sunnudagur 16. mai 1965síða 8
‹ fyrra síða allar 12 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
KUNSTENS FLOD
— Mere banan!
FORTSAT FRA MIDTERSIDEN
kunstner, der ikke havde penge
modeller, hat!
instans ønsket
ssionelle
første
at studere de afslappede lege-
mers tegning og volumen under
empiretidel dragter, men man
fornemmer også i skikkelsernes
holdni den optagethed, floden
har sat igang i dem, selv om
man slet ikke ser floden eller
}
I
dens begivenhed dernedei, der
optager de borgere
beses i
Tegningen
arisiske
kan í øvrigt
den smukke udstilling af dan-
ske tegninger, som Kobberstik-
4
samlingen fornylig åbnede
] ingsrum. Mange år
senere maler J. F. Willumsen sit
billede af Pont St. Michel, me
det myldrende liv af gående og
kørende på kajen og broen, og
det hele er holdt sammen af den
linje, der via gaden, broen og
Parvis'en foran Notre Dame de
Paris, tvinger beskueren ind i
billedet og dets handling. Måske
er det netop dette billede, der
vækker erindringen
jen, byen og kirken
P" sin ø midt i Seinen ligger
Notre Dame umærkeligt for-
ankret til det øvrige i
land ved broer, Den store klok-
kes slag når ind i den
kirke, Im tjeneren gør klar ti
den konventuale højmesse for
de til kirken knyttede korher-
rer. Lidt efter lidt indtager de
lædt i de brune slag med bånd
1 ØS
i Jon Maria's farve — den
blå - ver den hvide rochet
deres plads i de rigt udskårne
korstole i det lange tilgitrede
kor, hvor neonlysene er tændt;
idebønnen terz begynder, nog-
le rrer kommer værdigt fot
sent, n tunge klokke run-
gers langsomt mellem det
høje rums buer. Den cc
lebrerende præst kommer ved
begyndelse, og en lille
dreng i lang, hvid
gt: hjælper ham ved al-
re synger drengen
en stemme epistlen
højre side fra en læ-
på et højt stativ,
stem-
den som de gaml:
sir til sangen, bli-
rodt
goal
her:
ert ( vdor
Lay
Kaj H n
Redaktion:
Claus Becker (ansvarhavende!
Harry Rasmussen ag Hans R:sha
8 WEEKEND
ved harmoniet, der anvendes til
daglig; kirkens store orgel i
vestenden af det mægtige rum
bruges kun på de store festdage
i kirkeåret, hvilket ikke ude-
lukkende omfatter de gængse
højtider. Kardinalhattene hæn-
ger lystigt ned fra korhvælvet
og bryder den sinistre atmosf:
re oppe i det store rums mørk
hvor farvede glasruder kæmper
en kamp for at overvinde sejr-
herren, og udenfor det lukkede
kor, i ambulatoriet, glider en
stadig strøm af turister, læg og
lært, som et symbol på menne-
skeheden på vandring efter sta-
digt nyt, uden evne eller vilje
til at fatte det mysterium, der
foregår på alteret en halvs snes
meter fra dem. Efter messens
afslutning forlader korherrerne
koret i en langsom procession,
gør værdigt en lille bøjning med
hovedet for alterets krucifiks og
relikvier, og forsvinder ud i sa-
— Mest banan!
krastict. Der siges ofte om Pa-
ris og Seinen, at de har indgået
en lidenskabelig forbindelse, i
så fald má denne metropolitane
kirke resultat af denne
forbindelse måske tager
den selv del i denne; det er jo
ikke så mange åringer siden, at
Seinen kunne spejle et kornma-
gasin i gotisk udstyr i sine bru-
ne bølger, nemlig da man ind-
rettede Notre Dame og også per-
len i fransk gotik, det tidlige
kongelige huskapel Sainte Cha-
merkantile formål i
dermed Paris' hellige
være et
eilicl
pcelle, til
folkets og
I ku' lissegodt ta' og flytte
helt ud i vores have nu
snart, sa'e min mor i morges,
fordi det bedre end og
alt maden på cykel hver dag
fordi vi
nok ikke derud i morgen. Og
køre
og hjem igen, ska'
så har vi ingen kød og frika-
dellerne ligger ude i haven
og duer ikke på onsdag. I
ude og dobbelt bogholderi om-
trent og for dyrt i længden.
Og kuns én har
vi. Gider ikke og bli'e ved.
Så flytter vi sgu' da ud i
morgen, sa'e min far. Bare se
og få stuvet læsset, fordi vi
ta'r en ordentlig vognmand
og ikke Rudolf mer”),
han har fået ny vogn der ikke
kaffekande
fordi
nå skraves og køre på grus.
Dyr og holle i forsikring, si'r
han. Må holle op med og ryge
pibe for og spare sammen.
Jen vogn ska' tobakshandle-
ren få lov og betale, si'r han,
ta'r en Kaptajn
nok }
gang,
sá han
næste
stiger igen.
Flyt alt sammen ned i op-
gangen i morgen tidlig. sá vi
PH | >}
hvis tobakken
sparer flyttemanden og slæve,
sa'e min far. Billigere nár han
bajer
ikke ska' vente og ha'
og cigar. Godt vi ingen diva-
ner har og ska'
med en
med, fordi vi
lille vogn
med kæpskinner te' dyner og
potteplanter,
blive hjemme og gå ud. Av
hvor hele ejendommen glor
nok. Se flytter de i
haven, selv om det regner og
alting. Vikinger omtrent. Tror
ka' nøjs
der ikke må
dem, nu
» bål på gul-
vet, når vi har gasovn i stuen
og petroleumslambe.
Nogen si'r osse vi ka' sag-
tens, sa'e min mor, fordi vi
glider fra det
værten og beskitte trapper og
gården er fejet
fastelavn. Såd'n sku'
det, si'r de.
hele og vise-
ikke siden
alle-
sammen bare ha'
alle tider som-
ikke
Rige folk hai
merhuse og
hjem før te'
gang,
og mørkt og omtrent snevejr
kommer
september en-
når det smadder koldt
Nogengange har de maler te
og lave hele huset i orden. så
5
de ka' komme hjem og se
fjernsyn uden og det smitter
a på deres fine tøj med ma-
merne.
Vi ska' osse ud og se e
ham Rekkert går
fordi
hvad det er
han b}
oppe på Sit tag og
er hemlig når nogen spør, si'r
eren Ligner en
makketen«
radar og er måske en spion-
den anden have-
Ska' vi
sender te'
forening snart få en
bremser på. og så er det en
ordentlig bøde og måske bli'r
han jaget ud af foreningen.
erasmius
— Aller bananest!!!
navn. Men hvorom alting er, så
har byen i hvert fald forstået
at tøjle flodens overgreb, men
fra tid til anden viser Scinen
sig som byens overmand, når
den lader sine vande slikke på
byens officielle vandmåler, Sua-
ven.
JAG kardinal Mazarin's kup-
lede sæde vis å vis Louvre
på den anden bred og hvor Det
franske Akademi nu har dømi-
cil i det renvaskede ba-
. findes et lille anlæg
med storbladede tulipantræer og
i midten en dobbeltstele med
sindbillederne på Handel og Rig-
dom i form af to kvindeansigter
og på soklen er indgraveret
byen Paris' våben med den vug-
gend« der aldrig syn-
ker, og dette vel af mange pari-
oversete, men også be-
billedhuggerarbejde, er
faktisk et
udtryk for byens og
flodens afhængighed af hinan-
store
karavel,
serfarer
skedne
den. En husgavl ind mod anlæg-
get er dækket med lyseblå l-
ster, og ikke langt herfra ligger
Paris mest velholdte græsplæne
for fødderne af statuen af Vol-
taire. I gaden, der bærer flo-
dens navn, er der i kunsthund-
lerens vindue udstillet Callot's
små med måneds- og het-
gennavne, og i anlægget gåe
pæne rene duer rundt og Spiser
brødsmuler. På vej mod Scinen
og dens kajer går en langhåret
ed pigehår, lysebrun
tik
SiIK
snavsede
gragrøn lærredsiakke og
autentiske (som de pa-
kalder dem)
cowboy-benklæder, og han har
sin pige í hånden. En neger í
i g. side kofte af
Jet stof og med vide ærmer ud
over fingerspidserne, store slid-
ser i koftens sider, der lader se
risiske annoncer
hans hvide underklædning og
sorte skinneben. forsøger at fla-
nere forbi i et par europæiske
sko. På hovedet har han en
skinnende hvid kalot med oran-
ge borter. En pige, der er mere
end incroyable i sin påklædning
Alicc-hat, fuld barm i en
kanariegul t-shirt over
nussede bukser i en
sort
trang
stramm.
ubestemmelig farve, bare fød-
der i k k mod brostenen, og
oldemo paraply og attacheta-
ske í trådbehandskede hænder,
forladt sin antikverede sar-
nkende cave for at få lidt
luft ved floden og måske
en ny jain, måske ham,
der har dekoreret en romansk-
t i kajmuren
brandmændenes plads. Pi-
et ser í alt sit parisert
nordisk eller germansk ud, og
hun kan jo også være et afkom
af de rødhårede vikinger frá
Normandiet. og måske endda
i familie med samme folk,
der blev standset i fortsættelsen
f deres plyndringstogt og fak-
tisk belcirede byen Paris, og da
de langt om længe fik tilladelse
til at sejle vid op ad floden
sagde de på ægte dansk vis tek
ved at niyndre benedektinerat-
bedie: St. Germain des Prés
Jens Fr. Nørbæk.
(