sunnudagur 17. januar 1965síða 4
‹ fyrra síða allar 12 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
()ESELANDLINGEN nærer
og hærder træet ved at
vedligeholde dets fedtindhold
og samtidig give det fri adgang
til at ånde. Overfladen er i di-
rekte kontakt med lys og luft,
og enhver påvirkning sker på
selve træet.
I dag er det en af de mest
anvendte behandlingsformer af
moderne møbler og samtidig en
af de mest opreklamerede, ikke
mindst af de firmaer, der sæl-
ger specialolier til dette formål.
ET første halve års tid er
de øliebehandlede møbler
temmelig sarte over for pletter,
men derefter vil de være upå-
virkelige over for næsten alt.
De fleste væsker, undtagen na-
turligvis syrer, vil ikke give
pletter, og en varm tekande vil
end ikke afsætte en rand på
f. eks. et bord, der er oliemæt-
tet. Skulle der af og til komme
en lille rand, kan den i de fle-
ste tilfælde fjernes med en olie-
klud, og er det en plet forårsa-
get af fugt, forsvinder den, hvis
stedet gnides med en korkprop.
De små luft- og vandblærer,
som danner pletten, slipper ud
igen, når gnidningsvarmen får
træets porer til at åbne sig.
Større skrammer eller hak
kan i nogle tilfælde heles ved,
at man kommer vand eller
vandmættet vat i hullet. Er
man blevet ked af møblets ud-
seende og mener, at det træn-
ger til en større omgang, kan
man pudse det helt af med fint
ståluld og derefter give det
o011e igen,
Denne oppudsning af møbler
kar naturligvis kun gøres, hvor
møblerne i forvejen har en
overfladebehandling, der lader
træet stå frit, Med den rette
pleje vil træet hærdes og for-
skønnes af det daglige brug.
þr angár selve oliebe-
handlingen, er der sikkert
lige sá mange meninger, som
der er udøvere af værket og
sikkert igen lige så mange for-
skellige patentolier.
Teknologisk Institut, der ab-
solut må siges at være en både
grundig og objektiv prøver og
bedømmer, har efter praktiske
forsøg kunnet sige god for føl-
gende fremgangsmåde.
Rå syrerbleget linolie og ren-
set vegetabilsk terpentin blan-
des i forholdet én til én, Blan-
dingen påføres træet og gnides
grundigt ind. Efter nogle timers
forløb aftørres evt. overskyden-
4 WEEKEND
DET VRIMLER
MED
PATENTOLIER
de olie, der ellers let vil kunne
give pletter på diverse duge og
beklædningsgenstande. Behand-
lingen gentages indtil træet ik-
ke er i stand til at suge mere
og altså er mættet,
Man kan ikke give regler for,
hvornår et stykke møbel skal
have olie. Det afhænger ganske
af brugen, temperaturen i rum-
met, træsorten m.m., men når
træet virker tørt, mat og ud-
pint, er det tid at give det olie.
Hvid vaselineolie er mindre
fed og skal derfor blandes med
terpentin i forholdet to til én.
Den bruges på samme måde
som linolie og regnes i mange
møbelforretninger for at være
bedre egnet. Hvor man vil væ-
re helt sikker på, at der ikke
kan afgives overskydende olie,
bør man anvende en af de teak-
olier, der findes i handelen og
som tørrer helt ind i løbet af
et par timer,
Selv om oliebehandlet træ
først i de senere år er blevet
anvendt inden for møbelproduk-
tionen, er selve behandlingen
af meget gammel dato, og der
er vist ingen tvivl om, at den
har været anvendt inden for
skibsfarten lige siden det tids-
punkt, da man holdt op med at
sejie i udhulede træstammer og
gik over til at bygge både af
udskårne planker.
OR at anskueliggøre olie- el-
ler fedtholdigt træs hold-
barhed kan det nævnes, at vi
her i Danmark har i hvert fald
én herregård, der er bygget på
mosebund på nedrammede træ-
stammer.
At have møbler af oliebe-
handlet træ er, når det drejer
sig om afstøvning, ikke så nemt,
som hvis man har møbler, hvor
træet er lakeret. Selve vedlige-
holdt n er ørre,
m gengæ I n omgi-
er møbl«
MVA jer Í
AVÍ liebe-
handlede« t is
gred er først
ble VI
be Det er en ab god
og f g beh d og
nævnt kun her, for man
ikke skal blive alt for forbav-
set, når ens sofabord med teak-
plade kun vil tage imod et mi-
nimalt kvantum olie. En afgnid-
ning med en olieklud vil i dette
tilfælde være tilstrækkeligt.
SÅDAN BEHANDLER
MAN TRÆMØBLER
Øverst: Klapstol tegnet af arkitekt J. Kielland Brandt
for snedkermester I. Christiansen
Til højre: Stol tegnet af arkitekterne Ejnar Larsen og
Á. Bender Madsen
Forneden til venstre: Stol tegnet af arkitekt Poul M.
Volther for FDB, og herunder: Arkitekt Hans Weg-
ners berømte armstol til højre — den til venstre er
en kopi — sådan stjæles der i den danske møbel-
verden, produktionen af efterligningen blev dog
også stoppet