sunnudagur 21. februar 1965síða 4

kende af store, rare, overvitamf- niserede mopsedrenge, der gør timgse utilgængelige, for at de kan leve af at gøre dem for- ståelige for andre. De tror, de er pionerer, skønt det, de stár for, har været fremme i de sid- ste 20 år, og de et befængt med en form for højskole-selvsikker- hed — en slags tro på, at de er udvalgte budbringere, men man må jo håbe på, at de selv kom- mer til at betale gildet, når den tid kommer, — De vil gerne se færre mop- sedrenge omkring Dem? — Misforstå mig nu ikke — jeg synes, det er udmærket, at de er her. Det, jeg er gal over, er, at de terroriserer læserne — at der kun er plads til det, de synes er det eneste saliggørende, og så har læserne bare at rette sig efter det. Det er en slags der ofte ikke har andet at byde på end varierende former for sengegymnastik, hetz, behagelige und- g har jo både mere hjerne end de fleste, rken han eller Panduro erer sig for kvinder — jeg ved faktisk ikke, hvad de stiller op med deres koner — af en eller anden besynderlig grund »s de kun det er mor- somt at skrive om drenge og piger under 14 år, og derfor bli- ver d hele en slags »Hare hop«, hvor de ikke kommer ud af stedet — Det {ldes máske, at kvindernes virker uin terne? såkaldte frigørelse pirerende på forfat- men hvad er det også toget sludder med, at kvin- for re end mændene? Og alt det der med, at vi skal lave kvindekunst og rigtig vise, at vi kan det hele til fuldkommenhed? Det græn- til kønsnationalisme! En sme, der er lige så far- den, der inddeler jøder i grupper i saraie po: HENNINGSEN mener, verden ville se bedre ud, hvis kvinderne stod ved roret. T — Ja, jeg ved godt, at søde Poul Henningsen går vældigt ind for den s men jeg tror ikke på det — udsigten til et kvinderegime forekommer mig frygtelig. Kvinderne er jo ikke por bedre end mændene — de ur de samme uheldige egen- skaber, og den eneste forskel er måske kun, at disse er blevet holdt nede i langt højere grad end mændenes. Og alt det der med, at vi skulle være mere følelsesfulde er det rene slud- der — vi lever op til den følel- sesfuldhed, som mændene har udstyret os med, det er det hele. — Af to helveder foretrækker De altså mandens? — Jeg tror faktisk, at tilvæ- relsen i et kvi. desamfund ville blive prosaisk, kedsommelig og fantasiløs, men selvfølgelig er der ingen tvivl om, at kvinder- ne kunne tiltvinge sig magten, hvis de virkelig ville — ved et kup for eksempel — Det påstås, at man ved et kvinderegime kunne undgå krig. — Scivfølgelig spiller det rent bialogiske ind der — og mens kvindeene føder børn, ville de spo Elsa Gress: — Når folk først har dannet sig et billede af én, er der intet, der kan ændre det ... jo nok protestere mod krig, men for det første føder de jo ikke hele tiden, og for det andet tror jeg, at de sagtens kunne over- tales til at sende deres afkom ud på slagmarkerne, hvis det vi- ste sig såkaldt nødvendigt — det har man jo set før. DS højt besungne moderkær- A“ lighed? — Jeg bliver helt blå i hove- det, når jeg hører alt det vrøvl om, at fordi en kvinde kan føde børn, egner hun sig også til at være moder. Der er lige så UC PF A FNV /p= mange fædre, der ville være gode mødre, hvis de ellers fik chancen — den nuværende ord- ning er uretfærdig, ikke mindst i tilfælde af skilsmisse, og det eneste håb for fremtidens ægte- skab er sameksistens. — Hvad er prisen for at have sine meningers mod? — Den, der stikker hovedet ud i et lille land skal kanøfles — Rifbjerg kalder mig Sørøvel- Jenny! Men jeg tror ikke det udelukkende kan undskyldes med, at Danmark er lille — det kan heller ikke være den be- beskedenhed — snarere en slags åndelig fladhed rømte danske blandet med en besynderlig form for havesyge, hvilket bl.a. riser sig i, at vi har så frygtelig travlt med at begrave de store, Jænge før de er døde. Mens an- dre landes store sidder i hæder, behandler vi vore som cykel- tyve, og selv jeg møder faktisk mere fjendtlighed, end jeg bry- der mig om. — Det kan vel ikke være lutter fjender, der kommer strømmende til Glumsø? — Nej ... men fjendtligheden findes blandt dem, der tror, jeg går i en konstant tilstand af ag- gression, og at jeg som følge deraf er frustreret, afsporet OSV., OSV. — Det synes hverken Dreyer eller Poul Henningsen? — Det besynderlige er fak- tisk, at selv om Dreyer og P. H. stár hinanden sá fjernt — de er faktisk sá fjernt fra hinanden, at de ikke engang et modparter — har vi det vanvittig hyggeligt sammen, og jeg sætter stor pris på dem begge to — hver for Sig ísi te — WEEKEND 3