sunnudagur 17. januar 1965síða 3

JEG ER EN SLAGS FORBRUGERVEJLEDNING USINDKUNSTNEREN Rif- bjerg rager ikke kun op í kraft af sine mange talenter. Han -r mindst 2 meter høj, men gør tilsyneladende ellers ikke noget bevidst for at udskille sig fra mængden, Han går med slips og hvid skjorte, bukserne er nypressede, og der findes ikke skyggen af en ølflaske på hans kontor, Kun bisam-blikket røber, at man sidder over for velfærdsstatens revser nr. 1 — digteren og kætteren Klaus Rif- bjerg. FR det første siger jeg ikke noget for at docere — jeg mener ikke selv, at jeg har pa- tent pá de rigtige meninger, og for det andet gár jeg 100 pro- cent ind for velfærdsstaten — jeg har altid været socialist og vil blive ved med at være det. Men det hænder, at vi får nogle rap af pisken. Det jeg protesterer imod, er, at vi er størknet i et rituelt ] alt er godt, synes vi, og tanken om, at der kan være noget i vejen med noget, Hvad vil De ha' vi skal gør Det sælder om at slå en alle, der har il at gá pá op- gør Jo idio- den giver den te støre frihed ligesom arbejdet er mindre tit de. Selvfølgelig er der mange, der ikke har det overvældende t, men rutinearbejdet og jeg tror, det en erkendelse, hvor man accepterer, at det ikke kan være Othellokage alt rn € kræven- Mmorsot sammen der skal også rug-, brød til, og ved at oparbejde et forhold til tilværelsen en konfrontering med det, omkring en — bliver lsen morsommere. Må man også more sig i sin Fritiden skal ikke være en flugt fra hverdagen, men en ekspansion i forholdet til hver- dagen 1 rejse hen imod no- get, hvor mulighederne er ri- gere KE den moderne littera- Á. tur ikke følge os lidt på vej? Det som en forfatter kæmper for i en velfærdsstat må natur- ligvis blive af en mere abstrakt natur jeg mener, han behøver ikke at kæmpe for brød til ar- bejderne etc. Men han kan kæmpe mod sløvhedstilstanden, og han kan kæmpe for en per- sonlig frihed over for medmen- nesket i det hele taget må han beskæftige sig med menne- sket i videste forstand og med dets forskellige vilkår. — Det er ikke de fjerne hori- sonter, der præger dansk littera- tur i dag? — Selvfølgelig burde forfat- terne rejse meget mere, men de relativt få talentfulde vi har i øjeblikket, er så efterspurgte, at de faktisk har nok at tage sig til på hjemmebane. — Er den såkaldte kunstne- riske frihed ikke ved at gå over gevind? — Frihed kan da ikke admini- streres — i ethvert demokrati løber man risikoen for at tinge- ne går over gevind, Naturligvis følger en masse humbug og en masse fidusmagere med, men dem, man har mest ondt af, er vel de idioter, der lader sig tage ved næsen. — Alle skal ha' lov at slå katten af tønden? — Det vigtigste er, at der eksisterer en ukritisk rummelig- hed — en mangfoldighed, hvor der er plads til alt. — De havde i Deres anmel- delser svært ved at finde plads til to kvindelige lyrikere. - Ja, er det ikke typisk — nu havde jeg i måneder forud for de to anmeldelser — som uden min viden kom til at stå side om side — skrevet mindst 50 rosende og mindre rosende anmeldelser, og pludselig var alt andet glemt, men jeg kan kun sige, at reaktionen siger mere om mine læsere end om mig selv. — Sagde den Dem noget? — Alene det at få en reaktion på det, man skriver, gør, at læ- serne tager form — bliver le- vende for en. — Vi kom bort fra lyrikken — Jeg vil gerne understrege, at jeg i mine anmeldelser kun gør opmærksom på min mening, og efter min mening understøt ter de to damer det tomt ri- tuelle — alt er ved det gode gamle, og så længe den slags godtages som gyldig kunst, kan man ikke forlange, at læserne skal kunne skelne mellem simili og den ægte vare — derfor kan man roligt sige, at mine anmel- delser er en slags forbrugervej- ledning. — En forbrugervejledning, der måske virker lidt mere ophid- sende end man er vant til fra Statens Husholdningsråd. — Jeg kan nu engang ikke gøre for, at der lyder et rama- skrig, hver gang jeg sætter pa- piret i maskinen, ØGER De bevidst at provo- kere. — Jeg elsker, at der sker no- get. Jeg er født i skyttens tegn, og derfor er jeg en udadvendt natur, og jeg trives kolossalt godt ved det — jeg ville kun ønske, at flere ville afdække mere af deres person, men vi Fortsættes side 8 — Jeg kan ikke gøre for, at der lyder et ramaskrig . a aa I ETHVERT DEMOKRATI LØBER MAN RISIKOEN FOR, AT TINGENE GÅR OVER GEVIND, SIGER DIGTEREN OG KRITIKEREN KLAUS RIFBJERG I SAMTALEN MED SIRI BING