina sum fólku- tlokkurin. TAÐ var eydnast at vinna so langt ávegis itroitalien hitt almenna hevði skipað rúðgevingarstovn fyri ítrótiini og sett og lønad trót dgevara, um giørdi avreksverk ri ítróttina, hvat ikki minst nóg ábygdir, ið vóru illa fyri róttaliga, kunnu tala vid um So kom fólkaflokkurin í lands- ÁRG. | Í slørum sersta stýrið, ja, og so skuldi svarast “ella rættari sagt: itrøttarådgevrin Poul Petersen, sum var og er javnað- armaður, skuldi ikki sparast kosta ítróttini hvat tað kosta vildi). ltróttarráðgevarastarvið varð nið- irlag hesin okkara einasta af róttasiovnur rð niður lag fyri at spara!!! | E. Petersen varð ríkin úr vinum ren samstund yrðu fólkaflokksmenn dýr! fóll flokksmenn ettir á ymiskar skrivstovur við ovurstórum lønv: Vróttaráðgevaragtarváð varð tikið Tad er lutur fólkaflokksins í før ovskum ítrótti! ok mær ES LØG TND XO LO að | TÓMAR TUNNI skrivað so mangt up soleiðis eisini við Tingakrossi M a. verður tikið soleiðis til: »Skilligt sæst nú, at hesir trip semgonguflokkarni):. (javnaðar sambands- oe sjálvstýrifl.) sum siyrt hava landi okkara, liggja nærri upp at veruleikanum í vi førovinga á sjógvi og lundi i ollum lívinum — enn andstødu- flokkarnir. MEN KORTINI nú hevur sjál stýrisflokkurin givið hesum somu MOnnum, sum eru so ónationalir og veruleikafjarir, alt vald á landi FÓMAR TUNNUR BULDRA MEST! - BIÐ LANDSSTÝRIÐ HEVUR IKKI FÓLKIÐ AFTANFYRI SEG TAÐ (AKA nn ikki nektast, at um seinastu valtølini fram tt iermum, so var ein meiralut veljarafjøldini flokkar, mer aftanfyri te'r 1 | sum i d skima landsstýr ð er heldur cingin IVI um, at heita stýrið er skipað unnå skeivar Var ereið »forutsetningar« veljarafjøldin undan valinum Wir hesa samanseting, vildi valårslitini avgiørt verið ein stóran mun oðrvísi Hvar hoyrir tú tú ert, og hvar tú ferðas einmælt, at fólkið ilskast í hesin hugsun tað Í nærum kennir seg vónsvikið og 1n á landsstýrið, og háttur vindur sep uppá liga og 1 1 SEIN: stunl Var nakað mannsevni í tjóðveld Wmonnum høvdu teir lar gt síðan sagt seg úr landsstýrinum; men teir eru slíkir litlir, politiskir vesæ' ar, at teir heldur vilia lata seg tverta sum bukka millum seingir av Håkun Diurhuus enn at leggja frå r einaferð aftur standa til ar yvi fyri Førova rbeidar: og ekinanm øl. Arbeiðari. Veitst tú umfram AT miljónur umleið ið danski letur til Førov- sokailaða stýrislandsstýriða tær krónurnar, staturin cr ar, hevur hiti »sjålv. sum hev- ur loypt mangan foroying uvp Í varg av berum hatri til dan- ska daniseringsgulligd higar- til biðið danir um kki minni enn 60 mil; kr. AT Erlendur Paturss sum i tretian ára formanstíð síni í Før oya fiskimannafelar førur fyri at veita fiskimonn um EITT EINASTA ovra Í lønarvidbot, longu 3 mánaðar eftir at hann var komin í lands stýrið, veitti sær lvum en lønarbata uppå 7600 kr. årliga iJprøret (Framhald frå 2. síðu) havde del og uYna- wiske side På dyre kampe den man for penge købt en revolvere, håndgranater mit Handgranater indsmugledss sammen med kartofler, dynamitten som bælter om Ft På et var bundet pigernes KTODNDE gevær v loft sarte, unge ar cerede gheitoen elv, on gim- mel eksplosive stoffer og sker. Der ventede kemibog, kom lem i fla arbejdedes | febrilsk, man en jon når helst. I om ghettoen var der 1 I: mange unge mennesker ti bage dem lig- stræ- ind 500 dræbt fandt havde Man vegne Tyskerne efterhånden dem alle De. deliog i gende på og der som 1 ege forst udgjorde kun Blandt folk, der og kampen der iris mennesker, dem v ar også levede på den ide, som smuglede sig ind i ghettoen for at deltage í oprøret. der ad til Svejts á dette tidspunkt kom omveie et kort brev Kampen b egynder snart, vi har chance, en men optag for Der leder, 1 Kampe skyld.« oprørets a I W { ÍS folks værdigh vort brev fra Anile- student. I kom også et Mordechai tsch, en blond ør krigen nleie nolske deres jødiske kolleger, cl- verfaldt overfalde bare 10- tilfældige Anilewitsch og på gaden, kæmpe- de med 1 stok viste ualminde- koldblodighed »I Tvis blevet Kammerate ikke Var general.“ rne drillede ham: du jøde, var du blev altså også general og det for man vist ikke (Ameri 1 forisiod, en arme, hvis live har sei før siden. kas Kennedy, vilkår eller præsidnt, hvilke havde disse menne- ker ført deres kamp, da han folk ul det lille der: »Min oprøret opfordrede det amerikanske høitideligholde dugen). I brev fra Anilewitsch stod nu afs livsopgave er uttet er organiseret<. AT ein tjóðveldismaður segði, at fyrr skuldi Håkun Djurhuus gånga yvir seg sum lík, heldur enn hann skuldi fåa seg til t sleppa reiðarunum undan gjaldinum til lønjavningar- grunnin og y maður var sam NIK Djurhuus, tjóðveldismen dukka hjá Hål tír un minir N AÐ ER VERULEIKI AT stigið hjá »sfålvstyris- landsstýrinum var må biðja fyrsta danir byggja síúkrahús í Havn fyri 34 miljónir krónur og AT næsta stigið var at senda log. biðja onnur enda landinum kr til nånnin iv 24 milj. um AT bert fyri einum hálvum ári við bannaðu hesir somu menn Mvir javnaðar- op sambands- kropparnar, ið vildu forkoma Forovum við donskum guili. sølu venda sær Hús til vid at til Tórsheim, til. 1974. Nærri Magnus studenter at g 3 Oprørerne var rmeret í 22 grupper, fordelt over hele ghettoen Tyskerne kom nu viudselig med en rklæring, hvori de forsikrede, at de ikke mere ville foretage nogen aktion De havde brug for arbej dere, og de bad jøderne om at være flittige Man kendte deres forsik- ringer og fortsatte forberedelserne | kampen. Man havde ikke taget fejl. Natten mellem den 18. og 19. april blev ghettoen omringet af gendarmer og af patruljer med for- stærkninger fra SS. KI, 5 om mor- genen marcherede er række tilin- teigørelsesafdelinger ind i ghettoen, de stillede on i samme orden som altid, når de skull: begynde en aktion. Efterretningstjenesten var i rede, ordren ild Sammenhoff- oprørerne Var Den åbnet på orden, Angrib! blev var første mod ty skerne gade. Det var et stor overraskelse $ r or dem Det var ik simpelthen e et »strate- det v tilbagetog«, de ir flugt, ta Íri í talrige dør tog vild flugt, og de efterlod ie og sårede Men længere henne på gaden spær- impgruppe dem tilba rede en anden måtte løbe til alle kvinder så de vildt vejen, dende sider. I vin- duerne stod mænd og skød, og el og kastede bomber, hándgrana- sker gik ter splosive ned på lige så kl og indre gader det Kamnene middag, sá var de dem. Í varmi til varede til 12 forsvundet der blev stille í ghettoen. Om nat- ten kom de tilbage, og kampene blussede op påny. Snøgen blev dem dog for dyr, så fra nu af kom de kun om dagen medbringende inge- niørsoldater. De gik fra hus til nm og sprængte dem i luften, flyvevåb- net kastede brandbomber, kampene fortsatte fra det ene brændende hus til det andet, tilsidst var der kun hovedkvarteret. Milie nr. 18, tilba- ge. Í bunkeren der var der samlet ca. 100 fra kampgruppnerne og 200 civile. Tyskerne borede hul bun- keren og kastede håndgranater og easbomber ind i den. Det var ene- ste gang, der blev brugt gas i den frygtelige og lange krig Her var ikke bange for gengæl- herrefolket delse. En af oprørerne foreslog fæl- les selvmord, noget der ikke var ukendt i den iødiske historie. Fn- nu ikke Roms middelalderen« skød falde i hæn- dræ- ten man ville derne legioner eller af nden pá pøbel En først sir mor, inden han tog dase. De andre bl t enten dræbt af hándsranater kvalt af vas De 'nne del af Dermed nerne, og mpene De de on í nætterne som spøgelser blev | tín d vampen vare dare Få 1 ly var oprøret ikke | »rupperne hof | omvikle- overfaldt patruljerne Det va ghet Der var ingen huse e murbrokker ingen gader, ingen veje, kun sv murbrokker var tilbage MEN TYSKERNE VAR NERVØSE SS-GENERALEN 6 Júrgen Stropp, der den | pril ble sendt Ul Warszawa for at likvidere ghetto- en, har i ne ind tninger ul Berlin om senere blev fremingt ved den internationale domstol 1 Niirnberg on! de tyske tab ved kampene var 1056 En polsk officer. der i 1944 nåede til London fort ivskerne i disse dave så særdeles nervøe og bange ud. I al deres indskrænkethed var de dog klar over, at de elv om det lykkedes dem at få burt med »Drø- rerne i kampen mod våbenløse og udmarvede mennesker havde lidt et forsmædeligi nederlag