sunnudagur 4. apríl 1965síða 4
‹ fyrra síða allar 35 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
NU
- De gange, hvor jeg har skullet gøre noget blot for at vise mig frem,
har jeg følt mig flov, siger Judy Gringer bl.a. i denne samtale med Siri Bing
I FINDES utallige beviser
på, hvor svært det er for
en skuespillerinde at bryde
igennem type-muren herhjem-
me, og med mindre den er te
starter sin egen
er hun som regel dømt til at
forblive i den bås, som instruk-
tører og publikum i skøn for-
ening har anbragt hende
At det virkelig kan lykkes,
viste Judy Gringer, da hun for-
Få
lod Stig Lommer for at stå på
egne ben. Ikke blot hentede hun
sig en stor succes på sin medvir-
ken i »Hvordan man får succes«
på Det Ny Scala i København,
men hun har via sin indsats på
film og fjernsyn modtaget ad-
skillige tilbud, som, når de rea-
liseres, vil slå en streg over
Judy Gringer som type
— EG vil med det samme
J fastslá, at man lærte en
masse, mens man var ansat hos
Stig Lommer — bl.a. at stå på
en scene, og Stig Lommer var
altid til at snakke med. Sel
følgelig er jeg godt klar
at han ikke beholdt mig i alle de
år for mine blå øjnes skyld, og
det er ikke hans fejl, at ABC
ikke mere er, hvad det var
Dirchs og Kjelds dage, Han står
jo alene med ansvaret og har
hverken stat eller Arte at støtte
sig til, og han er sikkert nødt
til at gå så vidt, som han gør —
Jeg kan bare ikke være med
mere
— Ville det have været fa
for Dem at blive længe
— Ja, fordi så mange menne-
sker har den vanvittig ubega-
4
på
vede opfattelse, at hvis man ha
optrådt på ABC, hører man til
den kategori skuespil
der foretrækker at vise sig i me.
re eller mindre afklædt stand.
Hvis man vil bevise, at man kan
spille en rolle — at man er se-
riøs i sine bestræbelser for vir-
kelig at arbejde med sit mate-
riale, må man konsekvent sige
nej til de tilbud, der blot tan-
gerer det man tidligere havde
med at gøre, og det har jeg
også gjort,
— Ville De have nægtet at
spille hovedrollen i »Kære
John«?
— EN var jo síndssygt godt
D lavet — så godt, at den
hverken virkede pinlig eller
anstødelig, hvilket man bl.a. fik
bevist ved, at der ikke på noget
tidspunkt forekom tilråb fra sa-
len — og det var fordi det var
et ærligt og charmerende stykke
arbejde,
— I modsætning til resultater.
ne på hjemmefronten?
— Jeg kan ikke lade være
med at synes, at det tema, der
fæks. behandledes i »To« for
mig er et overstået stadium —
dette med, at man bare viser
nogle unge mennesker, der ikke
bestiller ret meget andet end at
drikke og gá“ seng med hinan-
den — hvad mana med d
tter jeg i (
nodighed frem for á
sá synes jeg altsá, at man er gáet
for langt — der má kunne findes
en gyld middelvej. Man har
jo ikke noget for sig selv mere
— det er uspændende, fordi intet
verlades t fanta n — mán
;)
De blufærdig?
— De gange, hvor jeg har
skullet góre noget blot for at vise
mig frem, har jeg følt mig flov.
Jeg hadede fe
ned i salen |
Å 111 2
at SsKUile Bá
ndt publikum —
der skal være
har man svæ
selv, og man
at man er en
son. Jeg vil gå med til en vis
afklædthed, hvis det er nødven.
digt, men hvis jeg feks. skulle
synge en vise iført badedragt,
når jeg lige så godt kunne være
le, protesterede
iført sommerk
jeg.
villige til at give 20 kr. for en
billet til St
— I, MA vel være et be-
hov for den slags — alle
de steder, hvor man før kunne
se det, er jo nu lavet om til
bowlingbaner, men jeg tror fak-
tisk det er en form for under-
holdning som så meget andet —
det skal være smart. Efter min
mening har danskerne dog for
meget lune til at tage det alvor.
ligt — mon ikke det virker ko-
mænd er
»
misk på de fleste?
— Det er blevet umoderne at
forarges?
— Og hvor er det noget pjat
— jeg tror ikke, man kan lave
en rettesnor, Hvis der ikke
længere er nogen påviselig
grund til at skelne mellem rig-
tigt og forkert — mellem ret og
uret — bliver det hele kedsom-
meligt. Det er lige som med
uartige børn, der får lov til alt
— efter et stykke tid, morer det
dem ikke længere.
== Der er stadig nogle, der sy-
nes det er morsomt?
— Det lyder jo også rart ved
første øjekast, men man skal
helst prøve at huske, at alle dis-
se frihedsideer har været frem-
me før, og nu er de altså på
mode igen. Det sørgelige er, at
den, der står bag kampagnen,
tror, at det er første gang i ver-
denshistorien, at man oplever
Fortsættes side 8
WEEKEND 3