sunnudagur 17. januar 1965síða 2

JEG HENTER LIGE EN PAKKE CIGARETTER Á! ONSIEUR Dupont har den AVL sidste tid haft overarbejde næsten hver aften, kommer træt og trist hjem, er blevet nervøs og hader efterhånden sin >sla- vetilværelse.. Hans kone lægger bekymret mærke til det altsam- men, men bebrejder ham ikke noget. Han pukler jo for fami- liens velfærd ... En aften kommer Dupont hjem med et glædestrålende an- sigt, »Vi flytter til Paris!'« råber han allerede ude på vejen, »Jeg har fået et nyt job. I fremtiden tjener jeg 400 francs mere om måneden, Se bare her'« — og han vifter med et brev. Madame Duponts øjne farer over linjerne, Ja, det er sandt: En værktøjsfabrik i Paris tilby- der hendes mand 1200 francs pr. måned, Hun omfavner ham be- gejstret. Og deres seks børn istemmer et vildt indianerhyl. Nu bli'r der disponeret, lagt fremtidsplaner. Først opsiger man den fire værelsers lejlig- hed. Så meldes børnene ud af 2 WEEKEND skolen. Der købes billetter til hovedstaden. Hvert eneste øje- blik må udnyttes, For monsieur D. skal tiltræde stillingen om kun knapt fire uger ... ORT før afrejsen kommer der pludselig et telegram: Monsieur D, anmodes om straks at indfinde sig på fabrikken, áa der allerede nu er hårdt brug for ham, Ærgerlig bytter han togbilletten med en flybillet, »Torsdag henter jeg jer ved toget í Paris, siger han til afsked og trykker en seddel i hånden på sin kone, »Her er adressen på vort hotel for det tilfælde, at vi ikke finder hin- anden på banegården. Værelser- ne er reserveret.« ONSIEUR D. står ikke på Gare du Lyon, da hans fa- milie ruller ind i Paris. Madame og børnene venter skuffet i for- hallen, Der går to timer og sta- dig ingen farmand. Den toårige - siger monsieur Fourét om morgenen . . . og konen og børnene ser ham aldrig mere — 10.000 ægte- mænd forsvinder hvert år i Frankrig — Og loven sørger for, at de kan leve skjult Af V. J. BRØNDEGAARD dreng og den fireårige pige be- gynder at græde. — Måske er der sket papa no- get, mener den ældste, Nervøs får moderen fat i en taxi, baga- gen stuves sammen, og lidt efter står de ved den opgivne hotel- adresse. — Madame Dupont? — Por- tieren kigger på sin liste. — Ja- vel, værelse 243 og 244 på tredje sal. De er reserveret Dem for en hel måned. — Er min mand deropp2? spørger hun, — Deres mand? Portiéren ser forbavset på hende. — Ja, bor han ikke her? — Nej, det gør han ikke, ma- . dame, De to værelser blev reser- veret telefonisk for ti dage si- den, — Hvad siger De? lyder det lige så forbløffet, da madame D. næste formiddag ringer til den fabrik, som har ansat hendes mand. — Monsieur Aurel Du- pont fra Lyon? Har aldrig hørt navnet før! Der må foreligge en fejltagelse! JP TERSDGNINGPN er resul- tatløs. Madame D. har snart brugt sine medbragte penge og må søge arbejde, Og da hun in- gen steder kan få et fast job, må hun vaske trapper, Det har hun nu gjort i seks ár. — Hvad ville der være sket, om politiet havde fundet den for- svundne familiefar? Her et eks- empel: — Jeg henter lige en pakke cigaretter, siger monsieur Fou- rés til sin kone og klapper hen- de godmodigt på skulderen. — Jeg er tilbage om to minutter! Tobaksforretningen ligger på hjørnet, næppe femten skridt fra hjemmets dør, Der går en time, to timer — manden er sta- dig ikke kommet tilbage. Madame F. venter på ham ill Tegninger: MOGENS BECKER midnat. først ærgerlig, så mere og mere bekymret, Om efter- middagen iler hun over i forret- ningen. — Ja, Deres mand var her og købte en pakke cigaret- ter. Men det er flere timer si- den. Han gik straks efter ... ATTEN går med bange anel- 4 ser, Før hun giver de to drenge morgenmad, ringer hun til politistationen, En betjent ser listen over ulykkesofre igennem, Nej, hendes mands navn står ikke på den. Lettet ringer hun til hans arbejdsplads. Men her erfarer hun, at monsieur Fourés ikke er mødt ... Der går dage, uger. Monsieur F. er og bliver forsvundet. Hus- holdningspengene er snart op- brugt, madame F, må som pak- kerske i et varehus tjene til fa- miliens underhold. Endelig — efter halvtredje Fortsættes side 8