sunnudagur 23. mai 1965síða 2

PETE SEEGER - gammel kending kandinaviens orste festival or folkemusik DP“ N første folkemusik-festival i Skandinavien kan ventes at finde sted i København i au- gust. Blandt de folkekunstnere, der står på ønskesedlen, er den berømte Pete Seeger, Mike og Peggy Seeger, som er ud af fa- milien, og Ian Campbell Folk Group. På ønskesedlen står og- så andre kunstnere, først og fremmest Joan »We Shall Over- come«-Baez, men hun er en me- get dyr dame, så hendes medvir- ken er tvivlsom, Arrangør bliver den 24-årige Walther Klæbel, der er formand for Folk Club Of Denmark. Det er ham, der vil finansiere festi- valen. EG háber, at den kan forega eð í Falkonér Centret, men al- lerhelst kunne jeg tænke mig at leje Fælledparken i tre dage, så det blev en rigtig folkemusik- festival. Arrangementet lægges i august, fordi der på det tids- punkt er mange ude? landske tu- rister i København — og folke- musik er et internationalt fæ- nomen, om noget er. OSSR har fáet vind i sejlene i de senere år. I USA og England har der i mange år været folkemusik restauranter, på kaffebarer osv. Walther Klæbel blev begejstret, da venner af ham fortalte om fænomenet, og han læste om det i det amerikanske folkemusik- tidsskrift, »Sing Oute. I februar i fjor oprettede han og et par andre den danske folkemusik- klub. På daværende tidspunkt var Walther Klæbel leder af en ib i den københavnske re- Las Vegas, og han hav- jazzkl staura de in tid forinden supple- ret de virksomhed ved at lade folkc kgrupper optræde søndag eftermiddag — Det var en føler, men eks- perimentet faldt i publikums smag, siger Walther Klæbel, og i februar i fjor oprettede vi klubben. Vi holder noget hver torsdag året rundt og arrange- er koncerter, når der er kendte folkemusikere i byen. Efterhån- den har vi 2000 medlemmer, i alle aldre, men flest unge. En aften foregår efter et nogenlun- de bestemt mønster. Vi engage- rer fire-fem folkegrupper, og når de er færdige, er der »åbent hus«. Der kommer musikere med deres instrumenter, menne- sker af alle nationaliteter, tyr- kere, svenskere, danske osv. De er ikke professionelle, men de mener noget med det, de laver. Der findes et hav af guitarmor- dere, men hvis nogen har lidt på hjerte, får han eller hun lov at spille. I London har jeg set, hvordan man griber den slags an, Byen har 80 steder, hvor der spilles folkemusik. Vi hævder os pænt kvalitetsmæssigt, og også andre steder er man ved at komme med, i Arhus, Roskilde, Helsing- borg, Malmø osv. — Hvad er folkemusik? — Det er først og fremmest glad musik, som alle kan forstå. Det swinger, og det rummer alt. Det kan være flamenco, svenske visor, men det, en gammel dansk spillemandskvartet laver, er og- så folkemusik, Vi har en meget dygtig spillemand herhjemme, Evald Thomsen i Himmerland. AN kan godt sige, at folke- musik i hvert fald fra min side er tænkt som en slags reak- tion mod pigtrådsmusikken, der er helt indholdsløs. Det sjove er, at pigtrådsmusikken står i gæld til folkemusikken. Fem af ti numre på amerikanske hitlister er i dag gamle folkesange, der er sat strøm på. Men folkemu- sikken har været der hele tiden, og pigtråden kan ikke klare sig. De fleste engelske beat-grupper bliver fyr og flamme, når man snakker folkemusik med dem, og de har ofte store folkesangere forbillede. De suger folke- som musik til sig, men det skal med, at de blankt indrømmer, hvor de har det fra. — Synger danske folkegrup- per så kun danske folkeviser? — De synger ikke alene dansk. Vi har et meget dygtigt engelsk- dansk par, Cy og Maia, der spil- ler og synger musik fra en mas- se lande. - Så er Nina og Frederik måske pionerer på området? Det ved jeg ; men Cy og en meget mere gave af Nina og Frederik noget ikke, om man Maia er ægte ud- Der strømlinet over er iKKEe dem, BY SFBANDEN hæfter man betegnelsen folkemusik på en masse uvedkommende i USA. Når noget er godt og populært, suger alle andre i underhold- ningsbranchen til sig, Harry Be- lafonte har turneret i USA med sit Harry Belafonte Folk Music Show. Det er måske nok folke- melodier, man hører, men de er alt for raffineret og strømlinet udført. Der har været et hav af prøver for at lægge stemmerne. På den måde bliver folkemusik nemt en losseplads, hvor alle mulige forsøger sig. MERIKANEREN Pete See- ger (se det store billede øverst på siden) er ubestridt et af folkemusikkens topnavne. Han har besøgt Danmark og blandt andet optrådt i folkemu- sikklubben i København, og han har succes overalt, hvor han vi- ser sig. SEEGER skal man ikke tage AÐ fejl af. Når man hører ham første gang, vil man måske være tilbøjelig til at mene, at han ikke er noget særligt. Der er ikke de store armbevægelser over hans sang. Der er ingen belafonte'ske manerer r Tri- ni Lopez'sk raffinement. Men der er noget, der i denne sam- menhæng er nok så meget værd, nemlig en ægthed og varme, som giver manden Seeger. Når han med sin stilfærdige banjo synger ballader, negro spirituals og sine egne fordringsløse sange, kan man — lidt pretentiøst må- ske — føle det næsten som en prædiken. Det spændende er, at han er blevet så populær på no- get, der må regnes for ægte Vare. CBS har sendt en ny langpla- de ud med Peter Sceger: I Can See A New Day (efter en af pladens sange). Det er en kon- certoptagelse. Den slags er ikke altid lige vellykket, men i dette tilfælde kan vi roligt anbefale. Scegers enkle sang og fordrings- løse spil kræver ikke nogen raf- fineret studieteknik. Den gør sig overalt. OLKEMUSIKKEN er ledt ind i kommercielle baner under feltråbet »Hootenanny«. Hoot Tonight hedder en anden lang- plade fra WB, som bringer kon- certoptagelser med nogle grup- per og en enkelt solist. I al kort- hed kan om pladen siges: Bud Dashiell And The Kins- men synger et par britiske ting: Wars Of Germany og Green Fields. Den sidste er en sikker ting. Udførelsen er temmelig delikat, men vi har hørt Dashiell bedre. The Gateway Singers synger den gamle træffer Linsteid Mar- ket og The Keeper And The Doe. Det er en meget kontant gruppe, hvis dygtighed næsten er generende for det ate ntiske præg. Sopranen Lynn Gold høres i Hound Dog og Anathea. Hun har en klokkeklar og indsmig- rende stemme, men virker må- ske lidt temperamentsforladt og lidt for poleret, selv om det er meget kønt. The Phoenix Singers møder med Unclouded Day og Run, Come, See Jerusalem. Det er en slags gospel — og dog. Grup- pens år med Belafonte er ikke geåt sporløst hen over den. San- gerne er i kanten af det over- elegante, men herlige stemmer har de, og de ejer en smitiende entusiasme. Tr Modern folk Quartet: Jack Fish og Jordan's River. Et ret nyt ensemble, meget dyg- tigt og effektivt, men om det gælder det samme som om kol- legerne. Det er folkesangere, men mindre »folke« end »san- gere<. Vi er lige ved at give mu- sikprisen til Phoenix Singers. KHS. STEN MENER i NIT 4 + 2: Concrete And 7 Clay/When I Fall In Love. Jeg har ikke hørt denne engel- ske pigtrådsgruppe før, men jeg vil gerne høre den Den ligner ingen andre. Specielt C. and C. er en spændende ting, præget af en sjov hoppende ryt- me. When I Fall In Love er vist- nok en gammel melodi. som er ret køn, men ikke min smag, men den viser i hvert fald, at gruppen har det sang- lige i orden igen ellers RIAN Poole And The Treme- loes: After Awhile/You Know. A-siden After Awhile er lidt for »slow« efter min me- ning, ganske pæn, hvis man el- lers kan holde sig vågen. You Know, der går for at være B-side, synes jeg bedst om. Den har en frisk fremaddrivende rytme, lidt smart single og kvik sang. Den er pladen værd, after awhile I BRiAN % POOLE GE The TREMELOES F 12124 A 1 HE Newbeats: Break Away/ Hey-o-Daddy-o. Vistnok et amerikansk pigtrådsorkester. Masser af falsetsang, som ame- rikanere ofte har for vane. Ikke præcist mit nummer, og særlig Hey-o er lidt for eksalteret. Gruppen lyder dygtig, men dens musik og sang er ikke efter min smag, 2 wrexEND | ——————————3—— AA ——————————— A ————Á—Á—Á—— A ———T————TL————