sunnudagur 16. mai 1965síða 3

k | | | | # y g F # t Siri Bing i en samtale med Gunhild Due, som finder at ugeblads- drømmeriet er meget farlig og foreslår ugebladene belagt med større skat ET vakte enorm opsigt, da folketingsmedlem Gunhild Due, SF, udtalte, at hun gerne sá ugebladene forbudt ved lov. De fleste var overbeviste om, at man her stod over for en yderliggående repræsentant for gen, som med vold og magt ville have sine meninger frem, og til beroligelse kan det meddeles, at Gunhild Due utvivlsomt er det blideste og mest kvindelige medlem, som til dato har sat sine ben i Fol- ketinget. Det var da heller ikke med hendes gode vilje, at hun blev forsidestof i samtlige lan- dets blade. D? skete i et forsamlinghus i Jylland, og alle dér vil kunne bevidne, at jeg sagde det med et stort smil. At en foretagsom journalist styrtede hen til nærmeste telefon for at fortælle det til et dagblad i København, havde jeg bestemt ikke forestillet mig — jeg ville da aldrig drømme om, at de skulle forbydes ved lov — men jeg kunne godt tænke mig, at de blev højere beskattet For at færre folk skulle købe dem? Ja, når man ser de oplag, ugebladene kommer i hver uge, er man jo klar over, at der må være mange familier, der indtil flere ugeblade. > Bú køber Er det så forfærdel Det er kedeligt, fordi uge- bladene er fyldt med så meget udvendigt - sladder, kulten skuespillerne, konge- omkring stoffet det er jo fantastisk, hvor meget man beskæftiger sig med de kongeliges privat liv. hensyn til de gerne vil ha Er det af kongelige, at De det begrænset Næ, de klarer sig nok jeg tænker mere på læserne Det hjælper jo altsammen med til at fremme snobberiet — tænk også på alle de reporta- ger fra de fine hjem — jeg kan nu ikke se, hvad opmuntrende der kan være i for folk i en Det skrækkelige er jo at der i dag kun eksisterer enten eller. . .. 2-værelses lejlighed at læse om, hvordan en skovrider bor. — Ville det være mere ud- bytterigt for læserne at få re- portager fra slumkvarterer? - Det ville måske resultere i en vis aktivisering — en er- kendelse af, at der måtte gøres at man ikke skal finde ikke alle af og til at flygte fra hverda- Jo, og selvfølgelig skal man ikke gå rundt og være kon- stant problematisk, men ved at lade ugebladene dominere, kom- mer hele ens tilværelse til at bestå af uvirkelige drømme og forløjethed, og der bliver ikke tid til andet. VAD dene bedre? — Det ville de jo aldrig gå med til — tænk bare på, at man nu også helt har sløjfet såvel indenrigspolitisk som udenrigs- politisk stof i USA, og det bli- ver sikkert også resultatet her — det hele skal være problem- med at gøre ugebla- løst tuttenuttet, og der kom- mer ikke til at foregå nogen lig udvikling hos læseren, hvorfor hun luk- mere og mere inde i sit eget miljø. Det eneste. der har med realiteterne at gøre er damebrevkasserne, og kan man vel finde en mere skæren- de kontrast mellem indholdet af dem og så ugebladenes øv- form for persor ker si: rige indhold? Så De hellere, at kvin- derne dyrkede den nye litte- ratur? Det skrækkelige er jo, at der i dag kun eksisterer enten eller — det kulørte eller det mest moderne, Den folkelige litteratur mellemslagsen kan ikke råbe igennem pophy- let, og der er jo en tendens til af »færdig med detr, nár der er noget, man ikke forstár. Kan der være chancer for, at De ikke forstár Deres med- søstres behov? sige — Jeg forstår mere end man- ge, at arbejderkonernes tilvæ- relse kan være både hård og trist — de er jo nu engang velfærdsstatens sorteper, og selvfølgelig trænger de til no- get afledende, men ville det da ikke være bedre, hvis de var optaget af noget, der fik dem til at glemme deres træt- hed. Jeg tror, det er vigtigt, at kvinderne aktiviseres, at de prøver på at tage hånd i han- ke med deres egen tilværelse, fremfor blot at sidde og drøm- me om, hvordan det kunne have været, hvis TJ OPNÅR holdt De selv op med at drømme? — Det har nu aldrig ligget til mig, men jeg tror, det af- gørende skete en dag, da jeg stod uden for en større fabriks- rirksomhed og ventede på en bekendt — jeg så kvinderne komme ud — grå og trætte, og alligevel styrtede de afsted nogen skulle hente deres børn, andre skulle købe ind. Jeg tror, jeg følte i det øjeblik, at der måtte gøres noget. Er det kun arbejderko- nernes velfærd, der ligger Dem på sinde? - Da jeg blev gift, var min mand landarbejder, og da dis- kussionen om sovebyernes hus- mødre var på sit højeste, var jeg med i roerne, og jeg kan huske, jeg sagde til mig seiv Hvad har de at være utilfredse med? Men i dag kan jeg da godt se, at der kan være ad- skillige probleme: forbundet med den afsondrede og sterile tilværelse, som mange af dem fører. Der må være et lang spring fra roemarken til Fol- ketinget - Ja, og jeg husker, da det på valgaftenen så ud til, at jeg ikke skulle vinde, hvordan børnene udbrød: — Ih, mor, hvor er det dejligt, så får vi lov til at beholde dig hjemme. Men da det viste sig næste dag, at jeg var blevet valgt, syntes de også, det var utrolig spæn- dende, så det kunne jo være bedre. — Hvordan klarer man det rent praktisk at bo nær Kol- ding og være medlem af Fol- ketinget og samtidig have mand og tre børn? — Min mand, som nu arbej- der på en møbelfabrik, kom- mer hjem kl, 16 og laver ma- den, men nár jeg er rigtig flink, skriver jeg om manda- gen på en tavle, hvad ugens retter skal bestå af, og når jeg er helt fantastisk dygtig, laver jeg mad til nogle dage, før jeg tager til København. — Ender det med, at telt- pælene flyttes til København? — NEJ! Jeg anser det som et privilegium at bo på landet, så det sker aldrig. — Lider hjemmelivet under den politiske aktivitet? Det håber jeg ikke, men jeg har nu i sinde inden længe at kalde familien sammen og spørge om, hvad de mener om det forløbne halve år. Men jeg tror på en måde, at man bliver mere værdsat nu, og vi udnyt- ter tiden bedre, når vi endelig er sammen. Jeg er rar nok at ha' til mor, men det er sikkert også rart at være fri for mig af og til — når man sådan går hjemme, har man jo en vis ev- ne til at tro, at man skal be- stemme alting AR Deres mand,fået kom- plekser af, at hans kone er blevet et højtæret medlem? Det har ikke bevirket den ringeste form for konflikt — han kan en masse, som jeg ikke kan. og han er utrolig sød og støt,er mig helt fantastisk. Når han af og til beder mig om at holde lidt igen med foredrag og den slags, er det kun for min egen skyld. Når man skal deltage i det offentlige liv, er det af stor betydning, at har et godt familieliv, man kan søge trøst og styrke. WEEKEND 3