sunnudagur 28. februar 1965síða 3

DF rives i Lily Weiding fra J alle sider. Såvel Det kon- gelige Teater som radio og fjernsyn har konstant bud efter hende, og i lejligheden på Fre- deriksberg Allé kræver to små- piger på henholdsvis ni og fire ir den samme omsorg som børn med »almindelige« mødre. Si- den Mogens Wieths død har hun været alene om at klare tagen og vejen, og spørgsmålet nm karricren skal børnene eller om- 4 ikke længere. Mens min mand levede, og børnene endnu var helt små, var der perioder, hvor jeg følte mig fristet til at forlade tea- tret for at hellige mig hjem og børn, men min mand sagde al- tid: »Du må aldrig holde op!«, »g det er jeg ham i dag meget 1 for De, at De som aktiv skuespillerinde giver Deres ørn mere eller mindre end en hvorvidt hjemmegående husmor? ; er overbevist om, at blive en ringere mor, »pgav mit arbejde. Det betingelse for mig at spille, men jeg indrømmer, at jer nemt kunne opstå en kon- flikt, hvis jeg ikke var så hel- en husbestyrerinde, for, at børnene hver- 'r omsorg eller kær- jeg er nødsaget til Som enlig mor står De ale- ne med ansvaret — Ja, og jeg vil prøve på at »pdrage mine børn til at blive så selvstændige som muligt, så de kan finde frem til, hvad der er rigtigt for dem — jeg vil hel undgå at docere, men samtidig vil jeg på en eller an- den måde lade dem forstå, at de selv må yde en indsats og ikke vente på, at alting skal blive gjort for dem. ERES kærlighed til teatret må have været en hjælp, da De mistede Deres mand. -— Det var en enorm støtte — som skuespillerinde kræves der hele ens koncentration, og man tvinges til at forlude sit eget — til at trække i en anden ham. Tænk på, hvor meget sværere det må være for dem, der kun kan ge tilflugt i manuelt atbejde — Får trygheden ved Det kongelige Dem til at blive der? Hvor findes der tryghed for en skuespiller? Det må vel være der, hvor man trives — hvor evnerne bliver plejet, og hvor man har mulighed for at udvikle sig —— hvis der ikke er brug for én, går man i stå. — Hvorfor ser man Dem ikke på film? — Det er faktisk først efter, at jeg er kommet tilbage til Det kongelige, at j;eg har tid til at filme, og jeg har i de sidste par år haft flere tilbud, som eg har måttet sige nej til, fordi jeg ikke brød mig om at være med 'r De modstander af den såkaldte nye bølge? er jo uhyre spænden- vad der sker inden for fil- 1 det er en nøgen sform — en slags af- hed, som tiltrækker mig i godt og ondt, Man er fr svøbe tingene } r sig fra det udmaler livet for er. ind man sødladne, k, som — Det er en overraskelse at høre netop Dem prise det af- skrællede — Måske, men sá må det vel være et eller andet i min sorte ig gældende. JEG ER IKKE HOVEDLØS IDEALIST IFALDER Deres »sorte sjæle også bølgens negative ten- denser? — Jeg er bestemt modstander af den ubarmhjertige måde, man mange gange går til værks på. Fra at blødgøre er man gået over i den anden grøft, og jeg synes, at det at fremstille tilvæ- relsen som sort i sort er lige så usandt som at male den lyserød — på den måde kommer man nemt til at glemme alt det vid- underlige, som også eksisterer. — Hvilket medium foretræk- ker De at spille for — teater, film, fjernsyn eller radio? — Hvis jeg absolut skulle vælge, så ville det altid blive teatret — og i lighed med fil- men er det jo en vældig spæn- dende tid netop nu. Det er, som om man er ved at frigøre sig — en ny fase er indtrådt, formen er ved at ændre sig, og man er ved at blive klar over, at vi lever i 1965. Både skuespillerne og publikum har alt for længe meget, der var hængt fast i forbi — Er god kunst nogen sinde forbi? — Den gode kunst er evig — g den er blot iført forskellige ti- ders klædebon, og det vigtigste er, at tingene er i bevægelse, og at tingene ændres for, at man kan fornemme tidens puls — kunsten må komme os ved — den skal give mennesket »det chok i sjælen, der får det til at vågne«, for at citere Kaj Munk. — Og De vil gerne se vågne mennesker omkring Dem? — Jeg synes, det ville være dejligt, hvis folk via teatret kan finde frem til den balance og de værdier, som det er så svært at få øje på i det daglige liv på grund af det evige jag. — Kan man som skuespiller tillade sig at have idealer. — Som regel kan man jo ikke selv vælge sine roller, men for mit eget vedkommende kan jeg , at jeg ikke ønsker at bril- lere med noget udvendigt, Hvis man vil holde sig i live som skuespiller, må man være på vagt mod det falske og det uægte -- man må få fat i en ting fra bunden og bygge den op der fra. — Går De ak — Jeg er ikke sige ig på akkord? hovedløs idealist — man må erkende, hvor grænsen for det mulige er. — Det påstås, at der drives rovdrift på skuespillerne i øje- blikket. — Det kan vel ikke undgås, at det i et lille land bliver de samme kræfter, der går igen og igen i teatret, på fjernsynet og i radioen, og det ideelle ville vel være, om man kunne hel- lige sig én ting ad gangen, men det kan jo være fristende at tage imod en ønskerolie pá fjernsynet, selv om man har nok at gøre på teatret, og man skal jo også leve. Vi bliver jo ikke herhjemme honoreret efter sam- me målestok, som skuespillere t gør det i udlandet. H“* De planer om at gifte Dem igen? — Det kan jeg med 100 pro- cent sikkerhed sige, at jeg ikke har — selvfølgelig ved man al- drig, hvad der kan ske, men jeg har to lykkelige ægteskaber bag mig, og det gár mere og mere op for én, hvor meget der skal til for, at det skal gá godt. Og desuden har jeg jo også mine to børn at tænke på ... Lily Weiding: »Du må aldrig holde op«, sagde min mand - det er jeg ham tak- nemmelig for i dag... WEEKEND 3