Sosialurinarkiv
Sosialurin 1965-05-02, síða 7
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

sunnudagur 2. mai 1965síða 7

‹ fyrra síða allar 11 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Adam og Eva: - Der er noget galt med vognen, Ådam „.nár den vælter, kan den ikke køre. - Det er let lavet, kvinde .. vi sætter bare hjul på taget også EEN EEN EET DOES JEG VAR DRONNING DENGANG FORTSAT FRA SIDE 3 Hun har ingen illusioner om sig selv, hun ved, at hun er »fhv. stjerne«, at hun forsøger et >co- me back«. Hun indrømmer åbent, at hun har været stjerne og at det er mange, mange år siden. Hun ler: gang«.« Hun kommenterer: »Det er for sent at skabe myter nu. Jeg har aldrig været smuk Min styrke ar altid været, at jeg ikke har haft illusioner i den retning. Jeg har aldrig brudt mig om mine øjne. På den an- den side har jeg aldrig været særlig optaget af, hvordan jeg så ud på film. Jeg mener — jeg blev født grim!e En svag, pibende stemme af- brød hende fra baggrunden. Det var én af Bette Davis trofaste, gamle, kvindelige beundrere, der talte. Hendes bemærkning var tænkt som et kompliment: »Jamen, ved De hvad, Mrs Davis, vi kvinder så alle Deres film, netop fordi det var Bette Davis-film. Jeg mener, vi vid- ste, hvad vi gik ind til, De svig- tede os aldrig.« Det var en smukt tænkt kom- pliment, men desværre var den temmelig dårligt udformet. Bette Davis smilede. Et ond- skabsfuldt smil. Et slag i an- sigtet. Dette Davis-smil har været hendes måske bedste våben i hendes konstante krige med pro- ducere. kritikere og forhenvæ- »Gode gamle »den- rende ægtemænd. Dette blide, spottende smil, der har fået kæmpemæssige fjender til at krybe i ly i det nærmeste hjørne Hur taler om sin ku »Hvad man selv er, og hv: man spiller, det er to vidt for- s lige ting. Jeg har aldrig brudt mig om bare at spille heltinde. E, rolle skal vær sluttet. Hun kan være god eller ond, det er ligegyldigt, bare hun eller den er afsluttet. Selvføl- gelig spiller jeg selv med i mine egne roller, man kommer aldrig sin personlighed til livs. Ivis man har læst én bog af Dickens, vil man kunne gen- stilcn, hvis man fik en d al- kende A-PKLS5ENS SØNDAGSTILLÆG Adresse Københ« Tif Central 13 95 Redigeret af Robert Corydon Lay-out Kaj Hansen Redaktion: Claus Becker (ansvarhavende) Harry Rasmussen og Hans Rishøj 8 WEEKEND anden af hans bøger stukket i hånden, også hvis titelbladet var fjernet. JJ spurgte Bette Davis, om hun nogen sinde havde be- klaget, at hun var »filmsstjer- ne«, om hun ikke ville have haft mere prestige, hvis hun havde været »rigtig teaterskue- spillerinde«? »Aldrig«, brølede hun — næ- sten som en vulkan i udbrud. »Aldrig. De må ikke glemme, at da jeg kom til Hollywood var det ikke som en tilfældig swea- terpige, der var blevet opdaget i GÅR var vi allesammen ude i en ny have, fordi en mand som min far kender, der hed- der Hansen, har købt en hel grasmark disse stor som Kongens Nytorv. Og min far ska' hjælpe ham i gang, fordi han har aldrig set jord før men kuns været i vores have én gang og set hvodden min far gør. Dejlig tid og få jord under neglerødderne pá, min far. Den må du fame se og få hegn om inden folk tror det deres omtrent og slæver jord hjem te' potteplanterne. Store huller bliver der og lig- sa'e ner en grusgrav, hvist du ikke passer på. Lav først en have- låge, så de ka' se der er en mand på. Bare en billig én og mal den hvid. Hansen sae', han ville se og fø sig et lille hus først og gå ind i, når det regner, hvist han ku' finde ud af taget og hvodden det sku'ligges. Om min far ku' mon? Vi ka' sgu' da sagtens lave et bitte hus, sa'e min far. Det bare lige og ta' nogen brad- der og skære af bagefter i vinkel og pap på og et nyt vindu' og kigge ud af. Og så se og få noget i jo'ren hur- tigt, så du ikke kommer bag- ud af dansen, når de andre har kartofler og dild og ro- beder. Få nogen rababerknol- le et sted og så ned med dem osse. Dejlig te' grød, og konen en kaffebar. Jeg var allerede anerkendt. Som scene-skuespil- lerinde på Broadway. Og jeg kan godt sige, at jeg hader skue- spillerinder, der får myrekryb af at blive kaldt filmstjerner. Jeg har været filmdronning i over 15 år — heller ikke dét beklager jeg.« Davis fik sit sto- re come back for to år siden i skræk-filmen »Hvad blev der egentlig af Baby Janc?« I USA blev filmen ikke blot en personlig sejr for Bette Da- vis, den blev også noget af en psykologisk milesten for mange andre glemte midaldrende skue- Jette Davis sejr håb for spillerinder. I som 50-årig så de et dem selv. Bette Davis: »For tiden fore- trækker jeg at være mig sclv fremfor at være de af mine gamle kolleger, som engang var smukke. De sidder og kigger på. Ser deres egen verden smuldre bort. Det må være skrækkeligt, når skønheden forsvinder og man opdager, at man ikke har talent at sætte i stedet«. Hun tændte en cigaret og slog ud med armene — en gang til »Nå, men dét har nu ikke væ- ret noget problem for mig. Jeg hver bli'r glad og ve' med Om Hansen sku' se og få en bonde te' og pløje hele jo'ren? Gu' ska' du ej; sa'e min far. Grasset kommer bare igen meget værre, lissedan som det er bundet sammen med sejler- garn. Ska' helt væk. Samles sammen og en tændstik te". Her ska' vi ha' tullepaner, sa'e Hansen og pegede. Køb- te en hel spandfuld løg for 1 krone nede i Istedgade hos en blomsterbutik. Billigt og ha' en have. Gule og lange hvide, sa'e damen. Ja, om to år, sa'e min far. Nogen små puslinger, der står or hænger med stilken. Bar løgn. De ska' først ligge nede og varme sig, og så er de nok røde allesammen, måske. Se hellere og få jer en mak- ketender fórst, min far, fordi han er det vigtigste i en haveforening efter forman- den. På næste søndag kommer vi og bygger det hus, Hansen, og så ta'r vi nogen afliggere med af vores hyldebærtræ og nogen gyldenris, fordi de bre- der sig hurtig og ser dyre ud. crasmus. sa'e —— KKK —————— har lært mit hándværk, inde- fráa.= Og endnu en gang det spæt- tende smil på de bløde læber. »Jeg ligner ikke de dér Holly- wood-idioter. Jeg er ikke inter- i minkpelse. Jeg vil have roller. Jeg har aldrig brudt mig om andet. Kan De huske den- gang, jeg spillede Elizabeth den Første? Nej, det kan De vel ikke, De er så ung. Men jeg har altså spillet Elizabeth — som 60-årig. Jeg var 30 dengang. Jeg var så vild efter den rolle, at jeg plukkede mine øjenbryn af og barberede mig skaldet bare for at komme til at ligne hende en lille smule. Min mand blev e eret tosset.« pETTE DAVIS har aldrig brudt sig om ægtcskabet som in- stitution. Hun kalder det man- dens sidste skanse i kønnenes krig. Hun tilføjer, at alle odds altid synes at have været mod hende Alt har lagt sig i vejen for hen- des eventuelle muligheder for at finde, hvad man kunne kalde lykken. Da hun som 20-årig begyndte at arbejde, var det for at for- sørge sig selv og sin mor, Ru- thie. Bette Davis blev på en må- de sin mors mand, sin søsters fader og senere, da hun giftede sig, far og mor for sine fire mænd. Hun kommer ind på sine mange skilsmisser og kommen- terer: »Før eller siden må man indrømme, at man har fejlet. Og det er i virkeligheden skrække- ligt, for der er ikke noget, jeg holder så meget af som mænd. Jeg kan bare ikke være gift med dem.« Var hun bitter over, at Holly- wood havde g'emt hende i over 7 år? Bette Davis smilede bit- tert. da hun fortalte om, hvor- dan hun var blevet bedt om At spille en birolle i Kim Novak- filmen »Of Human Bondager. ETTE DAVIS, som havde hovedrollen første gang den- ne Somerset Maugham-romun blev filmatiseret, snærrede: »Jeg sagde til dem, at det var smukt af dem at bede mig om på den måde at stå øm garant for de- res udvanding af min film, men at jeg desværre havde så fryg- teligt travlt for tiden. Oge, til- føjede hun, »det lykkedes mig at sige det, uden at hæve stem- men det mindste.« Hun skubbede den skrækkeli- ge urtepotte af en hat på plads og forlod lokalet med sin ande- katte-agtige gang. En pressefotograf kommente- rede; »Den hat — den skrække- lige påklædning — hvordan pokker skal jeg få hende til ba- re at ligne en filmstjerne pá billedet?« ; Han vidste ikke, at han lige havde taget billeder af et mira- kel. En dronning i færd med at genvinde sin trone.