sunnudagur 4. apríl 1965síða 5
‹ fyrra síða allar 35 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Ved indretningsarkitekt M. M.L. Asger. Fløgge
VER tiende husstand í Dan-
mark har hjemmefryser,
og af disse befinder de 9/10 sig
i landhusholdningerne. Dette
sidste er jo ikke sá mærkeligt,
nár man betænker den lette ad-
gang til »råstofferne« og den
betydelig mindre pris, der be-
tales for dem.
At installere en dybfryser i
en bybolig vil skabe en hel del
problemer, da køkkenet som
oftest allerede er optaget af
diverse skabe, vask, komfur osv.,
det vil i de fleste tilfælde be-
tyde, at noget af det eksiste-
rende køkken må fjernes for at
skabe plads, og det er sjældent,
man hører husmødre besvære
sig over, at der er for megen
skabs- og bordplads i et køk-
ken.
Går man ind for at anskaffe
en hjemmetfryser, er det derfor
væsentligt, at den også gør fyl-
dest som andet end det, den er,
f. eks. kan det være en stor for-
del, at dens overplade kan be-
nyttes som bord.
D” findes i handelen 2 typer
hjemmefrysere: kumme-
fryseren (De kender den fra
selvbetjeningsforretningerne) og
skabsfryseren.
Fordelen ved kummefryseren
er, at den er billigere í anskaf-
felse og í drift, sjældnere skal
afrimes og er lettere at gøre ren,
dertil kommer, at dens over-
plade oftest er i højde med det
almindelige køkkenbord.
Skabsfryseren har større ned-
frysningskapacitet, giver bedre
KASSE
SER RIR NR
byt 3
SR
SR!
oversigt over det frosne og
bedre arbejdsstilling samt kræ-
ver mindre plads,
Størrelserne for begge typer
varierer fra 100—500 liter, og
priserne fra kr. 800 til kr. 4000,
Hvilken af typerne man væl-
ger afhænger ganske af plad-
sen, de økonomiske midler samt
de individuelle behov. For by-
husmoderen, uden adgang til
billige nedfrysningsvarer, er der
ingen økonomisk gevinst at
hente ved at bruge hjemmefry-
ser, men der kan være en stor
gevinst i form af arbejdsbespa-
relse, hvis man forstår at gribe
det rigtigt an og tilrettelægge
sit arbejde på den rette måde.
Det vil kræve en alvorlig ind-
sats hver 14. dag, hvor der ba-
ges, koges, steges, renses grønt-
sager osv., således at de næste
14 dages forbrug er dækket.
AN bør koncentrere sig om
M at lave de såkaldte gryde-
retter og pakke »dagens ration«
ind i hver sin pakke, det er
klogt at skrive dagens navn på
pakken, da det ikke er sikkert,
at familien vil juble af begejst-
ring, hvis den får serveret den
samme ret alt for mange dage
i træk.
Friskt brød kan også nedfry-
ses og er stadig fuldstændig
friskt og med sprød skorpe, når
det tøes op igen, og gør man
det, undgår man den for alle
husmødre uhyggelige situation
at måtte servere fuldkornsrug-
brød for »fine fremmede«.
Brune kantor pá kopperne
Sp.: Hr. Asger Fliigge.
For nogen tid siden købte vi
kaffe-, te- og helt
hvidt porcelæn fra en meget stor
spise tel i
og kendt dansk fabrik.
Desværre viser det sig nu, at
kanterne på både te- og kaffe-
kopperne bliver brune og kan
ikke vaskes rene, mens der intet
er at se på tallerkenerne. Vi er
dybt skuffede, især da vi nu har
købt det bedste, vi havde råd til,
Hvad mener De, og kan De give
et godt råd? Venlig hilsen
Anker Poulsen,
Bv.: Hr. Anker Poulsen.
Naturligvis forstår jeg Deres
skuffelse, og skal
det, at jeg dlev forbavset over,
at den slags kan ske. En hen-
vendelse til fabrikken gav føl-
gende både fornuftige og accep-
table forklaring: kopperne bræn-
med
indrømmes
des to og to ad gangen
åbningerne mod hinanden, og
det vil sige, at der ikke er glasur
på den øverste kant (derfor de
mange kopper guld- og
sølvkanter, der påføres scnere);
den bliver meget
modtagelig over for
ming, og til at fjerne denne an-
befaledes det at bruge :blødt«
skurepulver, der ikke ville skade
med
naturligvis
misfarv-
kopperne i øvrigt.
Venlig hilsen
Asger Fliigge.
Nyt tapet på gamle vægge
Sp.: Hr. arkitekt A
For at spare lidt på de ekorio-
Flúgge
BoligBREVKASSEN
miske midler og for at foretage
noget andet end blot at se fjern-
syn, besluttede jeg selv at tapet-
sere min lejlighed. Fjernelse af
det gamle tapet var næsten det
værste, det tog mig flere dage,
og jeg tror, der var mindst 20
lag. Nok om det, Det nye tapet
blev sat op, og — efter 14 dage
begyndte det at slå fra både her
og der, især ved loftet er det
slemt, og nu går jeg og venter,
det skal falde helt ned.
Hvad har jeg gjort forkert, og
hvad kan jeg gøre for at rette
på det allerede gjorte?
På forhånd tak
sikke håndværkere,
8Sv.: Hr. sikke håndværkere.
For at tage det mest aktuelle
først: hvis De prøver at lime det
»løsagtige« tapet endnu engang,
skal det nok blive siddende, sá
De ikke behøver at frygte, at
både møbler og gulv bliver ta-
petseret.
Da De har taget det gamle
tapet ned, har De sikkert brugt
spandevis af vand, der har fjer-
net den lim, der sad i pudsen,
og det, De skulle have gjort, var
følgende: Knust lim (perlelim,
også kaldet gammeldags sned-
kerlim) opløses i varmt vand,
således at vandet føles let kli-
stret, derefter »males« alle væg-
gene med opløsningen, og når
de er tørre, kan tapetet opsættes
på normal vis.
Held og lykke næste gang.
Asger Flúgge.
HJEMMEFRYSEREN SOM ,HUSHJÆLP”
Hver tiende husstand i Danmark har hjemmefryser
Kombineret køle- og fryseskab.
Skabsfryseren har stor nedfrysnings-
kapacitet, kræver kun lidt plads
og giver gode arbejdstillinger
Så meget kan fryseren rumme, når
den >pakkes< fornuftigt og
pakkerne er af en tilpas størrelse
Kummefryseren er billig i anskaffelse
og drift, skal sjældent afrimes og er
let at rengøre
EA