sunnudagur 23. mai 1965síða 3

"|| I en tid, hvor alle frit kan kri- tisere alt og alle måtte turen jo også kommer til ugepressen Hvad mener De om den kritik, Gert Smistrup — det er jo både kvalitet, der er i søgelyset, mer- kantilisme, det kunstigt skabte behov og meget mere... T/VALITET — ja hvad er det, de: 20 vad d dt og hva: | i 1? Hv skal mar b um målestok? Så snart et m ) 1 emedium, er det h falden til kritik og an- greb nj en fordi det er et n medium. Man bruger ven- ding« mm »højere åndeligt I Vegu iktive og levende men- nes] selvstændigt tænken- ler«, undervurdering Í læ ne«, og kontrastordene >: hed rlødig- kelig flugt« — Angrebene ser ikke ud t at aft í dæmpende ind tA ce på opiagstaliene? — S følgelig ikke. Ugebla- der. fylder et behov Et naturligt behov — eller et behov. der er skabt af mer- K Jeg hørte noget der h i€, at det var rent t fæld:g! om man valgte at sælg« U poser í kaffekar Ja, eller dagblade. Ugebla- de h eksisteret i over tohun- drede å De blev í takt med teknikkens fremskridt en fort- sættelse af folke-eventvret. Det Val r også et naturligt behov for. Fortælleren ved bålet i ur- gamle dage var formidleren af et i, hår ter, en y f4 no.aer 18 rivKraft var fortælle- lte oplevelser ra sin vandring, historier han ha hørt. Og hvis an ikke havde hørt noget — nå ja, så fand ! på noget Ha: hov h »” UR il i svar naturligt behov for at høre en historie. En god histo- — Jú, det var det med kvali- — Naturligvis er der et kva- litetskrav. Det opfyldes af nogle 1f andre. Men det et tivi. Kvalitet forhold ren eller bedømmeren nkurrenten. Jeg fandt netop forleden et citat af den engelske lyriker og kritiker T. S. Eliot Fa Lt have Ce dømme må vi være på det rene med to ting samtidig: Hvad vi synes om og Hvad vi bør synes om. Kun få mennesker er hæ- derlige nok til at gøre sig dette klari« — J det er jo næsien om- vend! modernismens program- erklæring i dag: Folk skni ikke ha), hvad de vil ha' — men hvad en mindre kreds synes, de skal ha! Dc såkaldte opinionsledere. Et af d mmenlignende kul- turforsknings væsentligste re- sultater er, á ikke s muiig! » genstande ideer. yn alle samme vurdering. Der er ingen littera værker, som til alie fider o: | kulturer under- kastes den samme vurdering Det tyder på, at dei ikke er llerært om- ( f kulturer har værkc! sig selv, som er godt eller dårligt, men at det er der págæidun. tids samfund e snarere en lille gruppe sam- me simfund, som afgør. hvad der ce: godt celler dårligt Altså Epinions:ederne. — Og så er vi lilbace ved ud- fordringen: Hvad synes vi om — bør vi synes om ved SKET te få. som angriber uge. bladere og de mange millioner, som holder dem, læser dem, læ- rer af dem og glæder sig til dem uge efter uge — Det hævdes, at ugep'e vir rdummende på publ kum og at den appellerer til res fordomme - Det er egen! g de at nogen vover sig frem med den påstand, når man betænker, at en af de mest betydningsfulde opåage den modérre L ás soelG!vger har gjort er, af hvor en uge Portræt af blads- redaktør Gert Smistrup var i 1950-51 London- korrespondent for den socialdemo- kratiske presse, skrev i 1946 høre- spillet »Melodi i F«, i 1956 romanen »Dynen er for smal til tox, var red- aktør af: »Hjemmets Søndag« og »Ugens Gæst« fra 1959-62 og er nu medredaktør ved ugebladet »Hjem- met«. Her fremsætter han sit syn på ugepressen i almindelighed og på kri- tikken af samme i særdeleshed. Han finder sin opgave positiv og under- streger vigtigheden af at være ansvars- bevidst, især når man er med i til- rettelæggelsen af et massemedium og minder om, at det er nemmere at hane end at højne. eee eos [y[yfyy [ff —|—>— Ved HANNE KAUFMANN det drejer sig om massemedier, med alle disse elementer er fun- efterlader disse sig sjældent be. damen'alt som sult og tørst. Men det gjorde jo ikke no- ig stemte meninger eller tendens- get, at de var lidt mere reali- stiske? betonede anskuelser hos folk. — Folkeeventyret var også N : realistisk — í forhold til sin virkelighedsflugten, som egen tid. Men det indeholdt kritikerne vil hænge sin hat på. samtidig en symbolik, man ane- — Hvad galt er der ved virke- de store fortolkende sammen- lighedsflugten. Og hvilken vir- hæng bag det — det virkelige kelighed? Selvfølgelig har uge- jiv var omskrevet med drøm- bladene et ærinde hos læserne, mens konkretiserende symboler, et ærinde, der forvaltet med an. svarsbeyidsthed ikke berettiger —,, 909 drem lig ved virke- til nogen form for kritik. Vi har lighedsflugt lig med eskapisme. í nogen form Íí ilIK. at 1. SÁ ska! vi altså 1. . 3 hverken noget politisk eller re- ; Så skal vi als til at ind ligiøst program, men hele den k edse, hvad eskapisme er for sand ; 1 noget. og hvor forfærdeligt det skandinaviske ugeblads-presse pal på ; hviler ná fem grundviller: Un er. I året 1770 vedtog det enge!- iviler på fem grundpiller: Un- ske parlament en lov med føl- derholdning, information, iden- — 44, { ; hold ' : . ende indhoid: tifikation, projektion og terapi 8 si Det er, hvad mennesket i bred »ÅAlle fruentimmere, uden hen almindelighed interesserer sig syn til rang og alder, jomfru. . allør æotoegt Y ro, hi: } for, og de ved, at denne inter- eller ægtestand, som ved hjælp esse-sfære bliver tilgodeset af fume, sminke, kosmetiske Z1tr løn ær r ale det blad. de har valgt. Derfor kunstige tænder, falsk ; nansk H ebrvster skal jeg da ikke nægte, at et spansk uld, snørebryster, udstoppede hofter eller høje hæ- blad som enhver anden vare — ; le, måtte forføre nogen mand til og hvad enten det er et dagblad i | eller et ugeblad — er en kon ægteskab, skal ikke alene lide kurrence-artikel på det almin delige marked EN der er jo stadigvæk samme straf, som er fastsat for hekseri og lignende forbrydel- ser, men det afsluttede ægteskab ska! være ugyldigt«. Hvis det er at vi skal tilbage til rargelse over menne- lige trang til at mild- d smukke virke- ghed, så blir der meget andet i 1 — De er ikke samfundsroman- tiker? — Ikke lige netop på det felt Men på andre er jeg. Jeg er for eksempel mere end glad for, når erkendt psykiater som ald Hove skriver, gør folk mindre sepressen at drage i fel- h aggressive, at den , er leite den besvæt- — Personligt er jeg lykkelig | for Når mat over, af man har midler til det skapisme. et synspunkt tt ydre form for en red:k- Men det var jo — om í te arbejde — et flugt, så et lille sidespr danske forfattere let békræftet af , ikke skrive til ugebladene un- Jeg betragtet ugepre uuwen at for- — Lad os hellere straks få ta- get vet af den myte, at de forfatter- sens skal helst være mange udenlandske happy ending, og sådan er livet navne | ugepressen skulle dæk- jo ikke ke over kendte danske forfat Livets positive tilfældighe- tere. Det hænder, at danske ne vore dage kan god historie, men kendte n fortælle der er lige så hyppige som de Ifølge Guy de Mau- rne af set episke fortælling, består læ angefold af menesker, som tig- den professionelle forfatter, er ger og ber os: Trøst mig, mor æslon uddød í Danmark. Inter. mig, gør mig bedrøvet, få mig essen for ordmagi og sjælsforsk- til at ynkes, til at føle sympati ning er betydelig større hos vore til at dømme, til at'le, til at unge skribenter, Behovet for histørien — Det er mit indtryk, at de tænke« — Hvad aalt er der i Og hviiken virkelighed? nye forfattere savner et sted, hvor de kan boltre sig, en slags litterær sandkasse, som de vil være bekendt at lege i. Det er jo ikke alle, der kan skrive sært nok og svært nok til Perspektiv og Vindrosen. — Desværre er søndagstillæg- gene jo alle afgået ved døden. Der kunne man jo have ventet en protest, eller et ramaskrig, fra alle dem, der i dag angriber ugepressen. Men alt foregik dybeste stilhed. Og det var me- get synd, for disse tillæg var jo rene novelleblade, og de havde også plads til at eksperimentere, — Men de kan jo ikke have været rentable — De var alle børn af dags- pressen — og der er mange, der stadig beklager dagspressens merkantile indstilling i denne sag. Søndagstillægene betød i øvrigt ikke nogen som helst konkurrence for ugebladene. Der er mange mennesker, der har megen fritid, og der bliver med tiden endnu flere, som får end- nu mere fritid, ser det ud til. Og de danske forfattere ville gennem ugebladene komme forbindelse med et langt større publikum, der også ville læ deres bøger, når de først var blevet fortrolige med dem gen- nem novellerne m- Er det måske ikke prestige- betor nok, dette at skulle ved- — Hvis det er prestigemoti- vet, som ligger bag, er man ikke tilstrækkelig godt orienteret Det blad, hvor jeg er med-re- daktør, hat årenes løb haft så kendte navne som Poul la Cour, Johannes V. Jensen, Hans Kirk, Leck Fischer, Karen Blixen, Karl Bjarnhof, Axel Sandemose, Ole Juul, Kelvi Lindemann, Heinesen, georggjedde, Poul Ørum, Knud Rasmussen, Julius Bomholt, Halfdan Rasmussen og Grethe Heltberg. Jeg synes ikke, nogen behøver at skamme sig over det selskab, Men vi må jo trods alt vælge, Vi kan ikke betragte det som vor opgave at vende vrangen ud af folks normer, Ogs som sagt — den kunst, der hedder at fortælle en god historie er ved at uddø, virkelighedstlugten. TAR bladlæserne har mættet deres læselyst med føljeto- ner, noveller og artikler, kan de så også nå at læse bøger? — Jeg tror — og det gør man- ge med mig — at ugebladslæs- ning kan være et springbræt til videre læsning, først af de såkaldt traditionelle romaner og sidenhen af den mere avan- cerede litteratur. Et sted skal man jo begynde. Og når man er træt efter en dags slid, er man jo ikke altid lige oplagt til Nietsczhe og Schopenhauer. — Der er mange oplysende ar- tikler, rejseskildringer og så videre. Er de pseudovidenska- belige eller skrevet af eksper- ter? — Naturligvis er de saglige og kan holde for en nærmere prøvelse. Ugebladene har jo netop råd til at købe oplysnit- ger, til at sende eksperter ud på rejser, til virkelig at købe stof fra det store internationale blad. marked, som læserne ønsker sig lige så højt som føljetonerne og novellerne. Og så er vor oplysning ikke så flygtig som fjernsynets med de utilstrækkelige tekster, der ikke engang er på højde med tegneseriernes boblehistoriet — især ikke de oversættelser, man spiser os af med, Man kan altid gemme en god ugebladsartikel og tage den frem, når man vil have sin viden frisket op — Ja — gemmesider, det ør jo også dem med madopskrifter og gaveideer og mode — Jeg vil gerne være så dri- stig at sige, at hele ugebladet — de bedste af dem — består af gemmesider. Man ved jo, at folk semmer ugeblade i årevis og ta- ger dem frem igen og igen — Hvordan kan det være? — Et ugeblads hele holdning er publikumsvendt. Det laves for jæsernes skyld | YR det sjovt at være med til Á at lave ugeblad? Ja. Alene det, at man ved, at hvert eneste blad hver uge læses af over en million men- nesker i hele Danmark — det er da sjovt. Selv om det jo netop derfor er en alvorlig sag — Og kritikken? — Det er jo altid lettere at håne end at højne. WEEKEND 3