Sosialurinarkiv
Sosialurin 1965-01-31, síða 5
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

sunnudagur 31. januar 1965síða 5

‹ fyrra síða allar 11 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

INTEREN er den fagre tid for samvær under selskabe- > former, og da det der hed- takt og tone altid har væ- et en sær blanding af arkaiske riter og selvskreven hensyns- d, kan det være ganske at se, hvorledes denne tone defineres i dag. Derfor sørgede jeg i år for at vinde mandelgaven, »Vor tids skik og brug«, Politikens Forlag 1964, »g bruge juledagene til et nær- mere studium. turligvis indeholder en sá- dan vejviser i dannet omgangs- form bunker af selvfølgelighe- og usund fornuft — usund di den hældes i os med den mcn der er også som bur- samtidig »fader- herrebe- store slev — tons af etiketteregler, de være skiftet ud med at »klipfisk« og 4 e« udgik af dningen. LERE af de opregnede bord- kke er sá spidsfindige, at lire egnet til at skabe kelse og fordøjelsesbe- end den feststemning, der tales så meget om. Man kan få megen tid til at gå med at fun- ver f. eks. hvor meget af håndleddet der må rage ind over dugen — 1vordan man bærer g ad med at række sine bordfæller ting før de beder om det (hvad med et kursus i telepati?) — lan man undgår at skåle sk r b iara n ad í munden, nár man bliver anrábt midt í tygnin- gen — hvordan man spiser i takt med alle de andre, for ifølge etiketten må ingen komme ind som nummer sjok — hvilken religion man skal an- tage for at slippe for at spise ikke kan døje — at ge at man ikke kan lide den frygtelig ærligt lat man * er nemlig »g udannet. , ps samme pris fár man også grundigt kursus i hykle- et ri. Man skal f.eks. altid lade som om man kan lide kosten, hvor ledt den end smager. Spør- ger værten, hvad jeg synes om naden, som jeg ikke kan udstå, fordrer etiketten at jeg svarer: Af HOLGER Il »Tak, den var ganske dejlig!« Følges denne regel vil værten aldrig kunne få at vide, om han serverer noget uspiseligt. Dette hykleri bør dog ikke give anledning til større forar- gelse. Jeg gad se den der ikke af lutter venlighed går og små- hykler over for naboer, små hunde, hoóstblomstsælgere og ældre familiemedlemmer. Der er bare det, at man i bogen bliver ligefrem rost for det. MEN det var først ved omta- Á len af samtalerne jeg blev klar ov hvor svært det er at Der er regler for, taler fórst. En herre dame fórst — Ver, holde selskab hvem der skal tiltale sin ligesom ved gadebekendtskaber — og den mindre fremstående person skal i al underdanighed lade sig overdøve af dem, der står over ham på rangstigen. Noget af det fr kan s 'gteligste, der i selskabslivet, er at alen nærmer sig »brand- farlige« emner. Så er det altså, at værtsparret har pligt til at afværge, at en u-hyggelig si- tuation op ved at lede sam- talen ind smult vande. Så er etiketten anderledes li- beral, når det dr vovet historie — her er det brud på god tone at forarget. Sj sten hører altså ikke til de ekkelige anderle- kende, som kan ødelæg- hel stemning. r jer sig om en vise Sig me JLEAFTEN har kun et ædelt nemlig at ber inerne, som ganske ge nok i forvejen, men at vi andre må ofre månedsløn (og 1 den næste med) for at slukke branden í deres modbyðel:: gemene sjæl, Jeg takker en- hver, som gider høre det — og skønt vi er et godt stykke inde nel vor i foråret, takker jeg den dag i dag alle, som gider at høre det, for at julen er slut. Den er altid en led tid, men í år var den om muligt ledere Men vi fik EN fornuftig ju- legave — dette være sagt i al utaknemlighed over de glim- rende og smukke ting, vi ellers modtog — og selv gav væk. Vi fik en buket kunstige blomster, og vi har dem endnu, hvilket vil sige, at de er 20—30 gange så gode som rigtige blomster, som ikke holder til ret meget. Personlig har jeg altid før for- tpå agtet kunstige blomster, uden at jeg dog kunne give nær- mere forkl: ig på hvorfor, Má- f det ubehagel:gt 'sen ned i buketten rene fyldige papir — Ke na og indsnuse den duft af plastic eller måske havde jeg simpelt den tvangstanke, at blomster ægte — men det skal de jo også. Ægte blomster skal spilleme være ægte — kun- stige blomster skal til gengæld være kunstige, Det sidste har jeg først lige opdaget. Meget få ægte blomster er Í dag ægte. De fleste ligner den slags blomster, som man før i tiden så på farvefotografier, de er supersoniske, stereofoniske, plasticbobbeloppede, fønbølge- de og kunstgødede, så de alle sammen ligner den flotteste blomst til forveksling og dufter heller ikke af noget; men de holder længere og har desuden den fordel, at de ser ud, som hen skulle være ÆGTE RØDT nede på dem ilket i manges kelig kultur. geniører h: ; er det »rig- tig: og at glødelamper er det »forkerte« 1} máske s in- geniørforeningen også bag pla- sticblomsterne. Nej, de ægte kunstige blom- ster er de, som ikke ligner blomster, men tydeligt nok fo- restiller papir i forskellige far- ver, og det var sådan nogle, vi fik i julegave. 4 gule og 8 røde langstilkede krydsninger mel- lem alpevioler, roser, tulipaner ærteblomster og hvad ved jeg. De er fabrikeret i Mexico helt uden bedrageriske hensigter, kun med det ene formål at se smukke ud, uden smålig hen- syntagen til planteriget. De står selvfølgelig ikke i vand (vi gør ikke grin med os selv), men i en kurv, hvor de holdes fast på bunden af glaskugler. TW BORDSKIK Det tilrådes at bringe neu- trale emner på bane, og det falder jo godt i tråd med det småborgerlige snæversyn, der præger denne opfattelse af takt og tone T* TING har jeg dog lært af bogen: hvis jeg gerne vil af med mine gæster, skal jeg bare sige: »Jeg har haft forfær- delig meget at gøre i den se- nere tid, jeg tror, jeg er ved at blive overanstrengt, men De må endelig blive«. Sådan får man gæsterne ud af døren på en dannet måde. Det er muligt, at bogen slet ikke er skrevet for mig og mine gæster, for de i værket omtalte herrer er advokater, direktører, lektorer, borgmestre og overlæ- ger. Jeg vil dog ikke insinuere, at disse standspersoner kan ha- ve stor gavn af den form for bordskik. En vis trøst fandt jeg i be- mærkningen, at »en særpræget personlighed kan bevidst sætte sig ud over« disse regler — si må jeg huske kun den slags mennesker. Skal de i bogen regler for rappe replikker, gefuldheder og meningsudveks- ling tages alvorligt, vil selska- belighed blive lige så ludkede- lig og flad som fjernsynets lør- dagsunderholdning — men må- lavet efter samme at invitere opstillede spý- ske den er recept? WEEKEND 5