Sosialurinarkiv
Sosialurin 1965-01-10, síða 5
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

sunnudagur 10. januar 1965síða 5

‹ fyrra síða allar 12 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

CIVENSKERNE, der synes at have det sværere end vi med deres ungdomsproblemer, har taget brochurer til hjælp Í ,ungdomsopdrag« lsen. Disse tryk- søger anvendes som regel som Jed i en forældrekampagne, der også omfatter foredrag og rund- bordssamtaler, og langt de fleste svenske byer har, benyttet en eller anden brochure. Ib Ydebo har foreiaget en in- teressant gennemgang og vurde- ring af disse brochurer i „Bór- nesagens Tidende. af 15. okta- ber 1964. I brochurerne forsøger man at vejlede forældre og unge på mange områder som f.eks. de unges spiritus- og tohaksforbrug, deres strejfen om pá gaderne om aftenen, den personlige hygiej- ne, kostvaner, økonomi, seksuelt ansvar, forholdet på arbejds- pladsen og til skolen, opsparing, fornøjelser, læsevaner, for- eningsliv og opdragelsen i det hele taget. Fiere brochurer opstiller reg- lementer for de unges adfærd, som hvis de blev fulgt ville gøre hjemmet til noget i retning af en kaserne, hvor de unge re- krutter skal være hjemme til bestemt tid, ikke se fjernsyn efter kl. 21, ikke deltage i fester hvor der serveres spiritus, have bestemte lommepenge, aldrig blive budt på cigaretter osv. MV EN kan man b mpe ung- 1 dommelige uvaner som overdådigt spiritus- og tobaks- 3. omstrejfen osv. med irer? Bliver de læst? Vil de ikke drukne í floden af tryk- far gik med en rem om skolebøger, for torny- der ikke råd til í hí Det var enten-eller den- gang. han var barn lige efter árhundredskiftet. ná en eller anden måde v ; bog- end den mere ge jeg Det var Í da tyskerne blev sá til at lave erstatnings- for alting og vi ikke alle sammen lige straks fattede, at det var for í påkommende tilfælde at være sel "synende øg uafnængig af ti er ude- f:a. Da opfandt de også noget materiale, som skulle øøre det ud for læder — eller rettere for den lædererstatn . man alle- rede kendte som ber«. Erstat- ningen: erstatning ne males i hvilke farver, det lle være, og så inne den sí s billigt. Det » til, at sko ger om- kring 1934 slæbte rundt med nogle kufferter, der í dem til at ligne omrejsende leksikon- sælge: s var der ; tasker- ne, mer et rene ] var og blev de. Hjó! revet af i løbet af ni fem, og usle så taskerne ud, så snart malingen havde fået sin første skramme. Og hvad der var irriterende: taskerne bsolut for svage til at kunne bruges til de veste, som de så ud til at være som skabt til, nemlig at sidde på, når man TR aller var í af skolegården, Intet som barndomsminder sætter som bekendt sit præg på ens syn senere hen i livet, og det kan være grunden til, at man nu í voksen alder har en OPDRAGELSE PR. BROCHURE Af HOLGER IISAGER sager eller blive læst med sam- me overfladiskhed som en uge- bladsartikel? Brochurer udsendt af myndig- heder og organisationer udtryk- ker sig i reglen med klægt grup- pemæle: brægende banalt, stift moraliserende og så rørende uanstødeligt, Der er intet i Yde- bos referat, der tyder på, at det store flertal af de svenske bro- churer adskiller sig fra de orga- nisations-publikationer, vi ken- der. G hvad skal forældrene så stille op med brochuren i hånden? Begynde at præke leve- måde for de unge? Masser af fædre og mødre vil være ganske uegnede til den rolle, fordi de selv misbruger spiritus og tobak, strejfer om uden for hjemmet 0. 8. V, SKÆRPEDE OMSTÆNDIGHEDER faible for godt læderarbejde Det er dyrt, og det er í visse måder upraktisk, men det er dejligt. I de sidste år har alt, hvad der hedder læder og skind, været 1 lut pá mode ogsá í páklæd- abso ingen, og man har givet sig til at spekulere over, hvorfor da- mer pludselig trak i sort læder- harnisk fra top til tá. Den ene- ste forklaring på fænomenet, som jeg ikke har set noget sted, men som efter mine egne erfa- ringer ikke er den mindst sand- synlige, er simpelt hen, at nappa- og skind-tiden er en reaktion på Når man opstiller regler for de unge om, at de bør „optræde høfligt, benytte sig af et sobert sprog, skelne mellem ret og uret og overholde trufne aftaler., må det virke vildt parodisk, hvis forældrene ikke gør det. ET lyder meget sympatisk, når en brochure hævder, at hjemmet skal gøres til midt- punkt i de unges tilværelse, men så længe samme hjem er død- kedeligt sammenlignet med hvad der foregår uden for det, bliver det jo kun til tom snak. Og brv- churer burde først og fremmest vende sig mod de voksnes uva- ner, for hvad nytter det at præ- ke gode sæder for ungdommen, hvis forældrene fører en ind- holdsløs tilværelse eller hengi- plastic-erfaringer Vi har alle sammen oplevet, hvordan plast kan skuffe, og ikke mindst de, der var med til plast-alderens start, må være blevet præget af den for resten af livet: plast med oksehudsprægning, plast som svineskind, plast som dit og dat... og i løbet af ingen tid sprukkent og stift og væmme- ligt. At plast i sig selv har en egenværdi, og at det kan bruges æstetisk og praktisk rigtigt, er så ny lærdom, at det endnu ikke har kunnet fortrænge gysene fra plast-alderens start Men naturligvis er det latter- ver sig til de fornøjelser, de unge advares imod? I en brochure er man gået så vidt, at man har lavet en af- rivningskalender med mottoet »Bedre og bedre dag for dag. Ja, så er vi på vej lige ind i hel- genlivet uden udsigt til kanoni- sering og tilbedelse. Det er for dårligt. Noget rimeligere er det at lade nogle af de unges helgener, sportsstjernerne, advare mod spiritus og tobak. Måske kunne man også få pop-idolerne — der som bekendt e-elsker deres pub- likum — til at gøre det samme? Nu ser det ud til, at der i Sve- rige er en tendens til at gå over til brochurer med rent oplysen- de indhold og uden ordensregler, og det er nok en heldig udvik- ling. Særlig hvis man også kan sørge for, at tryksagerne bliver så velskrevne og spændende, at folk ikke kan lade være med at læse dem, DEBO konkluderer, at »bro- churer med forslag om fæl- lesregler er en rigtig dårlig idé«, og at en sådan ensretning af de unge ville »være i direkte mod- strid med den moderne skoles opgave, som består i at opdrage børnene til individer, der tæn- ker og handler selvstændigt, men under ansvar. Han mener også, at forældre- møder nok er værd at efterligne, og det synes jeg, han har ret i — dog med den tilføjelse, at og- så de unge burde være med, bl.a. fordi ungdommens uvaner har en del med forældrenes at gøre. ligt åt drømme om pragtfulde æderkufferter, gedigne helt igennem, som man kendte dem i de virkelig gamle dage før århundredskiftet. Dels ville de koste formuer at lave i dag, og dels ville de være alt for tunge hvad som bekendt betyder nog i tider, hvor ferierejsen fol pr. fly Moderne »læderkufferter« er da også kun tillempninger til de gamle idealer, »Læderet« er et tyndt betræk lagt over hylstre af krydsfinér eller andet let og stærkt materiale. Men også det kan give anledning til, at porte- t r ge ega føljemageren kan vise sin fag- mæssige kunnen, og når det føl- ges op med smukke og stærke beslag, kan resultatet blive absolut attråværdigt, Gamle dages læderkufferter gik i arv. Det kommer de nye máske ikke til, men de har jo også adskillig større udsigt til at blive brugt efter deres be- stemmelse frem for at komme til at stå og samle støv på et loft. lene det er en god grund til at ofre lidt mere omhu på val- get af en kuffert Ruth Nørthen WEEKEND 5