sunnudagur 4. apríl 1965síða 7

Ung Mundugor-kvinde, yntet for at tiltrække sig mænds opmærksomhed lød et refræn iden. Sådan er » mænd, sådan er kvin- der, Disse udtalelser i rede den amerikansk« Ma! Mead, sá hun sé usandsyn Ss heidig ner, hun slog tætt. Í at om, át ren, hvor man venter en anden id og kvinder, træden af r vant , opfører de sig nderledes. Hun fandt en hvor kvinderne var nøgterne, indbyrdes kammerat- og usmykkede, og mændene gik med : gerede krøller, smuk trippende gang, sladrede og var uligevægtige. følelsesmæss mænd og kvinder er og interesserede i børn, og mun- dugumorerr hvor mænd og kvinder er lige aggressive og voldson mmestærkt erotiske temperament, le og med s er ho- vedjægere (var, for allerede i 1931. da Margaret Mead besøg- te dem, havde de hvide udtrykt AUNDUGUMORERNE deres misbilligelse med denne sport) og I isk anlagte, de sørger for at have handelsforbin- delse med mindst to nabostam- mer, der leverer moskitonet, så- Jedes at hvis de under hoved- jagt kommer til at slå for mange ihjel af den ene stamme, kan de handle med den anden, mens den første stamme igen vokser 1:) Mundug over for 10rernes anden er gressiv og fjendtlig, det viser sig, sá snart de ið børn er blevet født, ja, allerede fór. Gravidite- ten vækker else, hos mæn- dene på grund af besværet ved 1 1e, alt det at have en gravid k« e på for at det han skal I ite barn ikke skal tage skadt for el kom- - nvis Dan dobbelt irriterende elv et barn i vente var for meget, fordi det jo risikere at blive en søn, og sønner er fødslen fa- derens rivaler og fjender. Hos den vordende moder vækker graviditeten ærgrelse på grund af mandens vrede og den sek- suelle afholdenhed, som pålæg- ges hende, og fordi barnet jo kan risikere at blive en pige, som hun får lidt eller ingen glæde af, for piger tilhører faderen; des- uden kan graviditeten måske blive anledning til, at manden ser sig om efter endnu en kone. er født, afgørel ] beholde det, Hv n det ind i de palmeblade, det er født på, og kaster det i flo- m man ruiiel v at den. Men selv om det fár lov at £ ; HEve, lagt man 1g omhyggeligt af bærer kun børner fra det ene sted til det andet, i en stiv, flettet kurv bundet fast ellers hænger kurven inder loftet i hytten. Når spæd- barnet skriger, får det ikke mad med det samme, Den nærmeste griber til det eneste middel, man æ- rne ie, når de går til nakken anvender for at berolige g dende småbørn: uden se bí net eller røre ved det, skraber man med neglen på kurvens ide. Når moderen endelig er nødt til at amme barnet, gør hun det stående, og kun så 1 læn- ge det er absolut nødvendigt for at barnet kan få mad, Afvæn- ningen er ledsaget af slag og hårde ord. De opvoksende drenge føler fjendtlighed over for deres far. Drengene ved, at når de bliver voksne, er deres eneste mulighed for på lovlig måde at få en kone, at deres søster byttes med en anden mands søster, Men måske faderen hellere bytte hende i en ny kone til sig selv. De oksende piger, der mærker, de er i kridthuset hos fade- er deres mor og er samtidig rasende på faderen, fordi han overvåger dem, hvor og står. rnets forhold til andre men- r 1inge, er om- rdet af forbud. De og de huse det ikke gá ind i, de og de slægtninge skal det undgå. Bar- net må ikke klynge til sin mor, hverken af ømhed eller når det er bange for noget. Hvis det græder, bliver det klapset af, Det må passe på ikke at tiltræk- ke sig opmærksomheden. De ældre drenge tyranniserer de mindre børn, og børnene le- ger kun sammen i konkurrence- lege, hvor det ene barn forsøger at komme op på siden af eller overgå det andet, Mere end noget andet afskyr mundugumorbørnene, at man hølder deres arme fast. De er selvstændige og aggressive, også pigerne, |} LANDT mundugumorerne es mænd og kvinder for Y( t være nøjagtig ligeså voldsom- me, aggressive og jaloux, Kvin- derne er simpelt hen fysisk sva- selv om en kvinde godt kan tigt forsvar, En DC- Kral "åd en KIO- g sikrer sig først JJ UR < at hun ingen váben har Som regel er kvinderne ube- væbnede, De lærer ikke at bru- ge Vaðen, og om ikke anoa« sal y Det no! fi er | t et. Samfun € d- per om kvinderne, der lviger rodser og forhaler afgørelsen så n t som overhovedet muligt, el Í g sá tit P.gerne vo op lige sá selv- ændige so ireng« yg dot € I d nter, at « føje- refi olle i livet dom hos der rude, og kun en gives i bytte for er pigerne trodser fader fund. og inden en pige g kan hun godt have haf Næsten a kærlighedsaffærer, inge kvinder, gif går rundt i farves j og åiende, gante stadig ud- kim aftar an elsk ve noe Kig cifler en elske nge drenge og voksne mænd er på pevisning. ved den mindste £ saffærer * unges kærligh« opstår pludse voldsom styrke og k res mere af lidenskab end af og med kterise- ømhed og romantik. Når de har bestemt sig for hinanden, behø- ver de blot veksle et par hastigt hviskende ord og træffe en af- tale, når de passerer hinanden på stien, så mødes de senere i skoven, et kærlighedsmøde, der former sig som en voldsom kamp med kradsen og biden. Hvis hun kan, ødelægger hun hans pile og buestrenge, han flår hendes smykker af og slår dem i styk- ker. De vender tilbage til lands- byen med lændeklæde og bast- skørt flænget, forrevet og blø- dende ansigt og arme, og mange dårlige undskyldninger om, at hans fod sad fast, så han snuble- de, da han sprang efter vildtet, r hun blev skræmt af en lyd i skoven, og hun Jøb, så hun faldt. Mens et skovmøde mellem to elskende er vildt og voldsomt, må det foregå mere stille i sove- sækken i hytten, derfor stemmer kærlighed i skoven bedst med mundugumorernes temperament Cifte mænd, der er stærkt inter. esseret i en af deres koner, føl- ger med dem ud i skover under foregivende af at ville hjælpe dem med sagodyrkningen, Al- lermest tilfredsstillende er et kærlighedsmøde, hvis det kan foregå i andres haver inde i ur- skoven, for så ødelægges « yamshøst, Det vil ikke sige, at det mel- lem mundugumorerne slet ingen blide og venlige personer er. Alle aggressive tendenser og kræfter styrkes, men tilbage bli- ver nogle personer, i hvem der ingen aggressivitet er, og de er i dette samfund ilde stedt. De venlige og hjælpsomme foragtes, de er socialt lavt vurderet, Jg ingen vil giftes med dem, sd OD er Få Arapesh-kvinden bærer altid sit barn hos sig ER er mang« stammer på Ny Guinca, 150 km fra mundugumorfolket bor arapesherne. Trods den re vi korte afstand øg ingen racefor- skel er arapesherne så forskel- lige fra mundugumorerne, som tænkes kan, Her er det alminde- ligt og normalt, at menneskene er fredelige, venlige og hj somme. Samfundslivet sty alle tilbøjeligheder i denne ning; de afvigende, mænd og kvinder med et så heftigt og ag- gressivt temperament, at de ikke kan tilpasse sig mønstret, har det slemt, de forstår ke sig selv, og de andre ryster på hove- det af dem Når en arapeshkvinde fortæi- ler sin mand, at hun venter et barn, deltager han omhyggeligt i de ting, der må gøres for at beskytte den ufødte. Om både mænd og kvinder siger man, at de føder børn. Graviditeten an- ses for lige så anstrengende for faderen som for moderen, især på grund af de strenge krav, æstemandsrollen stiller til ham om aktivitet i de første uger efter menstruationens ophør, indtil det tidspunkt hvorfra af- holdenhed er påbudt. Efter føds- len lægger faderen sig sammen med sin kone i barselseng i en lille hytte; den første dag faster forældrene sammen, de må end ikke ryge eller drikke vand. Se- nere er der mange ting at gøre. Blandt andet bringer faderens svigerinder — hans brødres ko- ner — en stor yamsrod til hyt- ten, og faderen og moderen be- gynder fra hver sin ende af den at skære den i småstykker. Hver af de stykker, faderen skærer 11, giver han navn efter de små drenge i landsbyen, og hans ko- ne giver de stykker, hun skærer af, navn efter de små piger, Til sidst smider faderen alle de små stykker bort, Hensigten med denne ceremoni er at sikre sig, at barnet opfører sig gæstfrit og venligt over for andre menne- sker — derfor bruger man nav- nene på de omkringboende børn. NA barnet første ga +N sin far, får det I lille barn lever en var kelig tilværelse, omgiv stende stemmer og ald Drengene og pigerne « gejstrede for de spæde altid nogen til at tage s Nár moderen er på hal tager hun som dreng eller pige med i : at lægge spædbarnet Hvis den lille barnepas: dreng, bærer han bar: j sine arme, hvis det e har hun den lille i er ryggen. Hv gang et Jil skri- ger, fár det mad. ra lerne søger for enhver pris ndgå, at et barn græder. Moderen giver sig gi d til at amme barnet og kæ!'- for det imens, Samtidig bliver byg- get en varm tillid op ! erden omkring barnet, Hvis for eks- empel en tam gris eller hund kommer med en nysgerrig snu- de op under hendes arn der hun den fast, stryger dens pels mod barnets hud « gger dem begge, mens hun nvnner: „Gode hund, søde ba gode hund, gode, søde, gode. På samme måde skab: ode- ren tillid til alle barn« lægt- ninge. Allerede før banet ken forstå hende, hviskr hun kæht ligt: „Her er din an mor (moster), anden mor, ande: mor, Se din anden mor. Hun ér rar, Hun har mad til dig. Hu» smiler, Hun er rare. Barnet skal helst vænnes lang- somt fra moderbrystet, n at det går mere og mere r til fast føde og sjældne øger brystet. Efterhånden er! t kun ømhedstrang, utrygh eller smerter, og til sidst k frygt eller smerter, der får i et til at søge til sin mors . På grund af ønsket om lan som af- vænning er der et tabu pá- lægger forældrene afholdenhed; arapesherne er desud:1 også klar over, at det er for hård en telastning for kvinde) føde børn for tæt på hinancdon. Hvis et barn pludselig vænnes fra, fordi der ventes et nyt. lår for- ældrene skyldfølelse. Men de forældre, der ved at lærgt bånd på sig selv har sørget for, æt barnet fik det fulde ucbylie af mederbrystet, føler sig både vel- tilpasse og moralsk uvanzj/belige, OGET arbejde er kvindear- bejde, og andet er mandsar- bejde, for eksempel laver kvin- derne den daglige mad og mæn- dene maden til de religiøse fe- ster. Men dekorering og børne- pasning er både mands- og kvin- dearbejde. Hvis kvindens arbej- de tilfældig er mest presse- rende — hvis hun skal skaffe grøntsager til aftensmaden eller aflevere et stykke kød til nogen nabolandsbyen — sá bliver manden hjemme og passer bar- nct. Han er lige sá glad for bar- k som sin kone. Í den ene ende af byen kan man finde et barn, der vræler arrigt, og en stolt far, der net og lige sá ukriti v lands- siger; „Se, mit barn skr hele tiden — det er stærk har mod på livet ligesom jeg.. Í den anden ende af landsby er en lille toårig i færd med at få trukket en væmmelig f panden uden at give et kny Faderen her er ligeså mit barn græder al- er hårdført; akkurat med det daglige rutinearbejde ved pasningen af de helt små som kvinderne, Fædre er lige så tålmodige som mødrene, når det drejer sig om at lære et lille barn at spise suppen med den klodsede kokosnødske, som er alt for stor til barnets mund. Da Margaret Mead roste en mid- aldrende mands udseende, fik hun svaret: Synes du, han ser godt ud? Så skulle du bare have set ham, før han havde født alle børnene, De blide, fredelige arapesher virker umiddelbart adskilligt mere tiltrækkende end mundu- gumorerne. Vi kender kun alt for vel de ubehagelige følger af aggressive karaktertræk og op- førsel: mundugumorernes sam- fundsliv er som en forenklet teg- ning af vort; en karikatur, grum og pinligt sand, Vor civilisation har været plaget af krige, og frygten for ubehersket aggres- sion er i dag, på grund af resul- taterne af vor tekniske opfind- somhed, den hvide verdens vær. ste problem, Fortsættes side 8 Far og søn fra en stridbor Ny Guinea-stomme Af Lis Thorbjørnsen Vi er så tilbøjelige til at fastslå noget som specielt kvindeligt og andet som specielt mandligt og dermed hasta - Disse sikre udtalelser irriterede den amerikanske etnolog Margaret Mead, som har undersøgt primitive kulturer på Ny Guinea med særligt henblik på kvinders og mænds egenskaber