sunnudagur 16. mai 1965síða 7

monark, denne gang næsten in cognito i en modificeret dragt. Kongen, eller rettere sagt kunst- ncren har anbragt ham stående i lige linje under Henrik IV, så man ikke er i tvivl og af den årsag farer vild i den kgl. ge- neclogi. Monarken er Ludvig XIV, der er kommet kørende ind fra sin afslappende tilvæ- relse på landet i den af fire hvi- de, plymede heste trukne karet for mellem affattelsen af to punkter i sin Maniére de Mon- trer. ás Jardins de Versailles at beskue det italienske teater- selskabs maskerede commedia dell'arte figurer i udfoldelse på bon og pladsen. I DAG er Seinens den gang løse bredder tøjret af høje, mas- sive stenmure, der leder og sty- it den kulturskabende flod gennem hovedstaden; massivite- ten brydes af trapper, der fra patanernes quais fører ned til Kojgaderne i et evigt flimmer af sol og lysglimt fra den gli- dende flod. En uromantisk, sol- Wet gren af Seinen er ført ind ii den militære Arsenal-kaj, Mor man møder den traditio- mile gruppe af lystfiskere, men Æsa en clochard med træben, en skjorte mand, der vasker sin under vandporten í kajmurens lyse sten og en d:me, der lufter sin afghanske mynde på de top- pede brosten, hvoriblandt ukrud- tet trives ugenert, Flodarmen forsvinder ind i et stort rekt- angulært, mørkt hul under Ba- stillepladsen, hvis søjle spejler sig i det mørke vand. Den mod- satliggende kajgade er utilgæn- gelig og er dækket af utallige aske og toiletkummer i høje stabler. Allons enfants. Langs kajens boulevard står der en lang række sigøjnervogne, og en enkelt reklamerer med Attrac- tions foraines. En bekymret ud- scende kvinde betragter med pungen i hånden og skyggende for det skarpe sollys den op- hængte prisliste for spåkonens forskellige ydelser, og for enden af vognrækken spiller mænd kugler i rolige, afslappede be- vægelser og attituder, uforstyr ret af metroens støj, når den dukker frem i dagens lys ved stationen Bastille. PÅ spidsen af Isle St. Louis ta- ger man solbad, kvinder iført bikini og mænd endnu mindre, Længere hen langs flo- den, nærmere Louvre, går et par skotter med badetøjet rullet sammen i en pølse og stukket ind under armen. De bevæger sig frem under platanernes sol- flimrende grønne skygge med lange skridt, benene i svære sko og strømper, og kilten svajer koket over de barkede knæ, der snart vil skabe furore i den vug- gende badeanstalts demimonde atmosfære. Det kan gyse í en sulforiseret skandinav ved tan- ken om højlændernes nært fore- stående bad i byflødens vande, men på den anden side bøjer man sig for disse gæve fyres ønske om at føle dette vand i denne flod, der har skabt byen, på deres fra hjemlandet omta- gede kroppe. I øv t har den unge C. W. Eckersberg under sit ophold i Paris som Akademiets reisende artiste malet denne rø- de badeanstalt, der da havde sin plads ved Pont Royal lige ne- denfor Palais du Louvre, og vi ved, at kunstneren i det unge nittende århundredes Paris i breve hjem klagede over, at han ikke havde råd til modeller at tegne og male efter, men i stedet måtte male prospekter fra Paris og omcgn. Nogle menne- skealdre senere klagede maleren Harald Giersing over det sam- men kaster sig hverken i eller over Seinen, men maler sportrætter, og aljerbeskednest selvpoørtrætter«, me, I den lange middagspause el- skes der på de brede kajga- der helt nede ved floden enten i vogn eller på kajkanten. Tom- me lægtere med legende børn, der gynger i tov mellem span- terne, ænder og høns i lastrum- met suser forbi med tykke ko- ner gående i rytmisk balance på den smalle lønning. En fro- dig kone tjærcr luger på en vel- holdt lægter fra Bryssel, og ude ved slusen til Arscnalet bliver en smal olielægter med saftigt grenne planter foran styrehusets vindue lukket ind i slusen, og en død, hvidbuget rotte farer rundt i slusevandets cirkler. På Bastilledagen midt i sommerens hede er Place de la Bastille ro- tille som en sommel- cn, bakkegøglet tov er permanen! rens trummerum. - j den kølige aften totalt stoppet med mennesker, der lytter og gnubber sig i dans til et amerikaniseret orkester, og amerikanske turister — eller pilgrimme — ser spørgende ud, måske desillusioneret, de er ta- get over Dammen for at bivåne festligholdelsen af deres friheds forbillede. Ved tabac Beaux Arís er der et pragtfuldt fransk or- kester, vel på 50 mand (og 1 kvinde). Í deres jakobinerdiag- +51 de huer og skærf, hvide skjorter og stribede py-bukser står de på en balustrade, der er bygget amfiteatralsk op ad hus- muren, hvor en kæmpemæssig tricolore danner effektfuld bag- grund. Ind imellem numrene får læberne føling med en flaske- hals, inden der tages fat på hor- nene igen. En folkedans fra Lor- raine med trippende og hoppen» de trin gives flere gange til pu- blikums glæde, ved finis fortsat af bassernes runde bua, bua; ved Seinen på venstre bred overfor det kgl. Louvre og ved foden af Pont des Arts opleves folkets 14. juli i Paris eller måske bare en afglans deraf, koncentreret Á den store cirkelformede menne- skehob med det kommunale or- fore ers ? ter påsat som en rhombe. * Scinen har til alle tider til- trukket sig danske kunstneres <somhed. C, W. Eckers- vel den første danske , der rent malerisk stu- loden og dens liv, enten er i floden eller på dens kajer; man behøver blot at ænke på den fine studie af pa- der læner sig mod kajens Den unge danske seiv« risere, Fortsættes side 8 Á