sunnudagur 2. mai 1965síða 6

Af T | GERDA ELD Selvfølgelig er foråret fantastisk traditionelt — også det | årlige kolonihave-causeri, men vi tror faktisk ikke, | MOGENS BECKER at De kan undvære hverken det ene eller det andet … MÅ kom endelig foråret, have- >) kolonierne vågner, og son meren står for døren, Utálme- digt og med kriblen i hænd ne har en og anden havemar mange gange i disse kolde for- er ' årsmåneder stået set på sin nøgne have og prikket i jor- den, der alt for længe forblev hård og kold, Kun vintergæk og eranthis formåede i al deres regnorme, ist arte skønhed at bryde op let sig op i mSelvbygget hus men nem den frosne jord og ger efter fug- pla ie og et hyggehjørne me d s Se ná den opmuntrende: Kommer tid, regnorm er blomster og Hegn og ga ure. se y ; N ne ) kommer råd, kommer sol og dem vel om de så kunne sager og frugtiræer og Dusk vo ; + I: : d H varme. la" hans kirsebær være i fred til VOLS up p ; Á þá É sommer, Her har han gået i vin. har vi v Ike, fra børnene Val ter og lagt brød og oksetælle ud HT kan børnene tumle Sig Små, Og Au skal VI HI 1 bre G nu er tiden inde, jorden til dem, for at de ikke skulle frit. De fleste af dem kom- tolk På n pister r VI TE () er bekvem og til at arbej- føle sig helt svigtede, men han mer fra etagelejligheder med fø ! ah. så på 5 ; sp, or jå dere de i. Manden åbner døren til kender dem fra år til år, som mere eller albuerum, á i ot fri á Á 3 rr sit redskabsskur, den binder de forslugne, næbbede fyre de men her som om vi bli hjer Dc r lidt og fár ham til at smile, for €* Det hænder, at en og andel VÆBSENE OS er steder nok at ta' hen og nyde nu skal den dør ha' lov at stå havemand sætter et slags fugle- TØDEE DE. MIA n HDren, m inge kenne tede åben t mange timer hver eneste skræmsel op i sit træ, men det bukser og eu det er ikke noget sá 4 weekend. Han tager den store gór ingen forskel for fuglene, ladt r sig som at sidde ÞÁ sin 0; beskærersaks ned af kr« n, for de sidder på sSeive arrangemen- den iang« bænk Se lv om jorde n k først skal roserne og træerne tet og gynger og griner ad alt feriedi lej Lo det dor. som det tr kke have deres forårsklipning, og havefolket og spiser de kirse- og ærter of fra hæk til hæk er Ort "HH r siden skal der gødes og graves bær, de har lyst til. Og det går de hí nter , kan vi være ss. iv, í kan in- og plantes og renses op mellem endda der er nok til alle — landbrug og ndskra ViLere Bæster. og få fe fri for stauder og buske, både mennesker og fugle i en de mørke benzinos og støj kunne de En lørdag eftermiddag kom- kolonihave, Det er en sommer- dog blot finde ud af at flytte mer konen og ser på det hus og landliv, der ikke give" = industrien uden for byen og lade havehus med kamplyst og gá- KE q P påmod i øjnene, Hun stikker N ANDEN sidder på hug for- kan skonomiske bekymringer. Der ) gKONVOÐ KE b os beholde vore små, grønne »g være taie om ov pletter i fred«, fødderne i de røde træsko, smø- an sin mistbænk og drys- skud, når man tager den rig- ger ærmerne op og flytter alle ser forsigtigt med sin store holdise høst i betragtning. Ko- møblerne ud til udluftning. Hun hånd noget fint frø ud over den Jonihavebrug er den mest pro- hi! EN 1 er det fo Ft kurer og skrubber fra loft til Jette tilberedte jord. Det er både duktive og udbytterige dyrk- i sted graver en ung mand E så edderkopperne flygter morsomt og økonomisk at frem- ning af jorden en staude op, som ser ud ti i ræk og rædsel for al den bringe sin« e urter og som- Man ved, at der er bud efter være død og borte. Konen st renlighed. Hun pudser vinduer- merblomster til udplantning i grundene til industribrug. Kra- og ser til. »Den var så ynd ne og hænger rene, stivstrøgne bedene, vet er kommet nogle få år ef- siger hun, »dens blomster lig- gardin op, hun vasker møb- Han rejser sig op og stopper ter, at de si haver blev til, nede store, lyslilla emoner« lerne rene for støv og spindel- piben « g og ser, at naboen Og man ved, at i en anden kant Plantens rødder i jor- væv og stiller dem ind på plads har haft samme tanke. Det bli'r af byen synger 36 haver på sid- den, og på et af dem ei det er som en dukkestueleg. til en pause og en snak henne ste vers. Der er det den sidste lyse skud, blot nogle Så er huset beredt for som- ved hækken, æerne får lov rer, ikke længere end en meren, og hun kan få tid til af »Endnu er vi her sidste t »Så er der liv i den«, si- teressere sig for, hvad det den ene og ser sig og kurve med ger manden, og han planter var. sker udenfor; hvor skal urte- »Ja, vi må da regt og pærer og somt den lill ivsgnist; han denne lægges an í ár, nvor« år ad gang blomme t sidste ank, en pind ] jorden som ir roserne og jordbærrene kla- den, »og så eliers ta det, som solbærbuskene får lov til at for den og tænker, at t sig gennem den træ! det kommer« ødsle d kkert komme en, der eg mon alle stauderr De k skeptisk over mod konen br) planter, um ie helt er igen, eller er nogen et bester if havekolo- saft af og P levet borte. Kan der b nie! í istrien sit P t g op og forsøgt I de spraglede som- hove en i ikke syn- solen it SC | tb t i hvor stort ligt i iften: nu « o d uden for by D ka vi mon have kar- Hvo: t fá lov til at lov i måsk« 8 í í i leve og vi her? Vi råder ikke sker der på denne plet Jord alle at då f Hun følger manden skridt selv over fristen, for jorden er de e, K dc for skridt í den nygravede jord, kommunens, vi er her kun som 10 og d. Det og i hvert af hans spadestik lejere og kan siges op en skøn- Det blive ka at få uns egger hun varsomt en kartof- ne dag. Byen vokser år for år, at se æbletræ« tri il at i rod í ste fol med tykke, blåhvide spirer den er forlængst vokset forbi de se dem som Men omhu ski a« og yy dækker den lunt og godt til ældste haver, som har eksisteret år skabe há talent og held ned den sorte muld. Om et par her i mere end et halvt eventyr af duft og skønhed, For Kanske man skulle Í náneder kan hun grave nye drede. Men havekolonierne er til næste år ser her anderledes på en frisk ? Helt I