sunnudagur 21. februar 1965síða 3

a Kliken er befængt med en form for højskole-sikkerhed NOTATER FRA NATUREN = R e har været fremme ALytee i de sidste 20 år, siger Elsa Gress VIS kvindens scivhævdelse bestar i at snakke manden ihjel, er Elsa Gress indbegre- … . pi bet af en ”låstrømpe, skrev en Hárke Cera . Fl kritiker fornylig, efter at for- . fatterinden havde forvandlet en planlagt radiodiskussion til en enetale, under hvilken hendes mandlige modpart nøjedes med at tilkendegive sin tilstedevæ- relse i studiet med enstavelses- ord. 7 I > „> Om lv 443 RINgesme ej rager CX Ef AR ASAÁ, D? er noget fantastisk pjat at tro, at offentlige di soner foregår 1 en tilsta intens ophidselse — før man indlader sig på sådan noget, har man da selvfølgelig forberedt sig, og det med at man skulle blive uvenner med modparten er helt hen i vejret. Nu gav det jo en uheldig start, at vedkom- mende snakkede langsomt jysk, 7 Halla 1 mens jeg snakker hurtigt kø- yde . benhavnsk, men vi gik da ud og spiste frokost bagefter og havde det vældigt hyggeligt. — Hygge er måske ikke det, man umiddelbart forbinder med HVA ,” . „- navnet Elsa Gress? AG / NA Pia ? — Man“ regner nu engang - Crl Vie med, fordi man optræder ud hjerteløst i en diskussion, er - 7 UV, man også privat uden hjerte. . NÆST AÐ — Når folk først har 3ann ry Avl = sig et billede af en, er de n ræ AE ATTER tet, der kan andre opfattelse re en bærer s leder ” Jeg behøver bare at ski novelle om en dreng, de juletræer ud, og st man med lys og lygte efter et camouflerct angreb. Se blot på Panduro — han forstår jo ikke en id af det, jeg skriver. — Et reaktionen helt ufor- skyldt? — Når jeg åbner munden, er det ikke for at jævne noget el- ler nogen med jorden, men hvis = lDete SGetr det er den eneste må c kan vinde gehør på. sá Scærk Oral vel gøres FAN SARadlzee — Ville det være imod Deres 24 394 ect natur at tie stille? | CJD 7 (rette — Jamen det er jo besynder- Ale. ligt — hvis manden er polemisk, regnes han for vilj } ka- , rakterfast, men hvis en kvinde -. NU MAND SI er polemisk, anses hun for at . være stridbar og rædselsvæk- kende — man synes nu engang ikke, at damer skal være sådan — det er uanstændigt, og som Kistrup så smukt udtrykker det: Man vil hellere have kvin- den om halsen end på halsen. Men det pudsige er nu alligevel, at jeg har vundet flere venn blandt de mænd, jeg har skældt 1 ud offentligt end omvendt. Fo De Dem som m — Jeg er da helt på re ne med, at der ikke « ge af min slags, og netop derfor bliver jeg vel i særlig grad ud- sat for en masse diskriminering og en masse kønsfordomme — hvis De vidste, hvor megen tid og kræfter jeg bruger på i m bøger at udjævne det, Eg] sagt — at for are og tivere — noget man aldrig ville for- lange af en mandlig forfatter, og noget som en mandlig forfat- ter aldrig ville kunne forstå, fordi kvinder har opdraget mænd til de idioter, de nu en- gang er. — Tænker De her på Deres kolleger ud i ånden eller på mænd i al almindelighed. — Den såkaldte litterære kli- ke består jo næsten udeluk- 2 weekEnND