sunnudagur 28. mars 1965síða 5

- Af HOLGER IHISAGER .. JEG SAD OG VENTED' — ja, hvad er det nu vi sidder og er lørdag aften? skal underholde nar c ig Hvis ia ur in- gen ændrede sig og gik hen og e y lig underholdende, let gør den ikke. Den har vok let og al- forfatning n til un ldrir om lørdagen grund- zivenhedsrig rudsættes vi vor, kultur fin- tig uge re trætte al d man nu ellers kan le på, sá nu skal vi sandel:g p med UHA, På uge! sendetid skal vi hverken fortvivle e!- tænke, Dege)s! ng til hinanden 1 mindst én g ynet. Gaverne kke undvære. er sige hård« Det er 1i:0at gsunderholdn:n- g kke noget af det yt ' flertallet sagde zod r form »Kik ind« »ræsonterer. Jo tak, hvis már fikst sammenligner den med noget, der er endnu ringe g ikke med underholdning, når den er bedst (hidtil ad formen: om lørdagen) har ingen vovet at sætte 18 tenar af til gedi underhold- ning om lørdagen, sá vi savner et ssmmenligningsgrundlag. Men er den gængse form for underholdning da ikke uskade- lig? Jo, i små doser, men ind- taget hver uge kan den skabe tilvænning og afhængighed. Og give en ganske uberettiget pu- blicity til bedøvende midler og personligheder. D : lørdags-under- holdning er usund, fordi den låser os fast i barndomm drømme om det nuttet forenk- lede, det I , gavegiveriet, den banale pomp og pragt, tossekon- kurrer f LO! for - råbes halleluja den ud:aderede personlighed, fordi den vænner folk til skvulpemusikken, fordi man dyrker pseudo- italiteten, der gør os fremmede i for den rene vare, og fordi man fremmer ad- spredtheden og konsekvent læ- ge hjernen forkert, rer os at brugt nemlig til de mest ligegyldige ting ELVrøl SLIG er der også N und! lser fra disse triste regler, f. eks. enkelte kun ske indslag Men i et sådant til- fælde (Marcel Marceau) cp:eve- de y din onkelagtige konfe- rene over for seerne und- skyldte, at denne kortfilm var noget for lang, og at der des- væl ikke måtte klippes i den en Cleo har man evnet for saft og kraft ved at udstyre hende med »stor« kjole og uklædelig ny-artigh« Og hvis man drister sig t! at angibe noget, er det de ting alle andre angriber. I gamle dage kaldte man den slags mas- seangreb for fejt, í dag kaldes det for underholdning. Á aa er der utvivl- somt mange, der ikke kan lide denne form for adspredel- se, der minder om sá mange umorsomme private sammen- komster. Nok mest fordi man endnu er uvant med det, der er bedre Efter god demokratisk burde fjernsynet give os mere kslende lørd: ner: ( teater, værd film og revyer, gæve diskussio- ner og ind imellem naturligvis bedre lerholdning. Jeg tror ikke ille føre til en folke- rejsn hvis man opgav tro- en på lórdagsunderholdningens ukrænkelighed. Med en opfindsom variation i disse programmer kan Vi er d- nu nå at forhindre, at lørdags poppen bliver en Stiftelse med en urokkelig fundats. LYKKE OG STATUSSYMBOL T FINDE en hestesko bety- der held. Men nu om stun- der skal der held til bare at finde en hestesko. Efterhånden som de ægte hestekræfter for- svinder, sætter man i stedet hesteskoene på de mekaniserede hestekræfter. Mange biier kører rundt med et sådant lykkesym- bol på bagenden. Sådanne he- stesko laves specielt til formå- let — i forkromet udførelse. Lykkesymbolet er ved at blive et statussymbel. I dag uddannes ingen heste- skosmede. Indtil for en halv snes år siden havde man på Landbohøjskolen kursus for ud- lærte smede, der også ville lære den gamle kunst at smede en hestesko og sko en hest. Disse kurser holdt op på grund af manglende tilgang af elever. Landbohøjskolen har dog sta- dig sin beslagsmedje med smed Andersen, som i de sidste 30 år ikke har bestilt andet end at lave håndsmedede hestesko. Hos ham kommer de fleste af de få heste, som stadig findes i Kø- benhavn. Og smedjen er endnu rede til at give et kursus, hvis en smed vil lære det gamle håndværk Selv for heste findes der >or- thonædiske« sko. Den slags er smed Andersens speciale. Med en specielt smedet sko har 'en hest med vanskelige »fødder« chancer for at lære at gå rigti I smedjen kan man også en docent. Ernst Fritzbøger som er klinikforstander, har smedet mange sæt hestesko og kan også sko en hest I dag er alle hestesko ellers fabriksfremstillede. I Ballerup ligger Københavns Hestes! kofa- brik. Den har fremstillet så godt som alle de hestesko, der er i brug her i landet — Det siger nu ikke så meget, forklarer direktør Smids. Vi la- ver nu kun én procent af det antal hestesko. vi lavede lige efter krigen. Dem er der ingen penge i mere. og vi laver derfor alt muligt andet. I 1945 frem- stillede vi 5000 ton hestesko 1 dag laver vi 50 ton om året Og vi er endda Danmarks eneste fabrik i den branche Mennesket havde heste i år- tusinder uden at sko dem. En tid brugte man sa:daler til den fire-benede arbejdskraft. Disse hippo-sandaler var lavet af for- skelligt hårdt materiale, som holdtes fast ved bånd om ko- den. Fast er nu "á meget sagt De gled bestandig af Omkring Kristi fødsel fik man den form for hestesko, der ken- des i dag Hesteskoene blev ind- ført for militærhestenes skyld De græske og romerske hæres heste kom tit ud på lange an- strengende marcher, som de al- drig havde kunnet klare uden godt fodtøj Endnu i midten af det nitten- de århundrede var det alminde. ligt i Danmark kun at give he- stene sko på bagbenene. I Is- land er det kun rejsehestene, der har fodtøj. Hjemmehestene O må for det meste klare sig uden. Man kan få hestesko i for- skellig størrelse og af forskellig vægt. De letteste til vædde- løbsheste — vejer kun ca gram. Men til svære brygger- heste findes der sko med en vægt af 2% kilo. En hårdt ar- bejdende trækhest slider et sæt sko på en måned eller to. En galophest skifter tit sko. Før og efter hvert løb. Den lø- ber i lette sko. Dens »hjemme- sko« er tungere. Da de romerske hære drog op igennem Europa, skiftede hestene sko, mens soldaterne lå i lejr. Tit kedede soldaterne sig slemt. Diskoskast var den- gang den populæreste idræt, og en »udtrådt« hestesko kunne bruges som diskos. Soldaterne konkurrerede om, hvem der kunne kaste skoene længst. For bedre at kune kaste dem bøje- de soldaterne skoene så cirkel- formede som muligt. tomerne kom også til Eng- land, og her smittede sporten. Englænderne begyndte også at kaste hestesko. I Devons jord kan man selv i vore dage finde de rustne rester af de romerske hestes fodtøj. Det var især den engelske adel og aristokratiet i det hele taget, som tog hestesko-sporten op. Efterhånden ændrede denne idræt karakter. Nu gjaldt det ikke længere om at kaste længst, men mest præcist. Man kastede til en pæl, der var ham- ret ned i jorden. Engelske sol- dater, som århundreder senere kom til Amerika, tog hes sporten med sig. Og i Ú der i dag hundreder af klubber og tusinder af mennesker, som konkurrerer i »horseshoe pit- ching Der arrangeres endog verdensmesterskaber i denne er gamle sport. Nede i kælderen fandt jeg forleden en »] hestesko, som jeg for flere år siden sam- lede op ude på en landevej. Det var min mening at sømme den Det skal jo betyde lykke. Men en af mine venner, der gjorde alvor af at koen over døren, sætte hest: påstod, at denne betyde ulykke. For han steskoen i hovedet, da dag smækkede med dør Mange damer har me sik også ko. Som lykk skoen sa en man før til- skrev en hestesko lykke, var det først og fremmest fordi, den var af jern. Man har i år- hundreder ment, at der vi noget magisk veð jernet Men også formen, der minder om re held nymáne Overtroen siger, at sko anbragt på refte hus-t holder troldtøj. endog selve fanden Visse husejere påstår, at noget sludder En hestesko kan i hvert fald ikke holde fanden fra døren på hans halvårlige fødselsdag OT.