mikudagur 6. januar 1965síða 2

Nr. Í Úr Fólkatinginum UNDIR ORÐASKIFTINUM Í FÓLKATINGINUM i DESEMBER MÁNAÐA 1964 FLUTTI P. M. DAM FRAM ROÐU, SUM VIT | HER ENDURGEVA BROT BURTURÚR: | STATURIN 30 MILJ. dansk side har indtaget over for | Ifølge foreliggende forslag til Se sl In gr pk finanslov beløber statens udgifter | on i an pg - han | til Færøerne sig til henimod so | Sunnet og 18. DM ef IKKO Pa: line | at man også fremtidig vil kunne - | gs Jets leifter til fisker „ek. | Srholde al den fremmede valuta, tatens udgilter til LSKernspek-! man ønsker til indkøb just der,| tionen ved Færøerne drejer sig om ca. 4 millioner. Store tal sammenlignet med tens udgifter til Færøerne for bare nogle få år siden I 195960 var der således kun tale om knapt 16 millioner kroner. sta- Men administrationen af Fær-| øerne koster mere end de nævnte 30 millioner Hertil må lægges den færøske landskasses udgifter, der nu nær-| mer sig de 50 millioner. hvortil | kommer kommunernes udgifter. der er betragtelig store | skatte- borger nogenlunde det samme som i kommunerne i den øvrige del af kongeriget. Den direkte beskatning til lag- tinget landskassen og kom- munerne noget højere på Færøerne end tilfælde er hernede. når der er tale om de små og mid- ligger delstore indtægter. medens den progressive skatteskale rammer hårdere de støre indtægter Dan- på Færøerne Færøerne findes ikke forhold til folketallet store skatteindtægter De helt store fin-| mark end Men på heller ikke i så mange som i Danmark des slet ikke. DANMARK HEVUR VINNING | AV FØROYUM Man hører ofte forannævnte | statsudgifter til Færøerne betegnet | som et underskud, Danmark har af| Færøerne. Men kan man gøre det? Skal der gøres op, kan man ikke undgå at tage alt med. | Det kan således siges. at man il Danmark tjener ikke så lidt på| handelen med Færøerne. | Importen fra Danmark til Fær- øerne drejede sig for året 1963 om | 87.6 millioner kroner, af en samlet | import på 138,4 millioner kr. | Jeg er ikke istand til at anslå for | tjenesten på denne handel hverken i procent eller i samlet kronebe- | løb. Men der er vist tale om ret store millionbeløb. Det er rigtigt, når der bliver sagt at denne fortjeneste går kun delvis ved beskatning eller ad anden om- vej i statskassen. Men den tilgår medlemmer af det danske samfund, | | | | | og skaber-| styrker disses handel kraft og produktionsevner og er sáledes ikke uden betydning for) det danske samfund, hvad vi fær- inger kun har grund til at glæde os| over. HANDIL VID DANMARK | EINGIN TVINGSUL Men da der imidlertid tilsyne- ladende råder cn blot stor | uvidenhed, men gange en| ligefrem vildledt orkert opfat-| telse i blan nange færinger og i vide kredse her- forøvrigt y handelsmæs- nede edrørende vor sige ret og stilling indenfor riget, | forekommer det mig som ganske| naturligt, ja. påkrævet. at man fra dette høje sted berigtiger denne | misforståelse ved at beskikke et| par ord om vor handelsmæssige og valutariske stilling som et selv- styrende samfund indenfor det danske rige. Det bliver ikke så sjældent an- ført. at vor handel med Danmark sker ved tvang således, at man på Færøerne ikke kan, om man vil, handle med andre lande end Dan- mark. Dette er ikke rigtigt Det er nemlig i overensstemmetl- se med de faktisk forhold, når det anføres og understreges ym et stort gode for færingerne, at det faktisk står dem frit at handle med hvilken som helst land, hvor 2 finder det gavnligst og mest 'el- agtigt at gøre det. Dette vort frie valg til at handel med hvem som helst i hvil- ket som helst land forudsætter og| er betinget af den meget kulante| valutariske = holdning, man fra | | | | heder. | skerne gør det lettest og naturligst |i endnu højere grad gældende í Norge. Vi har kunnet bygge en stor del af vor nye fiskerflåde i dette land, skønt det ikke har væ- | get | tydning, at | åbnede hvor man kan købe billigst, bedst | og mest fordelagtigt. | Denne den danske nationalbanks og det danske samfunds forstáelige | og velvellige holdning over for| det færøske samfund gør vor valut-| stilling ret enestående, sær-| betragtning af, hvad vort en- erhverv og eksport ellers | handelsmæssige = mulig- | ariske lig í sidige åbner af Jeg kender intet samfund og valutarisk stilling med | bedre | end det færøske | i samhørighed med | en friere set funderet samfund har det danske rige. Selvfølgelig erholder vi ikke den fremmede valuta gratis fra den danske nationalbank. Vi køber den| for færøske eller danske penge. | vi har indtjent eller ráder| OVEIF. | Men dette altid at kunne købe fremmed valuta, når man har brug | den, er af uvurderlig betydning | for særlig forretningsfolk, ja. for det færøske samfund i det hele taget. Det er rigtigt, at uddannel- sen i det danske sprog, at det in- time kendskab, færingerne og dan-| | | | Í som for vore vel skerne har til hinanden. at rigs-| samhørigheden og den deraf føl-| gende skæbnefællesskab med dan-| | for færingerne at handle med og| via Danmark. | Det samme ville være tilfælde| med os over for et hvilkt som helst land. hvis vi stod í rigsfællesskab | med det uden hensyn til valuta-| riske og andre lovmæssige for-| pligtelser. VIT KEYPA HAR VIT EINKI SELJA Men det er som allerede antydet| ikke tale om tvangsmæssige foran-| staltninger. der nøder færingerne | til at handle med og via Danmark. | | I kraft af den nævnte generøse indstilling, nationalbanken og de danske myndigheder har over for det færøske valutabehov, handler | færingerne forøvrigt ikke så lidt | med andre fremmede lande, ja,| selv med sådanne lande, hvor der| ikke findes nogen køber af vore eksportvarer. Som eksempel herpå | kan nævnes Frankrig, hvor vi ved | hjælp af valuta fra den danske na-| ticnalbank har ladet bygge 7 afi disse store moderne langlinefar-| tøjer, skønt Frankrig er et af dej lande, hvor til vi ikke eksporterer | noget. Med hensyn til skibsbyg- ningen har samme forhold gjort sig ret noget markedsland af betydning for vore eksportvarer. Det har som sagt ligget mig me- på sinde at sætte tingene på | plads her. Thi det er af største be- alle er ganske klar over. hvilke valutariske og derved handelsmæssige muligheder, vi har i samarbejde med den danske na- tionalbank. Fremtidig bør der ikke findes folk på Færøerne, der går í| samme vildfarelse som købmanden, der under agitationen til sidste folketingsvalg på et politisk møde bredsiden til med et værre borbardement imod folketings- manden Johan Nielsen for, at man | fra dansk side havde stækket vor handelsmæssige frihed og forhin- dret os at handle med andre end | danskerne og derved påført det færøske samfund ubodelig skade. | | iBUDARSPURNINGURIN Forleden dag fandt en større de-| bat sted her i dette høje ting om den vanskelige boligsituation her i Danmark. Jeg forstod. at en af de største vanskeligheder i forbindelse med boligbyggeriet var mangelen på ar- beidskraft. Den dyre finansiering var sehvfølgelig en gene, idet den! | overtagelses | enten | gik imod vor fortolkning eller op-| SOSTALURFN fordyrede lejlighederne i den grad. at den mindre bemidlede del af befolkningen havde de største van- skeligheder med at klare huslejen uden større tilskud. På Færøerne og særlig på de større pladser som i hovedstaden Thorshavn brænder boligbyggeriet ikke i mindre grad på end i Dan-| mark. Hvorvidt boligbyggeriet på Fær- øerne er et overtaget anliggende er et spørgsmål, der står i dispút. Undertegnede og forhenværende | lagmand A. Samuelsen, landsstyre- | mand Louis Zachariasen og flere, | der var med til at behandle sagen | vedrørende, hvilke anliggender og og sagsområder, man fra færøsk | | side helt eller delvis ønskede at! overtage var og det er jeg sta- | digvæk af den formening, at med hensyn til ordet »bolig« il dokumentet mentes kun det lovgivnings- og forskrifts- | mæssige vedrørende de sanitære og sundhedsmæssige forhold. bygnings! kommissionens og overbygnings- kommissionens opgaver m. m., me- dens finansieringen og pekuniære | støtteforanstaltninger fortsat burde| være et fællesanliggende, idet vil var ganske klar over, at vi ikke i! nær fremtid ville være istand til at klare den økonomiske side afl opgaven uden på bekostning af an-| dre aldeles påtrængende opgaver. | som vill lægge på alle vore| kræfter. Disse var Jegio| inden for områder, hvad! der var tale om samfærdsels | eller erhvervsmæssige, sociale eller | skolemæssige og kulturelle opgaver. | Under forudsætningen af rigtighe-| den af. at boligområdet kun delvis | var overtaget delvis overtagelse | af et område forudsattes i styrelses- beslag opgaver og alle ordningen førte jeg forhand- linger med departementschef An- dreas Møller om visse lovændrin- ger. der var nødvendige for statens boligestottforknstaltnintgr også skulle kunne omfatte Færøerne. RIKISUMBODSMADURIN ÍMÓTI Men daværende rigsombudsmand fattelse og påstod, at juridisk set kunne ordet »bolig« í overtagelses- dokumentet kun udlægges således. at man havde overtaget også den finasielle side af sagen, særlig den tilskudsmæssige. Men jeg og mange med mig er som sagt ikke indforstået med den udlægning, som rigsombudsmanden at henstille til den høje regering at har givet, hvorfor jeg tillader mig tage spørgsmålet om statens med- virkning i løsningen af den øko-j| nomiske side af boligbyggeriet på som i Grønland og her i det egent- lige Danmark. Trangen til statens medvirkning til løsning af dette| brændende spørgsmål er ikke min-| dre på Færøerne end her nede og! på Færøerne til velvillig overvejelse, | idet dette er af samme funda-| mentale betydning på Færøerne | | EIN STATSUPPGÁVA Medvirking il tilvejebringelsen af den manglende finansiering af boligbyggeriet på Færøerne er un-| der alle omstændigheder en stats-! opgave, hvad enten man bifalder | forhenværende rigsombudsmands eller min og fleres mening med | hensyn til. hvorvidt bolig og bolig-| byggeri er et overtaget anliggende. | Man havde i sin tid, da man op- rettede realkreditinstituttet på Fær-| øerne, planer om, at dette institut! også skulle påtage sig opgaven at | yde lån til boligbyggeriet på Fær-| øerne, idet man allerede dengang | erkendte, at vore hjemlige spare- kasser og banker alene ikke var istand til at yde de nødvendige lån, | som det fremtidige boligbyggeri på | Færøerne krævede. Men Færøernes realkreditinstitut er så stærkt engageret i finasier- ingen af fornyelsen af den færøske fiskerflåde, at det mangler midler til at påtage sig opgaven til også at yde lån til boligbyggeri. Jeg tillader mig derfor at bedej den høje regering om venligst at tage under velvillig overvejelse, hvorvidt det er muligt med statens | medvirkning at yde Færøernes real kreditinstitut de nødvendige midler til udvidelse af dets virksomhed til også at omfatte lån til boligbyggeri Grønland. ig 6. jamuar 1966 Det skal i denne forbindelse be-| det selvstyre, som de måtte finde mærkes, at i sidste lagtingssamling stiftede man en boligbyggefond med en grundkapital på en million. Men der vil gå mange år, inden denne fond kan blive istand til at yde byggelån af nogen nævnevær- dig betydning for det færøske bolig byggeri. Men oprettelse af denne fond er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning. SOSIALAR VEITINGAR | Man er, forstår jeg, fra samt- lige politiske partiers side í denne høje sal indforstået og i gang med at forberede et nyt fremstød til forbedring af de sociale kår for gamle, invalider og alle trængende her i Danmark. Jeg har noteret mig dette med; den allerstørste glæde. | Vi har jo på Færøerne så vel som en berettiget og fastslået sag, 2 | at på det sociale område skal der| på Færøerne aldrig igen prakti- | seres forskelslove i forhold til,| hvad man har i det egentlige Dan-| mark | Jeg glæder mig derfor til, at de| forbedringer på det sociale om-| råde, som man nu forbereder, og- så må komme til at gælde for Fær- | øerne. Den glæde og tilfredshed, de sid- | ste sociale love skabte på Færøerne | kan ikke udtrykkes og måles il pengebeløb, men er af en langt lø-| digere og værdifuldere — karakter, | idet de trængende modtog de disse love som en frigørelses akt fri-! gørelse fra trange og uværdige til frie, værdige og menneskelige kår. Jeg vil så meget henstille til den | høje regering om venligst at drage omsorg for så hurtig som muligt | at sende de lovforslag, man måtte | komme til Færøernes hjemme-| styre (lagting og landsstyre) til ved- tagelse, så de også kan sættes ikraft for Færøerne. MERKIÐ EIGUR AT VERÐA VIDURKENT | | denters at tjene dem bedst, og hvor man anerkendte færingerne som et folkesamfund, en nation, den sjette nordiske nation, med eget sprog og kultur og ret til sit egne nationale (lag, som de med englændernes anerkendelse havde brugt under krigen, og som de var kommet til at holde af og elske på samme måde, som enhver nation elsker sit flag. Flaget skulle således efter min mening have opnået den fulde og lovlige anerkendelse som vort nati- onale symbol. Det vejer på alle vore skibe inden for som uden for vort søterritorium, på alle ver- denshave, hvor færøske skibe sejler. Dets ret som det færøske folks flag er bekræftet ved kongelig reso- lution. Men nár sádanne episoder kan indtræffe, som skete í Reykjavík í sommer, hvor danske studenter nedlagde protest imod de færøske studenters fremmøde under det færøske flag på de nordiske stævne i Reykjavik md det resultat, at det færøske Ég blev fjernet, má der vel være noget, der halter. Skønt jeg som sagt personlig ikke kan tro, at der er noget i vej- anerkendelse, | en med den lovlige | kongens resolution, rejser en sá- dan episode som forannævnte øn- sket om, at man fra autoritativ side lader foretage den nødvendige undersøgelse af, hvorvidt der kan | være tale om mangler ved den lov- lig anerkendelse af flaget som fær- ingernes flag og nationale symbol. Jeg henstiller til den høje rege- ring venligst at tage dette spørgs- mål til velvillig overvejelse og la- de de fornødne undersøgelser fore- tage. FØROYAR LIMUR i NORDISK RAD Jeg føler mig overbevist om. at det ikke fra nogen af de nordiske nationer gøres indsigelser imod al anerkende færingerne som der Jeg har mange gange, også fra sjette nordiske nation. Men í s denne høje talerstol, udtrykket min| tilfælde má det siges at være na glæde over den dybe forståelse, det | turligt, at man fra færøsk side færøske folk fandt hos det høje/ vælger repræsentation nordisk ministerium, folketing og rigets | råd. myndigheder i det hele taget efter Jeg ved, at man på Færøerne den lange og uhyggelige adskillelse | ville være den høje regering meget under Hitlers og nazismens for-| forbunden, om man fra regeringens færdelige kvælertag. | side tager de fornødne skridt for Denne forståelse manifesterede| at fá dette spørgsmål løst sig i den nye styrelsesordning for Jeg vil sá meget henstille til den Færøerne af 1948, hvor man prin-| høje regering. dette må ske. cipielt gik med til, at færingerne ; en til enhver tid kunne erholde alt Framhald å síðu) mo um skattleggin g av inntøkum forvunnar í Íslandi galdandi skipan um, at inntøka, forvunnin í Íslandi, skal verða uppgivin við helvt av bruttoinntøkuni, er avtikin. og at frá og skattaárinum 1965/66 verða fyrisettar hesar REGLUR ; Teir. sum eru undir skattskyldu í Føroyum og alla ella part av inntøkuni í Íslandi, skulu geva tøkuna, og skal váttan frá arbeidsgevaranum í Sk løgd. Loyvt verdur frådrigid: skattur, goldin i fslandi, um ferðapeningur fyri 1 ferð til sjúkrakassi, goldin í Íslandi, fyri tvinnanda húsarhald 100 FUND i | Sum lyst 28. februar 1964 verdur her tikid uppaftur, at higartil g VIð : forvunnið ava ipp bruttoinn- ndi verda vid- kvittan er vidløgd. fslands og aftur, um kvittan er vidløgd, og kr. fyri hvønn mánað, maður er í Íslandi, tá hann er uppihaldari og húski hansara er í heima- januar 1965. kommununi í Føroyum., Tórshavn, 4. LÍKNINGARRÁÐ FØROYA ONE VR pinnið í Gøtu avgreiðslu. Vit keypa óvaskaða og vaskaða ull og selja øll sløg av føroy- skum tógvi. | tygum fáa gott tógy, og skjóta | v/ Ólavur TOTINGARVIRKIÐ Gregersen — tlf. 20 í Gøtu Heldur tú ikki SOSIALIN? So bílegg hann hjá postverkinum