sunnudagur 17. januar 1965síða 9

KØKKEN skriveren Fru Else ser ud til at nyde moden. Hvad gør mon ikke for pressen?! DEN TYPISKE DANSKER OG SUKIYAKI I 1936 blev sangeren og radio- manden Peter Sørensen ved en landsomfattende konkurren- ce kåret som »den typiske dan- sker«. Siden er han blevet endnu mere typisk. Ca, 17 kilo, .— Men det ser man faktisk ikke! siger han. For jeg optræ- der som regel] kun i radioen! ETER SØRENSEN, som (i tidens løb har unget ca. 500 grammofonplader, har hus i Herlev. Her bor han sammen med fru Else, sønnerne Peter på 13 og Søren på 15. Som den typiske dansker, han er, elsker Sørensen mad. — Det, han er bedst til at lave i køkkenet, siger fruen, er rod! Han holder ad jeg har køkkenet — undtagen opva- sken! — Stegt lever er min livret, siger Peter Sor« n. Den ret kan godt få mig til at rejse mig r nc Refrainsangeren Peter Sørensen, der blev kåret som »den typiske dansker«, giver en opskrift med et navn, der lyder som en japansk slager fra stolen — selv om jeg næ- sten ikke kan efter at have spist noget finere. — Hvem tager sig af leveren? — Det gør Peter, forklarer fruen. Han spiser det meste. Men det er mig, der tilbereder den, hvis det er det, De mener. NS opskrift ETER SØRENSE hedder : der som en je Det er d: han. De fleste tror, handler om Þiic at den sang le vinde eller den n drejer sig fakt dret. Og man skal € en tøsedreng, hvis vil Ss} den, Sukiya- ki ebrand, og det anbefale it med drikkevarer i m lukke den med — Man kan selvfølgelig også nøjes med lidt færre krydderier, indskyder fruen. — »Man« er kun tøsedrenge! siger Peter Sørensen. Nu skal De få opskriften, — Hvor mange mennesker er den beregnet til? — Fire normale... .! siger han. — Og én af Peters slags! ler fruen. F ER er opskriften: 400 g skært oksekød, smør, 2 dl kød. eller grøntsagssuppe, spsk. sukker, 2 skeer japansk ya og 3 spsk. tør sherry, 2 porrer, et salathoved, 100 gr spinat, 100 g cham n, 100 1 Spe- tynd mie (kan tynde Til- r, soya og sher- . i skiver og salat og spinat i strimler. Skub kødet lidt til side på stegepan- den og tilsæt grøntsagerne. Lad det stege ganske sagte, til kødet er næsten mørt, Derefter til- sættes de halverede champig- nons og den kogte mie (udtales ligesom Mie fra filmene) eller spaghetti. Lad det hele snurre i endnu fem minutter. Server retten med løskogte ris. MY tager... fortsætter Pe- + ter Sørensen, — Ja, men retten er jo færdig, indvender fruen. — Lad mig nu tale ud: Man tager... på! — Serverer De den ret for Deres venner? — Ja, svarer fruen, og derfor har vi snart ingen venner! — Sludder! siger manden i huset. Selv vores drenge kan godt lide den. — Det giver jeg ikke meget for, smiler fruen. Peter kan £. eks. ogsá lide The Beatles! T er en meget musikalsk familie, Peter jr. spiller — foruden grammofon — også elektrisk guitar. Søren holder af jazz og spiller selv klarinet. Altsammen imens Peter senior tumler med sukiyaka. Så er der et farligt spektakel. Selv hun- den hyler, når den lugter den ret, fortæller fruen. Til hverdag lever familien Sørensen ganske almindeligt. Farmand har kun tre stykker mad med på arbejde, Men de er til gengæld godt belagt. For — som han selv siger — selv rugbrød feder. Peter Sørensen læser madop- skrifter i bladene. Men han får ikke lov at lave dem, før man har sikret sig, at pølsemanden henne på torvet har åbent. — Der sker mange ulykker i køkkenet, siger fruen. Navnlig når det er mændene, der laver røg i det, Vi skal have taget et billede af Peter Sørensen i køkken-ak- tivitet. — Else, råber han derude fra. Har du et forklæde, der kan nå rundt? — Ser De, forklarer han, vi holder meget af at rejse om sommeren. Vi har telt og alle køkkengrejerne med. Noget af det bedste, jeg ved på sådanne ferieture, er bov i egen saft. Sådan en kan man få på dåse for lidt over fire kroner. Den skæres bare i skiver og serve- res kold og med et spejlæg oven pá. — De går meget op i mad? — Ja, og i vægt! tilføjer fru Else. — Lad os holde os til sagen, fortsætter Peter Sørensen. Vi har altid tre-fire dåser bov stå- ende i køleskabet. Om sønda- gen drikker vi morgenkaffe ret sent og gør derfor ikke så meget ud af frokosten. Bare et sådant stykke bov med spejlæg og et enkelt stykke brød... — Og ost? — Ja, men det bedste ved osten er nu snapsen! — Hvad skal man drikke til sukiyaki? — Alt det, De har i huset! Men rødvin f. eks. er godt. Det er næsten godt til alting — og endog til ingenting. RUEN er ikke bange for aft lave spændende retter, men synes ikke, hun får lov til det i tilstrækkelig stor udstræk- ning, — Min mand er ikke kræsen, fortæller hun. Men han holder ikke så meget af fisk. — Jo, af kogt, røget laks, si- ger han, Det er der ingen ben i. Det er noget andet med stegte sild. Men hvis De nu laver su- kiyaki, så husk endelig drikke- varerne. Den ret skaber en dej- lig tørst. — Den ret lyder spændende, siger jeg. — Al mad kan være spæn- dende. Selv biksemad. Man ved aldrig, hvad man kan finde i den slags! — Hvad er »mie«? — Det er noget lignende spag- hetti. Om De bruger mie eller spaghetti er lige fedt — eller lige fedende. Japansk soya kan man få hos næsten enhver køb- mand. Og så er sukiyaki en ret, som er hurtig at lave. — Jeg tror, jeg skal hjem og prøve sukiyaki, siger jeg til af- sked. — Tak for den tid, vi har kendt hinanden! svarer Peter Sørensen, Lodvi' ff ff ff ff ff [fy WEEKEND Q