sunnudagur 21. februar 1965síða 7

ten De havde deres egen meget enkle livsfilosofi Ef helt deres egen måde at lee livet på (PELLE KISS TAKTU ELNIESMED 9 . o o — og så blev de pludselig sat på en hård prøve Fot: PER WILMANN å RRRRR — hold da op med debrikse i et skrabet, halvn«e — Det kommer det til. Jeg — Jo — navnlig ude på lan- A det spektakel. Jeg sover! gent interiør — og hvem ved kompøn rer. det. Den kunsthandler, der hår Hører du. Jeg sover, mand. om ikke også appelsinkasser en — Nå, sagde Norma mine billeder med rundt, siger, Troels fortsatte uanfægtet. dag bliver den store arkitekt- lelge dukkede frem bag fi at jo længere, han kommer ud Han kunne ikke drømme om at mode. Væggene var tapetseret hænget igen og oplyste, at der på landet, des nemmere kan lægge guitaren fra sig, om så med malerier alle af den kun var rugbrød i huset, sá han sælge mine tage. Derude Helge protesterede aldrig så samme kunstner! Det er den Norma måtte tage til takk« kan de se poesien i storbyens meget. Ikke i dag. Han var i fordel, en maler har, som ikke — Gir I ikke rundstykker? tage. Så kan det godt væ at sin gode tet. Men det var Helge sælger alle sine billeder. Han spurgte hun. naturen rager dem en fjer, men ikke. Han skulle være glad for, har noget at på væggen. — Spørg kassemesteren. det skal du ikke spekulere over. at han havde fået lov til at Der var to senge i værelset, I Kassemesteren rystede på ho- — Det gør jeg heller ikke, sove en halv time længere. den ene T i den anden vedet. — Beklager, men der er sagde Norma. Hun stirrede på — Se nu at komme op, svare- Helge. rt hårtop, der stak ikke mere tilovers til fornøjel- et par non-figurative billeder, de Troels. Det er fredag, min op fra d) ved Helges side, ser. der hang på væggen mellem herre. røbede, at han ikke var alene. — Vi kører med et lidt stramt tagryggene Og det ( Grynt. Eneste kom- Han hcvde truffet hende afte- budget, oplyste Helgc krimsk“"ms, hvor kan du mentar fra den anden seng. nen í forvejen, og det er vel i — Ræk mig min taske. Det det? — Det er fredag! Stemmen grunden forklaring } ka' være, jeg har. gir mor — Dem sælger jeg ikke, var myndig. Det var en ordre. Helge pegede ned pá hártop- her. rede Helge og blev varm Han prøvede stadig på at pen. — Du glemmer, at jeg Helge rakte kende tasken. — let. Man sælger ikke sin trække tiden ud. — Er du sik- en gæst, sagd« han. Man kan da Vi er altså ligegl sagde han, — Er det din sjæl? ker? lød en ulden, søvndrukken ikke gi' sig til at arbejde, når men køb til dig . krimskrams?! røst fra dynens varme hule. man har gæster! — Sludder, jeg køber da til os — Et menneskes sjæl er ikke Fuldkommen sikker. Ellers roels svarede ikke. Ved at allesammen. Jeg tror og! der så ligetil at forstå sad jeg vel ikke her og arbej- orere undskyldningen viste kan blive til wienerbasse! — Maler du kun hustage og dede. , hvad den var værd. — Ikke til mig, tak, kom det sjæle? Argumentet var vanskeligt at | Norma blev somt vækket henne fra Troels. — Jeg har engang malet et imødegå - i hvert fald for en sat ind i situationen. Selv — Han er asket, forklarede billede, som jeg kaldte »Arbcej- søvnig mand. for en kunstner er der noget, Helge. de«. Det forestiller nogle mænd Helge stak næsen fr« der hedder arbejde og pligter. — Har han dårlig mave? med trillebøre. Det blev købt af liserede al sin viljes g Det måtte hun forstå. — Nej, han bryder sig bare et museum i provinsen. kæmpede sig op til bevidstke- Hun forstod ke. Kunne en ienerbasser - Gud, er du pá museum? Í dens klare erkendelse af. at det | ) 'irkelig ikke snuppe — Nå! Men kan du ikke godt Norma så på ham med ærefrygt. H virkelig igen var blevet fredag. | € fl Vidste en li" sådan en varm wienerbasse — Så har du virkelig talent? H — Jeg hader fredag, sagde | } ikke, at der er andet til morgenkaffen? | — Sja-eh. id han ) — Oprigtig talt, det op- — Norma nikkede mod Troels 14 hidser mig ' gt står — Har han også talent? } AROELS sad hal sen. | Kk den på t« Helge bekræftede, at Troels i gen med sin fu bet } — Te! Hun som var en talentfuld guitarist Han i dede med sit tema r ikke | Pol om det havde væl | I niak komponerede fin guitar-musik i ret mange, der ka guitar sti us. sat I na eh kan I drikke ed Une pr elste elever, men kun fl ste ér ér Á hi Á Ra ei es — I med jeres fredags-pjat, havde komponeret, var blevet Det at | I +, udbrød Norma irriteret. Hvis Í sengen. Den eneste ulempe om na en | midt arbejdede hver dag, kunne I var, at blyanten, som han brug- a LA . ke te er Á måske virkelig drive det til te I at nedskrive akkorder Helge sukkede dybt. Når noget problem. get. med, var tilbøjelig til at for- det kommer til stykket, sagde - Vi ka' jo ikke allesammen — kan vær« putte sig Á n, sá tror jeg, du er arbejds- ha' dárlige maver, vel, kom det igde Troe henne fra sengen krinkelk1 ] i en forurettet tone fra Norma og ledte efter sin blyant være ret - Jeg holder bar at vi Men, lad mig så prøve det med — Der er ikke noget ondt i — Jeg passe vores fred te-vandet — og rugbrødet med at være doven, sagde Helge. Har Helge af Nor spurgte: Hvad er i himlens navn. du tænkt over, at dovne men- den skulle have overhørt er- det for noget med den fredag? nesker gør aldrig fortræd. Når klæringen. - Det er vores arbejdsdag, ELGE stod halvt påklædt verden er blevet styrtet ud i — Alt dit vrøvl, vrissede forklarede Hel De fleste foran staffeliet og bet! ulykker, skyldes det altid Troels og ledte efter den for- mennesker har fast fridag, tede det billede, han var be- mænd, der har været forbandet bandede blyant. En dag om men vi har en fast arbejdsdag. gyndt på sidste fredag. Så vend- energiske. I dag har alle men- ugen skal Jo arbejde. te han blikket mod vinduet og nesker så travlt, og menneskets — Jeg ka' ikke li' den måde, TORMA satte sig op i sen- så ud på de af vind og vejr og værdi måles ved dets flid alene. du siger det på. Det lyder, som gen med et måbende ud- tid medtagne teglstenst: . der HAN GAV SIT LIV FOR DEN om du henrykt accepterer vil- k, og det var ikke langt fra, tegnede sig som forvitrede GERNING, DER SLUGTE AL- kårene og gladeligt indordner | at hendes stemme rystede af | bjergtinde-formationer LE HANS KRÆFTER, står der lig. | forargelse, da hun sagde: - | — Jeg kender snart hver en i nekrologen. Og det regnes for Nok med din kværuleren. Gud, arbejder I kun én dag om teglsten, sagde han. Hvor man- at være den højeste anerken- Se nu og komme op. ugen! ge gange har jeg malet de tage? delse, man kan gi' et menne- I det samme fandt han blyan- Akkurat, nikkede Helge og — Mindst 100 gange, mente ske. Troels og jeg er ikke med ten, og det var han glad for. kød dynen tilside, idet han Troels. på den. Vi er dovne. Positivt og mens han svingede benene ud på gulvet. — Hvorfor gider du blive ved dovne. Vi har fundet ud af, at gjorde det, lykkedes det ham at — Sådan et par dovenlaser! og male dct samme, spurgt« man kun skal arbejde for at at han ville ha' kon- - Ja, sådan nogen som os Norma og kiggede ud af vin- leve og ikke omvendt. et staffeli, der kunne træffer man ikke mange af nu duet, som om hun ventede, at — Nå, sagde Norma, men I anbringes på sengen ligesom en om stunder. Men i dag skal vi hustagene ville give hende sva- kan jo også gøre, hvad I vil. læsepult. Troels hørte kun det altså arbejde. Jeg er ked af, at ret. Helge fortalte om den gang, halve af, hvad han sagde, dels jeg må smide dig ud. — Det er aldrig det samme, han og Troels mødte hinanden. fordi folk taler meget utyde- - Du gir vel morgenmad? svarede Helge. Hver gang op- De havde slået deres pjalter ligt, når de samtidig gaber, og spurgte Norma. dager jeg nye detaljer. Hver sammen og opmuntrede hinan- dels fordi nu skænkede — Ja — jo — selvfølgelig. Så- time på dagen — efterhånden dens dovenskab. Med det resul- guitaren sin fulde opma om- dan er vi heller ikke. som solen flytter sig, og belys- tat, at deres liv flød. Hver gang, hed Helge rejste sig, kløede sig ningen ændrer si! forandrer pengene slap op, var de rent til mellem skulderbladene og tøf- motivet sig. De her gamle tage rotterne, indtil der kom penge ERELSET sá ud, som man fede så om bag et forhæng, med deres forvitrede tagsten igen. Så var det, at Troels kan vente det af ct le hvor han satte vand over på et ejer en rigdom af oplevelser. fandt ud af, at der måtte være se, der beboes af to boheme- primusapparat. Alle de brud og skævheder. Jeg en plan i deres tilværelse. Der kunstnere, som ikke bekymrer Norma blev liggende og kig- bliver aldrig færdig med dem. måtte indføres en fast arbejds- sig om hjemlig hygge i tradi- gede lidt over på Troels, der Se, en symfoni af linjer og hak- dag, så der kom hold på det tionc!, borgerlig forstand. Men tilsyneladende helt planløst ker. hele. Fredag blev valgt som det kunne være iige sá hygge- klimprede på sin guitar. — Jeg forstår ikke, at. der er ugens arbejdsdag, og det var et ligt som mange moderne stuer — Det lyder ikke godt, med- | nogen, der vil købe et billede system, der fungerede fortræf- med deres ejendommelige sid- delte Norma, af nogle hustage, sagde Norma. | feligt. Fortsættes side 8