sunnudagur 7. februar 1965síða 8
‹ fyrra síða allar 11 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
5 + ENN - VN
» rl
+ 3 ER 8
wo I VR
KØKKEN
.SKriveren
Tre i »Fort Muus«
fortæller historien om
personligheden Jam -
Foretrækker det
italienske køkken -
Herreret og engelsk
fødselsdags-plumkage
E er to, der lader en tredje
fortælle historien om en
helt fjerde. Forfatterægteparret
Varinka Wichfeld og Flemming
B. Muus har endnu en bog un-
der udarbejdelse, Det bliver en
bog specielt for hundevenner.
Den kommer til at handle om
»Syltetøj« eller som det hedder
på engelsk, „Jame. »Jam« var
navnet på den prægtige schæ-
fer, der indtil for tre år siden
var højt estimeret medlem af
familien Muus, Gennem mere
end et liår var den ægteparrets
bedste ven, Det var en sorgens
dag, da den døde. Så kom „Pan-
da« — endnu et eksemplar af
racen, Det er ham, der nu får
æren af at fortælle historien
om sin forzænger. De to har
aldrig ker l men bog
sevel ud af det.
onlig-
anaen,
var en per
kon mere eller min-
"ligt dyr — en dejlig
le ham med hjem
ydafrika, og ligger han
begravet på den lille spanske
ø Ibiz Middelhavet, Vi glem-
MUUS er født i
Hendes mor var
[ gentlige op-
id í Ra-
mn, Her
bedste-
VV" RINKA
England
englænder. S
vækst fik hu
palio nær í
boede hendes
mo
mming B. Muus er køben-
havner, Han fik i sin tid en so-
lid købm uddannelse og var
i en á kke shipping-man bl.a.
i Liberia, I 1942 indtrådte han
i den engelske hær, hvor vi året
efter finder ham som løjtnant
i The Buffs. Med kaptajnsgrad
udnævntes han til chef for de
danske faldskærmsstyrker. Ved
krigens slutning havde han op-
náet rang af major í Hendes
Majestæt's hær. Forinden havde
han foretaget adskillige farvful-
de falds mshop over dansk
jord og var blevet optaget som
medlem af Danmarks Friheds-
råd.
Også Varinka Muus deltog
aktivt i modstandskampen. Der
kunne skrives bøger om deres
oplevelser ; de forbandede år —
og det er Jer naturligvis blevet
forlængst, Det meste er at finde
i Flemming B. Muus' debutro-
man fra 1950. »Ingen tænder et
lys. Forfatterskabet er siden
udbygget med et væld af krigs-,
rejse. og drengebøger.
> RT MUUS. har de kaldt
deres hjem i Virum, Det
er idyl i renkultur. En charme-
rende mellemting mellem en
sæterhytte fra Norge, et vel.
haverlandsted fra gamle Eng-
land — og et solidt fort-byg-
geri fra prærien i »guds eget
lande. Bjælkehus i to etager
med græs på taget placeret på
brinken af en lille sø. Der er
»palisader« af "aftehegn om hele
herligheden
Vi drikker en nice cup of tea
I få, korte pauser under nta-
lens forløb fornemmer gæsten
en stilhed, nar fleste
inder de
forhold ville kalde
varslende.. Her er den £
lig og stimulerende for sarte
storby-nerver nd imellem af-
brydes den af en »sprød kl
klang« — plejer man vist
at benævne der — fra en nær-
liggende kirke eller af kraftig
gøen fra unge hr. Panda. ”
I et fad på tebordet ligger en-
gelske ,Muffins«, nogle klatka-
gelignende tebrød. De er lavet
l
1
i
and!
'kke=
Varinka og Flemming B. Muus med trofaste Panda. De glemmer aldrig Jam - nu skriver de bog om hans
hundeliv. (Foto Per Wilmann)
HUN, HAN OG HUNDENE
af 2 kopper mel, 1 æg, 1 spskt.
sukker, lidt salt, 2 tskf. bagepul-
ver og 20 g smeltet margarine.
Alt blandes og tilsættes mælk,
til man opnår den rette grød-
agtige konsistens. Dejen klattes
ud på en vande og vendes, når
de første bobler viser sig. Klat-
størrelsen er ca. 7 cm i diame-
ter. Serveres med syltetøj til.
derom er
Muus
fornemste
arinka og Flemming
enige
Den er veltillavet, fri for
overflødigt sukker, og meget of.
te inc ver í den en ma
udmærkede frugter, som anven-
des med stor dygtighed.
— Og så gør italienerne noget
ud af serveringen, siger Flem-
ming Muus. Det er ikke som
herhjemme! Gu'bevares, når vi
afholder selskaber her i landet.
sker det med alverdens falbe-
lader, men ti! daglig .... Så
fs: ENSK mad hører til Eu-
V
+
sku' De se italienerne!
— Deres kalvekød er ganske
simpelt prima, og deres mad
som helhed betydeligt mindre
fed end den danske. Og så pyn-
ter det jo gevaldigt på ethvert
måltid, at der serveres vin til.
Det har de rigtignok lettere ved
under de italienske himmel-
strøg.
— Vil De rose den engelske
mad lige så højt?
— Aldrig!
af rare menn
kan gå an, mer
lægger de maden
Hvordan í ah
bærer sig að!
sk mad lavet
sker i rare huse
generelt øde-
derovre. —
den de så end
I VAD vilje De servere for
te venner?
Flemming B. Muus foreslår
uden tøven denne herreret:
Først suppe kogt på kalve-
skank. Den skal farves med
grøn frugtfarve og stå til afkø-
ling natten over, så den kan ser-
Deres beds
veres en smule stiv og overdrys-
set m
Efter
med
stede
stegt,
ed hakkede røbeder.
suppen artiskokbunde
hakket hønselever og ri-
champignon — og så hel-
sprød bedekglle med kru-
semynte-sovs Oven på dette en
miniature ostesuflé og en des-
sert lavet af halve appelsinskal-
ler fy
'ldt med vanilleis og dæk-
ket med et „lág: af varm ma-
rengs
ægte
rinka
br 18
Jeg ville lave en
engelsk plumkage! er Va-
Muus svar, Til den skal
2 kopver mel
170 g smør
170 g brunsukker
”
v Æg
250 g rosiner
250 g smyrnarosiner
500 g korender
170 g nommerans-skal
60 g hakkede mandler
60 g kirsebær, skåret í
stykker
1 tskf. bl. krydderier
%, tskf. nelliker
I tskf. karamel
1 spskf. kakao
14 spskf. natron
4 spskf. appelsinsaft
reven skal af 1 appelsin
1 tskf. vanille-essens.
3land smørret med Í kop mel,
Bland æg og sukker. Bland den
anden kop mei med krydderier-
ne. Hæld disse ting sammen og
g
mn
kom frugt, karamel og natr
som er opløst, i 1 spskf. varm
vand
3ages med 2 lag brunt ind-
paknings vir
time i en ikk€
Der skal neis
ovenpå, hvis det skal være
helt perfekt efter britisk stil,
også et lag glasur og godt med
kirsebær over
— Jeg kalder den »fødsels-
dagskagena. Laver den kun, når
der rigtig skal være fest ....
lars-e.
WEEKEND Q
TTT SS SDS SAN