sunnudagur 31. januar 1965síða 5
‹ fyrra síða allar 11 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
INTEREN er den fagre tid
for samvær under selskabe-
> former, og da det der hed-
takt og tone altid har væ-
et en sær blanding af arkaiske
riter og selvskreven hensyns-
d, kan det være ganske
at se, hvorledes denne
tone defineres i dag. Derfor
sørgede jeg i år for at vinde
mandelgaven, »Vor tids skik og
brug«, Politikens Forlag 1964,
»g bruge juledagene til et nær-
mere studium.
turligvis indeholder en sá-
dan vejviser i dannet omgangs-
form bunker af selvfølgelighe-
og usund fornuft — usund
di den hældes i os med den
mcn der er også
som bur-
samtidig
»fader-
herrebe-
store slev —
tons af etiketteregler,
de være skiftet ud
med at »klipfisk« og
4 e« udgik af
dningen.
LERE af de opregnede bord-
kke er sá spidsfindige, at
lire egnet til at skabe
kelse og fordøjelsesbe-
end den feststemning, der
tales så meget om. Man kan få
megen tid til at gå med at fun-
ver f. eks.
hvor meget af håndleddet der
må rage ind over dugen —
1vordan man bærer g ad
med at række sine bordfæller
ting før de beder om det (hvad
med et kursus i telepati?) —
lan man undgår at skåle
sk
r b
iara
n ad í munden, nár man
bliver anrábt midt í tygnin-
gen —
hvordan man spiser i takt
med alle de andre, for ifølge
etiketten må ingen komme ind
som nummer sjok —
hvilken religion man skal an-
tage for at slippe for at spise
ikke kan døje — at
ge at man ikke kan lide den
frygtelig ærligt
lat man
* er nemlig
»g udannet.
, ps samme pris fár man også
grundigt kursus i hykle-
et
ri. Man skal f.eks. altid lade
som om man kan lide kosten,
hvor ledt den end smager. Spør-
ger værten, hvad jeg synes om
naden, som jeg ikke kan udstå,
fordrer etiketten at jeg svarer:
Af HOLGER Il
»Tak, den var ganske dejlig!«
Følges denne regel vil værten
aldrig kunne få at vide, om han
serverer noget uspiseligt.
Dette hykleri bør dog ikke
give anledning til større forar-
gelse. Jeg gad se den der ikke
af lutter venlighed går og små-
hykler over for naboer, små
hunde, hoóstblomstsælgere og
ældre familiemedlemmer. Der
er bare det, at man i bogen
bliver ligefrem rost for det.
MEN det var først ved omta-
Á len af samtalerne jeg blev
klar ov hvor svært det er at
Der er regler for,
taler fórst. En herre
dame fórst —
Ver,
holde selskab
hvem der
skal tiltale sin
ligesom ved gadebekendtskaber
— og den mindre fremstående
person skal i al underdanighed
lade sig overdøve af dem, der
står over ham på rangstigen.
Noget af det fr
kan s
'gteligste, der
i selskabslivet, er at
alen nærmer sig »brand-
farlige« emner. Så er det altså,
at værtsparret har pligt til at
afværge, at en u-hyggelig si-
tuation op ved at lede sam-
talen ind smult vande.
Så er etiketten anderledes li-
beral, når det dr
vovet historie — her er det
brud på god tone at
forarget. Sj sten hører altså
ikke til de ekkelige anderle-
kende, som kan ødelæg-
hel stemning.
r
jer sig om en
vise Sig
me
JLEAFTEN har kun et ædelt
nemlig at ber
inerne, som ganske
ge nok i forvejen, men
at vi andre må ofre
månedsløn (og 1
den næste med) for at slukke
branden í deres modbyðel::
gemene sjæl, Jeg takker en-
hver, som gider høre det — og
skønt vi er et godt stykke inde
nel vor
i foråret, takker jeg den dag
i dag alle, som gider at høre
det, for at julen er slut. Den er
altid en led tid, men í år var
den om muligt ledere
Men vi fik EN fornuftig ju-
legave — dette være sagt i al
utaknemlighed over de glim-
rende og smukke ting, vi ellers
modtog — og selv gav væk. Vi
fik en buket kunstige blomster,
og vi har dem endnu, hvilket
vil sige, at de er 20—30 gange
så gode som rigtige blomster,
som ikke holder til ret meget.
Personlig har jeg altid før for-
tpå
agtet kunstige blomster, uden
at jeg dog kunne give nær-
mere forkl: ig på hvorfor, Má-
f det ubehagel:gt
'sen ned i buketten
rene fyldige
papir —
Ke na
og indsnuse den
duft af plastic eller
måske havde jeg simpelt
den tvangstanke, at blomster
ægte — men det
skal de jo også. Ægte blomster
skal spilleme være ægte — kun-
stige blomster skal til gengæld
være kunstige, Det sidste har
jeg først lige opdaget.
Meget få ægte blomster er Í
dag ægte. De fleste ligner den
slags blomster, som man før i
tiden så på farvefotografier, de
er supersoniske, stereofoniske,
plasticbobbeloppede, fønbølge-
de og kunstgødede, så de alle
sammen ligner den flotteste
blomst til forveksling og dufter
heller ikke af noget; men de
holder længere og har desuden
den fordel, at de ser ud, som
hen
skulle være
ÆGTE
RØDT
nede på dem
ilket i manges
kelig kultur.
geniører
h: ; er det »rig-
tig: og at glødelamper er det
»forkerte« 1} máske s in-
geniørforeningen også bag pla-
sticblomsterne.
Nej, de ægte kunstige blom-
ster er de, som ikke ligner
blomster, men tydeligt nok fo-
restiller papir i forskellige far-
ver, og det var sådan nogle, vi
fik i julegave. 4 gule og 8 røde
langstilkede krydsninger mel-
lem alpevioler, roser, tulipaner
ærteblomster og hvad ved jeg.
De er fabrikeret i Mexico helt
uden bedrageriske hensigter,
kun med det ene formål at se
smukke ud, uden smålig hen-
syntagen til planteriget. De står
selvfølgelig ikke i vand (vi gør
ikke grin med os selv), men i
en kurv, hvor de holdes fast på
bunden af glaskugler. TW
BORDSKIK
Det tilrådes at bringe neu-
trale emner på bane, og det
falder jo godt i tråd med det
småborgerlige snæversyn, der
præger denne opfattelse af takt
og tone
T* TING har jeg dog lært
af bogen: hvis jeg gerne vil
af med mine gæster, skal jeg
bare sige: »Jeg har haft forfær-
delig meget at gøre i den se-
nere tid, jeg tror, jeg er ved at
blive overanstrengt, men De må
endelig blive«. Sådan får man
gæsterne ud af døren på en
dannet måde.
Det er muligt, at bogen slet
ikke er skrevet for mig og mine
gæster, for de i værket omtalte
herrer er advokater, direktører,
lektorer, borgmestre og overlæ-
ger. Jeg vil dog ikke insinuere,
at disse standspersoner kan ha-
ve stor gavn af den form for
bordskik.
En vis trøst fandt jeg i be-
mærkningen, at »en særpræget
personlighed kan bevidst sætte
sig ud over« disse regler — si
må jeg huske kun
den slags mennesker.
Skal de i bogen
regler for rappe replikker,
gefuldheder og meningsudveks-
ling tages alvorligt, vil selska-
belighed blive lige så ludkede-
lig og flad som fjernsynets lør-
dagsunderholdning — men må-
lavet efter samme
at invitere
opstillede
spý-
ske den er
recept?
WEEKEND 5