sunnudagur 31. januar 1965síða 7

— Du má sørge for at blive bange for trolde og uhyrer. — Hvorfor det? — Jo, for hvis du siger til din mor, at du hør set sådan et uhyre her ... får hun tid til at trøste dig, selv midt i opvasken. ff ff fy fy. ER NUTIDSVIKINGEN SÅDAN FORTSAT FRA MIDTERSIDEN skal være tvivl om hans hjerte- lige indstilling til dem begge, vil han slutte: »Og det er de jo af og til.« ÉN STOR FAMILIE ANSKEREN har betydeligt lettede ved at analysere sig selv. Han er munter, glad, vittig, gæstfri, kontinental og i besid- delse af en humoristisk sans, der kun overgås af englænde- rens og amerikanerens. Desuden er han hjælpsom, godmodig, vittig (fik vi det?) og god ved selv. At han sidste, ikke 1 børn, dyr — og 8 1 det klart kan se uvæsent ære værd, o point på Nogen egen € Ming om skeren familie her ger han, og sine brødre he ikke »Vi er som é i Skandinavien hans ansi at han sy 4 store med dene havde det hårdt under kri | | i I gen, de sloges som djævle for | deres frihed,« tilføjer han im- | n man fár dem pá to- | dshánd. Og sikke nogle | apse, de kan skylle ned.« Dan- skeren er igen imponeret DEN URTRÁKIGE | SVENSKER aly ser€ tigt ud- ligt e sig temmelig kom- liceret affære, idet han absolut ikke synes om selv, Med nan, han er utråkig, í e blot kedelig, men kedelig i dette ords allerstærkeste forstand, nemlig dodkedelig. Som bevis fremfø- r han, at han er for formel, yr reserveret og cer »moniel 1 selskabslivet og for stolt og for utilgængelig í hver- dagslivet. Under hans pessimi- redegørelse venter faktisk hvert øjeblik, at h: e snert for genert, stiske A-PRESSENS SØNDAGSTILLÆG Adresse: Nr Farmagsgade 49 København K Tit Centrat 1395 Redigeret af: Robert Corydon Lay-out: Ka; Hansen Redaktion: Claus Becker (ansvarhavende) Harry Rasmussen og Hons Rishøj 8 weekEND ktertræk, er al træde ud af sit hylster, trampe det under fode og foragteligt sparke det fra sig. Hvis man nu for at imødekom- me ham, indrømmer, at han må- ske nok er lidt for stilig, har man ramt ham lige i solar nlexus, og han annullerer pe stedet hvert et ord, han har sag” ng helmer før han ha overbevist én om. at stilig, det er han ta mig fa'n ikke. Det er et postulat, danskere og nord- mænd evig og altid skal pådutte ham — blot fordi han som det eneste af de tre indinaviske folk ved, hvordan man skal op- fóre sig í dannet selskab. IKKE, A V, hvor min far er godt gal i skralden, fordi vi ska' omtrent vær' prof Tribini for og regne selvangi- velsen ud og hvodden man di- fra uden og lægge te', så atten bli'r alt for stor. Osse huset i ha- ven ska' med, min far. Hvor mange elevatorer har I, står der på gult papir, lige te og ryge i spjældet på. Værs'go og skriv under. Konerne med, hvist de må for manden. Og nu den lige op over by- en, si'r min far, fordi den ska' i kassen i aften. Els ramler der en bøde for skattesvig og snyderi. 14 dage har den lig- get og set farlig ud og truet, ssor viderer og trækker sir så min mor næsten ikke en- gang turde blive hjemme alene. Selvangivelsen laver balla- de i alle hjem, sa'e min far. Meget de vil ødelægge bor- gernes go'e humør hvert år, når de ved der bli'r ballade. Har vi verklig tjent så meget, si'r allesammen. Det passer sgu' nok ikke, fordi regnema- skiner skal der trykkes or- dentlig på inden de laver om på tallene. Bents far har været her og gået igen og smækket med døren. Ska' feriepenge osse med, sa'e han. Det var sa- tens, fordi vi har ikke råd te' I øvrigt fremsætter han be- 8 redvilligt sín mening om sine skandinaviske brødre. Nord- manden er den fødte individua- list, hver enkelt nordmand er et kongerige i sig selv. Helt uimod- ståelig er han, når han kværu- lerer. Og hvornår gør en nord- mand ikke det? Danskern er imødekommende, mundrap og fyldt med dette mærkelige, der kaldes dansk lune. Hans glæde ved at omgås andre, hans frisk- hed og hans uimodståelige på- gåenhed gør det let for ham at slippe gennem livet. »Hvordan han er som menneske, skal jeg ikke kunne udtale mig om,« af- l DE LANGHÁREDE EN selv kort velse af vikingen af í dag vil det være upassende helt at neg- forbigá hans kvinde, nok sá beskri- ligere og alene af den grund, at hun har politisk og social ligeberetti- gelse med manden. Der findes mænd í Skandina- vien, der endnu har sá megen af den ægte vikingeånd i behold, at man ret betragter kvinden som et — yderst deligt kókkenredskab, medgiver hende, at hun er det af de to kón, der er bedst egnet til at føde børn og at die dem. Derud over har man intet at anføre. Trods slet og anven- samt nutidsvikingens ihær- dige bestræbelser for at sin kvinde nede, vinder hun til hans udelte fortørnelse mere og holde mere indpas såvel i erlivervs- livet som inden for administra- tionen, i bladverdenen, i rege- ringen, hun optræder i rollen som læge, sagfører, ingeniør, præst, sporvognskonduktør og hundrede andre ting, og på uni- versiteterne er en fjerdedel af og betale så meget i skat i år. Ta' dig en revisor, næste gang, sa'e min far og kom ikke her og spil grosserer, fordi I har den gamle bil stående og prale med. Det bar' formue omtrent, fordi du ka' trække alle regningerne fra, når Falck har slævet dig hjem. La' revisoren møde og klare den. Så gled Bents far og sku' ikke ha' nogen go'e råd mer". Sidste ár tog Bents te' Ita- lien, mens vi måtte gå i Søn- dermarken og spare. La' ham bare få en ordentlig bøde på et par millioner, sa'e min far. Det ne. Vi sku' ta' og vente te' al- de rige, der har penge- lersidst, sa'e min mor, fordi så bli'r man fotograferet og kommer i avisen som æres- borger og får nøjler te' hele rådhuset og pandekager af Urban Hansen og et pund kaffe. Så grinte min far og sa'e, at gu' gjorde man ej, hvist der ikke var sølvbryllup eller vi ha'de vundet en medalje i olympiaden eller var fod- boldspiller, eller der var no- get i vejen med et eller an- det. erasmus. | de studerende kvinder. I det hele taget blir hun mere gene- rende og pågående for hver dag, der går. Den eneste trøst, nutids- ikingen har, er, at hun aflønnes ) procent dårligere end han — for samme arbejde — og at rundt regnet 50 procent af de skandinaviske ægtemænd stadig vover at sige nej, når hun anmo- der om en hjælpende hånd ved opvasken. Men máske er den dag ikke hvor det lykkes hende manden til en sá fjern, at forvandle ægt- fuldautomatisk, selyvirkerde opvaskemaskine. Da vil det være forkert nogen sinde mere at nævne ordet viking i forbin- delse med skandinaviske mænd, PIGERNE BE" SÆRLIG kategori af skan- dinaviske kvinder fortjener at fremhæves, nemlig de årgan- ge, der dækkes bedst af beteg- nelsen piger, jenter og flickor. De skandinaviske piger er ikke gl: de er mere be- herskede i anvendelsen af make-up end deres søstre i New York, de går med knap så høje lethæle som de smá mademoi- glamour-gir!s, r i Paris, og når de slår smut med øjet, er det knap så udfordrende en måde som pi- gerne på Ku-Damm i Berlin. De skandinaviske piger er hoje, blonde og velsoignerede, formgivningen er tiptop, ansig- tet yndigt, tænderne hvide og suren modens sid- dertil en smuk hold- sraciøs gang og et af- 5 smil. der også idinaviske piger, der ser an- des ud. men da vor opgave it generalisere, sorterer vi Tilbage får vi altså de skrevne, og de skal helst s om foråret eller somme- Når den strenge skandina- vinter sætter ind, blir de mærkelig anonyme og gemmer sig væk i tykke pelse, uldne strømper, skibukser og røjsere. Fem af årets måneder ligger de skandinaviske piger, jenter og flickor 1 dvale — måske neiop denne lange skønhedssøvn er en betingelse for, at de resten af året kan smigre sig med at til- høre verdens elite af piger. HAN VIL IKKE BYTTE viske M“ VI til sidst opsummere: Nutidsvikingen elsker sit land og dets natur, som han elsker sin konge og sin frihed. Der kan være ting, han er util- freds med, men í sit hjertes in- derste ved han, at han vil ikke bytte med nogen. Han omgás sine skandinaviske brødre, som hørte de til familien — hvad de jo også gør — og han er sig ikke bevidst at have nogen fjender. Derfor kan han med god sam- vittighed til ikke-skandinaver sige: »Vil De møde 15.000.000 venner, så finder De dem i Skandinavien. WILLY BREINHOLST