sunnudagur 4. apríl 1965síða 6

| , ØJSKOLERNE er nogen af med de institutioner, vi rette er af, og mange værdifulde impulser er udgået, Til disse skoler søger man først og udvikle sin personlighed og ikke så meget for at skaffe sig en viden, der har betydning for ens karriere og erhverv. Nu har disse skoler jo længere et enhedspræg eller en fælles linje. Højskoleånden spø- ger i mange slags skjorter, hvor- stolte hvorfra fremmest for at ikke af en del har et svært gammel- modigt snit. Men i stedet for at spekulere over, hvad Grundtvig ville have sagt og gjort, hvis han levede i dag (det væsentlige er, at han satte gang i tingene) og banke løs på hinanden med citater og kon- > sig om fremtidens høj- fortolkninger, burde man cenir skoleformer. A NLEDNINGEN til de føl- Á gende betragtninger over højskoleånden er et forstander- udvalgs reaktioner over for høj- 1 kolelærernes rimelige reform- ønsker, Disse forstandere giver Deres der 1 ikke noget ved dørene fællesudtalelse tyder på, at hos nogen forstandere findes en svigtende forståelse af, hvad fri- hed og demokrati betyder, kæ- tilbage- det sammen med en skuende tendens, som kan være farlig for hele højskolebevæ- At forstanderudvalget ikke kan anbefale, at der gives høj- t skolelærerne en skriftlig kon- Af HOLGER ISAGER ret om mund! aftalers gyl- lige dighed, er en urealistisk over- vurdering af den menneskelige hukommelse også af forstan- dernes. Men forsta kernepunktet er disse faste leres forkastelse af regler for en. kollegial drøftelse forstander og lærere) (mellem af alle Fr de »fri: væsentlige problemer. a forstanderside henvises til højskoler og forstan- derens eneansvar. Det ser altså ud til, at den højt besungne fri- hed kun gælder forstanderen, og det er jo en meget bekvem for- Bevares, lærerne har »frihed.« til at hvis de er tolkning forlade skolen, utilfredse, får vi at vide. RDET frihed er et af de mest misbrugte, vi har, og Au har visse forstandere ydet et klækkeligt bidrag til dets deva- luering. D« og patria nne frihed før chef så lyrisk betonede betegnelser enne forstandertype må forslag tage sig ud som imige anslag mod forstan- dervældet, et forsøg på at på- lægge skolens leder pligter over for lærerrådet. 1 Disse forstandere vil sandelig selv bestemme, hvem de skal rådføre sig med — hvad bliver der ellers af forstanderfriheden? I »INFORMATION« (13.—14 febr. 1965) ytrede et af for- standerudvalgets medlemmer sig således: »Efterkrigstidens demo- kratiserings-tilbøjeligheder, de: bredte sig til mangfoldige om- i øjeblikket at gå i retning af Demokratiet má afdemokratiseres .. .« Det lyder som øm det var talte, det er visse forstandere, tr: t til at blive af- lc atiseret, De forstå vad jeg mener? RO nu ikke, at alle forstan- dere tænker i Der er da heldigvis mange autoritære demo- højskoler, der drives i € kratisk og nutidig ånd. JSKOLEÅNDEN Højskoletank« værdifuld til, at me i miskredit, fordi der siddet drømmer Det nogen forstandere og 1 om at standse udviklingen vil næppe lykkes for dem FTER det nu fremkomne må man håbe, at ung- dommen i øget omfang vil fore- trække de friere højskoler frem for dem, hvor det er forstande- ren, der forvalter friheden. 1 De, der vil pá højskole, har krav på at vide, om det er en skole, som præges af én mands »forkyndelse« og faderlige for- sig Dett« Og for LØT de spør man Kan gældende. 5 & man gøre reg spørge, om der på skolen findes et lærerråd brochure P) og fastlagte elevrå be føjelser at vrage Í med (det rde altid fremgå af skolernes Ved den »oplyste« enevælde kan de unge forhåbent blivend« hø besværlige demokratiske vej. hjælp« sKOIEer p i den trakt ved ansættelsen under her ning til gammel nordisk FX pe «ge eN Seer ET er ægte jern, sagde min dreng, da han smed et sæt børnehåndjern, eller hvad de nu kaldes, på bordet Og min- sandten, drengen havde ret, vi stod virkelig overfor et stykke kvalitetsarbejde, Fine ger hele vejen igennem, stúbejerns- ring og stållås, Kun den lille ;ym forbandt håndjerne- at være lidt blød i me- har senere spurgt en legetøjsforret- han holdt et som gav ud- hans ande- ne syn tallet. Je ekspedient i en ning hvorfor, og indviklet foredrag, mærket udtryk for lige fattigdom, Se, sagde han og tæ sæt handjern ned i gulvet — det er kram. Vi har legetøj i alle prisklaser, og vi har selv- følgelig også håndjern af pla- stie, men børnene kræver kva- litet i vore dage, de vil ikke lade sig nøje med det halvgode. Vi er her for kundernes skyld og søger at dække behovet. Nu er håndjern på mode, alle børn vil have håndjern, og vi skaffer dem i den bedste kvali- tet, På den anden side er det jo + "ligt legetøj, og vi er nødt til n lille kæde svag, så børnene nemt kan komme fri De ved hvordan sådan en lille fyr reagerer, hvis han øp- dager, at han er fanget og ikke kan slippe løs, ikke? Han får panik, og det må jo ikke ske. Når alt kommer til alt, så er det dog legetøj. Låsen er anbragt sadan, at en fingernem dreng let kan gøre sig fri. Intet er mere mærkværdigt end disse smá glimt af huma- nisme midt i tilværelsens rå- hed. Folk vil have håndjern, de er nogle slavesjæle, som el- sker at blive bundet til en pæl, eller de er sadister, som elsk at binde andre, — altså skal de have, hvad de har brug for, men det er nok bedst, at vi gør forlystelserne uskadelige. Som om det skadelige lå i låse- mekanismen, øg det ikke var nok at børn prøvede at efterligne de voksnes perver- Rent bortset fra at det med låsen nok er noget politiet krævet af legetøjsfabrikan- terne, som ganske givet helst sá f: at gøre de nok, også vores sioner klædt ud stere og soldater, dreng havde bytt til håndjernene hos en t, men det fritager il kone og mig fra et ansvar. ver í en svinsk og forráet fordi vi begår flere som gang- alle børr 18xe forbrydelser end man gjorde Í de foregående århundreder, men fordi vi begår lige så man- forbrydelser ge og ligeså store ) pá trods af vores viden. Vi le- oplyst tidsalder fi Ver 1 en t slaveri er ved hvad krig er, á edværdigende og hæsligt og