mikudagur 26. februar 1964síða 2

SOSTALURIN Nationalisme og folkelighed Í blaðnum >Treklangenc, felagsblað hjá >Sydslesvigs dan- ske ungdomsforreninger», hevur P, H, Winthereik próstur skriv- að grein sum er eftir fyrilestrí, hann hevur h'ldið har suðuri Greinin er áhugaverd og prenta vit hana tí uppaftur her í blað- num: Man har ønsket, at: jeg skulle nedfælde disse betragtninger om folkelighed og nationalisme i en artikel. Jeg gør det gerne, men må forudskikke bemærkning, at mine betragtninger ikke fremsættes * ai almindelighed, men ud fra et stærkt personligt engage- den herom ment, som jeg har meget svært ved at skønt jeg har været bosiddende her Danmark, siden jeg påbe- vikle mig ud af som færing, nede i gynte min uddannelse her for snart tredive år siden, Det hændte ikke så sjældent sær- lig i den første tid hernede, at man blev man spurgt, hvilken landsmand naturligt var, at man var færing, Nåh! lød det, ja men så er du jo Når at man var færing, kunne man til et dansker, fortsat holdt på, mærke opstod hold, man sa sin forbavselse, at der modsætiningsfor- følt være færing og det at pinligt som man aldrig havde før, Der at være dansker føltes som et sætningsforhold; hvor det pinte På Færøerne mig, havde jeg jo aldrig følt dette mod- | det En boede i sætningsforhold, dansker, var der Danmark, en på derfor kunne man godt en 2 færing, det var en, der boede Færøerne; føle sig som eet i et folkeligt fællesskab som dansker og som færing. Det pinlige lå just deri, at man var klar over i sin nderste sjæl. a der ville være ganske umuligt a deve som dansker på Færøerne, ligesom det også ville være en umu var, Man svarede, som ganske | ið er, ter til folkegavn og grøde, nogen- | skole, mod. | Jeg husker endnu, | sinde skulle fortolkes som et mod- arbejde over for alt det, som dansk var, En af disse færinger var min bedstemor, som jeg havde den lyk- ke at vokse op hos, Aldrig har der levet en mere færøsk kvinde end hun, men aldrig har der heller le- vet en kvinde, som bedre har for- stået at opdrage os, der levede omkring hende, i en sand folkelig forståelse, således at det færøske; og det danske oplevedes som et | fællesskab, at der færøske eventuelt kvaltes, Det var en umu- lighed, Vi levede som færinger — det var umuligt andet bedste- mons stue forankret i færøske fællesskab med og det uden det milieu, men i et den danske kultur åndsliv, Da jeg skulle i skole, fik jeg ud | leveret en dansk og en færøsk abe-| danske | | bog og sá lærte man det danske og det Jeg var sá heldig at have en lærer, færøske sprog side om side, | uddannelse ikke end højskoleophold på dansk høj-l| der havde anden Han drev nærmest friskole! færøsk | danske folkesange Aldrig blik opfattede vi det som modsæt. | Vi og fortalte naturligvis på alt, hvad der fortælles kunne, sang færøske og mellem hinanden, et øje-| ninger, folkeligt færøske levede í et vidunderligt | alt bedste dan-| fællesskab med det | bedste og det ske som færinger, aldrig et øjeblik ved atl Det med den følelse, at vi var gå under færinger, gi som var | tak- | ket være den folkelige rejsning in-| af folkehøj- | en umulighed på Færøerne spireret den danske | skole, | Sum i fornøld lighed at leve for færing i Dan-' mark, Det. at man er færing, be- tyder ikke bare det. at man er født på Færøerne, men at man er præget i sin inderste sjæl af at være groet op i et folkeligt milieu, der er helt og fuldt bestemt af de vilkår. som livet på disse øer har budt sine indbyggere, og som har udvikler det i en særegen retning i henseende til sprog, historie, kul. tur og levesæt, Forlader man dette milieu, således som jeg har gjort det, vil man aldrig glemme, hvor- fra man kom, og hvoraf man er rundet, men livet i det ydre vil nu forme sig på dansk; det er da klart, Men vi færinger her i Dan- mark, vi har forudsætninger frem for alle de andre danskere her ne-| de for at forstå og vide, at som færing kan man kun leve på Fær- øerne, fremhæve det- Jeg har ønsket at te så stærkt som muligt, fordi ud fra et folkeligt syn og en folkelig forståelse betyder det afgjort ingen modsætning til det danske og be- høver det heller ikke, Det kan jeg selv tale om af egen erfaring, I slutningen af forrige århundre- de drog mange færinger herned på højskole og tog hjem igen begejs- trede og tilskyndet højskolefor- standerne til folke- ligt arbejde blandt lands- mænd, Det kom til at følkelig rejsning for Disse mennesker havde aldrig i de- a at begynde et deres betyde en færingerne, res vildeste fantasi tænkt sig, at den folkelighed, som de på de! danske folkehøjskoler havde lært som elhvert folks frie livsudfol- Hvi fer vals av fiskimannafelagsformanni Det har altid været min drøm, at forholdet mellem Danmark og Færøerne netop skulle udvikle sig på denne folkelige linje, hvor folke ligheden stod som eksponent for kærlighedens og frihedens lov fol- kene og menneskene imellem, hvor man virkelig kunne opleve sandhe- den, at jo stærkere kærligheden binder, des friere gør den, Men des værre blev det ikke ad den linje, færingerne skulle vinde defps fri- hed, hverken kulturelt, åndeligt eller økonomisk, Det blev til kamp, hvor modsætningerne dansk og færøsk kom unødvendig stærkt i forgrunden, Fra dansk side stil- lede man betingelser ud fra et na- tionalistisk syn for, hvad der måtte en etablere et fællesskab, fra syn og en folkelig forståelse måtte ægge til kamp, Det gjaldt ikke mindst på det sproglige område; senere efter der ud et folkeligt anden verdenskrig kom det stats- retslige tilhørsforhold i forgrunden | og betingelserne herfor, Dei blev nogle seige forhandlinger, som| kom i gang, lagt op i et nationa- listisk plan fra begge sider, Selv om man nok må hævde, at det! trods alt blev det folkelige syn fra | den danske side, der førte til den nugældende hjemmestyrelov, der virkelig må sigest at imødekomme folkelivs så er vel kendsgerningen det færøske frie udfoldel- se, den, det er ad den nationale udviklingen på Færøerne går, For- at di dansk og færøsk opfattes som modsætninger og ikke som et fol- fællesskkab, frie keligt hvor for den folkelige udfoldelse er det altoverskyggende, framm sum i fornøld, har id hitt opna valið legði veljararnar undir trýst og tók frælsi frá teimum, íð átti valrætt? Hví legðist Erlendur Þaturssonur á AT, hina mest igjøgnumførdi arbeiðs- og fiskimannadrift ið hevur verið frammi? forðaði Erlendur Hví Þaturssonur fiskimonnum at fáa óavmark- aða verkfallshjálp frá Samvirkende, teim 7-800,000 arbeiðarunum í Danmark og forðaði harvið verkfallssigur. Hvi fingu Erlendur Paturssonur tingi aðin? Hví forðaðu tjóðveldismenn saman fiskimonnum at vinna hin stórsta ið vinnast kundi i Føroyum? og hansara ftjóðveldismenn minstuløn fiskimanna lækkaða frá 800 til 650 kr. um mán- | við fólkaflokksmonnum og gamla sjålvstyrismonnum í landsstýrinum Arups-málinum? Hví forkomu Erlendur Paturssonur í »14, sept « føroyskum fiski. monnum at fáa bíligari vørur enn teir kundu fáa tær í landi at seta nakað betri ístaðin? Hví vóru tjóðveldismenn saman við afturhaldsflokkunum at avtaka landshándilin helst unum bíligastu útgerð? við keypi frá Brockie í Grønlandi, — hví forkomu teir hesum uttan við til besta amboðið at veita fiskimonn- Forfylging av A.T. (Framhald) | | Taka vit 514 sept< sum Erlend- ur longstu tíðina hevur verið blad. stjóri á, leggja vit til merkis eítt målt: teirri social. airbeiðarargrsluni, hat demokratisku Hetta hatið kemur greiðast til orða og fullkomu- álopum og for- fylging av teirri 100 pst, arbeiðara- á Tvør.! oyri, | | Ein maður sum fær seg soleiðis | at leggjast á kroppin á eina ar-| beiðaranna og fiskimanna andeils- | veg fyri loys- | ikki til bjóða sær óbendiligi í hansara ræduliga grundleysu og fiskimannadriftin A, 7 drift fyri at: bróta hevur rætt ført fram sum ein talsmadur fiskimanna ingini, hann undir nøkrum at: er hann eins og úlvur í roði, Lokk ar tråskyldugar taka teir brátt seg sum vin fyri at skræða úr skinninum so góðtrúgvnu kunnu Erlends klørnar fåast i ein, Søgn Paturssonar og tjédveldisins — er = meinlíkt sogu teirra sum halda, at alt er loyvt bert tað kann fremja málið, Harra Erlendur Patursson og P på I hansara menn halda ált kánn gerast bert tað fremur loysing- ina. Men kammirátar fiskimenn! Okkara mál er okkum dýrari enn Erlendur Patursson ella ein- 50, at hvør annar kann loyva sær at burturdulla sýni okkara, so vit | missa stavnhaldið, íð er frígering delse. og som satte så »fine« frug-| og arbeiðaranna, Og ger hafin tað; | undan einstaklingsins trælaoki, og , 4 betingelser, | linje, ; respekten | å| | at trúgva sær og | rikisumbodsmadurin El- kjær-Hansen i 1961 var liðugur við tænastutíð sína her og lá á ferð til Danmarkar, reisti eg spurn ingin fyri honum um meguleikar til á ein ella annan hátt at út- vega pening til Barnahjálpar- grunnin úr Danmørk, Her ikk; hugsað um studningsjáttan frå tí almenna, men um eitthvert held ur privat tiltak, Tá íð Elkjær-Hansen bar hetta mál |fram fyri frú Bodil Koch, id er kirkjumálafráðharri, Hon loftaði beinanvegin ílag eina innsavning hjá stovnum, handilsfeløgum um fyritøkum, Táið hon handaði tilsamans og geðr- seinast hin víð var í Føroyum, hon innkomna peningin, kr. Henda stórsligna rentum gáva er givin | treytaleyst; hon er leøgd afturat | stovnsfænum, sum nú er komið upp í uml, 450,000 - kr,, og undirgivin grunnsins vanligu regl- | ur og nevndarinnar umsiting, | Hetta er fyrsta gåva, sum kom- varð | hugskotinum og fekk) peninga- | | Tuborgs Bryggerier, 151,779 41, til grunnin) Barnahjálpargrunnurin Pindstrup Mosebrug, Savværk á Emballagefabrik, Pindstrup A/S Thomas Ths, Sabroe, Aarhus A/S Sadolin & Holmblad, Københ, | Den Sjællandske Bondestands Spa- rekasse, København Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, København Sparekassen for Randers By og Om egn, Randers , Statsanstalten for Liwsforsikring, , København Det Store Nordiske Telegraf-Sel- skab A/S, København Svendborg Bank A/S, Svendborg Fa, Thomas B, Thrige, Odense Hellerup A/S Jens Villadsens Fabrikker, København | Det Østasiatiske Kompagni A/S, København Aalborg Discontobank A/S, Aal- borg | A/S Aalborg er| | urin | in er t:1 Barnahjålpargrunnin uttanifrå og kann tað tí vera) | hóskandi eisini at nevna gevarar-| | nar her: | Sophus Berendsen A/S, København Svend Bergsøe's Fond Glostrup BP, Olie-Kompagniet A/S. Kø- benhavn Carlkberg)-Bryggerierne, Københ, Vilh, Christiansen Daells Varehus A/S. København |Danmarks Nationalbank, Københ, | Dansk Esso A/S. København Dansk Shell A/S, | A/S Dansk Svovlsyre- København og København Landmandsbank A/S | phosphatfabrik, | Den danske København |De Danske | København JC. R. Evers á Co, | | | | Spritfabrikker A/S, benhavn Frederiksborg Amts Spare- og Lånekasse, Hillerød | Det Forenede Dampskibs- Selskap | A/S. København A/S De København Fyens Stifts Sparekasse, Odense Forenede Papirfabrikker, | Fællesbanken for Danmarks Spare- kasser A/S. København ' Livsfersikringsaktieselskabet Hal- | nia, København Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse, Herning Direktør Frants Harlang, Københ, A/S Hellesens, København Veksellerer R, Henriques jr, Kø- benhavn Knud Højgaards Fond, København Irma A/S. København | Kampmann, Kierulff & Saxild A/S København Kjøbenhavns Brandforsikring, Kø- benhavn | Kjøbenhavns Handelsbank A/S Kø- | benhavn | Den København kongelige = Porcelainsfabrik, Københavnske Bankers af 1920 København Den Lollandske | Sparekasse, Nakskov | Nordisk Ventilator Co, A/S, Næst- ved Landbostands | tjóðskaparinnar navni, skap at gera, ! Fylking | arbeidabudtatfin kring = aliån heimin, H, H, A/S, Københ. | Fonden til Fædrelandets Vel, Kø. | Sóknina fyri hesi årini, | málaráðharra, | omanfyristandandi A/S, København | | honum Super- | | tilsamans | og | um Portland-Cemertt- Fa- brik, København Aalborg Værft A/S, Aalborg, Henda gåva ger tad, at grunn- verður førur fyri at veita 10.000,- krónur meir um árið í studning tl børn í trongum kor- |jum, so tað er øll góð grund til at takka bæði frú Bodil Koch, kirkju Elkjær-Hansen ið nú er amtmaður á Bornholm, og gevarum, —— Í heila tikið hevur Barnahjálpar- grunnurin, síðani hann varð stovn- 1942 hevur verið væl fagnaður og slíkt álit frá ein- aður í verið sýnt bæði fyrikøkum, slik undirtøka staklingum, ti framt og stovnum hevur dygg:- tíð hann sitt og frå almenna, at kunnad endamål stovnararnir i sini at vóna, Tað eru kr. i veitt i kr, 2,500.- ligari, enn ordu sum sagt 450 000 grunninum, Og studningum fað er um 265,000 - og verður sostatt kr. um- um upp á ein garður av kvinnum, fyritskum rad er trúgvum monnum og um hjålpartiltak í stovnum rundan grunn:n, sum hava heita huga og sýna tað summi reglu- liga ár um ár, onnur av og á — tað er ikki ovmikið sagt, at alt og félkið hevur lyft saman við okk- um, Ti er úrslitið eisíni gott, tåid hugsað verður um, hvussu fåment Vit eru. Men ikk: er at seta seg hendur í favn og halda, at nú er nóg mikið, Í desember mánaða býttu vit uml, 28.000.- krónur út til eini 100 ;heim, og tað er eyðsæð, at sjålvt tað kann koma væl við í let. Í | um juni, so verður tað tó ikk: so nógv i part, Vónin er ti, at álftið á grunnin og áhugin fyri hesum góða máli ikki skal vikna, heldur vaksa, og at tað skal eydnast fyri. men stóðu grunnsins at búgva hann alt | betur og betur út til bata fyri tey | Forening |' lata okkum tøla av einum rópi í | vikuna ávarpi, | arnar, Ein lýsing í SOSIALINUM sum” einki hevur við sannan tjóð. | loysir seg. Veruleikan um føroy- 12000 FØROYINGAR børn i samfelag okkara, sum liva å skuggasidu livsins, 15. 1964, Tórshavn, hin februar BARNAHJALPARGRUNNSINS vegna P W, Háberg, nevndarform, SOSIALIN tvær reisur um eisini tær ódýru lysing- lesa skan politikk í løtun; fært tú best er bjargingaråvarpid tíl í SOSIALINUM. Keypið SOSIALIN! Haldið SOSIALIN! Lesið 9OSTALIN!