sunnudagur 28. mars 1965síða 2

NR det muligi? Á Vidste De, at der kun er 15 års aldersforskel på Simone Sig- noret og Elvis Presley? Simone Signoret blev 45 for nylig, El- vis Presley 30. Signoret har gennem mange år været teatrets og filmens modne dame. Presley skabte teen-age-kulten — og det er al- lerede mere end ti ár siden. Er De begyndt at tælle Deres rynker? Det var i 1955, verden sidst brød sammen. Forældre rystede Den primitive rock and roll- rytme brød igennem. Elvis Presley kom til tops í show business, Ikke så meget på grund af sangstemmen som hofterne, der så ud til at være blevet trukket op af en indbyg- get rotations-mekanisme. Hans optræden var sSexel Uniformen — læderjakke og cowboybukser. Øj« ces hos pubertet + h Di elig suc- sublikummet 1950'ernes Presley blev kaldt »farlig« for ungdommen. Den amerikanske presse, ritiske psykologer, franske lærde, dz fik allesammen på én eller anden måde tid til at fremsætte aka- åemiske anklager mod Presley- kulten. LLE forudsagde de, at vor 43 tids ungdom var på vej mod den endelige afgrund. Værre vor det, at moralprædikanterne opfattede Presley som en »pesie«, kun et sygt samfund kunne savleeC. Teen-agerne syntes ikke at væ- re interesserede i psykologiske begrundelser for at efterube følelser var sikkert en ille smule overfia- diske. Presley — deres Forældre og bedsteforældre havde naturligvis helt glemt de- res følel nik - dengan,så med Valentino Som faktisk minder en hel del om Presley. Valentino slog sine folder i 20'erne — før poppressen fik psykologer í mc darbejdersta- ben. A Presley første gang duk- kede op på en scene, l.gne- de han mest af alt en lastbil chauffør med fedtet hár. Hi åd var ikke overvælden- 1 af de mest dybsindige nan sagde dengang ver: og kysseri, det er to af mine yndl ngsbeskæftigelsere. De 12—14-årige piger læste hans udtalelser med begejstrir og strømmede til, når han op- trådte, Brød sammen i gråd, smadrede ir t í salen, 10gle gik så vidt som til med springknive at indridse hans navn på armen, eller kysse hans bil — eller kaste sig ud foran den. Blade fra træerne i Elvis Presleys have blev solgt for en halvt hundrede kroner stykket. Presleys uniform, hans plader, »Fortællinger fra Elvi's liv«, det gik altsammen i millionoplag. Presley var en slags pioner indenfor pop-industrien, som vi kender den i dag — bl. a. fra The Beatles; men da Pres- ley startede, havde han ingen virkelige rivaler. Dengang var han simpelthen kendt som „Elvis the Pelvise. „Det eneste jeg ønsker her Í livet er at tjene en masse penge, så jeg kan købe et stort, flot hus til min mor,« sagde han ved en pressekonference i slutningen af 50'erne, Jo mere han talte, jo voldsommere morede den »voks- ne« presse sig over ham. MIL sidst besluttede hans man- agers (og Presley har en hel hær af managers), at det nok ville være bedst for ham selv, hvis han »spillede Garbo<, med andre ord; holdt mund. Der gik længere og længere tid mellem hans pressekonfe- rencer. Og bortset fra filmstu- diérne og koncertsalene kom han kun i kontakt med den ydre verden gennem tog- og fly-vin- duer. RESLEY lever i dag næsten en eneboertilværelse i Grace- lands uden for Memphis i Ten- nessee. Han bliver bevogtet af 12 »venner«, hvis eneste opgave er at kóbe ind og holde frem- mede borte, De 12 disciple hol- der vagt døgnet rundt, og hvor Presley end rejser he følger Hans mor døde, før han fik lejlighed til at købe et hus til hende, og lidt efter lidt over »Obersten«, hans chef-manager )g nærmeste ven, fuldstændig kontrollen med Presleys liv. resley blev fremstillet som symbol, hele hans per- sonlighed blev optrænet eller disciplineret til at sælge »sex«. Han sagde dengang: »Jeg smiler aldrig, for man kan ikke både smile og være sexet pá én gang«. I tiden fra midten af 1950'erne dag er Presley blevet byg- et sex- get op til et industriforetagende, der er 35 millioner dollar værd. iller tre film om året og får mellem 4 og 5 millioner kroner for dem plus 50 pro- cent af overskuddet. Og alle hans film trækker på at de knapt kan karakteriseres som B-film, et enormt teen- ager-publikum til. trods af, IDSTE AR tjente Presley på tre film og en halv snes pla- der ca. 30 millioner kroner! Det var det år, The Beatles brød igennem som den indt:1 nu stør- ste trussel udefra mod hans po- sition. Samme ár erhvervede Presley sig den tidligere præsident- yacht »Potomac«, hvor í sin tid Churchill og Roosevelt under- skrev Atlanterhavserklæringen. Teen-age-idolet med det fed- tede hår og de roterende hofter har gennemgået en personlig- hedsændring. I stedet for cow- boybukser er Pres! nu altid iført et gråt jakkesæt. Han går aldrig i natklubber, er aldrig blevet fotograferet sammen med sex-bomber, I. ter altid at udtale sig om alle de mange »eventyr« sammen med pigestjerner, pressen for- tæller om. Et af hans »eventyr«, den Margaret, udtalt Presley »var alvorligt forelske- de i hinanden«. Ikke alene overhørte Presley udtale!s han strøg Ann-Margaret fra sin »vennelistee«. Hvad laver han i sin fritid? sidste såkaldte svenske Ann- e, at hun og + IV ÆLDSTE teen-ager-idol i showbusiness hygger sig, når han er hjemme, med at se lle grammofon- er han altid »hjemme«. Han kender intet til verden udenfor. Han har aldrig på egen hånd været Europa. Han kender intet til byer som New York og Washington. Han es at nyde livet udenfor »drivhuset«, da han blev ind- kaldt t De forenede 'Stalers hær og sendt til Vesttyskland. Han kender ingen forfattere undtagen dem, der skriver hans film, ingen teaterfolk, ingen »ål- mindelige« mennesker. Bare de 12 disciple. Og dog — årene sy- nes alligevel at have mærket ham. På trods af sit kedsomme- lige, tilbagetrukne liv synes han at have udviklet sig til at blive et yderst modent og følsomt menneske. Barbara Stanwyck, der er Á gamme! nok til á Presleys mor, ir film sammen med he Hun udt Dag var en ] Jeg har temmelig skrækkelige succesfolk. Men Elv:s er en und- tagelse, en meget í tagelse, en ung n tidig et omsorgsfuldt menne- ske«. BEGYNDELSEN af 1985 ind- v gede Presley i at afhølde et pressemøde, det første i flere ár. Hans tale var overraskende flydende, skeptikerne fulgte ham overraskede. Den forhenværende teen-ager sagde bl. a.; »Intelligente men- nesker har forsøgt at overbevise mig om, at jeg skulle se at blive en bedre skuesp udforske nye horisonter, tage imod nye Tegning: ERIK JØRGENSEN (TESTALSSE tæpper er ble- vet til linoleum og private swimming-pool til siddekar. Og bilturismen har skabt den in- ternationale rejse-parasit, homo pollex, blafferen, stopperen. Af tommelfingerartens mange medlemmer må de fleste beteg- nes som amatørstoppere. Her- under hører også soldater og studenter, som — iført en stands- uniform — bevidst appellerer til en velklædt og brutalt ud- Men amatørstopperne afslører sig,l- nyttet chauffør-menta tid (for de professionelle) ved deres begrænsede indsigt i b:- finder sig lens psykologi. De be sjældent på de rigtige stoppe- steder og må derfor ofte selv í gode stopperlande finde sig í t + 4 adskillige timers ventetid me:- lem to forbindelser, VAD kendetegner da det professionelle tommelfin- germenneske? Måske skulle vi først søge at definere ham, d man naturligvis kun ved at overtræde adskillige politived- tægter kan blive egentlig pro- fessionel. Betegnelsen dækker altså blot en dreven stopper, som kender chaufførernes svag- 2 wrekEND heder og sin egen styrke. Som det vil fremgå af det følgende, er det nemlig ikke tilstrække- ligt blot at stille sig op ved vej- kanten og blaffe løs — eller som andre begyndere gør: at vandre ud ad landevejen og kaste et fortvivlet blik mod passerende biler i håbet om at gøre chauf- føren venligere stemt, når han ser, at »man selv hjælper lidt til med at komme fremad«. Det, der betyder noget, er at finde stoppesteder, dvs. et punkt på en vejstrækning, hvor både chauffør og stopper har et godt overblik, hvor chaufføren har muligheder for at standse uden at forstyrre den øvrige trafik, og hvor bilens fart er beher- sket. Det nytter ikke at stille sig op ved: en kurve — chauf- føren kan ikke nå at reagere. Ved stærkt befærdede udfalds- veje kan en brat opbremsning medføre trafikkaos, for ikke at sige -drab, Det nytter heller ikke at stille sig op foran et vejkryds eller lige før en vej deler sig — chaufføren må ikke være i tvivl om, i hvilken ret- ning man ønsker at blive trans- porteret Man kan selv afprøve sin stopperfærdighed: hvis man står ved en jævn strøm af biler (ca. 5—10 i minuttet) mere end en halv time uden at få køre- lejlighed, kan man roligt gå ud fra, at man er fejlplaceret og må finde sig et nyt sted. Denne regel gælder i store træk for Danmark og det meste af Europa. Gode stoppesteder i Frankrig er de brede broer 03 viadukter og i Tyskland ind- kørselsvejene til autobanerne, mens man i Italien simpelthen råber en retningsangivelse mod køretøjer, der er standset op ved afgiftsbommene før auto- stradaerne. I Jugoslavien er det tilstrækkeligt at holde sig til hovedvejene; der er det vigtig- ste — tålmodighed. Skulle en bil mod al forventning vise sig, er der meget store muligheder for, at man kommer med den. Det samme gælder for Græ- kenland, hvor beskedenhed og nordeuropæiske konventioner ikke bør holde et tommelfinger- menneske tilbage. Selv ama- tører kan her få kørelejlighed med ambulancer, militærtrans- porter, politibiler og rustvogne. I Det mellemste Østen er det tilstrækkeligt at være blond og delvis tysktalende, I af den professionelles mest interessante træk er en er- faren skødesløshed, der sætter ham i stand til at trække på skulderen og smile, når en kæmpevogn uden passagerer passerer forbi uden at reagere på gentagne henstillinger. Lige- gyldigheden opstår ubevidst og almindeligvis først efter adskil- lige tusinde kilometre. Han er da i stand til at lade biler pas- sere uden at vredes eller bære nag til chaufføren, han kan vin- ke til den korpulente repræ- sentants frue, når hendes mand farer forbi og surt præseni:rer en tommel, der i romertiden be- tød døden, Han har nået en menneskelig fuldkommenhed (zen?) og er herefter befriet for problemer med tålmod og sam- vittighed. Skønt stoppere almindeligvis optræder alene, kan man ud- mærket tale om et interna- tionale stopperfællesskab. Det har ingen nedskrevne vedtæg- ter, intet medlemskort og kon- tingent, intet sekretariat, som kan forhandle med automobil- klubber og regerinzsembeds- mænd om tiltrængte forbedrin- ger af deres forhold: indførelse af faste stoppesteder med op- varmede ventesale og informa- tionskontorer, beskyttelse mod politiovergreb og arrestationer for vagabondering etc. Man er automatisk medlem, når man har passeret amatørstadet. Med- lemmerne mødes ved vejkryds og på vandrerhjem over hele verden, På vandrerhjemmet er enhver bluffmager i stand til at opnå et midlertidigt, men pa- tetisk medlemsskab — ved et stoppested afsløres han ubarm- hjertigt: en medstoppers reak- tion, når han ser, at en plads STOK allerede er optaget, er afgø- rende. Hvis han uden at hilse særligt overstrømmende van- drer videre eller stiller sig op inden for en afsta! af 500 meter fra den førstankomne er han en afskyelig amatør, uvi- dende om at han derved lægger kørechancerne for parter. To medlemmer af fæl- lesskabet glædes over at se hinanden — skønt det som of- test er både første og sidste g 4 1g det sker — tager en i arbejdet og udveksler er ger (de fleste intern: stoppere taler et par sprog og er i de fleste d til at give nødtørft nger om sig v på det Í sprog): ved hvilke auto- stradabomme man bliver jaget bort, politiattituder besøgte områder, billige transportmidler i billøse lande. De ryger sikker! en cigaret sammen (de fleste professionelle ryger og drikker ret kraftigt), beslutter måske at stoppe videre eller ses om et stykke tid i én eller anden by, hvor der foregår noget. Her- efter trækker den sidst an- komne sig tilbage til en grøft eller bag en busk, og den først- ankomne kan uforstyrret stop- pe videre, På vandrerhjemmet hviler de ud eller slår sig ned, når de nødvendigvis må vaskes. Ud- trykket »slår sig ned« betyder 4?