sunnudagur 16. mai 1965síða 4

Boning er kommet i miskredit - men med de nye lette hone- maskiner er det til at overkomme - De store tunge ma- skiner er i dag afløst af små og elegante, der uden besvær kan føres hen over gul- vet. På maskinen kon sættes en be- holder til flydende voks, hvorfra det med mellemrum kan påføres gulvet blot ved et let træk i et lille håndtag. Bolig BREVKASSEN Kan kælderen gøres beboelig? Hr. indretningsarkitekt A. Fliigge. Vi bor i et rækkehus med kælder. Kældervinduerne sid- der sådan, at nogle af rummene i kælderen gedt kan bruges til at bo i. Centralvarmekedlen står i kælderen, men der er ikke radiatorer dernede og gulvene er af almindelig beton uden be- lægning af nogen art. Desværre er det sådan, at der i det ene rum trænger lidt fugt igennem kældevæggen under jordhøjde. Kan der gøres noget ved fugten, og tror De i øvrigt, at kælderen for Lrimeli - Jøb kan gøres eboel: Sidst men ik minds ladt? Venlig en, N. Gárdsg. Svar: Hr. N. Gårdsø. Det er meget svært for mig at vide om det er tilstrækkeligt med det De kalder et rimeligt beløb, beløbet bør vel ses í for- hold til den forøgelse af bolig- arealet, De opnår. Bygger De ovenpå jorden, vil m?-prisen blive ca. 6—800 kr., og set i for- hold til det, vil det indvundne areal i kælderen sikkert være billigt. Om det er tilladt er lige så svært for mig at sige, men jeg kan ganske kort nævne, hvilke betingelser, der stilles for at en kælder må benyttes til beboelse. Kældergulvet må ligge max. 100 cm under det omgivne ter- ræn, og kælderen skal være drænet, og drænet skal være placeret mindst 70 cm under overkant af gulvet. Loftshøjden skal være mindst 2,30 m, og intet opholdsrum må være under 15 m?. Væggene må have en K-værdi på højst 0,85 og gulvet på højst 0,4. (K- værdi er en teknisk betegnelse for isolationsevnen i et mate- riale. Det er således at jo min- dre K-værdien er, des højere er isolationsevnen). Der skal være dobbelte vin- duer og gode opvarmningsmu- ligheder i hvert rum. Vedr. fugten, der trænger igennem kældervæggen, kan den skyldes, at der lige í nærheden er et utæt tag- nedløb, evt. utæt i jorden. De må grave op og se om De kan finde fejlen, Kan De ikke det, må væggen asfalteres på udvendig side, hvilket skulle kunne standse det uheldige fæ- nomen. Núr centralvarmekedlen er plaeret í kælderen, skulle det ikke volde stórre besvær at fá sat nogle radtatorer op, under forudsætning af, at kedlen har en varmeflade, der er sá stor, at den er í stand til at honorere de ekstra krav, der stilles til den. I dette spørgsmål må De i øvrigt rådføre Dem med en in- geniør. Til gulvbelægning er der flere muligheder, men alle er afhængige af, at der ikke træn- ger fugt igennem betongulvet. Selv om kældergulvet måske al- tid har set heit tørt ud. er det ingen garanti for, at cer ikke finder fugtgennemgavjg sted. Dette kan kontrolleres ved at lægge et stykke plastic glat ud på gulvet, således at det slutter nogenlunde tæt og lade det ligge nogle dage. Er gulvet under pla- sticen blev mørkere, trænger der fugt igennem, og det má as- falteres og ekstra isoleres, før den egentlige gulvbelægning kan lægges. Er gulvet først fugtisoleret, kan der anvendes både vinyl, vinylasbest, linoleum, kork, træ eller hvad De nu måtte ønske. Skal alt det her nævnte gøres, bliver det en stor og kostbar omgang, men som forhåbentlig resulterer i nogle fortrinlige be- boelsesrum omtalte magre lak og derefter p= fornuftigste er uden tvivl ønsker at bruge denne behand- at behandle gulvet med den lingsmetode. Det er ikke maskinerne, der har gennemgået alene ET SMUKT GULV FREMHÆVER MØBLERINGEN NS husmedre betragter smukke gulve med samme ærefrygt, kan man næsten k: det, som de betragter og beun- drer den hvideste hvide stor- vask. Det er ret sá naturligt, for det velholdte gulv vil altid understrege cn smukt mebleret stue samtidig med, at det vil fá den til at se ud, som om der netop er blevet gjort hovedrent, og jo mere velholdt et gulv er, jo mindre slitage er der på det, og jo lettere er det at holde rent. Alt taler derfor for, at vi skal holde vore gulve i den bedst mulige stand, hvad enten vi væl- ger at have dem hvidskurede, bonede, lakerede eller belagt med et eller andet beskyttende Á WEEKEND materiale som f. eks. linoleum, vinyl eller tæpper og lebere. I den daglige rengøring er de lakerede gulve lette at holde rene, og en alvorlig afrensning er sjældent nødvendig, før der skal lakeres på ny; til gengæld er de ret sårbare, og taget over en periode på 10—15 år er ved- ligeholdelsesprisen pr. m? for- holdsvis stor. Boning er kommet i mis- kredit,og mange husmødre viger tilbage for en sådan gulvbehand- ling, idet de i ånden ser sig selv kravlende rundt på ømme knæ med en klud med bonevoks i hånden for dernæst at gentage behandlingen indtil flere gange på en uge. Samtidig foresvæver der noget om, at blot en enkelt dråbe vand på gulvet vil give en stor, hvid plet, og sá kan man begynde forfra igen med boning af hele gulvet. Disse hvide fugt- pletter opstår kun, hvis gulvet før den første behandling med bonevoks ikke har fået en tynd gang lak med påfølgende afslib- ning; er dette gjort, er en om- boning af hele gulvet slet ikke nødvendig, og tørrer man »drå- ben. hurtigt op, sker der i de fleste tilfælde slet intet; men er der kommet en plet, kan den oftest fjernes ved blot at gnide hårdt på stedet med en tør klud, og hjælper det ikke tilstrække- ligt, skal kun pletten påføres en smule voks og derefter afgnides, bone, dette vil også lette arbej- det, når den store årlige afrens- ning skal finde sted. Én gang om året er det nødvendigt at afrense gulvet fuldstændigt for bonevoks; det gøres med mine- ralsk terpentin, bunker af tørre klude og på de værste steder med fin ståluld, der føres med »nænsom hånde. I de fleste hjem behøver man ikke at påføre voks mere end engang hver 14. dag, i den mel- lemliggende periode behøver der kun at støvsuges og evt. „mop pes<. Ved mopningen opnår man, at den voks, der allerede er på gulvet, poleres op og får det til at skinne igen, For fuldstændighedens skyld må det nævnes, at et gulv, der er behandlet på den her omtalte måde, kan tåle afvaskning med en blød gulvklud der er vredet hårdt op i koldt vand, Til de letsindige, der anvender bonevoks til polering af malede døre, fodpaneler osv., må det siges, at terpentinindholdet i voksen i løbet af forbavsende kort tid er i stand til at øde- lægge oliemalingen. D* smá og lette bonemaskiner, der findes i handelen i dag, har egentlig fjernet så stor en del af det påståede besvær ved de bonede gulve, at man nu må undres over, at ikke langt flere en forvandling, men også de før- skellige voksfabrikater er blevet ændret således, at der nu findes en vokstype til netop den på- føringsmetode, man vil anvende. Der er stadig den hårde vøks, der er den øvrindelige, og som af fagfolk påstås at være den bedste, men som også kræver temmelig meget arbejde ved på- føring og polering. Den mellem- bløde voks, der er forholdsvis let at arbejde med, påstås at være lige så meget mindre hold- bar, som den er lettere at på- føre. Endelig findes den flyden- de og selvbonende voks, som efter beskrivelsen skulle fjerne enhver form for arbejde. Bone- masl :rne fås med beholder til voks og med 1—2 eller flere runde, roterende børster under. Maskinerne cr elektrisk drevne, meget nemme at arbejde med, og et lille tryk på en knap sen- der en passende portion voks ud på gulvet, hvor børsterne for- deler det og polerer samtidig. JRISEN for en sådan maskine ligger i klasse med en god støvsuger og må derfor siges at være overkommelig. Når man først har indstillet sig på at have bonede gulve og har anskaffet det nødvendige udstyr, er der næppe tvivl om, at man strækker sig langt for at beholde don glæde, der er ved at have så smukke gulve som de bonede, | i H Í | i LE