mikudagur 14. apríl 1965síða 4

SOSIAL 14. APRIL 1965 Litbiød »Millioner af for- dommer« | Nr, 29 | 38, ÁRG | | | | NEVNIR HANS HERTEL EINA RITGERD í BLAÐNUM| »AKTUELT«, HAR HANN VIÐGERÐ VIKUBLOÐINI SER-| STAKLIGA TEY MONGU KVINNUBLOÐINI, INNIHALD | OG ÁVIRKAN TEIRRA. HESI BLOÐ KOMA EISINI Í RÚG- VUVÍS TIL FØROYA. OG RITGERÐIN HEVUR Ti EISINI! ÁHUGA FYRI FØROYSKAR LESARAR VIT ENDUR- PRENTA HER EIN PART AV RITGERÐINI: | 2,3 mill. ugeblade købes der om Det er gjort i udlandet. Lad mig | ugen i Danmark for små 4 mill. henvise til den franske kritiker | kr. 90 pst. af alle husstande kom-| Roland Barthes' sprog-sociologiske mer kontakt med dem. viser mar-| analyser af poptekster og hverdags-| kedsunder- fænomoner (»My'hologies«, essay søgelserne, og) om engelske drengeblade (fra 1939) | forfatteren og til kultursociologen Raymond | Tørk Haxí- | Williams' bog om »Massemedier- | hvusen har| ne« (på dansk 1963). Eller til Ma-| anslået. at for| ry McCarthy, der i »On the Con- 1—1', mill. danske er den væsent-| trary« (1962) gennemgår rangska-| ligste. tit den eneste læsning uge-| laen af amerikanske dameblade fra | »ladenes blanding af lotterier. »sen-| »Charm« til »Vogue« og ved sub- timentalt nonsens. snobbet sladder.| tile analyser af opsætning, billed- brutalt foleri. iblandet adskilligt | valg, brevkasser, novellestof, stil| godt stof. som blot drukner og far- helt ud i snitmønstrene og an-| ves og bliver gjort ligeværdigt med | noncerne påviser, hvordan der be-| vaset« Tallene er unægtelig de. Sidst er det folketingsmedlem Gunhild Due, der i Århus for igen forleden ved en dis- Dansk Kvindesamfunds København har krig. af nedladenhed deres læsere, men! fordi hun folk. tit | har et kedeligt arbejde, har fortjent | bedre i fritiden end dette | verdensbillede med dets| snobberi. overtro, for- overfladiskhed« Og! Ses | foruroligen- } og kussion í Ungdomskreds í bladene mod Ikke erklæret synes, at som get forfalskede appel til og re", sammenhæng. at problemet bør større eks. for Ernst| » Teenagerlove« FOR g Bruun Olsen in ( nogen Í ger « re sammenhæng sig! id som en monstrøs sammensvær- | gelse til systematisk fordummelse befolkningen. Men er det ikkel for naiv en tanke, at de sammen-| rne igepresse. popbrance, re- lameverden og storkapital skul- | » samles omkring | brainstormingmøde om, hvor en nu skal hjerne- måned? Sandheden, sandhed, er jo. at dej ugebladsfølk er bor-| serilge og mu b ge lige 5 æle. der skam da interesserer sig for Birthe Wilke og Gitte Hænning og de fort e ymaner. Eller pæne m | sker. der som ugebladsre« rne Net: Poul Sørensen og Smistrup i diskusstonen K Í t forleden p er at < b eo dre og sig selv om le er »sig ansvaret bevidst«, og bladene 1) »nyttig tidsfordriv d en »mIsston« en service fra | grav« og i hvert fald e. »Vi vil så gerne sætte | guldkant om tilværelsen«, t Smistrup på Gutenberg- | IS" gr g s inderlig ud. Og som bevidste kynikere, der forag- r og pá tomandshånd betror én.| it de da aldrig selv ville læse det sprej“. de sender videre ud i ver-| den eller som Smistrup (en ti ne efter »guldkanten«) kom til at| sige. da man kritiserede »blade- | nes kongestof: »Det er da 2. for| di det morer os men an vil| folk have det!< | Men kan man ikke tale om sam-| ensværgelse kan man givetvis fælles værdisystem også Ugcbladenes indhold | forbløffende mono- mant. men også forbløffende ens-| urtet fra blad til blad. Det er gan-| ske få idealer. (vane) forestillinger, | illusioner og fordomme, der går| igen og NB både i tekst og an- noncer. og jeg mener, at problemet er så alvorligt, at ugepressen den øvrige popkultur burde under-| kastes systematisk kritik og aller-| helst sociologisk undersøgelse, så man nåede frem til præcise defini-| tioner af dens værdisæt og ver- densbillede og dets virkninger på læserne. | tale om et i ugepr r ikke bare sen í og | | vidst bes yrelsesbor-| „t | grunpen erhverv.« manipuleres med læserinder-| nes illusioner, dagdrømme og min-| dreværdskomplekser Eller til nord-| | manden Kari Skjønsbergs sociolo-| giske undersøgelser over kønsroller | og social status i nordiske børne-| bøger | VI trænger svært til et tilsvarende | dansk materiale, også for at få e mere konkret og systematisk grund-| lag under kritikken. og vi trænger til en undersøgelse af store prøblem i ugebladsproble-| met: damebladene. det | Især | bandsflokk.« M. a. | €1 sinni 5. januar 1878, Tingakrossur | nyggjårsdag 1901, Sosialurin 24. mai 1927, Dagblaðið 2. mai 1935 og 14. september S. juni 1947. Blødini eru oll komin regluliga | síðan tá uttan Tingakrossur, sum onkur skifti ikki er útkomin. TEIR ILSKAST tjóðveldismenninir Keypmanna | sokallaða | Ungu FRAMA-menninir i havn ilskast inná hitt ysjálvstýrislandsstýrið< og serstak-| liga tjóðveldisflokin. ið teir meta| javnt vid einhvønn annan »sam- | skrivar »Fram-| nd. | »Tad hevdi samt seg nogv betur| at vidgingid, ut grundarlagid un- dir landsstyrissamarbeidinum var burturdottið og so gingið saman) við Javnaðsrflokkinum í eitt so-| eidlt samarbeiði og fingið av-' ríkað nakað veruligt á tí okinum | í staðin fyri sum nú at vera í einum sjálvstýrissamarbeiði, sum | einki tålvstyri = kann spyrjast) buríur úr. | | | | | Skipafelagið Føroyar greiðir all á sjógvi á landi í luftini Bíleggið ferðaseðlar Pf. Skipafelagið Føroyar Tlf. | Útvarp og fiskaloysi Útvarpið veit at sign frå, at nú er vordid fiískaloysi teimum mongu trolarunum, ið troyta grunn- bæði og vestanfyri orsakað av arnar Ikki eru allir útróðramenn samd-| ini, ti fyri stuttum varð sagt frá, ir við útvarpinum í hesum. ti teir| at ein trolari var farin við ollum vita at siga frá. at nú í mong år | reiðskapinum hjá einum útróðra- hevur eingin fiskur verið at fingið! báti. men longu dagin eftir dró hesa árstíðina norðanfyri: men | sami båtur allan reidskapin aftur. hetta hevur kortini ikki verið av) Hetta er at sammeta vid tíðindi | trolaraávum. ti henda fiskaflyting| >14. septembers« um nógvar trol- heilt vanlig. Aftrat hesum kem-| árar, sum skuldu hava roynt ur, at tað veruliga er lítið av trol-| — innanfyri mark, meðan »Vædde- arum undir Foroyum í løtuni, | ren« lá á Klakksvík, hvat einki Tiverri er útvarpið ikki altid á| hevði við veruleikan at gera. leið í sambandi við útróðratíðind- Pá dette omráde er der nemlig + i de sidste år í al ubemærkethed orku. sum styrkir beinagrind- sket en páfaldende udvikling: for det første viser oplagstallene, a mens konkurrencen fra TV harl| kostet ugepressen som helhed dyrt er oplagene steget for de egentlig damemagasiner (»Alt for Damer- ne«, »Femina« »Madame«, >Ti-| dens Kvinder« og det sidst til- komne »Eva«. som endda til sep- tember går fra månedsblad over til blive fjortendagsblad). For det ndet viser læserundersøgelser, at! både dags- og magasinpressen i de| sidste år har fi betydeligt flere | færre mandlige (derværre mes! ud- præget for de dårlige blade). Ifølge | Berlingske Oplags- og I lvse« 1962 sammenlignet med 1964 er procenten af kvindelige læsere f husets blade steget 8 pst. på to år. Samtidig er ugebladene som helhed under indtryk af angel- saksiske læserundersøgelser t t blevet lag! om til] | . med bevidst appel til| c indeliet publikum Og hvad spiser man så dette publikum af! med? Orienterer man fordomsfrit i f. eks. diskussionen om kvindefor dommene og de hjemmegående con- tra de selverhvervende husmødre, | dan så læser(inder) ne selv får en chance for at tage stilling? | Magasinpressen har også í kvin-| despørgsmaålet hvem kan det undre? valgt den nemmeste li-| ni den romantiske og reaktio-! nære. Ft typisk eksempel er »Søn- | | dags-BT«. Det har på to år for-| øget oplage' næsten 50 pst. og pro- centen af kvindelige læsere fra $91' til 66 pct. af bladets læsere er) oltsá kvinder, og af dem falder hrlvdeien ifølge læseranalysen i »gifte kvinder uden selv-| Brævkassin | Fori við hesum at heita á Sosi- tann | elin um at gera mær beina, at siga Í nær tey po-| litisku — blødini, sum vit nú! hava i Førovum, eru komin á | fyrste sinni ella á leið, hvussu gomul tey eru? 0. M. Hansen. SVAR: Dimmalætting kom á fyrsta P U AT vísindamenn í Sveits hava roknad út, at ein 70| ára gamal í meðal hevur | brúkt 13 ár av livitid síni at | tosa og 23 ár til svøvn. Í meðal tósar ein ibugvi í Sveits 18.000 orð um dagin. AT menniskjahúðin er í tveimum) løgum: epidermis hitt ytra| lagið og dermis hitt innara lagið. Í húðini verður arbeitt dúgliga. Luft, vatn og matevni verða gjørt til hita og aðra 0 ina. blóðið og kyknuveggirnar. AT kendur amerikanskur sálar- frødingur, sum hevur talað við 3000 konur og 3000 menn sig- ur. at sum heild velja menn- inir sær ta konu. teir vilja ha- va. meðan kvinnurnar velja sær tann mannin. tær treingja til. AT roknad verður við. at umleið 2 miljónir amerikanarar stama meir og minni. Tey allra flestu kunnu verða heili lekt, bara tey fåa tað neyðugu viðgerð. AT hagfrødingar eru komnir tl tað úrslit. at ein kona alt sítt lív brúkar 276 hattar mað- urin bara og teir áttu hann iðrenn hann giftist. Samlað uppdyrking er heldur í vokstri. minking enn í miðsldrarligum Dyrkuda lerdið í Foroyum Hetta er landaskaði, orsakaður sv hættum og ringari jarðalóggávu javnaðarmanna í nútímansgerð av øll- landbúnaðarviðurskift- er tað eingin um, | kbarur blettur í Føroy- | kulturbeiti Hetta | uppskot var felt vaða il somu miðaldrarligu sum | rammanundan. | Okkara land ongatíð liðugt = uppdyrkað g verður ongaid ført fyri at veita fólk- Var uppskot 1944 um ein okkara um framt. at hvor dyr um í dag var um ivi og Vit stødu ; x VErour og | inum fulla nyttu av foroysku! gróðravánunum. um ikki farið | verður til verka á heilt nýggj + um grundarlagi, bæði hvat lóggávu og arbeiðslagi við- víkir På ið hugsað verður um uppdyrking er einki at iv- ast í. at ein fyritreytin er eið samlad landsdyrkingarætlan, | sum verður at greiða úr hond-| * um við nútímans dyrkiliðum, + og dyrkada lendið latið bún- + aðarmonnum a: rekja. Aður + enn hetta verður gjørt nyttar + lítið at tosa um sjálvbjargni á + hesum øki. Ti er at fara til * verka og vit verða skjótt at + spara landinum útvið 10 milj. * krónur. | Yvir: 1) ; hali Krossorð 7) 12) lit- 6) noktan 10) land 16) ikki 17) mannsnavn 9) skipastavir slag 14) barnamál að 19) glóð. Niður: 1) skridisurin 2) á rokn- ingum 3) garn 4) gentunavn 5) rak 8) arga 11) ættarfólk 13) tóni 15) oyggj 18) fekk sær. norðanfyri | uppdyrkingar- | an fluttning 1225 n himmalrópandi mun * ur á seinasta landsstýri, sum + lat: hækkað minstuløn fiski- * menna við 300 kr. alla 43 pst. * sum viðbót fyri eina prístals- * hækking uppá 44 stig í 4 * og so — »sjålvstyrislandsstyri- “ num«, sum íkki hevur latið + fiskimenn fingið eitt oyra í + viðbót aftur fyri eina pristals- hækking uppá 33 stig æeftir * bara tveimum árum. er tað | — Fyrr spardu fólk til tað, tey | vildu hava. Nú spara fólk til tað, | tey hava fingið. | * * * Gamli Per var í kirkju. Hann | sat å aftasta beinki. og undir præ- | På og | dikuni tekur hann fram pipu og | tubbak. Hetta rakti klokkarin vid | | og fer oman til Per og sigur vid | hann: Hetta haldi eg vera ov' grovt. Nei. sigur Per. tað verður fin- ari. tá ið eg havi gníggjað tað eitt sindur í lógvanum. * * % | Tann fyrsta kvinnan eg hevdi, | stjól fá mær, tann næsta, eg hevði, leyg fyri mær, tann triðja | slóg meg; men hin fjórða var | góð vid meg, og við henni eri eg | nú ólukkuliga giftur. * Om Í * Ein jarðskjálvti var í væntu Foreldruni sendu sonin langt burt- ur til ein pápabeiggja sín. Nakr- ar dagar seinri fingu foreldruni | fjarrit - Sendi dreingin aftur. mær heldur jarðskjálvtan. Sendið Í BRÚDLEYP. Annan páskadag gift ast í Kristjanskirkjuni í Klakksvík. sekreter Hervør Lassen, og kotor- assistent Bent Lystrup Andersen. Valby. BRUDLEYP, Leygardagin giftast i | Vági Jansy Poulsen av Eiði, og Jón Arason, úr Vági. FOÐI ARDAGUR. Helena Nol- sæ, Nólsoy. verður 90 ár í dag 14. apríl. »KONGUR KONGANNA« 2. påskadag kl. 20 synir Havnar Bio filmin »Kongur konganna. Filmurin knyr seg um Jesu liv. Kendi amerikumadurin Samuel Bronstein stendur fyri upptekuni.