sunnudagur 10. januar 1965síða 6

Af maleren og børnebogsforfatteren Egon Mathiesen N“ da Charles Chaplins store selvbiografi er ud- kommet, kan det have interesse at stifte bekendt- skab med en lille bog, han skrev i 20'erne og som vist 113 er hans første. — Jeg fandt i en bogkasse en fransk udgave »Mes voyages gang var hans berømmelse (Mine rejser)", Allerede den fastslået. Kroniken blev skrevet under krigen til »Socialdemokraten«, antaget af chefredaktør H. P. Sørensen — og omgående for- budt af den tyske censur. Chaplin var farlig. Her er artiklen i udvidet og let omskrevet form: Chaplin fortæller lige ud ad t £ 1 om alt, hvad ban landevejer oplever, og bogen viser netop i utallige småglimt, at det, vi ser på filmen, er udsprunget af hans eget liv og indstilling til om- givelserne. Det giver bogen en særlig værdi. Men den er også et dokument om, hvor vild ver- r berømtheder, og den er hvor elsket han er, og om, hvor berømmelsen ikke har slå nogen rt ( hans kunstner- sina. HT er deprimeret efter en langa dsperiode i Holly- Ww( í od og føler, at han må væk — c for si tner e udvik- lin; ky H ar i d vær« sin es p é heller 1 gact 1 dá p p r í f e- ske er f « Brode- 5 € bt dst« € H kendt Chat eee * Chaplins bor foreligger | svensk oversættelse under tit- Jen »Chaplins resa beráttad av honom sjålv« efter den en- gelske original »My wonder- , ful Visite. Han får sin berømmelse kor- porligt at føle og har, lille af vækst, kun sit „lejlighedssmile at siá fra sig med. I New York bliver han inviteret til premiere af Douglas Fairbanks og Mary Pickford, Det er til »De tre musketerer«, Han kritiserer al- tid, og man lytter høfligt til hans kritik. men alt forbliver, som det var. Hele New York er samlet foran teatret, Doug tager Mary under armen og baner sig hur- tigt vej, som i en scene, hvor alle omkringstående ec Chaplin tager mrs. Nast armen for At prøve det samme nummer, men de bliver hurtigt hjælpeløs r Stat skilt, o svømn gn i menneskehavet. »Lejligh« ind- S. af er æ- Ve t t 1rig nerc € et [i le vride næt ve t í e me ei g napperne pringer í vester fø t er kvast 3]ll- gevel prøver han smilet og får hver gang gengældelse fra be- tjenten. Men som på et givet sig- nal føler han sig hævet fra jor- den og bliver, vandret, med hovedet forrest, skyllet ind i vestibulen! Han kommer langt om længe op i logen, hvor hans værtinde, koid som stål, bemær- ker hans mangler stykke for stykke, Han prøver igen uden held med „lejlighedssmilete. AMPEREN går, og ferne beder ham sende hil- sen og kys til frihedsgudinden. Men han afslår, Damperen er en by, der har revet sig løs fra fast. landet med alt, hvad € ske ikke behøver, men nogle dage, hvis ha For første gang han er rig. Mcn han godt om bord, skønt bedste for at nyde livet den. Han elsker smukke piger togra- t kan eje i penge. han, at befinder sig ikke gør ma- et, dyrker, { } bad of t be! rr n« rá rer rd kl en fjer- if ve, H í er og P € 1! I er INGre Inge ivb ( Í | ( t í te I e, da han c li ( Har p , fóler edrt } bø- dern« ibyd } til « t og } er h« ) 1) [i h in # ( gf , e afh egne. Men selv hernede igå } kke at blive iagttaget. Hun- dreder fra 1. klasst pp ser til, s m d« et skue- Spil, a ret f den NA når han sit hj and, og ud rr skemængden duk- ker en anden broder, e med værdig mine og indehaver herre af en bar i London, men en ty- pisk repræsentant for familien, En smuk pige beder om en auto- graf, alle skønheder bemærker han med barnlig glæde. Denne er fuldstændig en filmheltinde. Der er gået r ge år, siden han levede her, som barn af et fattigt artistpar. Men London genkender han, dér ligger Doul- dér »Dronnin- gens hoved, hans broders gamle bar. Husene gør større indtryk ton-fabrikken og på ham op til at f. eks. blemet : Á end at det < € f lemmeligt 1 øjedlik Har pp d n I ets b I ig selv. Bi Ben er L høj S( har troc I r We te € 1 1Cr Staa V i c de mt fra h | fem ár, í er pi - í Í en T e. H enser poli atio- € er I krækkt« alle bør passerer Chest ex ve } 1 ] I sler V 1 el 1 = a t, na genser, er € ere faldefærdig. Han den gamle tønde forar hvori han vaskede s g Ogs ser mere ynkelig ud í dag ser chaufføren, Han får lyst til at gå lidt, en bil er Han stand ikke rigtig på sin plads her. Bør- , Gisse dejlige børn Han forestiller sig selv i deres selskab, Er der mon også blandt dem en, der en dag vil vende tilbage og se på andre børn med øjne. ,Hvorfor snø- sig sammen«, tæn- misundelig rer min ha ker han, De ser ham gå forbi ie og ugenerte. De betragt den fremmede med venlige, smukke øjne. De smiler, Han svarer. Hvad kunne han gøre for fattige? ar de med så Í £ r dem, disse barfodede Hvilke chi ussel € ? En kvinde går forbi i hvidt tørt, der hængt et slæb € cr nenca« og qa: el forretninge hvor han sæb« som dreng. H endt og d« ) til I : »H )« í t € I ( ( ei ly- é elv er rrænsn I f [ te í ic« Han V e; este fa billc ( ( d ke andre er ser Lambeth W n til- í er sig i nheden ( røver at skjul ig i sit hals- tørklæde. Fx er efter ham. Hvem er í f E ng, hul- brystet le kommer hen til ham og ser på ham med øjne, lom: »Char- der røber nenc« lie, kender Ju mi; Jovist, han kender hende. Hun hiver efter vejret, og han kan næsten mærke hendes hjerte IKKE? 4