sunnudagur 31. januar 1965síða 2

Middel! mod tandpine Middel mod lopper Tanden åbnes med bor Urin kommes på en tallerken 2 WEEKEND I 1845 udkom på W. Luubs Bogtrykkerie i Nykjøbing en bog, der selv i vor fri tede tid ville blive modtaget med en vis skepsis på grund af sin frivole titel, „Den practiske Huusvene. Der må være en blonde, Vi er sandelig ikke snerpede — men alligevel, ud- give skrifter med gode råd til mandlige ulve, der lever af ægteskabeligt rov. Det er for stærkt. Da vi fandt et eksemplar af det formodet utugtige skrift i bedstefars bogskab, blev vi derfor højligen forbavsede. idet vi altid har betragtet familiens nestor for en hædersmand med høje ægteskabelige idcaler for- ankret i århundredeskiftets hendøende romantik, Men som alle forargede måtte vi na- turligvis tilfredsstille de syge- lige, depraverede kroge i vort sind ved yderligere at hidse de oprevne nerver, hvorfor vi med febrilske fingre fiskede bogen ud af reolen — blot for at kon- statere, hvad man puslede med i midten af det forrige århun- drede, En psykoanalytiker ville måske antyde, at vi i virkel heden kun var ude efter et pi gode råd for det tilfælde, at 7) det nogen si skulle blive os forundt at sp el 1 i et ægteskabeligt tr ma. Men det er af. Vi er vor gulnede og fr oplyste, at forfatte hr. E. Matzen, der u« havde samlet en r skrifter og Anviisninger til Brug for Huusfædre og Huus- mødre, Landoeconomer og Kjøbstadboere, deels Oversæt- telse af tydske e Værker, deel » polytechniske en smule cho- ger af midde igt til t — men vor frygt viste sig at være ubegrundet, da vi slog op pá indholdsfortegnelsen, der afslóre . n havde haft heit praktiske gøremål tan- end elskovens kun På pag. 1—4 fortæller t- zen således om kunsten „at conservere Æbler til langt ud paa Foraarete, Senere lærer vi lær gere „at conservere Æg i Tid.. Så følger opskrif mn på hen- kogning af madvarer til lange sørejser, og vi belæres sågar om forskellen mellem v i kogt og frisk tilstand. Ss ger vi lidt videre í vær- ket, lærer vi om loppen, som selv de mest renlige kan kom- me ud for at stifte bekendt- skab med. Hvad skal man da gøre? Jo, hør nu blot: »Nogle af de tykke Dele, som afsættes pá Hestenes Urin, kommes pá en Tallerken og sættes ind under Sengen, en anden Del heraf blandes med Eddike, hvormed Gulve og Sengesteder stænkes, eller end- nu bedre overvidskes uden at tórreSe. Værst af alt í omgangen med lopper uden for cirkus mener Matzen er den ubehagelighed, FTER originalopskrift af E. Matzen, der for 120 år siden uegennyttigt samlede og udgav en række »Forskrifter og An- viisninger til Brug for Huusmødre og Huusfædre m. fl.«, bringer vi her gode råd mod »Snue, Lopper og Tandpine« r opstår, r d det menneskelige øre. Skulle det overraskende ske, „saa put- tes lidt Bomuld i Øret; det trækkes rask ud efter et Par Minutters Forløb; Loppen hæn- ger fast med Benene deri, og følger ud med Bomulden«. Er loppeplagen nu om dage en sjældenhed, må tandpinen siges at være lige så moderne i 1965 som í 1845. Som et pro- bat middel fór tandlægeborets opfindelse anbefaler den alsi- dige husven: »Blodigler satte paa Tandkjø- det, pleie øjeblikkelig at stand- se Smerten, men efter 12—16 Timers Forløb vil den som of- test indfinde sig med forøget Styrke, hvilket foranlediges af, at Blodet, nogle Timer efter ut Blødningen er ophørt, meget stærkt strømmer til det Sted, hvor Iglen har bidt; bedre er det derimod at sætte 1 eller 2 Igler paa den side, den eller de Tænder sidde, Smerten vil snart holde op, og ei lettelig vende tilbage, da Blodet derved kommer i en anden Circulation, I en fodnote til dette besyn- derlige råd forsikrer vor ven Matzen, at „dette Middel har jeg prøvet og fundet i høi Grad virksomt, da det befriede mig Tegninger: MOGENS BECKER for Tandpine, og desuden Øje- blikkeligen standsede den me- get voldsomme Smerte. Og skulle De und trykket, huslejestigninge de tårnhøje fødevarepriser føle Dem afskåret fra at benytte de moderne tandlægers vidunder- maskiner, der ej heller er bil- lige, kan De „ved en enkelt huul Tand, der har Aabning fra oven udfylde denne, hvil- ket sker med Bor, Mastin elier Bly, men endnu sikrere er det at udbrænde Hullet med en gloende Staaltraad. Herved af- stumpes Tandnerven imod Ind- virkning af Luften og Maden, og Smerten ophører. Det for- rettes bedst ved en Chirurg, men man kan ogsaa gøre det selv med en tyk Staaltraad, der kan gaae ned i Tanden og bøies i Enden, dersom det behøves, forinden den bliver gjort glo- ende Naar intet vil hjæelpe, saa maa Tanden trækkes tilraades Enhver kun i fælde at skride til dette Mid- del, der altid er smerteligt og ikke uden Fåare«. Forkølelse hør« gså t de moderne lidelser. Í gamle dege hed tilfældet Snue og kunne ifølge vor practiske ven De- handles på følgende måde: »Et Præservativ mod »S%ue er hver Morgen, naar man vad- sker sig, gjentagne Gange at trække saa meget i som muligt op i Næsen, og at holde paa det, saalænge man er i Stand dertil. Det styrker Slimhinden og er tillige en be- hagelig Forfriskning, der ei kan un ivært ð. koldt Vand naar man først vænnet sig dertil. Folk, de jævnligen være stærkt agede af Snue, ere efter Á 1ol- if dc tte ? Di i ( aldeles befr € i- ] J G i 1 1 gle - p om p På kunne fas på rec »Til indvortes Brug 1 Pe- handling af Gigt anbefales Br:- gen af rigelig Brændeviin 7 Salt, der er noksom bekendt og erkjendt for sin Virksomhed mod denne Lidelse, dog er det unægteligen en noget angribden« de Cuur, som ikke Alle kunne taale. mm udvortes Brug fortjener at anbefales, at de lidende Dele ombindes med Hør og Hamp, helst det Sidste, eller at det lægges paa de Steder, hvor det ei kan ombindes. Det var- mes paa Kakkelovnen stattes ved noget friskt, sag snart det er blevet fugti hvil. ket det hos nogen snart bliver da det trækker stærkt, skjørdi ei lige meget hos Alle. Hvilket jo altsammen er be tryggende at vide, da det alt er rart, at der er forskel pi menneskers fysiske og ånde lige habitus. Individualitetet bevares gennem alle tider. — Hvad enten man bruger nerve piller og penicillin eller kold vand til dryppende nægter. og er Ove Thumund.