sunnudagur 4. apríl 1965síða 3

LV ARMSTRONG har væ- ret professionel musiker i 50 år og er trods store besværlig- hcder med sine læber strong. Hvor han v fødselsdagskoncert den 7. april vides ikke, mens disse linjer skrives, men ét er givet, han spiller ikke selv med D7 første gang, jeg mødte Louis Armstrong, var ved den berømmelige Concert« i 1947. Jeg sp halvgamle mar han havde tænkt s te. Han stirrede mig, rullede med de stor« øjne og brast i en hæs latter: »Man, give your pencil«, Jeg gav ham min fyldepen og Louis kradsede tallet 100 ned på pa- piret. sListen Cat (han bruger altid automatisk ordet „cats om en- hver uanset farve, race. religion og politisk overbevisning) ; digged tree generations of pets, and I'll dig the fou (Jeg har begravet tre generatio- mer af trompetister, og jeg vil også begrave den fjerde) 100e NIEL LOUISARMSTRONG populært Baldet »Satchmo« eller »Pops«, som han helst vil hedde, er antagelig en af de få, der aldrig lader sig kue af mod- gang eller bliver overlegen i den medgang, der har væ 1 de i over en menneske . Lige siden han blev anbragt pá optagelseshj for væmmelige niggerboys i januar 1913, fordi han havde lavet uskyldi nyt- årsløjer, har han erkendt livets hårde realiteter. Han begyndte at synge i kir- ker og på gader i New Orleans allerede som 7-årig, men filk først egentlig musikalsk uddan- nelse på opdragelseshjemmet »Waifg Home For Colored Boys<, der i al overdådighed overlod ham en gammel! bulet kornet, som han blæste ' morgen til aften et år i træk, inden han blev »løsladt« i 1914. Da Pops som l4-árs knægt kom på fri fod, blev han ar- bejdsdreng, kludesamler og kul- leverandør til de letlevende da- mer i New Orleans-kvarteret Storyville. Om aftenen spillede han på de mindre pæne værts- huse, protegeret af de profes- sionelle damer, indtil datidens berømte trompetist Joe „Kinga Oliver opdagede ham og optog ham i sit orkester. Det stor dag for den lille dreng havde været v voksne racet: se og fatte, måtte leve i debøtternes stinkende affalds- kød og halvrådne grøntsag YOM han sel — Jeg glemmer aldrig dage- ne i Storyville, selv om jeg ikke engang kan få v at spille i min egen fødeby, fordi jeg har hvide »catse í mit orkester. Hjemme hos mor og bedstemor — far så vi aldrig fik vi al- drig kød på bordet. Vi fik røde bønner og ri g når 1 kulle være fine på den, tog vi ris røde bønner. See, what I mean, eat? Han blev hos ver til 1921, da Joe »K cago, hvorfor 2 WEEKEND malgero graferede t hvor han blev medlem af det første virkelig kend idste 20 år har Armstrong al- selvføl men á u eng JAZZENS STORE SØN FYLDER floddamperne, der hjulede frem og tilbage på Mississippi-floden. I 1921 giftede han sig med en de uartige damer ved navn Daisy. Det holdt ikke. De blev ilt året efter Vendepunktet i hans karriere kom samme år, da Oliver tele- I ham fra Chicago, og aner- kendte negerorkester „Creole Jazz Ban «. I 1924 gif med dette ,orkesters pianist Lil Harding til hvem han nponeret den eneste me- e han følsom klar- medar, you'll (En dag bliver du ked af det) the way, you treated me, was be sorry Wrong, (máden du behandlede mig pá, var forkert) I was the one, who taught you all, you know, (Jeg er den, som har lært dig alt, hvad du kan), Your little old friends, they told me: sing another song, (Dine kære små venner sagde til mig: syng en anden sang) So good luck, maybe for you, (Så held og lykke, måske for dig) because your future's looking am, (førdi din fremtid ser lidt bro- get ud) while there won't be another (fordi der vil ikke komme en anden) to treat you like a brother, (som vil behandle dig som en broder) So, someday, you'll be sorry dear! (Så en dag bliver du ked af det, min kære), ÆASKE er Lil Harding ked af det — måske ikke. Ingen mand kan lodde et kvindesind, men ingen kvinde ser med for- agt på penge, og i dag skovler Armstrong i sin høje alderdom "nge sammen af en størrelses- mellem 25 pr. aften. I de 1 der 35.000 kron« 2 rig tjent mindre end 3,5 mil- mer i danske penge pr. år. Hvor meget han betyder for fol ning af en melodi, 1 alene ses af den ovennævn- udgave af »Hello Dolly«, en musical, der i øjeblikket huse- rer på Broadway. Armstrong er gelig ikke med i stykket, jømmer til, fordi de ng har hørt hans hæse rtolkning af den ligegyldige schlager, der er blevet identisk med Satchmo. Når man tager i g har 3.000 at »Hello hans største den ene me- lig rummer røn 19) Urey 10) La P; ofesstonel musiker í 50 ár SS sikerne måtte klare sig med me- beskedne lønninger, da Duke Ellingtons trommesla- y Greer, mått« musikerne Elli: > num- gen- Lp-en mangt behøver »Someday«) og sikerne en tid, stan- Sonr billard dardkl spille til dato solgt eksemplarer, Arms manager Joe Glaser mæssige nævt llioner 10 ár hårde f skatte beskedne ton-band på fem mand, kunne hver dag. Ellin først begy! on og Armstrong i illionærk! ændre den være! Desværre ell 1 man más! uden grunde succes OPS været der bag er skinnend USA efter r verdenskrig til grund r åen sorte races musikalske succes. Show business var på det tids- punkt den eneste mulighed for den sorte mand, der fra Sydsia- ternes stadig latente slavetilvæ- relse drev en del dynamiske personer norð på, hvor de kunne få lidt arbejde, men i forhold til de hvide var underbetalt og fik det dårligste, groveste og hårde arbejd Kun fordi man fra »Onkel Tom=<s dage havde været van, til at Detragte negrene som smi- ] iske figure kom de n ind i fx ] de, Kom ad Dag I slavetiden, c så, måtte de jo gra! h« de hvide overmen- neskel en art Mer kom, for 1 Ned natki i Spritt« blev dy var b ge i drift til underholdning. Det % dette forlystelsesliv, anerkemd- k det før i 20erne Chicago og Kansas DD var her Pops lærte at sige MISTER tl enhver hvid mand på sin vej for ce at bli- ve slået ned eller fyret fra si job søm stjerne ringeagter mange un vidste negermusikere Satehmo. Af de venligs sine egne karakteriser musikalsk som noget af en smart hvid de onde som en »musikals) der elsker sin rolle som onkel Tome Pops er ligeglad. Han siger: — I n kan tage fra mig, je: er farvet. »My only sin is my black skin« (Min eneste synd er min sorte hud). Men jeg kan ikke se, at det gavner min races sag at marchere og demonstrere foran Det hvide hus i W ton. Sommetider når jeg har til at tale med min kone Lucille, som holder mig ung, spekulerer vi ofte på, hvor i verden vi ikke har været. Vi har spist og druk- ket med konger, prinser, bar ner, sta listre og præsiden- ter, vi har været i audiens h« paven i Rom, vi har endda sovet i Hitk seng . . . o0oh, hvilken oplevelse . . . men jeg har aldrig på noget tidspunkt glemt, hvem jeg er: Daniel Lou Satehmo ansigt nærer alle sine medmenne- sker. Det er efterhånden en of- fentlig hemmelighed, rundhåndet hjælper alt og alle, der er i nød. NAACP — n fredelige kamporganis får + jon nes iver eneste uge 1.000 dol- lar, ligesom enkeltpers støtte, bare de er en smule for- kølede. Som hans ligestillede i kunstens verden, sangerinden Ella F har betroet mig: > Pops greatest human being, I've mete (Pops er det stórste levende væsen, jeg har mødt). r får I al OVE THUELUND. i a