sunnudagur 10. januar 1965síða 9

KØKKEN skriveren VI SPISER STADIG PÅ ITALIENSK En fodboldkone — den professionelle fodbold- spiller Flemming Nielsens drog af sted til Italien med et 3 uger gammelt barn — lærte hurtigt italienske køkken, som hun nu har taget med til Danmark Birthe Flemming Nielsen i køkkenet i færd med en spaghettiret LDKONER skal stå for meget. Først skal de væn- ne sig til at tilbringe en masse tid med sig selv, mens deres mænd træner, spiller og går ud for at se andre spille — og i de efterhånden ikke så få tilfælde, hvor mændene får så meget ud af træning og spil, at de bliver »opdaget« og købt af udenland- ske klubber, må konerne rykke ud af hjem og gamle vaner og følge deres gemaler. Efter olympiaden i 1960 blev Flemming Nielsen opdaget, og det resulterede i en kontrakt med klubben Atalanta og i op- rettelsen af et nyt hjem i Ber- gamo, For Flemming Nielsens kone, Birthe, var det måske ekstra svært at skifte hjem, fordi hun stod med et 3 uger gammelt barn. O jeg var virkelig meget rådvild i begyndelsen, for- di jeg for det første kun t meget lidt italiensk og for de andet overhovedet ikke hvad jeg skulle give vor søn at » spise. Alle de gode b r 0j råd, jeg kom med hjemmefra, var ikke rigtig noget værd, for- di jeg simpelt hen ikke kunne få de forskellige slags babymad, vi har herhjemme, Så drengen var nærmest flaskebarn til han var I år, Så fandt jeg ud af at gå ud i parkerne og spørge de andre mødre, der Juftede børn, hvad de egentlig gav deres, og så gik det. Familien Nielsen levede helt og fuldt på italiensk, og de sav- nede ikke noget dansk. — Flemming fik sin diætsed- del fra klubben, og den skulle overholdes, fortæller Birthe Nielsen. — Vigtigt var det, at han fik kød to gange om dagen, ikke for tung mad i øvrigt og ikke for meget vin — og Slet ikke sidst på ugen, før kam- pene. — Kød er jo dyrt i Italien? — Ja, det tør siges. Alene til os to købte jeg for 15—16 kr. kød hver eneste dag, men der blev nu også dejlig mad ud af det. De enkelte gange, hvor der kom familie og venner hjem- mefra med d k mad, blev vi simpelt hen syge af det — når man bo et fren I land og skal arbejde, cr m impelt hen nødt til at leve af ndets egen mad, der passer bedst til klima og mang indre forhold af den daglige kost at få sj ett ter klistrer. Det undgås nemt, hv man i koge- vandet kommer 1 spsk. olie — almindelig madolie og gerne også en lille smule af en kraft- terning, men bare en flis, der giver kogevandet en ganske svag kulør. Og brug altid mere vand end der står på pakken. Sammen med spaghettien ser- veres ofte en sovs med hakket oksekød, og her er den rigtige italienske opskrift: Til 4 personer bruges 1 kg hakket oksekød, 3 kerner hvid- løg, der hakkes meget fint og 1 almindeligt løg. Det almindelige løg brunes i smør, og hvidløget landes i kødet for at give det smag — desuden 3—4 flåede to- mater (skold dem, så er skindet nemt at få af), Kød og løg blan- des sammen og koges i en stor klat smør og koges í 4 time til tre kvarter og krydres med en god paprika — ikke den almin- delige købmandspaprika, helst den igarske, samt salt og pe- ber og evt. lidt god tomatpure engelsk sovs — alt og en smulc efter s Pureen kan også ser- veres ved len af i en ] til dem, der have sovsen lidt mere flydende, tti, spiser de ris Nielsen, É | Birthe der som fodboldentusiaster ved, kom hjem med familien i juni. Og de spiser me I Italien kan husmoderen nøjes med at købe ganske lidt kød, for det er t der tæller — lige om- ve } hvor kødsovsen i spaghettien. nærmest drukner g Risotto er en meget yndet for- ret — den spises uden kød til som regel, men af og til med ganske små bidder lever eller champignons. Risen koges først almindeligt i letsaltet vand med lidt mere olie ved end i oøksekødsovsen. Det giver en ganske særlig smag. Når den er kogt færdig, røres den op med en god klat smør, så den får konsistens som risengrød. Og ovenpå lægges reven ost. — Det smager dejligt, siger Birthe Nielsen, men det ligger lidt tungt, især når man er ude at spise på restaurant og der venter « 1 fire retter, hvoraf en er med kød, den 1 består af tykke siaste humpler, der spises til de slurke rødvin og den idste fås til kaffen: en murst l har ligget længe og ventet på Jejligheden — fyldt med gode sager. — Í suppe er dejlig, me svæ ve Dan- m Minestronen skal ( k« 1gre- dit ( i ikke kan fås i Dann Desværre. I øvrigt find lle de rigtige ita- lie! nærker h — spør í 1 speciel- og ostef etning«t bl. a. de grøn- ne spaghetti, der indeholder Ved siden af oksekød er kal- vekød det mest anvendte i ita- liensk husholdning, mener Bir- the Nielsen, der selv brugte det tit og gerne. FE af de retter, der for alvor er adopteret i det Nielsen'- ske hjem, nu på Jægersborg Allé, tilberedes netop af kalve- kød, der skæres i ganske tynde skiver, som gnides i citron, salt og peber på hver side. Skiverne vendes et øjeblik i olie på en varm pande, men kun et ganske lille øjeblik — de skal ikke bli- ve brune, Så tages de op, og Í olien blandes tomatpuré, godt med smør, og det får lov at boble op. Så lægges kødet til- bage et øjeblik på hver side — det mørnes hurtigt, fordi ski- » er tynde, Dertil serveres i kartoffelmos eller pom- mes frites — gerne hjemmela- vel vede, samt en god salat og evt. ede grønne peberfrugter i For resten er det almindeligt I Italien, siger Birthe Nielsen, at husmødrene laver stor tie oner, af f. eks } Det er noget, det trappegangene (0) grydefuld og varmer op bet af sen, eftersom de r brug for det. bl. a. til at gge et gratinfad skiftevis med lag af t e sp etti og reven ost øverst. — Fadet stilles i ovnen, og gratinen smager dejligt, % WEEKEND 9