sunnudagur 21. februar 1965síða 6

Af HOLGER IISAGER FRITÆNKER D? er en fri- føler ingen trang til at tær af det antaste deres egne synspunkt i , man e med tvivl og problematik. Der uden f i S- har jo til al tider været en skab var noget, der ste ede udbredt tendens til at fore- Sin Ik om både forvildet og trække det gnidningsløse og fortal i selvreifærc hygsomme — også hvad menin- > Q ger angar. e roi ar le M NGE taler med beundring ng e om mennesker, der har n kk€ fundet et »ståsted« og har kul rf medynk eller mis til overs . ; for folk, der ski meninger, land He nár de er kommet”ud over teen- land en ideallor ng om, at + ag OR ae fo , age årene, I er som om en vi alle er »fritænkere«, og det fortsat udi ng og deraf føl- har virket som et driv fol gende ændrede synspunkter tkke er helt stuerene. Vi kender den umådeli argelse, specielt forud for et valg, over for personer, som har skiftet politisk mening digt tænkende væsner. E (med undtag lse af dem der overdriver jeg? Er det kun i har sluttet sig til ens eget! Par hyldes*talerne. at vi lader som ti, naturl SViS). Nok er vi frie om Vi tror det? folk, men Gud fri os for at no- gen går hen og misforstår si- tuationen og tillader sig at tæn- uøkene ser det noget ke uden for básen, nár de er voksne ser de! oget + ri rær ritæ R r 6: p 4 1 i 1 Ti i ] F kommet til skels ár og alder. vil være »fritænker«. Trods al VERKEN i hjem, skoler, MO ikke vi skulle tale min- er ved off.cielle og andre lej eder, hvor vi mer mmen for at prise os selv og vores ånds re tror også, at vi vore børn og unge til 1 sprogbloms 93 E rledes ud. Det kan pá- den sn: frihe ar det ikke lent 1 ! den snak om frihed, er det ikke højskoler eller gymnasier re bevæget om frihed for # a r > fiornsv EM rar Á ; NÁ gro. på ÁR KAL vi følge vore høje fri- tue på SSR ei er det re g len, at man gen Loke og Thor og alt det andet punkter end før, og at den S heds dealer bør meninger age A ustændir s + rd g nemgár det religiøse, politiske, brages og fri for selvros F Ann = á pr i ar ASE SEIVSLÆNUIE STIHIS: sociale og kuiturelie stof ved gøre meget mere r, at demo- dannes på k 5 af viden om Kundskaber, det ved man at fremlægge alle hovedsyns- kratiet breder si ra det poli- facts og forskellige anskuelser, hvad er — tror man da. At me- punkterne og derefter opmun- tiske krafifelt til resten af sam- som man bearbejder, hvorefter get af det, som går for at være trer eleverne til selv at tage fundet — og først og fremmest man vælger eller former sin viden, er højst diskutabelt, op- stilling gennem diskussioner og til opdragelsen? egen opfattelse. Men hvor man- — lyses alt for sjældent. Viden og personlige overvejelser. ge gør sig den ulejlighed? færdigheder kan bruges i er- De fleste steder giver ingen 1 ebærer ikke Mens vi kan få al mulig bi- hvervslivet og karrieren. Men systematisk træning i at argu- modstand mod under- stør stand, hvis vi uden videre selvstændig meningsdannelse? mentere for og imod en opfat- lse og okkupation men g bevægt end vrøvl vil slutte os til en af de Nåh ja, der er jo lige det med telse og vurdere det enkelte lige så svært: at give en- a dskillige af ym religiøse og politiske anskuel- demokratiet, men det er jo kun argument. Kun undtagelsesvis ancen for at etablere år »overtaget« de r, ser (gratis brochurer etc.), er ter kommer politikerne anses tænkeøvelser for noget sig som selvstændigt tænken- , jer er veisete i set det ikke sá nemt for den, der | synes mange at mene. væsentligt i opdragelsen. de væser ser ire laver, er den kunst, VISmGRRB end n laver selv, Den være sig É g, den er dog bedre nok så fordi 1 har stået i forhold til den, hvis jeg må udtrykke tan. Man kan ikke leve på andres mænd og man kan e nøjes kunster andre går rundt og finder på. Derfor skal jeg for en gangs skyld undlade at gøre opmærksom på nye | gs | krussedulier | kunsthåndvær- | ( ket og i stedet vise et billede ut tre redskaber, som brugt på den rigtige måde, kan give sto- | re fornøjelser. | De tre penne på billedet er | videnskabens sidste landvin- ding. Hovedprincippet i dem alle er, at farven løber ud på papiret, gennem en spids af | glasfiber. De to af pennene | »kører pá: vandfarve, den | tredje indeholder, og oser af i benzinfarve. Alle pennene er | japanske, men af vidt forskel- | ligt fabrikat og kvalitet, Den | ene af vandfarvepennene (1) er | tænkt til børn, og kan købes Í store æsker med tolv forskel- lige kulører, men i virke!:ghe- den egner den sig kun dårligt til formålet, og er forbløffende skrøbelig. Faktisk tåler den vand i den for at bløde farven ritet. Brug den med måde, og ikke at blive trykket mod pa- op, men resultatet blev, at en hold den fra børn. piret, men skal føres let og ele- lille parafinprop som s.dder Benzinpennen (2) er bedre Vi ikke vaskes af, men de kun fås i rød, blå og sort, men smitter glimrende af i en stor- der kommer flere farver. Den er velegnet til børn og kan | gant, og det gad jeg nok se et over pennens hoved smeltede egnet til ungernes grove be- Den tredje (3) og tilsyn bruges af voksne i stedet for | fornuftigt barn gøre. Yderme- (eller hvad ved jeg) og al far- handling. Dens ds er mere dende spinkleste af de tre pen- fyldepen. Det gælder imidler- | re har den en tendens til at ven løb ud. Den er altså vand- robust, og farverne er stærke ne, er både den mest robuste tid for alle pennene, at de kan | <q tørre ud, og er ofte halvtør al- opløselig, men jeg kan bevidne, og flotte. Til gengæld er de (benzinpennens spids flækker købes enkeltv for ganske få t få næsten umulige at få af tøjet, nemt, eller er måske flækket kroner, og måske er det bedst lerede når man køber den. Mi- at den er næsten umulig at fi til allerede, når man køber den) at prøve sig fr ne børn som elsker at reparere af tæpper, gulve, møbler og tøj. hvilket har fået smarte folk til 1 1 til man fin- | ting, tog toppen af en sådan Denne pen har opnået en hel at kalde dem egnede til stof- og den som giver den mest der den type som passer en Í 1 . R p 1 én 1 4 , Er | udtørret on og hældte lidt uforljent og uforståelig popula- tryk, Det er de ikke, — de kan præcise streg. Den kan endnu bedst, TW i] [4 6 t t | i | | |