mikudagur 17. juli 1963síða 2

Nr. 54 Fyri fáum mánaðum síðani doyði Abramovitch í New York. Hann var ein av teim ina aftaná. Ernst Christiansen russiski skrivar her um eina bók, sosialisturin fåu sum hesin Raphael núlivandi, sum var við í teim hættisligu kollveltingardógunum í 1917 og tíð gamli maðurin fekk frá hondini stutt áðrenn hann andaðist. (úr Aktuelt) EN MEGET OMTALT episode | under den første Lenins rejse i »plomberet« jern- banevogn gennem kejser- Tyskland Nu' har en af de russiske socialister | måtte der selv | Paris, Abramoviich, i hin tid: Raphael R. var partner begivenheder, fortalt om denne rejse og delvis kastet nyt lys over den. Hans be- retning kan kortelig opsummeres súledes: DA der í marts 1917 udbrød revo- lution i Rusland og zaren blev styrtet, kom det som en stor over raskelse for alle de russiske revo- lutionære, der havde måttet flygte fra hjemlandet. De var spredt over mange lande i Svejts var de fle- Adskillige ønskede hurtigst til Rusland. I en komité, som ste. hundreder ranterne at komme nedsatte muligt Svejts de for- handlede med de vestlge allierede hjem Frankrig og Skandinavien. For- førte ikke til at underrette om at vIa England rejse og handlingerne resultat. andre Jede svejtsiske noget | Uden de emigranígrupper = forhand- Lenin gennem den Fritz Platten regering og til fra Svejts komme med et tog, som ikke skulle stoppe i Tyskland, delta- gere ikke skulle gruppe med spidsen Ziirich til ranter derefter socialist den tyske med op- nåede tilladelse at | og hvis kontrolleres En og Zinovjev 10 dage Lenin 1 rejste så den april fra og kom seks Rusland. De var klar senere tilbageblevne emig- ax med den tyske til Lenins | modstander af Men | for over, regering var gået rejse. ford: han var Ruslands deltagelse i krigen. da ubehageligt få sig dette ville være tyske dokumen- De det den regering at derfor gen- Røde Kors til Denne i en vom d familier teret. henvendte nem svejtsiske den tyske regering var klemme imødek deres ønske. Den 13. ter med Ziirich. vitch, Par Manuilsky andre og maj kunne 280 emigran deres Blandt 11 rejse fra | var Abrimo- Karl Radek Balabanoff dem Axelrod, Angelica og 1 hvis skulle rejste vil- »T- yde revolutionære til Senere mange navne i den følgende blive verdenskendte endnu en gruppe under samme og fra Bulgarien kom kår, og ligere De handen en gruppe vestlige allierede lod efter- russiske Rusland Tchitscherin Amerika også til emigranter Fra og Victor Trotsky rejse hjem Fra nk- rig bl. a Chernov fra Bukharin og DF »The at retning Abra bogen n 1 ; nu udkommet 1917 er Sovjet 1 en 1 Revolution 3%, Abramovitch har givet denne be få april da den movitch nåede netop at h Han havde færdig, inden n i døde, 83 år gammel. i mere end 60 år deltaget i sociplistiske bevægelse. Oprindøltg ved det polytekniske Riga, bortvist studerede han blev af socialistiske universitet 21-årig tagelse i men som de} bevæ- Í 9 | 7 bl de ledende på grund i den gelse. Indtil revolutionen Vår 1 et Han jødi ke han Østrig ansat patentbureau, PR ' var en af socialistorganisation sig i gruppe 1917 i den øvrigt af 20 »Bund« tilsluttede or mensjevikiske s0- den ckrldemokrater. Fra vir- | byen. | gerkrig | flygtighed | skellige jo bog | $ | ingen kede han i stat, Resten udlandet fø forla overtagelse da Hitlers Han var i blandt cialister, de russiske ligt Abramovitch' hvorf Under hemmelige Rusland af rst 1 ved 1933, han de i ra tropper alle landflygtige den arresterede sit liv søn, for. verdenskrig var tionen skulle skabe en demokratisk | levede han i| Hi at Berlin som han tlers magt- og derefter 1 måtte rykkede Efter 1940 levede han i USA. disse spanske og politifølk Mark Rein, russiske flygte, ind 1 år ledende S0- bor- torterede ulov- der kæmpede mod Franco. Abramovitch, hvis retsindige og noble karakter ingen bestred, am- vendte de sidste af sine ár tíl at tionen. FRA Europ: russiske 1 og revolutionære Amerika af skygninger til hjemlandet, gen af dem har haft forudse deres skæbne. Abramovitch meningsfæller nederlag, at gøre mislykkedes, Zinovjev, til et magtens dræbende have »tilståe ræderi. heder. Som og mange ar Trotsky, ved Lenins si dinge fra selv havde Den tere m gamle ville I storslåede DA 1917 først kom og t1 skal h ikk Dr blemet; sig viste soldater Men den máede skaffe Hele pa fred. somn hvem der borgerlige p: gangspunkt dende blot soctkliktipke et gennem de rettet efter de første m sovjetterne af måtte af parak til ringsmagten rn så de ingen de sig og vikkerne, va 100 for i en Lenins latter var Men Lenins paro til som jord bør tilsluining Abramovitch spionage ham og det æret dr: den grupper skulle Dunx rådgivende sagde ale agde, udt: sel og led det revolutionen og de inder, nakkesk t« Sig og gik dre. den de, blev o med græske her have imaer emigranterne I Rusland, fremmest krigen urtigt, e ville »isoriske anden leren og irtier den 2 (indti padtier sovjetter, revolutionen. af en øder artierne urbejde socialistis ne åt Men at Nil hans r parate samling ulelser hans forlegne! mánederr le: fred lerne Det fviser er at 1917 have meg fa hans f. í mátte Lenins nære ven, ti men ud skyldng and de mægtigste dre myrdet sovjetsystem, il tr fr over lor kæ T SI I havde ret parlament), Vir d del af ha Sa 1 KE overtage T p på modtoges stilledes de egering stredes pi r af emig- | skrive denne bog om sovjetrevolu- hastede alle af- Næppe no ntasi til at nærmeste ørste bitre da deres bestræbelser for lemokratisk vandre 1 nåede med at for- gemen- Bukha: endie efter í 1 lre t rin mand vet i land- af udsen- han | at skabe. aged:eforfat haf stof til Yrsommeren de for pro- Det russiske isætte mne mere. for- de ikke for- irtier om, De ud- nagten som lidt evolutionen De og op- af fra talerne, at flertal, for Vår bety- kede i V På egerede er air et vde mmen, partier rege ejste Lenin urti, bolsje- De var da ca. 1000, sá med meningsfæller wæ på S bet de gik, fronten vandi og tadig større egnende, at kommunt- revolu- | | | | | | SOSTALURIN Hann var ein | udse Í samtidig fasts | som aldeles overmenneskelige begivenheders lår, ubestridt delvis i strid med sine egne evne til forløb, at for- | men | meningsfælle Mortov at det var Lenin, var den, der I sovjetlederne mente, stiske påstande om Lenins næsten | Jer I de Abramovitch følgende måneder en slags | indtil han i 1920 sammen med sin fik tilladelse | til at forlade Rusland for at føre | forhandlinger med andre landes „| socialister. Ingen af de to vendte at der id var | fremmede | en ny situation opslået med mulig- | interesser, | hed for en verdensrevolution. | og hans meningsfæl- | tolereret tilværelse, | trykke tvivl om, | siske styre betyder 17. juli 1963 begge parters militære Det er et af historiens kapitler og mange | mærkeligste i førte | måder mystisk. Abramovitch slutter med at uð- hvorvidt det rus- fremskridt. Han totalitært styre er anti-kapitalistisk konkluderer: ikke som anti-humanistisk. Den såa meget amerikanske socialist, pro- gennemdrev sovjet-revolutionen i | tilbage til Rusland, fessor Sidney Hook siger i sit for- í 1917. | ord: >Der er nogle, som mener at Abramovitch hævder, at det kun| SKILDRINGEN af — sovjet-styret | se daggry i, at Kreml nu har gjort | var en forholdsvis lille gruppe aflefter 1920 er ikke, som for selve den opdagelse, at hvad Abramo- soldater og matroser, der var ak- | revolugionens vedkommende, byg- | viteh og hans kreds har sagt i de |tive i revolutionsdagene. Når det|get på personlige iagttagelser. Men | sidste 30 år om Stalin, er sand- | revolutionære kup kunne gennem-|det er alligevel grundig og solid | heden.« Men Sidney Hook mener, føres, var årsagen, at Kerensky | historieskrivning. Og der er mange | at Stalin-tiden kan komme igen — | forsømte at holde sig underrettet | værdifulde betragtninger. Det gæl-|/og han tror først på virkelig fri- | om, hvad der foregik. | der således afsnittet om forbindel-| hed inden for Sovjets grænser, når Af ganske særlig interesse er|Sen mellem det tyske rigsværn og|en bog som Abramovitch bliver Í Abramovitch skildrite af de to |Sovjet-regeringen. Mellem disse to!frit tilgængelig for den russiske første dage efter Lenins sejr 1 instanser var et samarbejde, der | befolkning. Petrograd. Kerensky var flygtei| — uden for byen og samlede dér rege- | ringstropper. Andendagen efter sovjetrevolutionen i Petrograd stod det afgørende slag lidt uden for byen, Der deltog på hver side 10 12.000 mand, og Lenin sejrede. Abramovitch mener, at resultatet var blevet anderledes, hvis Keren- sky havde givet sig tid til at hente flere regeringsiro soldater Hvem ved? Men det er unægtelig bemær- | kelsesværdigt, at så få har kunnet PARTAFELAGID | afgøre så meget, ny, denne gang livsvarig, landflyg- tighed. Men det var dog en blid ) skæbne í sammenligning med | mange andre. ABRAMOVITCH' indgående s kil- dring af de russiske arbejderes | holdning i den første tid efter sovjet-revolutionen vil være et væsentlig bidrag til den tids histo- i rie Mange arbejdergrupper var skeptiske eller endog fjendtlige overfor Lenins regering og ønskede en regering, hvor de socialistiske | arbejderpariier samvirkede Noget nyt er dette for så vidt ikke. Det er jo også velkendt, at selv blandt de ledende bolsjevikker var der stærk stemning for en sådan sam- virken. Abramovitch føjer imidler- tid mange nye enkeltheded til bil ledet. Han har også interessante oplysninger om forhandlinger med bolsjevikkerne, hvor han var med Læserne fár ei ret stærkt indtryk af, at Lenin faktisk ikke nå noget tidspunkt for alvor har tænkt sig at opgive det bolsjevikiske partis dominerende stilling. Hans eptir at | telse kom talelse om, dl havde kunnet så kunne vel også styre fattige De vikker tilslutning synes grupper Nos juli 1918 Moskva, konference i til ferencens lertid bevæbr salen og ne. Det blev blive gelse med & sovjet-regering ingen men med de vitch i i sentember bolsjevikledere ham venlig st med sig at hun mand, ledelse skyde. I drøftelser de nye efter det henrettelsen efter revolutic Abramovitch al anden fængsel, kunne som den havde blev tydeligt nár reg 240 Rusland h gle indk: Abramovrich ildt ns c ede arresterede me nklaget let en. retshandling and | uver n emt. følgende i be: Í nen med sige frem i en ud 130.000 godsejere ere i 000 til socialdemokrauske ve at gavn haft adskillige disse zarens bolsjevikke for men en havd tid, k SJ VIS arbejder- e Í til en konference dirigent lag pol: al ddelt, for formi Men i f re Sa f tet Rjasanov, Rjasanov Abramovitch' bolsjevikiske besluttet di partiledelsen, sluttet noven Ty flere i ir gang. farvel blev På engie tifolk in deka de le at il at st der d Abr ik besøg som hustru, til Di at var h ec at iber må skland, løsladt, kon- imid- d ger- 1 yrte kom S: UT mo- | hvor han en aften af var | havde for sin irtt. lade der vor- udskyde ned, valgt ville | sammensvær- | blev | da | SJOVINNUBANKIN HØVUDSSKRIVSTOVA Telefon 1150 TELEXSAMBAND VID ALLAN HEIMIN Setid peningin inn, i landinum og egna vinnulivi okk- ara á sjógvi sum á landi at gagni. Innlánsrentan er: Við 3 mánaða uppsøen -............. å pa. A vanligari bankabók .............. 31% p. 2. ÁA tjekk-konto ...f................. 2 pa Tosið við okkum, Alt bankayrki her á landi og við útheimin verður útint Bankin er opin hvønn gerandisdag kl. 10—12 og 14—16 Leygardag kl. 9.30—12.30 Hin foroyski bankin tá tygum hava fíggjarspurningar at greiða, eitt nú viðvíkjandi skipa- ella húsabygging. TORSHAVN Telex 29 so verdur hann | | Deildir: | Norðureyar: Norðoya Banki Klakksvík tlf, 5296 Eysturoy: Runavíkar avgreiðsla tlf. 7017 Vågar: Sjóvinnubankin, Servági tif. 19 | Sandavági tif. 101 Miðvági tlf. 30 Sandoy: Sandi tlf. 42 Suduroy: Hvalba tlf. 48 FRANTS RESTORFF þaks SU "+ FØROYINGIN | Be og herma | rum, (FOROYSK BOR