sunnudagur 4. apríl 1965síða 8

— Adam, Adam, se hunden . , . — Den vil altså hen til den lygtepæl — Lad den bare, den har jo så få fornøjelser TOKE FR ERNE NES ET OVERSTÅET STADIUM FORTSAT FRA SIDE 3 deres genial? ideer, og så må man ellers finde trøst i, at hele vil dø langsomt hen g selv. — Hvordan følte De d da res ega Lone Hertz for- ig b laurbærkra Jeg 1S- bestemt ! holde ud. Tea- sá k hellere mát- skifte job, hvis havde læg for den slags man — og des- uden har jeg ikke ringe und til misundelse — jeg har sá me- gct at gøre, som jeg overhovedet kan overkomme. — Synes De hendes succes & — Ja, men per: ror jeg i at Lone kan foran- dret sig så meget på de få år — selvfølgelig er hun mere erfarer og moden i dag, men jeg synes da, at hun i vore ABC-dage tit var lige så strålende, som hun er nu — og alligevel skrev d'her- rer kritikere indtil flere gange, at hun var komplet talentløs. seriøst og heldigvis er der et utal af an tænke mig at F — Har De ambitioner i re ertoire ar hv men, og jeg har heller imme ” — Hvilket beviser? — Hvor let man bliver sat i »Vildanden« og »Et dukke- — Jeg tror ikke netop det re- ligger for mig — jeg erken ydret eller stem- ikke den Lone, mem mange ting energi som teater er jc re roller, som jeg godt kunne "ks. gerne spille Jeg vil Holberg og 8 Moliere. lig komiker? — Man har også stillet ntninger til Dem 3 | | | | EKENDI A-PKEJDENS SØNDAGSTILLÆG Adresse; Nr Þarmagsgade 49 Køberhavn K Tit Centra 13 95 vedigeret at Robert x Corvdor Jv -Out: 1) Hansen dokt:on: WEEKEN morsomm er jo mang hvor an udmærket leve yndige smá dam: — Synes De selv get at grine af? — er sket samtidig er jeg helt på det ren« med til for at få andre til at le Hvikke kartofler ligger du ned i år, ringede Rekkert og sa'e i aftes, fordi nu det snart påske og hvist vi ska komme før de amagerbønder og samsøerne, så det med og skynde sig. Skittet ska' jo osse ha' tid og gro op, og solen ka' ikke lave det hele selv. Vores ligger allerede og spi- rer nede i kælderen, sa'e min far. De famer de katofler vi vandt engang te' tøndeslag- ningen i St. Magleby, og fik i bar præmjer på kroen øm aftnen, mand. Du fik jo osse, ægte King Edvarder, dejlige te' katoffelmos og medister- pølse. Koger hverken ud eller noget, melede og smadder go'e te' kogt torsk og sennep- sovs og branket smør og pluk- fisk dagen efter. Bedre end Sydens Dronning med orme- huller i og skimmel og møj- beskitte og blásorte under skrallen. Vores forening ka kuns anbefale »Kattekongens egen katoffel«. Spørg selv Bonde, fordi han ved hvodden en bøf serveres. Si'r ikke no- get om afgrøder, han ikke ved om det passer. Og hva' med myggene i år, sa'e Rekkert. Ska' amager- bønderne osse levere dem, lis- sedan som sidste år, vi ku' ikke engang sidde med vores aftenkaffe uden og klø sig sgu alle vegne og helt hovne i an- sigtet af bar myggestik. Ka' foreningen ikke få sprøjtet, så sommeren ikke bli'r helt øde- lagt for medlemmerne og de- res koner? Hva' koster det, bette Rek- kert, sa'e min far. Ingen gif- tige myg i haverne er dyrt, fordi der skal en flyver te' og overflyve det hele lige te Avedøre og Kongelunden med salmiakspiritus og saltsyre omtrent. Luk øjnene mand, og sig hvodden vi får penge te' flyveruten. Mange gange ska” der sprøjtes, fordi de får un- ger hele somren i alle vand- SÅDAN ER KVINDER OG MÆND OGSÅ FORTSAT FRA hvide 108 arapesherne, det første værdsættelse af initi: og speciel begavelse, På grund af vor egen konkurrence-mentalitet kan ganske vist virke velgørende, at arapesherne vurderer karakte- ren og ikke specielle evner. Ef- den terverdenen mi heldige jæger på grund af hans fyldte fælder eller den talent- fulde strålende farver; deres omdøm- maler på grund af hans hullerne. Så hellere ge' med- lemmerne nogen dåser myg- gebalsam og pulver i strødå- ser og drøsse rundt med. Sgu et dyrt foretagende og gå i gang med, fordi nogen ska' gå halvnøgne og med bare ær- mer inde bag hækkerne og gemme sig. Så grinte Rekkert i telefo- nen og sa'e, Kongelundsmyg- gen ligner en jetjager og in- genting hjælper og sprøjte med, fordi de kloge og slikker det bare af og vender sig og stikker alligevel og stikker af bagefter. Langt ude! erasmus. MIDTERSIDEN beror på, i hvor høj grad stemte overens dominerende etik, deres følelsesliv med folkets Men det betyder, at selv om den enkelte ikke hindres i sin per- sonlige virksomhed, får han in- gen indflydelse, der er ingen in- fastholde den en- indvindinger teresse for at keltes og videreføre dem til nye gene- kulturelle rationer, derfor kommer hver ny begavelse til så at sige at begyn- de forfra, og udarbejde sine egne metoder. ner hos ara- pesherne, er erotisk glød. Hos arapesherne bestemmes dreng og pige for hinanden læn- ge inden de bliver voksne; pí- gerne opdrages i den nogle år ældre drengs hjem, hvor han specielt tager sig af hende, og han, men også hans brødre, skaf- fer mad til hende. Árelang for- trolighed, tillid og hengivenhed og bevidstheden om at være be- stemt for hinanden er baggrun- den for den fysiske fuldbyrdelse af kærligheden, som stilfærdisgt, og uden at samfundet blander sig i det, sker på et eller andet tidspunkt, efter at pigen er ud- vokset — arapesherne mener, at tidligt seksualliv hæmmer væk- Det tilsigtede resultat op- nås ofte: arapeshernes samfunds- liv er kendetegnet af rolige, lyk- kelige ægteskaber, erotikken er ømhed snarere end lidenskab, Det er smukt at se. Men i vor kultur er den selvvalgte, indi- viduelle kærlighed mellem mand og kvinde et så stærkt incita- ment, at vi ikke kan tænke os det nedkølet, sten. R vi så nødt til at tage ag- gressionen med i købet, såle- des som vi finder den hos os selv (biografannoncers lokken med sex og sadisme) og om muligt endnu skarpere udtrykt hos mundugumorerne? Nej — valget står ikke mellem arapesh og mundugumor. Etnologernes un- dersøgelser af primitive stam- mer beskriver et mylder af for- mer for samfundsliv og liv mel- lem de to køn. Hvad vi kan lære af Margaret Mead (bøger af hen- de på dansk: »Kvinde og mand i tre primitive samfunde 1957, »Kulturmønstre og tekniske fremskridt« 1958, »Køn og kul- tur. 1962) er at „en kultur kan faktisk danne sine adfærdsmón- stre, mere eller mindre forstan- digt, pá uendelig mange og for- kell máder<. Overfor det Í ultur, som vi finder tåbe« læggende, behøver vi ikke at give op, Vi kan arbej- de for, at det skal blive bedre. SSD