leygardagur 28. november 1964síða 2

28. nevember 1964 SOHALURIN Nr. 87 »Soleidis komu handritini higar« Í danska stjórnarblaðnum »AKTUELT« skrivar Eva Jóhannesson — um íslendsku handritini. Tá hetta er mál, ið vek- ir miklan ans millum manna, fara vit at endurprenta grein hennara i! heilum líki: DEN danske interesse for hánd- skrifter begyndte længe inden Aini Magnússon blev født. Så tidligt som i 1650 havde Fre- derik den 3., som var en stor bog- samler, sendt lensmanden på Is- land, Henrik Bielke, en befaling, ler lød på, at denne skulle hen- nde sig tl biskop Sveinsson í Skálkolt og bede om ans bistand til at tilvejebringe intikviteter og dokumenter, »der Dan bjørg skrivur SMÁBYGDIRNAR AVOYÐAST Fyri stuttum frættu vit, at tey sein- wstu fólkini fóru av Slættanesi. Nakað um somu tíð minkaði Vík- byrgi so mikið, at nú eru einans 3 húski eftiri har. Beint nú hitti eg ein Sandvíking, pg sigur hann, at har ikki liv- di longur. Haðani rýma folk. og er Mátt fer meginparturin av teim yngru fólkunum at rýma, um teir ikki fáa tunnel gjøgnum fjallið beinanvegin. á ið Dam fekk 60 -miljóna grunnin júttaðan, varð vegaplánur gjørdur, og tá varð vegur og fjall nillum Hvalbó og Sandvík sett fremst á listan. Men tíanverri javnaðarmenn vórðu skúgvaðir til viks, og so gloymdu teir stýrandi Sandvík. Ja, soleiðis sigur maðurin úr Sandvík. og hann legði aftrat: >Hópur av fiski er at fáa, men her í bygdini verður hann ikki keypt- ur. Í Hvalbø er góður fiskaprisur, men eingin vegur er at koyra fisk- in eftir, og tað er ikki altíð tespi- ligt at fara við báti til Hvalbiar, tí tað er vandamikil sigling i myrkri um Mjóvanes. Vit liggja væl fyri útiróðri, og um vit bara fingu hol gjøgnum fjallið, so hevði bilur altíð verið tilreiðar at tikið fiskin til Hvalbiar, men sum nú er gerst einki uttan at ryma av bygdini. Men tad er lættari sagt enn gjørt Menn eru farnir til Havnar. Teir eiga góð hús stand- andi tóm her í Sandvík og noyðast nú at búgva í onkrum kjallara í Havn fyri dýra leigu. At byggja í Havn er ógjórligt. Onkur hevur keypt grundstykki fyri 18—20 tús- und krónur. Ikki er livandi í små- bygdum, og við hetta lag er ikki lætt at flyta. So sannleikin er bara tann, at vit síggja okkum einki lív takrastaðni i Føroyum. Soleiðis stýra teir góðu menn, sum rópa upp um, at í Føroyum skulu Før- oyingar ráða. Ríkmenn ráða og liva. Men tey fátæku bjarga ikki ívinum leingi við hetta lag. Born, sum kundu vaksið upp úti á bygd og fingið kjøt, mjólk, egg og aðra lívgevandi fødi og sól og friska luft í ljósum, rúmligum heimum, verða nú trunkað saman í myrk- um kjallarum, har tey drekka svart te afturvið turrum breyði og púra einki annað. Hvussu verður, um arbeiðið t. d. í Havnini kemur at minka? Ja, hvor veit, hvat ið henda kann?« Aftaná, at hetta var skrivað, lesa vit í »Dagbladnum« grein, sum harra Juul Jacobsen, í Nólsoy, hevur skrivað, har hann gremur seg illa um, at fiskakeypararnir enn sum áður sjálvir seta fiska- prísin. Ja, hesi orð nýtir hesin út- róðramaður í Nólsoy, og harvið meinar hann, at so nógv fer av fyri fluttning, at prísurin harav verður trýstur so langt niður, sum keypararnir hava hug at trysta hann. Ja, nú hava keypararnir stovnað felag. Man tað ikki fara ut verða eitt prístrýstingarfelag?? Ja, tað óttast menn fyri Hvat kann gerast fyri at forða fyri = prístrýstinum? Javnadar- menn roknadu altíð við, at keyp- arar við onkrum knepi fóru at trýsta prísin, og nú frættist frá slíkum trýstum bæði sunnanfyri og norðanfyri. »Dagbladid« roynir at ugga harra Juul Jacobsen við hesum orðum: »Tad kann vera | uden Brynjolfur | | og »såfremt nogen ønsker at forære | islendsk kvinna | | al- | S- | kunne publiceres til gavn for menheden«, og Brynjólfur fik des-| tilbudt et længere ophold í København, såfremt han selv ville| komme og varetage udgivelsen. | Hvis han íkki selv ønskede at komme, skulle han gøres bekendt | med, »at det er vores nådigste vil- | je og mening« at han gjorde an-| tikviteter og dokumenter i tryk- færdig stand og sendte dem til København, hvor kongen ville lade dem trykke på egen bekostning. Et sådant løfte fra højeste måtte interessere Sveinsson, som allerede i 1647 havde ansøgt kon- gen om bevilling til at oprette et trykkeri i Skálholt, naturlig- vis med udgivelse af håndskrifterne sted som formål. Bevillingen kom al- drig biskoppen i hænde, men nu efter 3 års venten øjnede han en lejlighed til at få de kostbare skrif- | ter udgivet. Da kongen derfor i 1656 sendte Ihorarinn Eiriksson til Ísland for på kongelig befaling at samle hånd- skrifter til biblioteket, var Bryn-| jólfur rede til at yde ham sin bi- stand, og han lod den kongelige ordre oplæse i Altinget den 30. juni 1656. Den lød på, at alle de dokumenter, sagabøger og antikvi- teter, der fandtes i landet, skulle købes eller lånes til afskrivning, | biskop- í sa kongen sádanne ting, skal pen indberette giverens navn, han kan nyde den ære og velvilje han har fortjent«. Brynjólfur Sveins son efterkom denne ordre, og den 10. juli s. á. overlod han Thorarin | Eiriksson 3 meget værdifulde hánd-| skrifter. (Grågåsen, Flatøbogen og | Ragnar Lodbrogs saga). Desuden sendte han fire skrifter til Ring-| sted kloster, heraf blev de tre til- | bageleveret, mens det fjerde havne- de i Stockholm. | KONGELIG ORDRE | I LOMMEN | Da Thorarinn Eiriksson døde í| året 1659, antog kongen atter en is-| lænding til at læse og oversætte de islandske håndskrifter, og i 1662 drog den unge mand, hvis navn var | Thormod Torfæus, til Island for| ligesom sin forgænger i embedet at | indsamle håndskrifter, også han/ kunne trække en kongelig ordre op af lommen. Den var stilet til begge bisper, de fik ordre til at være Tor- fæus behjælpelig med, enten for be- | taling eller på anden måde at kom- | me i besiddelse af eventuelle antik- viteter, som så skulle leveres videre til kongen. Bekendtgørelsen blev vert at undirstrika, at tann prisur, sum nevndin åsetir, i øllum førum er ein minstiprisur«. Man nakar útróðrarmaður takka >Dagblað- num« fyri hesa upplýsing. Ni, minstiprísur er tað als ikki, tá ið keyparar kunnu taka fyri fluttning tað, sum teir hava hug at taka. Nei. >Dagblaðið<k kann kalla hatta minstaprís. Men soleiðis sær ikki minstiprísur út í verunleik- anum. Tað ger hann als ikki. Javnadarmenn settu uppskot fram um at veita stuðul til útróðrarmenn á avsíðisliggjandi = plássum. Vit vístu á, at fluttningur og annað før at toga prísin niðureftir. Okkara uppskot fall, tí eingir tingmenn enn javnaðarmenn greiddu atkvødu fyri í. Somu lagnu fekk okkara uppskot um at veita útróðrarmonnum ar- beiðspening (»driftskapital«) soleið- is, at teir sjálvir skulu kunna salta, goyma og so seinri selja sína veiðu til hægsta prís. Uppskotið fall. og nú hava vit fylgjurnar: 13 pláss í Førovum hava tann pris, sum nevndin hevur ásett Í ollum flestøllum ødrum plåssum liggur prisurin longur niðri ikki eins allastaðni. Ete. og annað ja, tað er oútrokniligt. Smábygdirnar avoyðast meir og meir fyri hvønn dagin, ið gongur Kapitalistiskum narrisuttum liva fólk ikki leingi av J. H. Danbjørg | publiceret i | Sveinsson 4 6 Altinget, og den 31. julí gav Bielke sysselmændene or- dre til at skaffe Torfæus fri led- sagelse og heste på rejserne i lan- det. Torfæus kunne glæde sig over et fortræffeligt resultat af sin indsam- ling. I de to måneder han opholdt sig i Island, skaffede han sig Njåls saga tillige med et par andre skrif- ter, og desuden overlod Brynjólfur ham ikke færre end syv håndskrifter. 1670 døde kong Frederik, 11 år indstille- | De lå præ- | gårde ung | I året og en tid lang, ca. des jagten på håndskrifter. ubemærkede hen, enten hos sterne eller på de større Men i året 1681 blev atter en islænding antaget til kgl. antikvar. Hans navn var Hannes Thorleifs- son, og hans bestalling lød på, at! han foruden at forrette sit embede | også årligt skulle skaffe dokumen- | ter og manuskrifter, om ikke på! anden måde da ved at låne dem, | og det fremhævedes tydeligt, at han | skulle forpligte sig til at tilbage-| levere enhver sit. Hannes Thorleifs- | son kom til Island 1682, og samme år kundgjorde han i Altinget den | kongelige befaling, der lød på, at han var priviligeret antikvar på Is- land, og at alt hvad der fandtes af skrifter og bøger helt og udelt skul- le stå til hans disposition. Resul- tatet af denne befaling, den tredje i rækken, var sørgeligt, for skibet forliste på vejen til København. SVENSKERNE OG MAGNUSSON Men der var andre liebhavere til håndskrifterne. Svenskerne havde sendt en islænding hertil for at købe dokumenter og lignende, og han har sikkert i ly af de tre or-| drer fra kongerne kunnet luske sig til håndskrifter, og da han desuden PHILIPS AuTtorApDiO model Favorit kr. 465,00 model Sport kr. 595,00 PHILIPS Portalet Handy LB-MB- FM kr. 478,00 Portalet Family FM-LB- MB-FB vid møguleikum so nogvum: babysitter, samtaluanlegg, eyka håtalara og grammo- fon tilsluttning, kr. 665,00 á Kongabrúnni lykke- For var godt besláet med penge, des det ham at samle en del. | at forebygge disse indkøb, udstedes | den 4. fjerde befaling om indsamling i form af et kongebrev endnu fandtes håndskrifter, og hvis DÅVID STEFÅNSSON frå Fagraskégi Hvussu leingi — ? Hviti madur, hvussu leingi, hvussu leingi ætlar tú tinar døkku brødur treingja. teirra neyð og trega leingja, kúga teir við vápnavaldi, hungursløn og Hvussu leingi. hvussu ) Sig, hvat svarar tå afturhaldi, ættarmuni, eyðvaldstrú? leingi? Hvussu leingi vilt tú rubba hundrað ára bond, ræna gull og dýrar steinar á Góðavónarstrond, annans ynski cinki ogn og ættarlond? heimsins hungursband, sóknast um og látast náð, men kráma land, við í hini bibliu i Hvussu leingi vilt tú v fólk, vápnleyst sum sum tá ljónið veiddi mýs? lyklavald í Paradís? veita høgru hendi, bál og brand? mót fólk, sum býr við tår og trega? Tær fall væl og hegnisliga at binda niður sortutjóð, frælsum huga hys'. Men reið tú ikki alt ov lágt. Hvussu leingi letst tú hava Hans Dalsgaard týddi hirða. Hvussu leingi vilt tú rubba ega tær ris', TRANSISTOR RADIO telf. | udstedt den 4. april 1685 til land-| fogden i Island. Deri fik fogden' | påbud om at undersøge, om der Landsins størsta urval!! Lagalig gjaldskipan Brødur MARSTEIN, 1654 i Gongini dette var tilfældet, skulle han, så- fremt ejerne ikke ville sælge disse, forsøge at få dem lånt til afskrift. Men det var et magert resultat, der indkom to skrifter, som nu findes i Den arnamagnæanske Samling. Først i året 1684 kom Árni Mag- nússon ind i billedet, han var godt 20 år gammel og medhjælper hos kongelig antikvar Thomas Bartho- lin, men da denne døde, blev Årni Magnusson ikke straks antaget i hans sted. Hans egentlige samler- virksomhed påbegyndtes ikke før. han i året 1702 sammen med Påll Vidalin kom til Island for at op- | tage en jordebog. Han opholdt sig | her i ) oG | mennesker, landet indtil 1712, og i den tid købte han for egen regning eller fik til láns mod kvittering alle de skrifter og dokumenter han kunne opspore. Árni Magnússon havde ikke befaling til at indsamle hánd- skrifter, men man kan vist regne med, at han med sin samlernatur har gjort hvaa han kunne for af samle sá meget som muligt. DE VAR LOVLYÐIGE FATTIGE Disse fire kongelige befalinger giver noget af svaret pá, hvorfor hándskrifterne í dag befinder sig í Danmark, og de er samtidig et be- vis for, at íslændinge var lovlydige som satte deres lid til et kongeligt løfte løftet om ud- givelse og tilbagelevering. Ville nogen undersått til og med i et lydrige — i de herrens år 1656—-85 vove at modgå en konge- lig befaling? Sikkert ikke! Befolkningens almentilstand var ligesom i mange andre lande på dette tidspunkt dårlig. Fattigdom, sygdom og naturkatastrofer hjem- søgte denne fåtallige nation, som efter koppe-epidemien i 1707 an- sloges til 43.000 sjæle. Dens livs- kraft var svækket og de kulturelle interesser måtte vige for bekym- ringerne for det daglige behov. At enkelte uvidende personer under sådanne forhold undervurdere hånd skrifternes værdi og skar sig en sål til sin hullede skindsko, kan ikke berettige os danske til at beskylde | islændingene for at vise ligegyldig- | hed for deres fortidsminder. Eva Jóhannesson, Reykjavík. Suðurstreymoyar Javnaðarfelag „hevur 3. og seinasta uppstillingar- | fund | månakvøldid 30. nov. kl. 8. til býráðsvalið í Losjuni Neyndin.