sunnudagur 16. mai 1965síða 8

KUNSTENS FLOD — Mere banan! FORTSAT FRA MIDTERSIDEN kunstner, der ikke havde penge modeller, hat! instans ønsket ssionelle første at studere de afslappede lege- mers tegning og volumen under empiretidel dragter, men man fornemmer også i skikkelsernes holdni den optagethed, floden har sat igang i dem, selv om man slet ikke ser floden eller } I dens begivenhed dernedei, der optager de borgere beses i Tegningen arisiske kan í øvrigt den smukke udstilling af dan- ske tegninger, som Kobberstik- 4 samlingen fornylig åbnede ] ingsrum. Mange år senere maler J. F. Willumsen sit billede af Pont St. Michel, me det myldrende liv af gående og kørende på kajen og broen, og det hele er holdt sammen af den linje, der via gaden, broen og Parvis'en foran Notre Dame de Paris, tvinger beskueren ind i billedet og dets handling. Måske er det netop dette billede, der vækker erindringen jen, byen og kirken P" sin ø midt i Seinen ligger Notre Dame umærkeligt for- ankret til det øvrige i land ved broer, Den store klok- kes slag når ind i den kirke, Im tjeneren gør klar ti den konventuale højmesse for de til kirken knyttede korher- rer. Lidt efter lidt indtager de lædt i de brune slag med bånd 1 ØS i Jon Maria's farve — den blå - ver den hvide rochet deres plads i de rigt udskårne korstole i det lange tilgitrede kor, hvor neonlysene er tændt; idebønnen terz begynder, nog- le rrer kommer værdigt fot sent, n tunge klokke run- gers langsomt mellem det høje rums buer. Den cc lebrerende præst kommer ved begyndelse, og en lille dreng i lang, hvid gt: hjælper ham ved al- re synger drengen en stemme epistlen højre side fra en læ- på et højt stativ, stem- den som de gaml: sir til sangen, bli- rodt goal her: ert ( vdor Lay Kaj H n Redaktion: Claus Becker (ansvarhavende! Harry Rasmussen ag Hans R:sha 8 WEEKEND ved harmoniet, der anvendes til daglig; kirkens store orgel i vestenden af det mægtige rum bruges kun på de store festdage i kirkeåret, hvilket ikke ude- lukkende omfatter de gængse højtider. Kardinalhattene hæn- ger lystigt ned fra korhvælvet og bryder den sinistre atmosf: re oppe i det store rums mørk hvor farvede glasruder kæmper en kamp for at overvinde sejr- herren, og udenfor det lukkede kor, i ambulatoriet, glider en stadig strøm af turister, læg og lært, som et symbol på menne- skeheden på vandring efter sta- digt nyt, uden evne eller vilje til at fatte det mysterium, der foregår på alteret en halvs snes meter fra dem. Efter messens afslutning forlader korherrerne koret i en langsom procession, gør værdigt en lille bøjning med hovedet for alterets krucifiks og relikvier, og forsvinder ud i sa- — Mest banan! krastict. Der siges ofte om Pa- ris og Seinen, at de har indgået en lidenskabelig forbindelse, i så fald má denne metropolitane kirke resultat af denne forbindelse måske tager den selv del i denne; det er jo ikke så mange åringer siden, at Seinen kunne spejle et kornma- gasin i gotisk udstyr i sine bru- ne bølger, nemlig da man ind- rettede Notre Dame og også per- len i fransk gotik, det tidlige kongelige huskapel Sainte Cha- merkantile formål i dermed Paris' hellige være et eilicl pcelle, til folkets og I ku' lissegodt ta' og flytte helt ud i vores have nu snart, sa'e min mor i morges, fordi det bedre end og alt maden på cykel hver dag fordi vi nok ikke derud i morgen. Og køre og hjem igen, ska' så har vi ingen kød og frika- dellerne ligger ude i haven og duer ikke på onsdag. I ude og dobbelt bogholderi om- trent og for dyrt i længden. Og kuns én har vi. Gider ikke og bli'e ved. Så flytter vi sgu' da ud i morgen, sa'e min far. Bare se og få stuvet læsset, fordi vi ta'r en ordentlig vognmand og ikke Rudolf mer”), han har fået ny vogn der ikke kaffekande fordi nå skraves og køre på grus. Dyr og holle i forsikring, si'r han. Må holle op med og ryge pibe for og spare sammen. Jen vogn ska' tobakshandle- ren få lov og betale, si'r han, ta'r en Kaptajn nok } gang, sá han næste stiger igen. Flyt alt sammen ned i op- gangen i morgen tidlig. sá vi PH | >} hvis tobakken sparer flyttemanden og slæve, sa'e min far. Billigere nár han bajer ikke ska' vente og ha' og cigar. Godt vi ingen diva- ner har og ska' med en med, fordi vi lille vogn med kæpskinner te' dyner og potteplanter, blive hjemme og gå ud. Av hvor hele ejendommen glor nok. Se flytter de i haven, selv om det regner og alting. Vikinger omtrent. Tror ka' nøjs der ikke må dem, nu » bål på gul- vet, når vi har gasovn i stuen og petroleumslambe. Nogen si'r osse vi ka' sag- tens, sa'e min mor, fordi vi glider fra det værten og beskitte trapper og gården er fejet fastelavn. Såd'n sku' det, si'r de. hele og vise- ikke siden alle- sammen bare ha' alle tider som- ikke Rige folk hai merhuse og hjem før te' gang, og mørkt og omtrent snevejr kommer september en- når det smadder koldt Nogengange har de maler te og lave hele huset i orden. så 5 de ka' komme hjem og se fjernsyn uden og det smitter a på deres fine tøj med ma- merne. Vi ska' osse ud og se e ham Rekkert går fordi hvad det er han b} oppe på Sit tag og er hemlig når nogen spør, si'r eren Ligner en makketen« radar og er måske en spion- den anden have- Ska' vi sender te' forening snart få en bremser på. og så er det en ordentlig bøde og måske bli'r han jaget ud af foreningen. erasmius — Aller bananest!!! navn. Men hvorom alting er, så har byen i hvert fald forstået at tøjle flodens overgreb, men fra tid til anden viser Scinen sig som byens overmand, når den lader sine vande slikke på byens officielle vandmåler, Sua- ven. JAG kardinal Mazarin's kup- lede sæde vis å vis Louvre på den anden bred og hvor Det franske Akademi nu har dømi- cil i det renvaskede ba- . findes et lille anlæg med storbladede tulipantræer og i midten en dobbeltstele med sindbillederne på Handel og Rig- dom i form af to kvindeansigter og på soklen er indgraveret byen Paris' våben med den vug- gend« der aldrig syn- ker, og dette vel af mange pari- oversete, men også be- billedhuggerarbejde, er faktisk et udtryk for byens og flodens afhængighed af hinan- store karavel, serfarer skedne den. En husgavl ind mod anlæg- get er dækket med lyseblå l- ster, og ikke langt herfra ligger Paris mest velholdte græsplæne for fødderne af statuen af Vol- taire. I gaden, der bærer flo- dens navn, er der i kunsthund- lerens vindue udstillet Callot's små med måneds- og het- gennavne, og i anlægget gåe pæne rene duer rundt og Spiser brødsmuler. På vej mod Scinen og dens kajer går en langhåret ed pigehår, lysebrun tik SiIK snavsede gragrøn lærredsiakke og autentiske (som de pa- kalder dem) cowboy-benklæder, og han har sin pige í hånden. En neger í i g. side kofte af Jet stof og med vide ærmer ud over fingerspidserne, store slid- ser i koftens sider, der lader se risiske annoncer hans hvide underklædning og sorte skinneben. forsøger at fla- nere forbi i et par europæiske sko. På hovedet har han en skinnende hvid kalot med oran- ge borter. En pige, der er mere end incroyable i sin påklædning Alicc-hat, fuld barm i en kanariegul t-shirt over nussede bukser i en sort trang stramm. ubestemmelig farve, bare fød- der i k k mod brostenen, og oldemo paraply og attacheta- ske í trådbehandskede hænder, forladt sin antikverede sar- nkende cave for at få lidt luft ved floden og måske en ny jain, måske ham, der har dekoreret en romansk- t i kajmuren brandmændenes plads. Pi- et ser í alt sit parisert nordisk eller germansk ud, og hun kan jo også være et afkom af de rødhårede vikinger frá Normandiet. og måske endda i familie med samme folk, der blev standset i fortsættelsen f deres plyndringstogt og fak- tisk belcirede byen Paris, og da de langt om længe fik tilladelse til at sejle vid op ad floden sagde de på ægte dansk vis tek ved at niyndre benedektinerat- bedie: St. Germain des Prés Jens Fr. Nørbæk. (