sunnudagur 21. februar 1965síða 9
‹ fyrra síða allar 35 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
SR KUFFERTEN FULD AF OPSKRIFT”
OGLE rejser ud for at samle ) j 1
— r 1 a r ol VA
indtryk, Direktør Richard blæk pr itte! 3 ) i!
á SSPrU''t er J«
Christensen, Frascati, rejser ud Så má Det
for at samle madopskrifter. kall: gr ha pt
Han er uddannet kok. Men det Men F.PEN ' á
afholder ham ikke fra at lave Sy ren en Sú
mad, når han har fri og er på je Det , r eh
hjemmebane. får p f "Þá 6 | á: :
t ve A gnon. O 2 er
— Man skal kunne lide det,
man beskæftiger sig med, siger
han. Navnlig nár man beskæf-
tiger sig med mad. Ellers er
de! hel ler ikke ar der kan
,
lide det. Jeg har ikke én livret
Jeg har et par tusind! n h
Danskerne er blevet mere á í
internationalt minded, nár det den brede «
ler mad? |
- Ja, stort set. Men der er Í nyre
mange danskere, som under 1lammeiev«
rejsen sydpå søger hen til ste- h í Pi
der, hvor der rveres I nyr«
mad. Og når de komm sammen mt
siger de hen, hvor der D í
italiensk mad. salv:«
på
YICHARD CHRISTENSEN er ]
i Deer aget i den for en re- stammer í
stauratør rigtige atmosfære. É og muliet sy
Hans far var salgsinspektør på |
bryggeriet Sijernen, Selv kom þá ; An
: ; þá es i en middel-
hin i kokkelære i Tivolis Di- i 5-40 nutter
van II. Derefter blev han ung- p i m £ 5 er
kok i Wivex, kom til Frankrig, i SM os dene,
hvor han uddannede sig i fem F „rá ;teren. Så
lev ansat í d'Angleterre og £ Á
lev så køkkenchef på Hotel Í - „gávin er behag og en
imme stilli ng på Grand Hotel g 2 Al Da sme 4: re DE 10
og derefter pá Hotel Richmond. á n si gi 7 bi 98 SISISr.
Så blev han direktør på * Derefter tager De en anden
1959 | } fø ki sserolle og steger ti hele per-
Hans æ i: leiøg iver % rt i smør. Ti
ng m:nutter før, løgene er færd
rne ge, U1Sætlk lige så m he
re nge f cl } Og de ti mi-
ret En dag nu r í t, tilsættes
VINSS
en hel
spurgte, om vi kunne tilberede : É ;
den. Hvis De falder over en ekøllen, som først skæres
sådan fisk, | Je enten koge ed bora: Til køllen ser-
dc Den t i stykker E h
a 200 npet í , p bære 58 VE
ør, ( med — Ne), SV Richard Chri-
paprika, i hele Sw 5 SIVEr OPSKruUlen;
champftnons samt si peber. Í nes a ia creme gra
F n dampes et kvarter. For- ' i
ve S
men nedkøles og tilsættes piske- i þ
fløde for atter at koge. Til :
sidst tilsætter man sovsen hol-
rune. Der
landaise. Sovsen hældes over
sværdfisken.
— Den ret er nok for speciel
— Sá kan De fá kænguruha-
ler. Vi har dem a!tid på lager.
Det er dyrt, men dejligt. Eller
hvad mener De om snegle? De
bør serveres i husene.
Hvilke huse?
— I deres egne huse. De s
kartofler
, m hældes op
på ad. Det hele bestrøs
med revet ost og bages brunt í
en ovn. Man drikker rødvin til.
— Serverer De sådan noget
for gæsterne, Richard Chri-
stensen?
— Ja, både gæsterne hjemme
ses flere og flere steder her- , h
8 ; BOSE ES ED NAS LMI: US rivat og i restauranten. Køk-
rå R 1 ME
hjemme. Der er masser af
J z kenchefen får alle de opskri
vildtlevende vinbjergsnegle her . . : - . ter, jeg bringer hjem fra rej-
i landet. Vi får vores fra Vallø, Direktør Richard Christensen, Frascati, rejser for at samle ar har prøvet dem
hvor de lever i lindetræerne. . . . Á mine ;
Sneglene kan f.eks. bages i ovn, madopskrifter, og i hans lager er der opskrifter på på mine venner.
hvor de skal syde i smør. Får .
man dem på dåse, er de kogt blæksprutter, sværdfisk, snegle, kænguruhaler og lammekøller PISER danskerne virkelig så
*
r sel
i forvejen. Ellers må man selv meget, som man påstår, at
koge dem i fem-seks timer. de gør?
I vore dage går de fleste
Man kan bage dem i specielle
sneglepander, som minder om
æbleskivepander. Man pill
hvidløg og to teskefulde smør
til hver segl sammen med hak-
ket persille, hakkede
ud for at spise. Før gik mange
ud for at æde! Jeg mener,
man i den sidste halve snes á
har fået mere s for kvalite
lår satt har < ten end for kvantiteten.
løg, salt og peber samt cogn
— bare et stænk. Sovsen prop- auratør er De ikke
7 bí r at give Deres op-
sk er fra Dem?
”
pcs husene, hvoraf mar!
siden dri den. Til at få N AN koger en god suppe på hel grøn pien en håndfuld ge småt i ti minutter og smag
sneglene ud af husene bruges ' ÁYA en lille høne, som man i rå grønærter, | kogt blæk- til. - Nej, lærer folk at spise
sneglegafler. Man regner seks forvejen har parteret í mindre sprutte fra dáse, to snegle í Derefter kommer man 300 godt hjemme, sætter de ogsá
snegle til hver kuvert. stykker, Urter tilsættes, som huse til hver person, og det gram skyllede carolinerris op i s på nu og da at spise godt
— Skulle vi måske hellere man plejer. Hønen koges, til hele svitses godt i ca. et kvar- og blander det godt og sætter BO
prøve blæksprutter? spørger den er mør. I en stor, flad kas- ter. Så kommer man de kogte det hele ind i ovnen med et Nu har De nævnt så man-
Richard Christensen. serolle, som dog kan komme i hønsestykker på samt en kop stykke smurt pergamentpapir retter med dyre, uden-
— Har De ikke et andet for- ovnen, hælder man en lille kop tomatpuré, blander det godt og et låg over. I en god varm Hvad kan De
slag? olie. Heri svitser man rigeligt sammen. Derpå kommer man ovn skal det stå i nøjagtigt tyve v lide?
- Så tager vi en typisk med hakkede løg, hele rå jom- den siede suppe på sammen minutter. Retten serveres fra kadeller og biksem
spansk ret: Paélla Valenciana. fruhummer, store grønlandske med en knivspids safran og to } erol! Der spises flutes svarer Ric! 1 Christens:
Her er opskriften; rejer med skal, strimler af en fed hakket hvidløg. Lad det ko- til og drikkes rødvin. uden tøven. Lodvi'
AAA
WEEKEND 9