sunnudagur 23. mai 1965síða 2
‹ fyrra síða allar 11 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
PETE SEEGER
- gammel kending
kandinaviens
orste festival
or folkemusik
DP“ N første folkemusik-festival
i Skandinavien kan ventes
at finde sted i København i au-
gust. Blandt de folkekunstnere,
der står på ønskesedlen, er den
berømte Pete Seeger, Mike og
Peggy Seeger, som er ud af fa-
milien, og Ian Campbell Folk
Group. På ønskesedlen står og-
så andre kunstnere, først og
fremmest Joan »We Shall Over-
come«-Baez, men hun er en me-
get dyr dame, så hendes medvir-
ken er tvivlsom,
Arrangør bliver den 24-årige
Walther Klæbel, der er formand
for Folk Club Of Denmark. Det
er ham, der vil finansiere festi-
valen.
EG háber, at den kan forega
eð í Falkonér Centret, men al-
lerhelst kunne jeg tænke mig
at leje Fælledparken i tre dage,
så det blev en rigtig folkemusik-
festival. Arrangementet lægges
i august, fordi der på det tids-
punkt er mange ude? landske tu-
rister i København — og folke-
musik er et internationalt fæ-
nomen, om noget er.
OSSR har fáet
vind i sejlene i de senere år.
I USA og England har der i
mange år været folkemusik
restauranter, på kaffebarer osv.
Walther Klæbel blev begejstret,
da venner af ham fortalte om
fænomenet, og han læste om det
i det amerikanske folkemusik-
tidsskrift, »Sing Oute. I februar
i fjor oprettede han og et par
andre den danske folkemusik-
klub. På daværende tidspunkt
var Walther Klæbel leder af en
ib i den københavnske re-
Las Vegas, og han hav-
jazzkl
staura
de in tid forinden supple-
ret de virksomhed ved at
lade folkc kgrupper optræde
søndag eftermiddag
— Det var en føler, men eks-
perimentet faldt i publikums
smag, siger Walther Klæbel, og
i februar i fjor oprettede vi
klubben. Vi holder noget hver
torsdag året rundt og arrange-
er koncerter, når der er kendte
folkemusikere i byen. Efterhån-
den har vi 2000 medlemmer, i
alle aldre, men flest unge. En
aften foregår efter et nogenlun-
de bestemt mønster. Vi engage-
rer fire-fem folkegrupper, og
når de er færdige, er der »åbent
hus«. Der kommer musikere
med deres instrumenter, menne-
sker af alle nationaliteter, tyr-
kere, svenskere, danske osv. De
er ikke professionelle, men de
mener noget med det, de laver.
Der findes et hav af guitarmor-
dere, men hvis nogen har lidt
på hjerte, får han eller hun lov
at spille.
I London har jeg set, hvordan
man griber den slags an, Byen
har 80 steder, hvor der spilles
folkemusik. Vi hævder os pænt
kvalitetsmæssigt, og også andre
steder er man ved at komme
med, i Arhus, Roskilde, Helsing-
borg, Malmø osv.
— Hvad er folkemusik?
— Det er først og fremmest
glad musik, som alle kan forstå.
Det swinger, og det rummer alt.
Det kan være flamenco, svenske
visor, men det, en gammel dansk
spillemandskvartet laver, er og-
så folkemusik, Vi har en meget
dygtig spillemand herhjemme,
Evald Thomsen i Himmerland.
AN kan godt sige, at folke-
musik i hvert fald fra min
side er tænkt som en slags reak-
tion mod pigtrådsmusikken, der
er helt indholdsløs. Det sjove er,
at pigtrådsmusikken står i gæld
til folkemusikken. Fem af ti
numre på amerikanske hitlister
er i dag gamle folkesange, der
er sat strøm på. Men folkemu-
sikken har været der hele tiden,
og pigtråden kan ikke klare sig.
De fleste engelske beat-grupper
bliver fyr og flamme, når man
snakker folkemusik med dem,
og de har ofte store folkesangere
forbillede. De suger folke-
som
musik til sig, men det skal med,
at de blankt indrømmer, hvor
de har det fra.
— Synger danske folkegrup-
per så kun danske folkeviser?
— De synger ikke alene dansk.
Vi har et meget dygtigt engelsk-
dansk par, Cy og Maia, der spil-
ler og synger musik fra en mas-
se lande.
- Så er Nina og Frederik
måske pionerer på området?
Det ved jeg
; men Cy og
en meget mere
gave af Nina og Frederik
noget
ikke, om man
Maia er
ægte ud-
Der
strømlinet over
er iKKEe
dem,
BY SFBANDEN hæfter man
betegnelsen folkemusik på
en masse uvedkommende i USA.
Når noget er godt og populært,
suger alle andre i underhold-
ningsbranchen til sig, Harry Be-
lafonte har turneret i USA med
sit Harry Belafonte Folk Music
Show. Det er måske nok folke-
melodier, man hører, men de er
alt for raffineret og strømlinet
udført. Der har været et hav af
prøver for at lægge stemmerne.
På den måde bliver folkemusik
nemt en losseplads, hvor alle
mulige forsøger sig.
MERIKANEREN Pete See-
ger (se det store billede
øverst på siden) er ubestridt et
af folkemusikkens topnavne.
Han har besøgt Danmark og
blandt andet optrådt i folkemu-
sikklubben i København, og han
har succes overalt, hvor han vi-
ser sig.
SEEGER skal man ikke tage
AÐ fejl af. Når man hører ham
første gang, vil man måske være
tilbøjelig til at mene, at han
ikke er noget særligt. Der er
ikke de store armbevægelser
over hans sang. Der er ingen
belafonte'ske manerer r Tri-
ni Lopez'sk raffinement. Men
der er noget, der i denne sam-
menhæng er nok så meget værd,
nemlig en ægthed og varme,
som giver manden Seeger. Når
han med sin stilfærdige banjo
synger ballader, negro spirituals
og sine egne fordringsløse sange,
kan man — lidt pretentiøst må-
ske — føle det næsten som en
prædiken. Det spændende er, at
han er blevet så populær på no-
get, der må regnes for ægte
Vare.
CBS har sendt en ny langpla-
de ud med Peter Sceger: I Can
See A New Day (efter en af
pladens sange). Det er en kon-
certoptagelse. Den slags er ikke
altid lige vellykket, men i dette
tilfælde kan vi roligt anbefale.
Scegers enkle sang og fordrings-
løse spil kræver ikke nogen raf-
fineret studieteknik. Den gør
sig overalt.
OLKEMUSIKKEN er ledt ind
i kommercielle baner under
feltråbet »Hootenanny«. Hoot
Tonight hedder en anden lang-
plade fra WB, som bringer kon-
certoptagelser med nogle grup-
per og en enkelt solist. I al kort-
hed kan om pladen siges:
Bud Dashiell And The Kins-
men synger et par britiske ting:
Wars Of Germany og Green
Fields. Den sidste er en sikker
ting. Udførelsen er temmelig
delikat, men vi har hørt Dashiell
bedre.
The Gateway Singers synger
den gamle træffer Linsteid Mar-
ket og The Keeper And The
Doe. Det er en meget kontant
gruppe, hvis dygtighed næsten
er generende for det ate ntiske
præg.
Sopranen Lynn Gold høres i
Hound Dog og Anathea. Hun
har en klokkeklar og indsmig-
rende stemme, men virker må-
ske lidt temperamentsforladt og
lidt for poleret, selv om det er
meget kønt.
The Phoenix Singers møder
med Unclouded Day og Run,
Come, See Jerusalem. Det er en
slags gospel — og dog. Grup-
pens år med Belafonte er ikke
geåt sporløst hen over den. San-
gerne er i kanten af det over-
elegante, men herlige stemmer
har de, og de ejer en smitiende
entusiasme.
Tr Modern folk Quartet:
Jack Fish og Jordan's River.
Et ret nyt ensemble, meget dyg-
tigt og effektivt, men om det
gælder det samme som om kol-
legerne. Det er folkesangere,
men mindre »folke« end »san-
gere<. Vi er lige ved at give mu-
sikprisen til Phoenix Singers.
KHS.
STEN MENER
i NIT 4 + 2: Concrete And
7 Clay/When I Fall In Love.
Jeg har ikke hørt denne engel-
ske pigtrådsgruppe før, men jeg
vil gerne høre den Den
ligner ingen andre. Specielt C.
and C. er en spændende ting,
præget af en sjov hoppende ryt-
me. When I Fall In Love er vist-
nok en gammel melodi. som er
ret køn, men ikke min
smag, men den viser i hvert
fald, at gruppen har det sang-
lige i orden
igen
ellers
RIAN Poole And The Treme-
loes: After Awhile/You
Know. A-siden After Awhile er
lidt for »slow« efter min me-
ning, ganske pæn, hvis man el-
lers kan holde sig vågen. You
Know, der går for at være
B-side, synes jeg bedst om. Den
har en frisk fremaddrivende
rytme, lidt smart single og kvik
sang. Den er pladen værd,
after awhile
I BRiAN
% POOLE
GE
The TREMELOES
F 12124
A 1
HE Newbeats: Break Away/
Hey-o-Daddy-o. Vistnok et
amerikansk pigtrådsorkester.
Masser af falsetsang, som ame-
rikanere ofte har for vane. Ikke
præcist mit nummer, og særlig
Hey-o er lidt for eksalteret.
Gruppen lyder dygtig, men dens
musik og sang er ikke efter min
smag,
2 wrexEND
|
——————————3—— AA ———————————
A ————Á—Á—Á——
A ———T————TL————