sunnudagur 21. februar 1965síða 8

— Kan du læse? — Næh, — Ja, sá må vi altså til at lære det. „.. 20r der står selv her i avisen ... at det er for galt med alle de KUN OM FREDAGEN FORTSAT FRA MIDTERSIDEN — Takket være Troels' stål- satte karakter, sluttede Helge. Kedlen fløjtede, og Helge for- svandt om bag forhænget. — Hvad bestiller I så alle de andre dage? spurgte Norma hen til Troels. Han sænkede guitaren og så forbavset op på hende. — Be- stiller? Vi lever! Og vi mærker, at vi lever, for vi har tid til at mærke det. Vi udvikler en be- lstand, i hvilken ver- d bliver oplevet. Vi og fornemmer en er meget værdifuldt. er, filosoferer, verdensgåder- aktivitet. Men kab, som nyder ing et moderne samf jo ikke fremvise re- vor aktivitet heller ikke e penge lyst og Nu på sit begyndte - I er et par slemme origina- to, sagde Norma. ler begge brød, da morgenposten agte et brev, adresseret til ham. Afsenderen var et bryggeri i provinsen. — Læs høit, forlangte Troels. Meddelelser fra bryggerier må betegnes som fællesanliggender. Helge læste: »Jeg havde for- nylig lejlighed til at se Deres dejlige billede ARBEJDE. Den livsbekræftende arbejdsglæde, der strømmer ud fra billedet, gjorde et dybt indtryk på mig. Jeg indbød den samlede besty- for vort bryggeri til at bese billedet, og man var enig med mig i, at De ville være den | | var ved at skære rug- b Aler reise WEEKEND A-FXRESSENS SØNDAGSTILLÆG Adresse: Nr Farmagsgade 49 København K TIL Centrai 13 95 Redigeret at: Robert Corydon Lay-out: Kal Hansen Redaktion: Claus Becker tansvarhavende) Harry Rasmussen og Hans Rishøj 8 WEEKEND rette mand til en opgave, som jeg hermed har fornøjelsen at indbyde Dem til, og hvortil vi længe har søgt den helt rigtige kunstner«. Troels og Helge udvekslede alvorlige blikke. Norma slog begejstret hænderne sammen. — Nejjjj, udbrød hun, en stor op- gave til dig! lelge læste videre: »I vor tap- pehal har vi en stor nøgen væg- flade på 180 kvadratmeter, som vi ønsker dekoræret med et mo- tiv, der på en el : er anden måde ÆSTEN ingenting er som N i gamle dage mer, sa'e min far i morges, fordi nu har onkel Nulle i Grenå brandmand i 100 år snart, og nu kommer han nok her over været på kursus, fordi han ska' vær" frømand og røjdykker og køre med kranvogn, så han måske ikke har tid te' og vær" hver- ken smed eller rørligger mer". Sá ka' han bo hos os, sa'e min mor, fordi vi kommer alle tider derover te' ferien og jul og påske måske i år, hvist Jenny si'r det. Og vi er lige ved Enghavevej så han ikke ska' med sporvogn og S-tog og kommer galt af og for sent te' brandalarm og ikke fár lært noget og ta' med hjem te' Grenå. Bare han klarer den, sa'e min far, for nu er tiden gået og det ikke mere med og hive i håndsprøjten og drikke kaf- fepunser med bønderne og rense deres ajlebeholdere for skit og travler med sugekur- ven gratis. Går ikke mer'. Ka de ikke klare ildebranden, ringer folk sgu' te' Falck for og bli'e reddet på abonnement. Det brander da ikke altid i såd'n en lille køn by, sa'e min mor. Brandmændene ska' da osse passe deres have og ar- bejde, og konerne er glade fordi de er hjemme og ikke ude og svine sig te' og få har forbindelse med ølbrygning, men ellers har kunstneren frie hænder. Jeg beder Dem snarest sætte Dem i forbindelse med mig, så vi kan drøfte sagen, idet jeg dog allerede her skal oplyse, at vi vil tilbyde Dem et hono- rar på kr. 25 — at betale med halvdelen straks, og resten, når opgaven er tilendebragt«. — Står der 25 kr.? spurgte Troels. — Lad mig se — næh, det et 25.000 kr. — Jeg kunne heller ikke for- stå det, sagde Troels. — 25.000! hvinede Norma. du ikke helt ude af det? — Næh, hvorfor det? — 25.000! Det er jo fuldstæn- dig fantastisk! 2, det er mange indrømmede Helge og Er penge, nikkede analfabeter. eftertænksomt. Jeg aner ikke — Jeg har overhovedet ikke engang, hvordan 25.000 ser ud. tænkt på at modtage det tilbud, Hvor meget fylder sådan en svarede Helge roligt. sum egentlig. Jeg mener omsat i noget håndgribeligt. Troels sagde: — Du ved, den lille dåse sild, vi købte forle- den. Den kostede ca. 1 krone. Forestil dig, at du købte 25.000 dåser og stablede dem op her í værelset, sá har du et billede af hvor meget 25.000 kr. fylder. — Ja, for pokker. Kunne de overhovedet være her, alle dá- serne? — Jeg tvivler, sagde Ti0« Bordet og sengene måtte i hver fald ud. Norma stirrede vildt fra den ene til den anden. Der var pa- nik i hendes øjne, da hun spurg- te, om de havde tænkt på at købe sild for pengene. alle brandsår og håret helt svedet i kanterne, fordi hjelmen hænger derhjemme i gangen. Her ovre kommer han sgu ikke te' brand, sa'e min far, fordi det bar' huse te' 4 sal og Bellahøj og rådhustårnet. Vi ka' ikke ha' han går og bli'r smadder svimmel og ve hjem midt i det hele med røj- dykkerdragt på og invitation te' frokoster og middage med brandchefen og dejlige tele- fondamer. Han kommer i mor- gen med Hundestedfærgen. Så ska' vi allesammen ned og hente ham på banegården, når han kommer op ad trap- pen. Så tror han nok her er marked, når han ser alle de mennesker, der ska' med linje 16 og står og glor på Friheds- støtten, sa'e min mor. Det bli'r skægt. Og på søndag er det faste- lavn, sa'e min far. Sá ka' han måske fá præmje og bli'e tøndekonge nede i gården, hvist han ta'r sin hjelm på og si'r lissedan som når der ud- rykning i Grenå. erasmus. — Er du vanvitig? skreg Nor- ma. Siger du nej til 25.000 kr. — Ja, uden at blinke. Min fri- hed eller min dovenskab, hvad du nu vil kalde den, kan ikke købes for hverken 25.000 kr. el- ler noget andet beløb. Heller ikke den erkendelse, vi er kom- met til, at penge er roden til alt ondt. Vi ved, at vi er lykkelige uden de penge. Men vi ved ikke, om vi bliver lykkeligere med dem. Det er sådan vore livsfilosofi. NR gik tre skridt tilbage 1 og sá på dem, som om de var fa — I er fra forstan- den, sag: un. Jeg er ramlet i i to sindssyge. Jeg havde { "ig turdet gá med dig hjem i aftes, hvis jeg havde vidst det her. Jeg har været alene med to sidssyge hele natten. skuldrene. Så ngekanten le i brevet jeg svare h Hvis jeg bare kke er interesseret, Helge trak på satte h sig på an summen, og så er zde han: — Skriv, at Gu kan påtage dig opgaven, fordi du er ivrig og organiseret afholdsmand. Deri ligger, at du er medlem af en afholdsloge, måske endda for- mand. Helge grinede ved tanken. — Det er en god idé, sagde han Det er et standpunkt, han må re- spektere Han så hen på Norma. Hun var ved at tage sin frakke på. — Går du? spurgte han. — Ja, jeg vil ikke være sam- men med sådan et par gale mennesker, råbte hun. — Jamen morgenmaden. Den er færdig nu. — Jeg skal ikke nyde noget, Jeg har fået nok. . Og så smækkede døren efter hende. — Hun var ellers meget sød, sagde Helge. — Hun var dum. Hun forstod ingenting, erklærede Troels. — Nu skal vi have vores te, sagde Helge og rejste sig Troels lagde guitaren tilside og steg ud af sengen. Helge skar rugbrød igen og satte der- efter to kopper frem. Pludselig vendte han sig mod Troels. — Du, sagde han, oven på den her forskrækkelse, sku' vi så ikke — — Hvad er du nu ude på? spurgte "roels mistænksomt — Jeg er slet ikke i stødet I dag. Efter det her pengevrøvl. — Det kan såmænd godt være, vi ikke får bestilt så meget i dag, medgav Troels. Vore cirk- ler er blevet forstyrret. Godt, så lad os for en gangs skyld Da de sad ved teen, sagde Helge: — Er der noget så vid- underligt som sådan ganske uventet at få en fridag —?