sunnudagur 31. januar 1965síða 3

DT hænger et enormt billede af Thomas P. Hejle på Sko- lescenens kontor, og ved at mø« de den tidligere direktørs blik mindes man de utallige gange, da han tonede frem på Det ny Teaters scene og med bogen i jen hævede hånd manede det mgdommelige publikum til tavshed En større modsætning til Hej- les alfaderlige skikkelse end Bjørn Moe kan næppe tænkes, Med sit Mefisto-sk og sin eksplosive ylder han kontoret fra loft til gulv, mens røgen fra hans trænger fortidens skygger ud i efterårs- vitalitet r solen på Nørrevold. FHVORDAN sidder mit skæg? Skal Jeg absolut anbringes i sofaen for at få taget det bil- lede — jeg kommer lige fra prøverne på »Skatteøen« — vi har en papegøje, der skal sige >Dukater: — jeg tør vædde på, at den ved premieren siger no- get helt andet! Det må være noget af en balancekunst at finde frem til stykker for diverse de rigtige — Det kan jeg love Dem for, t 'øver jo på at have et pæ- dagogisk sigte, men det skal samtidig understreges, at godt viser teatret fra en di- er er kemisk renset (ingre. Alt tea- rholdende — 'r sig, fár de tea kl li - es der på de D tænker »Anne Fra lagbog«? t fik (tisk 4 len modta- nd jeg havde ventet — n Í let sáda -— ørne i dag ik i for at i y høj g sige, at de or nere pmærksomme på, 14 der é 4 hvad der r it. Bor let vanskelig- findes, og mindst lag hár de en langt mere sk indstilling — ie forlanger faktisk at blive behandlet som modne og tæn- kende væsner Hvad kan teatret give bør- nene, som »Anders And« ikke ikke det ringeste And« — der er god moral i de er bestemt , men teatret for den umid- felbare medleven. Lad mig gr eksempel — vi var på "n af vore turneer et til Ski- ve det var mørkt i teatret, da jeg kiggede ud over til- skuerpladserne, så jeg, at de tre første rækker stod tomme — det var dem, der var reservert de yngste jeg begyndte at spe- 'e på, om stykket alligevel f den ventede til- opdagede, at omkring ram- Dem »ø | k sige, at 18 oppe på egivenhed, res arbejde bl. a. ing overdra- te om, hvordan eteater i Os- an — men ca! være med ønsket, at de fredeligt — let var en slags beskyttelses- g - herregud, lad enge de kan, ie i det Børnene på tilskuerpladserne skal lege med — derfor foretrækker vi liv i gemytterne fremfor distræt ligegyldighed, siger Skolescenens leder Bjørn Moe bl. a. i denne samtale med Siri Bing AN hører aldrig om teater- stykker, der er forbudt for børn? — Nej, himlen være lovet — efter min mening må alle se alt, vel at mærke hvis alders- trinets modenhed og værkernes idéindhold passer sammen. Jeg er bestemt ikke nogen ynder af censur — det bliver alt for nemt en sovepude — forældrene be- høver ikke at gøre sig den ulej- lighed at finde ud af, hvad der egner sig for deres børn, fordi andre har fundet ud af det for dem, — Ville De lade Deres egne børn se »Hvem er bange for Virginia Woolf?e, — Jeg ville ikke have ringe- ste betænkeligheder ved at tage dem med til »Arturo Ui« — for det første er Brecht jo Brecht, og for det andet omhandler stykket en historisk epoke — det kræver en stillingtagen, Mens >Virginia Woolf« kun kan forstås ud fra en viden om men- nesker, som man ikke kan for- vente børnene skal have. — Kan der ikke være en fare for misbrug af de unges inter- esser? — VÍ ER ET UDRAMATISK FOLK ...... — Jo, men trods risikoen her- for føler jeg stadig, at det vil være at foretrække frem for censur — det stiller naturligvis store krav til forældrene, og vi må jo erkende, at kontakten mellem forældre og børn måske ikke helt er den samme som før — men verden er blevet så indviklet - den er fuld af spørgsmålstegn, og alt for man- ge forældre har ingen baggrund for at tage stilling til de unges problemer i dag, hvorfor man i adskillige ti ide foretræk- ker at holde mund. Men jeg er nu engang overbevist om, at når man lever i et demokrati med deraf f forpligtel- ser, er det vigtigt, at de unge på et tidligt tidspunkt ser kendsgerningerne i øjnene, så- ledes at man ved, hvordan man skal i den dag, der er brug for reaktion ønsketænk- — Er det ning? — JO, er altid samme gælde selvstæ når jo á opgiver, før man er begyndt, 13elige nok? i demokr« ing, og det ypdragelse »nsketænk enhver form for liggørelse, men man længere, hvis man — Vi kan jo ikke komme bort fra, at danskerne ikke er af et særligt dramatisk naturel — de er tilhængere af kompromis'et, det er nu engang temmelig og udramatisk — vi har en tendens til at sige — tag det roligt, det går nok. - Det kan vel have sine for- dele? - Absolut, men ved at give de unge nøglen til den drama- tiske lås, er der en chance for, at man kan fremkalde en større klarhed — en større erkendelse af, hvad man selv består af, samtidig med at man kan ud- vide sin int for menne- I 55t LOL sket og dets reakiior er og IiKKe mindst prøve på at forstå til- værelsens dramatik. Y t 1 K y in n EN Ef — ikke 1 f undre 1 - en for de unge end til re tiders? Synes De den er tristere end f. eks. de græsk r? Glen kke at dram i dag er despc de er nódt til at gå li og hårdt for at få folk i slippe idealis ikke værelsen. Men det skal da skjules, at man ind imellem le- der med lys og lygte efter en et dramatik, der måske er præge af større opmuntring end til- fældet er i øjeblikket. Tiden er jo i smeltediglen, og talrige traditionelle og autoritære mure rasler ned for bulldozernes fremtrængen. — Har teatrets højt besungne stillingtagen nogen reel betyd- ning for manden på gaden? - Det er jo netop det den man tager stilling til, hvem der skal styre landet, hvilket arbejde man skal be- gynde på, hvem man skal sig med osv midt i alt har — sifte glemmes, vort vedkommende også er leg - evnen at lege er noget rent elementært, som bør bevares, og børnene på tilskuerpladser cal lege med, derfor vil jeg a it indrømme, at vi for ekke v i gemytterne frem r distræt ] forbin- igegyldighed, og i der 1 dels gave at fremkalde en r er til gavn for forestillin- LOT re - men som sagt! er en slags balancekt