Sosialurinarkiv
Sosialurin 1965-02-07, síða 8
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

sunnudagur 7. februar 1965síða 8

‹ fyrra síða allar 11 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

5 + ENN - VN » rl + 3 ER 8 wo I VR KØKKEN .SKriveren Tre i »Fort Muus« fortæller historien om personligheden Jam - Foretrækker det italienske køkken - Herreret og engelsk fødselsdags-plumkage E er to, der lader en tredje fortælle historien om en helt fjerde. Forfatterægteparret Varinka Wichfeld og Flemming B. Muus har endnu en bog un- der udarbejdelse, Det bliver en bog specielt for hundevenner. Den kommer til at handle om »Syltetøj« eller som det hedder på engelsk, „Jame. »Jam« var navnet på den prægtige schæ- fer, der indtil for tre år siden var højt estimeret medlem af familien Muus, Gennem mere end et liår var den ægteparrets bedste ven, Det var en sorgens dag, da den døde. Så kom „Pan- da« — endnu et eksemplar af racen, Det er ham, der nu får æren af at fortælle historien om sin forzænger. De to har aldrig ker l men bog sevel ud af det. onlig- anaen, var en per kon mere eller min- "ligt dyr — en dejlig le ham med hjem ydafrika, og ligger han begravet på den lille spanske ø Ibiz Middelhavet, Vi glem- MUUS er født i Hendes mor var [ gentlige op- id í Ra- mn, Her bedste- VV" RINKA England englænder. S vækst fik hu palio nær í boede hendes mo mming B. Muus er køben- havner, Han fik i sin tid en so- lid købm uddannelse og var i en á kke shipping-man bl.a. i Liberia, I 1942 indtrådte han i den engelske hær, hvor vi året efter finder ham som løjtnant i The Buffs. Med kaptajnsgrad udnævntes han til chef for de danske faldskærmsstyrker. Ved krigens slutning havde han op- náet rang af major í Hendes Majestæt's hær. Forinden havde han foretaget adskillige farvful- de falds mshop over dansk jord og var blevet optaget som medlem af Danmarks Friheds- råd. Også Varinka Muus deltog aktivt i modstandskampen. Der kunne skrives bøger om deres oplevelser ; de forbandede år — og det er Jer naturligvis blevet forlængst, Det meste er at finde i Flemming B. Muus' debutro- man fra 1950. »Ingen tænder et lys. Forfatterskabet er siden udbygget med et væld af krigs-, rejse. og drengebøger. > RT MUUS. har de kaldt deres hjem i Virum, Det er idyl i renkultur. En charme- rende mellemting mellem en sæterhytte fra Norge, et vel. haverlandsted fra gamle Eng- land — og et solidt fort-byg- geri fra prærien i »guds eget lande. Bjælkehus i to etager med græs på taget placeret på brinken af en lille sø. Der er »palisader« af "aftehegn om hele herligheden Vi drikker en nice cup of tea I få, korte pauser under nta- lens forløb fornemmer gæsten en stilhed, nar fleste inder de forhold ville kalde varslende.. Her er den £ lig og stimulerende for sarte storby-nerver nd imellem af- brydes den af en »sprød kl klang« — plejer man vist at benævne der — fra en nær- liggende kirke eller af kraftig gøen fra unge hr. Panda. ” I et fad på tebordet ligger en- gelske ,Muffins«, nogle klatka- gelignende tebrød. De er lavet l 1 i and! 'kke= Varinka og Flemming B. Muus med trofaste Panda. De glemmer aldrig Jam - nu skriver de bog om hans hundeliv. (Foto Per Wilmann) HUN, HAN OG HUNDENE af 2 kopper mel, 1 æg, 1 spskt. sukker, lidt salt, 2 tskf. bagepul- ver og 20 g smeltet margarine. Alt blandes og tilsættes mælk, til man opnår den rette grød- agtige konsistens. Dejen klattes ud på en vande og vendes, når de første bobler viser sig. Klat- størrelsen er ca. 7 cm i diame- ter. Serveres med syltetøj til. derom er Muus fornemste arinka og Flemming enige Den er veltillavet, fri for overflødigt sukker, og meget of. te inc ver í den en ma udmærkede frugter, som anven- des med stor dygtighed. — Og så gør italienerne noget ud af serveringen, siger Flem- ming Muus. Det er ikke som herhjemme! Gu'bevares, når vi afholder selskaber her i landet. sker det med alverdens falbe- lader, men ti! daglig .... Så fs: ENSK mad hører til Eu- V + sku' De se italienerne! — Deres kalvekød er ganske simpelt prima, og deres mad som helhed betydeligt mindre fed end den danske. Og så pyn- ter det jo gevaldigt på ethvert måltid, at der serveres vin til. Det har de rigtignok lettere ved under de italienske himmel- strøg. — Vil De rose den engelske mad lige så højt? — Aldrig! af rare menn kan gå an, mer lægger de maden Hvordan í ah bærer sig að! sk mad lavet sker i rare huse generelt øde- derovre. — den de så end I VAD vilje De servere for te venner? Flemming B. Muus foreslår uden tøven denne herreret: Først suppe kogt på kalve- skank. Den skal farves med grøn frugtfarve og stå til afkø- ling natten over, så den kan ser- Deres beds veres en smule stiv og overdrys- set m Efter med stede stegt, ed hakkede røbeder. suppen artiskokbunde hakket hønselever og ri- champignon — og så hel- sprød bedekglle med kru- semynte-sovs Oven på dette en miniature ostesuflé og en des- sert lavet af halve appelsinskal- ler fy 'ldt med vanilleis og dæk- ket med et „lág: af varm ma- rengs ægte rinka br 18 Jeg ville lave en engelsk plumkage! er Va- Muus svar, Til den skal 2 kopver mel 170 g smør 170 g brunsukker ” v Æg 250 g rosiner 250 g smyrnarosiner 500 g korender 170 g nommerans-skal 60 g hakkede mandler 60 g kirsebær, skåret í stykker 1 tskf. bl. krydderier %, tskf. nelliker I tskf. karamel 1 spskf. kakao 14 spskf. natron 4 spskf. appelsinsaft reven skal af 1 appelsin 1 tskf. vanille-essens. 3land smørret med Í kop mel, Bland æg og sukker. Bland den anden kop mei med krydderier- ne. Hæld disse ting sammen og g mn kom frugt, karamel og natr som er opløst, i 1 spskf. varm vand 3ages med 2 lag brunt ind- paknings vir time i en ikk€ Der skal neis ovenpå, hvis det skal være helt perfekt efter britisk stil, også et lag glasur og godt med kirsebær over — Jeg kalder den »fødsels- dagskagena. Laver den kun, når der rigtig skal være fest .... lars-e. WEEKEND Q TTT SS SDS SAN