sunnudagur 17. januar 1965síða 5

MED VOLD SKAL LAND BYGGES Af HOLGER IISAGER Q*": manner, jeg var oppe og slås med Jens Erik, og så smadrede jeg øret på ham, men så flækkede han næsen på mig. Orv, hvor det blødte. Men det blev osse dyrt for hans far, halv- treds kroner, for han er ikke an- svarsforsikret, Jeg kender ikke den ti-elleve. årige dreng, som i sporvognen fortalte en kammerat om denne drabelige nævekamp, men han var åbenlyst stolt af at have flækket både kammeratens øre og hans fars tegnebog. Og histo- ren bar spor af at være fortalt nogle gange. Vor helts begejstring for hårdtslående argumenter deles af mange andre drenge og af fædre, som glæder sig over, at deres sønner kan slå fra sig og ikke er tøsede, Kort sagt, at de er raske drenge. E fleste fædre og mødre er nok også raske forældre i den forstand, at de af og til gri- ber til vold overfor deres børn, Eee sigende skal det have behaget grundlovens giver, Frederik den syvende at sidde omvendt på stolene, med skræ- vende ben og hagen hvilende på stølens ryg — dog således at hans mandige skæg kunne ses. Samtidig sad han med enden trukket godt tilbage, så der var plads til maven og de mange medaljer; sablen lod han hvile på knæet — og den anden ende på gulvet. Det har været et flot syn, og der er ikke noget at sige til hvis Grevinde Dan- ner havde mange misundere. Nu kan vi imidlertid alle- sammen komme til at sidde på samme festlige måde, og vi kan oven i købet få stole som er beregnet til det. Det kunne man også i gamle dage, og der findes et par eksemplarer af slagsen — den ene står på Ro- ænborg — den anden på mu- seet i Ærøskøbing, og på grund af det førnævnte rygte kalder man disse stole Frederik d. sy- vende stole — men om han vir- stikker dem en på kassen eller set par slag med flad hånd på sædepartiet«, som det hedder i det ottekantede cirkulæresprog. Endnu for en halv snes år siden var der ifølge Gallup kun et mindretal af danske forældre, som afstod fra legemlig afstraf- felse af deres børn. Vi kender mannakorn-filoso- fien, at den, der elsker sin søn, tugter ham, og den har forledt mange til at tro, at tæv er et af de mest oprigtige udtryk for kærlighed, Det er altid rart at kunne dække sin dumhed bag citater, Heldigvis er der også sagt mange rigtige ting om det unfair i, at kæmper høvler løs på dværge og om voldsmentali- tet som forældrenes fallitbo, ER er det de unges syn på sagen, sådan som jeg har lært det at kende gennem utalte samtaler og diskussioner, det drejer sig om, De er jo fremti- dens forældre, og de er enige om, at et hjem ikke skal være FREDERIK DEN VIIs STOL kelig har siddet | dem er vist tvivlsomt. Stolene har imidler- tid inspireret arkitekten Hans Olsen til en modernisering, og stolen som oprindelig var lidt af en spøg blev en udmærket fornuftig og funktionalistisk ting, Hans Olsen slog nemlig to fluer med et smæk ved ikke alene at flytte ryggen om på maven, men samtidig opfinde bordet uden ben. en høvlebænk, og at børn skal have en kærlig, fornuftig og for- stående opdragelse — alt det som er let nok at udtale og om- sætte i slagord. Men de fleste af dem mener ikke at kunne und- være den korporlige afstraffelse. Efter flertallets mening vil der altid kunne opstå situatio- ner, hvor en øretæve eller en endefuld må være forældrenes svar på børnenes unoder. Og de mener at have tilstrækkelig pæ- dagogisk indsigt til at vide nøj- agtigt, hvornår magtanvendelse er på sin plads. Det vidste deres egne forældre nemlig, og selv har de ikke taget skade af en smule klø. Det falder dem ikke ind at se deres egen indstilling til vold overfor mindreårige som en skadevirkning af deres foræl- dres uddeling af tæv. FK ejendommelig »dobbeltmo- ral« afsløres hos disse unge, når man spørger dem, om bórn så også må have lov til at sætte sig til modværge overfor foræl- drene. Det må de altså ikke, fordi forældre altid har ret (»de er de klogeste«) og dermed ene- ret på at tæve, På dette tidspunkt i diskus- sionen er der nogle af Øretæ- vens Venner, som får kolde hæn- der. De husker tilfælde, hvor deres forældre pryglede uden grund, eller de kan indse det urimelige í en ensidig anvendel. se af vold, Det store flertal hol- der dog fast ved, at gode foræl- dre (og det agter de selv at bli- ve) kan administrere tæppeban- keren med tilstrækkelig skøn- somhed. ENS der i den første halvdel af dette århundrede har været en udvikling i retning af mindre prygleri — men kun takket være ihærdig indsats fra enkelte humane pædagoger og forældre — synes denne udvik- ling nu at være gået i stå, Man banker ikke løs på de små af lyst eller religiøs overbevisning, Det viste sig nemlig, at sto- len passer dårligt til et almin- deligt bord, fordi man ville få så mange ben, at man umuligt kunne få plads til sine egne, men hvis man derimod hægtede bordpladen fast på stolenes ryg — eller hvad pokker man nu skal kalde den, var det ikke alene smart, men så også pænt ud. Det er lige så enkelt som den dybde tallerken og det var- me vand — det gælder bare om at opfinde det. Stolene er af teaktræ — per- sonligt bryder jeg mig ikke om denne træsort, men da den hver- ken er til at hugge eller stikke i, ikke kan brændes, knækkes, endsige males, er der jo ikke andet at gøre end at beholde den. De polstrede sæder, ryg- gen og armlænet er betrukket med læder, så man sidder let men tæver lidt en gang imellem, fordi man tror på nødvendighe- den af det, Man vil ikke opgive vold som opdragelsesmiddél, men forsøger i stedet at opstille regler for dens anvendelse, Når man så præsenteres for de unges »reglementer« for bank af unger, viser.de sig at følge deres forældres straffelove ret nøje, Der må kløs, når barnet fremturer i sin uartighed, når barnet ellers risikerer at komme til skade, når det er groft uær- ligt, når det er brutalt overfor andre børn osv. — altså en blau- ding af hævn og prævention, EG tror ikke på den neurose- dannende virkning af enkel- te øretæver, men jeg tror, at den principielle anerkendelse af vold i opdragelsen er bundfor- kert (selv udøvet med køligt overlæg og kærligt sind), fordi den aldrig vil kunne befri os for vold i menneskelig omgang, men i stedet cementerer en in- human tradition. og elegant. Hvis man vil læse, hægter man en læsepult på arm- lænet. Tilbage er et problem: Hvor skal man gøre af bordpladen, når man ikke bruger den? Det næste blir tilsyneladende at op- finde et bord som hverken har ben eller plade, og det skulle være meget mærkeligt, om det ikke blev Hans Olsen som gjorde det. TW WEEKEND 5