sunnudagur 21. februar 1965síða 4
‹ fyrra síða allar 35 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
kende af store, rare, overvitamf-
niserede mopsedrenge, der gør
timgse utilgængelige, for at de
kan leve af at gøre dem for-
ståelige for andre. De tror, de
er pionerer, skønt det, de stár
for, har været fremme i de sid-
ste 20 år, og de et befængt med
en form for højskole-selvsikker-
hed — en slags tro på, at de er
udvalgte budbringere, men man
må jo håbe på, at de selv kom-
mer til at betale gildet, når den
tid kommer,
— De vil gerne se færre mop-
sedrenge omkring Dem?
— Misforstå mig nu ikke —
jeg synes, det er udmærket, at
de er her. Det, jeg er gal over,
er, at de terroriserer læserne —
at der kun er plads til det, de
synes er det eneste saliggørende,
og så har læserne bare at rette
sig efter det. Det er en slags
der ofte ikke har andet at
byde på end varierende former
for sengegymnastik,
hetz,
behagelige und-
g har jo både mere
hjerne end de fleste,
rken han eller Panduro
erer sig for kvinder —
jeg ved faktisk ikke, hvad de
stiller op med deres koner —
af en eller anden besynderlig
grund »s de kun det er mor-
somt at skrive om drenge og
piger under 14 år, og derfor bli-
ver d hele en slags »Hare
hop«, hvor de ikke kommer ud
af stedet
— Det {ldes máske, at
kvindernes
virker uin
terne?
såkaldte frigørelse
pirerende på forfat-
men hvad er det også
toget sludder med, at kvin-
for
re end mændene? Og alt det der
med, at vi skal lave kvindekunst
og rigtig vise, at vi kan det hele
til fuldkommenhed? Det græn-
til kønsnationalisme! En
sme, der er lige så far-
den, der inddeler jøder
i grupper i
saraie
po: HENNINGSEN mener,
verden ville se bedre ud,
hvis kvinderne stod ved roret.
T
— Ja, jeg ved godt, at søde
Poul Henningsen går vældigt
ind for den s men jeg tror
ikke på det — udsigten til et
kvinderegime forekommer mig
frygtelig. Kvinderne er jo ikke
por bedre end mændene — de
ur de samme uheldige egen-
skaber, og den eneste forskel
er måske kun, at disse er blevet
holdt nede i langt højere grad
end mændenes. Og alt det der
med, at vi skulle være mere
følelsesfulde er det rene slud-
der — vi lever op til den følel-
sesfuldhed, som mændene har
udstyret os med, det er det hele.
— Af to helveder foretrækker
De altså mandens?
— Jeg tror faktisk, at tilvæ-
relsen i et kvi. desamfund ville
blive prosaisk, kedsommelig og
fantasiløs, men selvfølgelig er
der ingen tvivl om, at kvinder-
ne kunne tiltvinge sig magten,
hvis de virkelig ville — ved et
kup for eksempel
— Det påstås, at man ved et
kvinderegime kunne undgå krig.
— Scivfølgelig spiller det rent
bialogiske ind der — og mens
kvindeene føder børn, ville de
spo
Elsa Gress: — Når folk først har dannet sig et billede af én, er der intet, der kan ændre det ...
jo nok protestere mod krig, men
for det første føder de jo ikke
hele tiden, og for det andet tror
jeg, at de sagtens kunne over-
tales til at sende deres afkom
ud på slagmarkerne, hvis det vi-
ste sig såkaldt nødvendigt —
det har man jo set før.
DS højt besungne moderkær-
A“ lighed?
— Jeg bliver helt blå i hove-
det, når jeg hører alt det vrøvl
om, at fordi en kvinde kan føde
børn, egner hun sig også til at
være moder. Der er lige så
UC
PF A FNV /p=
mange fædre, der ville være
gode mødre, hvis de ellers fik
chancen — den nuværende ord-
ning er uretfærdig, ikke mindst
i tilfælde af skilsmisse, og det
eneste håb for fremtidens ægte-
skab er sameksistens.
— Hvad er prisen for at have
sine meningers mod?
— Den, der stikker hovedet
ud i et lille land skal kanøfles
— Rifbjerg kalder mig Sørøvel-
Jenny! Men jeg tror ikke det
udelukkende kan undskyldes
med, at Danmark er lille — det
kan heller ikke være den be-
beskedenhed —
snarere en slags åndelig fladhed
rømte danske
blandet med en besynderlig
form for havesyge, hvilket bl.a.
riser sig i, at vi har så frygtelig
travlt med at begrave de store,
Jænge før de er døde. Mens an-
dre landes store sidder i hæder,
behandler vi vore som cykel-
tyve, og selv jeg møder faktisk
mere fjendtlighed, end jeg bry-
der mig om.
— Det kan vel ikke være
lutter fjender, der kommer
strømmende til Glumsø?
— Nej ... men fjendtligheden
findes blandt dem, der tror, jeg
går i en konstant tilstand af ag-
gression, og at jeg som følge
deraf er frustreret, afsporet
OSV., OSV.
— Det synes hverken Dreyer
eller Poul Henningsen?
— Det besynderlige er fak-
tisk, at selv om Dreyer og P. H.
stár hinanden sá fjernt — de er
faktisk sá fjernt fra hinanden,
at de ikke engang et modparter
— har vi det vanvittig hyggeligt
sammen, og jeg sætter stor pris
på dem begge to — hver for
Sig ísi te
— WEEKEND 3