sunnudagur 31. januar 1965síða 6

Nutidsvikingen tilbringer de fleste af sine aftener foran fjernsynet med dets talrige kulturelle programmer .... »SCANDINAVIAN VIKING OF TODAY« hedder en publikation, som humoristen WILLY BREINHOLST netop har udsendt i udgaver på fire hovedsprog, og som af skandinaviske eksportfirmaer, ambassader, legationer, turistforeninger osv. spredes over det meste af verden som en ikke ringe propaganda for Skandinavien. Et oplag af publikationen er udsendt af Scandinavia Travel Commission i New York til amerikansk presse. Vi bringer her et uddrag af publikationen, der er illustreret af tegneren LEON VAN ROY. N publikation, der påberåber sig at ville give et billede af vikingerne i en rumtid, og vi- king regner enhver skandinav sig stadig for, ligesom der vel stadig stikker noget af en ny- bygger i enhver amerikaner, kommer ikke udenom en præ- sentation af selve emnets gen- stand, den moderne skandinavi- ske viking. Anbringer man en svensk, en norsk og en dansk nutidsviking for eksempel ved et veldækket middagsbord (et sted han sær- deles gerne opholder sig), er forskellen umiskendelig, Sven- skeren er blåøjet, slank og me- get høj, højere end noget andet folkeslag, så høj, at man er til- lig til at bede ham tage 5, efter at han forlængst har nket sig. Han ryger filter- retter, har hvidt silkelom- metørklæde i brystlommen, skarpe pressefolder overalt og diskrete emblemer i knaphullet efslører, at han er medlem af den kongelige svenske automo- bilklub samt afholdslogen HE- LAN GAR. Danskeren er blåøjet, lille og rund, rundere end noget andet folkeslag, hvilket skyldes, at Danmark i første række er et landbrugsland, og at hans kære- ste fritidsbeskæftigelse er mad. Han ryger store cigarer, opma- gasineret som patroner i bryst- lommen, så han straks kan byde sine svensk? og norske brødre, der takker nej, svenskeren fordi han finder, det er en forbrydel- se at lade en stor, god middags- cigar gå op i røg i ethvert til- fælde, hvor der ikke serveres mocca og cognac til, nordman- den fordi han inderst inde fryg- ter, det drejer sig om en fyr- værkericigar, idet han ved, dan- skeren ingen lejlighed lader gå fra sig til at bevise den danske humors høje stade, Nordmanden er blåøjet og sværger til den mest ligevæg- tige og maskuline form for ryg- ning, piberygningen, Af statur er han et passende kompromis mellem svenskeren og danske- ren. Det sikreste kendetegn, hvis man står over for en repræsen- tant fra alle tre lande, er, at nordmanden meget hurtigt ud- trykkeligt gør opmærksom på, at det er ham, der er norsk. Desuden fremgår denne kends- gerning tydeligt af hans knap- hulsemblem, der enten kan be- stå af det norske flag som bag- grund for hans skiklubs initialer eller hans skiklubs initialer som baggrund for det norske flag. ENGLISH SPOKEN NTAR nutidsvikingen står over + for en udlænding, taler han engelsk. Uanset om udlændin- gen er italiener, spanier eller indoneser. I adskillige tilfælde taler nutidsvikingen et pænere og mere korrekt engelsk, end van taler sit modersmål, i andre tilfælde benytter han sig af et engelsk, der ville have lige så stor en chance hos en mongolsk steppenomade som hos en eng- lænder. I intet tilfælde opgiver han at gøre sig forståelig. Det svenske sprog regnes blandt verdens smukkeste, Når en svenske” taler, lyder det som en krydsning mellem en højmes- se, en tromvetfanfare og klok- kespillet i domkirken i Milano. Norsk bærer umiskendeligt præg af, at Norge er et bjerg- and. Når en nordmand oplader sin røst, får man det indtryk, at nord: nd normalt kun konver- Sé nanden, nár den ene be- finder sig í en dal, den anden på toppen af Galdhøpiggen. »ndene selv er meget edse med deres sprog — o3 g med, at det på tryk er umuligt at skelne fra dansk — hvorfor de har opfundet et helt nyt sprog, det såkaldte nynorsk, ier ikke forstås af hverken dan- kere eller svenskere, Ulempen i nynorsk er, at det heller forstås af nordmænd. Det danske sprog er der ingen grund til at komme nærmere nd på, idet det — om man tør tro norske og svenske påstande — overhovedet ikke er noget sprog, men en strubekatarr. Hvis De vil vide, hvordan en dansker taler, behøver De blot at stikke en cigar i hver mund- vig, drikke et glas vand og tale ned i glasset, mens De drikker. Det gør fantastisk lykke i alle tre lande, hvis en besøgende ud. lænding lærer sig et eller flere ord på skandinavisk, Svenskeren knuger varmt udlændingen til sin barm, hvis han hører ham sige for eksempel tack så my- cket, og han græder af rørelse, hvis udlændingen synger med på omkvædet i en af de popu- læreste svenske viser: »Helan går, sjung hopp fallerallanlallan. ide, Nordmnaden hilser udlændin- gen med et 'morn, 'morn, hvil ket betyder godmorgen, og i mangel af passende variationer benytter nordmanden denne hil. sen døgnet rundt. Svarer udlæn- dingen igen med et "norn, "morn, har han vundet en stor plads Í nordmandens hjerte, og | over- strømmende glæde over at høre sit stolte modersmål i udlændin« gens mund slår han glad over Í sit eget sprog i sikker forvis- ning om, at hvert ord, han siger, il blive forstå Den kontinentale dansker går selvfølge, at ud- magter ét eneste dansk, og at dansk er så t, at han heller n da dan- re andre, og ig selv, kosteligere ord pi ubesk? aldrig skeren e u mere at ved han ikke end at fá udk ngen til af sige et par ord på dansk. Men det skal være ord, som udlæn- dingen overhovedet ce har no… gen jordisk chance for at slippe blot nogenlunde acceptabelt fra. Nemlig øllebrød og rødgrød med fløde. Jo mere udlændingen rað- brækker tungen for at forme fryder dan- få sit livs han står over kan sige rødgrød med fløde, MADE IN SCANDINAVIA (NELV om nutidsvikingen sæt- » ter sit modersmål meget højt, gives der dog tilfælde, hvor det kommer ynkeligt til kort. Nemlig hvor dt 3 en pop-tekst om kærlighed, kys og máneskin. En sádan lovpris- ning kan nutidsvikingen kun goutere, for sá vidt den fremfø- res på engelsk. Synger man samme tekst på et af de skandi- naviske sprog, finder han den afsindig banal og fatter ikke, at noget menneske } holde ud at høre på det. Også hvor det gælder at navn. give produkter af skandinavisk tilvirkning, anses de skandina- viske sprog for umulige. For at tage et enkelt eksempel, vil en pakke cigaretter med skandina- visk tekst ikke alene være usæl. gelig, men skandinaven vil be- tragte den med en sådan mis- tænksomhed, at man ikke en- gang vil kunne få ham tl at ryge den, om han får penge for det. Forsyner man cigaretpak- ken med ord som King Size, Filter Tipped, Exclusive Blend og Made in Denmark, ryger han gladeligt 60 stkr. om dagen. Dette vil måske forlede nogen til den forhastede antagelse, at mutidsvikingen ringeagter pro- dukter af egen tilvirkning. Det gør han ikke. Tværtimod, Den skandinaviske fabrikant og for- retningsmand ved, at de varer, han fabrikerer og sælger, er verdens bedste, Ikke et sekund og ikke i sine vildeste drømme ville den tanke strejfe ham, at andre lande måske kunne pro- ducere noget, der var lige så godt. Lad være, at New Zealand kan producere smør, og máske til- med spiseligt smør, men det har jo dog en iø/nefaldende fejl og mangel, det er ikke dansk. Det er muligt, Holland kan lave ost og også sælge den, men allerede i skolen har danskeren lært, åt i Danmark fremstiller man ver- dens bedste ost, altså kan ho!- landsk ost aldrig placere sig bedre end på en andenplads. Lad være, at man kan fange fisk i Middelhavet, i Det carai- biske hav og i Sortehavet, men det kan jo dog aldrig blive nor- ske fisk, og ethvert barn ved, at Norge er den absolut føren- de nation i hele verden, hvor det gælder at fange fisk, og hvis det ikke var verdens bedste fisk, man fangede, ville man overhovedet ikke fange dem, så megen erfaring i at fange fisk har man vel? Lad være, at der også findes andre lande, der forstår at ud- nytte deres >aturrigdomme og omsætte dem i papir, tømmer, jern- og metalvarer, maskiner og skibe, men svenskerne har det fortrin frem for konkurre- rende nationer, at man kan for- syne sine frembringelser med påtegningen Made in Sweden eller »Leverandør til det kon- gelige svenske hof«, og enhver australsk buskmand eller kam- chatkamongol ved vel, at heri har man garantien for, at man fár et produkt, der siger sparto til alt andet, DEN SKANDINAVI- SKE SELVPINER Nutidsvikingen er energisk, vågen, initiativrig — og auto- A FM II” ritetstro. Viljeldst lader han sig tyrannisere af myndigheder og embedsmænd, der ved hjælp af et enormt opbud af papir opret- holder et snedig udbygget for- buds- og vedtægtssystem (ikke mindst hvor det gælder at hin- dre borgeren i at slippe af med sin vogn, når han er på jagt parkeringsmuligheder, ud- viser man stor idérigdom), hvis fornemste form tilsyneladen- de er at gøre alt så indviklet ærligt for borgeren som et muligt, dog selv- nder påberåbelse af, at man vil gøre ham til sen så let, at han ikke selv be- tage sig andet end høver at for spise, drikke, se TV og sove. Med elskelig tålmodighed fin- der nutidsvikingen sig i em- bedsmandsvældet, der har gjort de skand } lande til tre genn - velopdragne fund. I sin blinde tetstro be- tragter nutids' mandsvældet met afgud f machévælling af skattebillette erklæringer og ansøgninger, og elv om han forlængst ! sværget sin hedenske vikin n embeds- mangear- en pap- tro, dyrker han i virkelighe halvt med vilje dette debil- ede inderst í sin sjæl, hvor me- get } han end sværger afstand fra det. I forholdet til autoriteter og myndigheder betragter nu- tidsvikingen sig som en indisk selvpiner hensat til nordiske himmelstrøg. Det gør ondt, men på en be- hagelig måde, som í smerten ikke var savne den der mere, ÆRLIGHED VARER LÆNGST Ærlighed er et andet, næsten legendarisk karakteristika nos nutidsvikingen. Og dette gæl- der helt ned til avismanden på gaden. Forlader han sit stade, efterlader han en skål, hvor man kan lægge sin betaling, når man selv tager sine aviser. Det- te er tilmed en sikker over- skudsforretning, idet adskillige forbipasserende smider nogle mønter i skålen i den tro, at det drejer sig om en indsam- ling til fattige indiske børns fodbeklædning eller gamle, her- reløse hunde i Afghanistan. .... der går endnu ry af det rige bytte, vikingen bragte med sig fra sine togter til angelsaksernes land .... I det hele taget er skandina- ven altid parat til at hjælpe. Så at sige dagligt indsamles på gader, i hjemmene, på konto- er og fabrikker midler til filantropisk arbejde og hjælpe- aktioner i underudviklede lan- de. Synes man ikke, at man i øjeblikket har noget at kunne undvære, fordi afdrag på TV- apparat, bil, opvaskemaskine og båndoptager har krævet et for stort indhug i lønningsposen, gi- ver man en halv liter blod til blodbanken. al give SLET IKKE VÆRST ADER man en nor Á og svensk nutidsvi noget. lysere sig selv i den he hvorledes , nár man ir bland en t er vel min« e så I har de andres dyder.« vil vokse med står foran én som et impone- rende, stort og ilt tilgæn- geligt granitfjeld, der ikke er til at vride så meget som en be selvkritik ud af, om man så vrider til dag. Hvordan mi Man er s 100 proc« nt? man at lokke nordman- af ham, vil svaret í rare mennesk 1 fan holder ham ti den, og 1 nn omgang vil ar for ne skandinaviske b e: »De kan jo ikke gøre for, at de ikke er nordmænd.« og grundig eftertænksomhed vil} han runde: »Sven 1 værst, nár han er ædru.e ker KØCI efter endnu nogen tids intens funderen vil det komme: »Og danskeren er vældig sjov, når han er fuld.« Og for at der ikke Fortsættes side 8 Nutidsvikingen drømmer tit om den tid, da en viking var en viking — og ikke var bange for at vise det! Ved middagsbordet, et sted hvor nutidsvikingen gerne opholder sig, udgør svenske, danske og norske vikingers eneste våben i dag kniv og gaffel MAXAX II Flere hundrede år før Columbus befriede indianerne, afsluttede vikingerne handels- aftaler med dem . ...