sunnudagur 28. mars 1965síða 6

Det er i sig selv noget af et kunststykke at få størsteparten af menneskeheden til at interessere sig for kåringen af Miss World ] AN skønhed være et handi- cap? — Mon ikke de aller- fleste af læserne vil svare be- nægtende, ja finde spørgsmålet både banalt og overflødigt. Mil- lioner af kvinder ofrer jo mil- liarder af kroner på at blive smukkere. Kosmetikindustrien omsætter hvert år astronomiske beløb. Kvindens skønh« dage været en og er det nu m: sinde. For den kvinde spiller et fordelagtigt Y re en meget stor rolle. Og m selvbedrag. (or straks at still < 1 1 spidsen kan VI hedkonkurrencerne me og underholdning præsterer hvert ar ro) menneskeheden t sig for kåringen af elle? Miss Universe idet mondænt amerikansk ba- dested, Kun ét år sidder skøn- hedsdronningen på sin vaklen- de trone, så væiger »folket« cn anden. Den efter misundte ber id. ved univer Sociolo£ Chicago 1! regnet ud, at der de sidste 30 år er blevet valgt ikke færre end 80.000 Miss et el- Jer andet. Der« navn er- gang kendt af millioner, de bl hyldet og feteret. Men hvad blev der siden af alle disse skøn- hedsdronninger? Knapt 4000 opnåede at blive prøvefilmet i Holly slap gennem nåleøjet og fik som oftest små roller i film, TV og teater. En hel del op- nåede desuden at blive velha- vende gift, men ægteskabet va- rede sjældent ret længe, Og ikke få begik selvmorå. Den skønhed, som gav dem en hurtig karriere og åbnede alle døre for dem — den førte også til livslede og for- tvivlelse, Skønheden blev deres ulykke .... Siden 1948 er 30 unge piger blevet »kronet« til Miss Europa, Miss World og Miss Universe. Fire af dem forsøgte at begå selvmord, ti måtte behandles for psykiske depressioner, 18 gifte- de sig, og ti af ægteskaberne led skibbrud. Yvonne Bla! skønhed, - Mi bod« på en + , en strålende 'rance 1956, hå- riere som sanger- inde. Mer yr hun end gik og stod, fik hun ægteskabstil- bud. Og Yvonne foretrak snart anden tilbe- den ene, snart de der. Resultatet måtte blive ja- lousiscener. En dag blev hun på fade! er! af en ung mand de en flaske saltsyre i ansigtet på hende, Skønt lægerne foretog over et dusin operationer, var hun for altid vansiret. I dag arbejder hun i en radiofabrik og bærer bind over halvdelen af et S( i ansigtet rd, en billed- blev først Miss France og derefter Miss Univer- se. På ct triumftog gennem Ame- skøn mar?! rika modtog hun uta bud, men hun vi skabsti skuespillerinde og fik Holly-« wood også en lille kontrakt, Tre måneder ventede hun forgæves í á tog hun tilbage pa og forsøgte lykken n Cinecitta ved Rom, provcfilmet, og den instruktør Vittorio de de hende en stor rolle te film: Fire måneder ventede hun på et telværelse, før hun fik at vide, at en anden en. Da åbnede havde f hun et vindue og lod sig falde fra femte etage ned på gaden Hun var død ved ankomsten til hospitalet QTOR T bedr« hk anden miss Merrick. Efter sejrspa le og modtagelse ægteskabstilbud giftede hun sig med Floridas største grundejer. enere havde han ved vovede børsspekulationer lian lod sig s og optråd- mistet sin formue. I skille, re ] te i Folies Bergeres. Men ret længe blev hun ikke i den be- rømte revy. Hun faldt dybere og dybere, blev strip-tease-dan- serinde i et berygtet lokale i Montmartre, så te hun post- kort på gadehjørnerne, Til sidst idømtes hun en længere fæng- selsstraf for tyveri, Betty Bjustrøm avancerede fra Miss Sverige til Miss Euro- pa, men blev diskvalificeret på grund af forkert aldersangivel- se. Som et plaster på såret gif tede hun sig med den italienske millionær Renato Senis. Hun fødte ham en søn, men ægteska- bet blev kun kortvarigt, Han var - OG DOG ULYKKE nafnest patologisk jaloux, og det kom gang på gang til fryg- telige scener i hjemmet, Under en rejse til Paris trak han en pistol og affyrede tre skud, som ikke var dræbende, men gjorde hende lam for livstid. Man ser hende tit sidde i en rullestol på Cannes' Croisette, hvor hun stir- rer længselsfuldt efter alle de smukke kvinder, der passerer forbi arm í arm med elegante n ænd. Miss Skotland, June Gilbert, forelskede sig í en tysk marine- Í fficer, der senere blev afsløret m spion og havnede i } et. Miss Rumæn escu, drog til Hollywood for at blive en ny Greta Garbo. Man kasserede hende efter prøveop- tagelserne, hun løb agenterne på på dørene og begik til ] ord, Miss New Yor!l ! Hope Noell, blev gift med en marikansk oliemillionær p bcårog hende, og hun tog gift. På toiletbordet. fandt man en seddel: — Jeg trocde je var len smukkeste k Og Miss E ind, Peggy Davies, kørte i fuld fart mod et træ. I hendes håndtaske lå et ifskedsbrev, som sluttede: — Jeg havde, ved Gud, forestillet mig det helt anderled« X [BILEN Monroe er vel et iv af de bedst kendte eksem- er på, hvordan skønhed kan orvandle en kvinde til et split- et og rodløst menneske, Den kropslige skønhed, der si! rigitte Bardot riere, førte hend« vivlelse og liv: a Garbo, € verdens EST SKUCSPI1er= I Á er i dag menneskesky, tia på flugt for fotografer og sensationslystne journalister, Heller ikke eksdronning So- aya fører. nogen misundelses- ærdig tilværels« All geblade snager 1 h les I y er der u tagelser fra reglen nogle fhv, skøn- edsdronninger hævdede sig og- Á sidenhen. Det blandt ndre Gina Lolli , Doro- Lamour, Silvana Manga: 1 Ekberg, Sophia Loren Men for langt de fleste blev ronningekronen en byrde så ung, at de brød sammen, Det r nemlig nuk ,,.. Verden over spørger avislæ- erne forbavset, hvorfor netop e smukkeste og mest omsvær- ede kvinder kun længes efter it dø. Men tre personer på et ille kontor í Genéve er ikke spor overrasket, når den slags fgedier indtræffer, Her fører Verdens Sundheds Organisatio- jen (WHO) statistik over selv- mord og selvmordsforsøg, og FARVE »tørre« tal må vække til inke: 250 selvmord, som i året 1960 blev forøvet af kvinder, tilhørte 140 kategorien »unge og smukke«; blandt 1200 kvinder, der årligt verden over begår selvmord, er de 800 skønheder; fra 1960 til 1962 er selvmord blandt kvinder steget fire gange. En amerikansk journalist, Dick Simons, har prøvet at be- svare spørgsmålet: »Kan smukke inder være lykkelige?« med at interviewe amerikar 7 diner Det viste sig, at kønne - ner ikke har større c« r for at blive og forblive gift end deres fysisk mindre begunstige= ie veninder. Indtil deres sy - år ikrerer de vel på ders tiltrækkende ydre og får masser afdatings. Men når der mel- der ; alvorligere problemer, sá snart de står over for at skul- lt tidige ly} lign« € konklu ner i amfu - lag. Fordelene v« va sn ophører med ungdommens over- fladige flirts. Mellem 18 og 20 år er chancerne ensartet fordeit, 't den største procentsats. »Det ser faktisk ud, som om deres problemer øges i samme grad m deres skønhed er- De mindre smuk- stædigt deres lyk- skønhederne letsindigt tænker: For hver mand, jeg mi st fá ti and ] st risikerer de at miste kk« em alle, men ( á t 1 g selv TIN ege forklarer af + J årsagerne má være, at de purunge g smukke kvinder ce er psykisk rustet til at kia- re problemerne, deres sl dfører, Livslykken går i skår, fordi den blev opb) for hurtigt eller uovervejet Skønhed er absolut ingen fordel, forsikrer direktøren 1 ct af Amerikas største ægt - kontorer. — Næsten ingen af vore mandlige klienter í en mo- den alder stiller skønhed som en betingelse, Det er i deres øjne højst en supplerende kvalitet. Langt oftere spørges der, om vedkommende kan blive en god husmor og mor, Overhovedet bryder vi os ikke om klienter, som giver udtryk for, at pigens kab 2 Fortsættes side 8 Et tiltrækkende ydre hører så absolut til kvindens største aktiver, men skønhed er ikke noget, enhver kvinde skal ønske sig — den må forvaltes med stor kløgt og dømmekraft eð Af V. J. BRONDEGAARD