Sosialurinarkiv
Sosialurin 1965-04-04, síða 5
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

sunnudagur 4. apríl 1965síða 5

‹ fyrra síða allar 35 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Ved indretningsarkitekt M. M.L. Asger. Fløgge VER tiende husstand í Dan- mark har hjemmefryser, og af disse befinder de 9/10 sig i landhusholdningerne. Dette sidste er jo ikke sá mærkeligt, nár man betænker den lette ad- gang til »råstofferne« og den betydelig mindre pris, der be- tales for dem. At installere en dybfryser i en bybolig vil skabe en hel del problemer, da køkkenet som oftest allerede er optaget af diverse skabe, vask, komfur osv., det vil i de fleste tilfælde be- tyde, at noget af det eksiste- rende køkken må fjernes for at skabe plads, og det er sjældent, man hører husmødre besvære sig over, at der er for megen skabs- og bordplads i et køk- ken. Går man ind for at anskaffe en hjemmetfryser, er det derfor væsentligt, at den også gør fyl- dest som andet end det, den er, f. eks. kan det være en stor for- del, at dens overplade kan be- nyttes som bord. D” findes i handelen 2 typer hjemmefrysere: kumme- fryseren (De kender den fra selvbetjeningsforretningerne) og skabsfryseren. Fordelen ved kummefryseren er, at den er billigere í anskaf- felse og í drift, sjældnere skal afrimes og er lettere at gøre ren, dertil kommer, at dens over- plade oftest er i højde med det almindelige køkkenbord. Skabsfryseren har større ned- frysningskapacitet, giver bedre KASSE SER RIR NR byt 3 SR SR! oversigt over det frosne og bedre arbejdsstilling samt kræ- ver mindre plads, Størrelserne for begge typer varierer fra 100—500 liter, og priserne fra kr. 800 til kr. 4000, Hvilken af typerne man væl- ger afhænger ganske af plad- sen, de økonomiske midler samt de individuelle behov. For by- husmoderen, uden adgang til billige nedfrysningsvarer, er der ingen økonomisk gevinst at hente ved at bruge hjemmefry- ser, men der kan være en stor gevinst i form af arbejdsbespa- relse, hvis man forstår at gribe det rigtigt an og tilrettelægge sit arbejde på den rette måde. Det vil kræve en alvorlig ind- sats hver 14. dag, hvor der ba- ges, koges, steges, renses grønt- sager osv., således at de næste 14 dages forbrug er dækket. AN bør koncentrere sig om M at lave de såkaldte gryde- retter og pakke »dagens ration« ind i hver sin pakke, det er klogt at skrive dagens navn på pakken, da det ikke er sikkert, at familien vil juble af begejst- ring, hvis den får serveret den samme ret alt for mange dage i træk. Friskt brød kan også nedfry- ses og er stadig fuldstændig friskt og med sprød skorpe, når det tøes op igen, og gør man det, undgår man den for alle husmødre uhyggelige situation at måtte servere fuldkornsrug- brød for »fine fremmede«. Brune kantor pá kopperne Sp.: Hr. Asger Fliigge. For nogen tid siden købte vi kaffe-, te- og helt hvidt porcelæn fra en meget stor spise tel i og kendt dansk fabrik. Desværre viser det sig nu, at kanterne på både te- og kaffe- kopperne bliver brune og kan ikke vaskes rene, mens der intet er at se på tallerkenerne. Vi er dybt skuffede, især da vi nu har købt det bedste, vi havde råd til, Hvad mener De, og kan De give et godt råd? Venlig hilsen Anker Poulsen, Bv.: Hr. Anker Poulsen. Naturligvis forstår jeg Deres skuffelse, og skal det, at jeg dlev forbavset over, at den slags kan ske. En hen- vendelse til fabrikken gav føl- gende både fornuftige og accep- table forklaring: kopperne bræn- med indrømmes des to og to ad gangen åbningerne mod hinanden, og det vil sige, at der ikke er glasur på den øverste kant (derfor de mange kopper guld- og sølvkanter, der påføres scnere); den bliver meget modtagelig over for ming, og til at fjerne denne an- befaledes det at bruge :blødt« skurepulver, der ikke ville skade med naturligvis misfarv- kopperne i øvrigt. Venlig hilsen Asger Fliigge. Nyt tapet på gamle vægge Sp.: Hr. arkitekt A For at spare lidt på de ekorio- Flúgge BoligBREVKASSEN miske midler og for at foretage noget andet end blot at se fjern- syn, besluttede jeg selv at tapet- sere min lejlighed. Fjernelse af det gamle tapet var næsten det værste, det tog mig flere dage, og jeg tror, der var mindst 20 lag. Nok om det, Det nye tapet blev sat op, og — efter 14 dage begyndte det at slå fra både her og der, især ved loftet er det slemt, og nu går jeg og venter, det skal falde helt ned. Hvad har jeg gjort forkert, og hvad kan jeg gøre for at rette på det allerede gjorte? På forhånd tak sikke håndværkere, 8Sv.: Hr. sikke håndværkere. For at tage det mest aktuelle først: hvis De prøver at lime det »løsagtige« tapet endnu engang, skal det nok blive siddende, sá De ikke behøver at frygte, at både møbler og gulv bliver ta- petseret. Da De har taget det gamle tapet ned, har De sikkert brugt spandevis af vand, der har fjer- net den lim, der sad i pudsen, og det, De skulle have gjort, var følgende: Knust lim (perlelim, også kaldet gammeldags sned- kerlim) opløses i varmt vand, således at vandet føles let kli- stret, derefter »males« alle væg- gene med opløsningen, og når de er tørre, kan tapetet opsættes på normal vis. Held og lykke næste gang. Asger Flúgge. HJEMMEFRYSEREN SOM ,HUSHJÆLP” Hver tiende husstand i Danmark har hjemmefryser Kombineret køle- og fryseskab. Skabsfryseren har stor nedfrysnings- kapacitet, kræver kun lidt plads og giver gode arbejdstillinger Så meget kan fryseren rumme, når den >pakkes< fornuftigt og pakkerne er af en tilpas størrelse Kummefryseren er billig i anskaffelse og drift, skal sjældent afrimes og er let at rengøre EA